|
|
Er Pokémon Go god forretningsstrategi?
Gotcha! Pokémon Go er din nye forretningsstrategi

Skrevet af

Nanna Elming
Rådgiver

3 artikler

0 indlæg

Sælg din Double Cheese Whopper med Pokémon Go. Eller hvad? Flere firmaer og institutioner er også hoppet på Pokémon Go hedebølgen. Hvor går grænsen, og hvad kan man sælge i bytte for en af de eftertragtede skabninger? Øg dit salg ved at tænke dig om – ikke gennem Pokémon Go!
Pokémon Go feberen har ramt Danmark med et temperaturniveau, der langt overstiger normalen! Forleden løb jeg en tur rundt om søerne, og jeg var ved at falde over den ene Pokémon Go spiller efter den anden. De var over alt. Jeg har skam også selv været på Pokémon jagt med en gruppe Poké-entusiaster, og ja – det var virkelig skægt.
 
Med Pokémon Go kæmper man om så meget mere end verdensfred. 
 
At du nærmest ikke kan gå rundt om det næste gadehjørne, før du møder en Pokémon-jæger, er i midlertid ikke så mærkeligt. For ifølge en analyse fra medie- og kommunikationsbureauet Mindshare har over 750.000 danskere over 18 år allerede installeret Pokémon Go. Det er altså umuligt at afvise, at der ligger en ordentligt bunke potentielle kunder og venter på dig, hvis din virksomhed bruger app’en til markedsføring.
 
I dag kender 87% af befolkningen mellem 18-80 år til eller har hørt om Pokémon Go. Det svarer til 3.780.000 danskere. Kilde Mindshare.
 
Bureauer og andet k-godtfolk har naturligvis allerede opdaget dette. Den sidste uge florerede mit feed næsten over med diverse ”Øg-dit-salg-via-Pokémon Go” blogindlæg. I og for sig er der ikke noget galt i dette. Jeg savner dog den kritiske røst, der husker virksomhederne på, at ikke alle brands passer ind i netop dét univers.
 
For som med ethvert andet initiativ, skal det være brandet og ikke platformen, der bør stå i centrum og være drivkraften bag. Lad mig hive to eksempler frem på dette.
 
Burger King var ikke sene til at hoppe på Pokémon Go hypen. Den 13. juli annoncerede de på deres Facebookside, at der dagen efter ville blive smidt Lures – en funktion der tiltrækker Pokémons - på alle Pokéstops ved Nørreport restauranten. Dette er i min optik et brand, hvor det giver god mening at hoppe direkte med på hypen. Burger King er et on-the-go madsted, i forvejen er der mange mennesker der kommer og går, og det hurtige måltid er i fokus; det perfekte afbræk på din Pokémon jagt.
 
Som du bedst skal nyde din Double Whopper Sandwich med fritter og en halvliters Cola, bliver du optaget af en Electabuzz, du bare må fange. 
 
Omvendt faldt jeg forleden over, at Nørrebro bibliotek ville gøre det samme og uddele saftevand til de tørstige jægere. Og det er her, filmen knækker en smule for mig. For et bibliotek er et sted, der skal være roligt, og hvor der skal være en god atmosfære til at fordybe sig. Det bliver meget svært at skabe, når der render Pokémon jægere frem og tilbage.
 
Biblioteket får nok point for at være eksperimenterende i deres initiativer, men bidrager det reelt til deres strategiske mål? Det er ikke noget, jeg har svaret på her og nu, men for mig at se, er der en lysende klar forskel på Burger King og Nørrebros biblioteket.
 
 
Hvor Burger King kan bruge Pokémon Go initiativet til at give spillerne en oplevelse, som de kan bruge (i dette tilfælde en burger på farten), er det langt sværere for biblioteket at give brugerne en oplevelse, som ikke blot slukker tørsten med saftevand, men som samtidig giver mening i forhold til brandet.
 
 
Der er helt sikkert gode intentioner bag Nørrebro biblioteks initiativ, men min pointe med at hive dette eksempel frem er blot, at det ikke altid giver mening for en virksomhed at hoppe med på hypen. Overvej om dit brand passer ind i det univers, Pokémon Go er en del af. Og overvej om de kræfter, du bruger på at få en bid af kagen, er brugt bedre andetsteds. 
 
For hvis du som virksomhed konstant jagter de lavest hængende frugter, ender du op med en ufokuseret strategi, der spilder de (i langt de fleste tilfælde) sparsomme ressourcer.

Relaterede artikler

Godhed er blevet pokemoniseret - Det er cool at gå i gul – i hvert fald hvis man skal tro de mange, der i sommerens løb har promeneret deres gule velgøre...
Don’t be a glasshole - Om et øjeblik render vi alle rundt med Google Glass. Det stiller en række behov for nye normer og regler for, hvad vi vi...
Nearables nærmer sig - Der er sikkert en eller flere i din omgangskreds der går rundt med et ”smartwatch” eller et fitness armbånd der, for de ...
Google Glass er død eller... - Google annoncerede forleden at de lukker og slukker for Google Glass. Sådan blev det i hvert fald fortolket i medierne. ...
SXSW - Hvad gik du glip af i underfundige Austin? - SXSW er meget mere end VR, AI og 3D-printere. Det er også brands, der slår kolbøtter for vise, hvad cutting edge teknolo...
Hvordan bruger du virtual reality? - Mediernes nye it-kid er landet. Virtual reality er den fremtid, du nødig vil gå glip af. Så hop på toget med alle de and...
The Next Web - Calling all crazy ones - Torsdag og fredag i sidste uge var der The Next Web konference i Amsterdam. Hvis du ikke var med, får du her et glimt af...
På ferie med Pokémon Go - Pokémania har ramt Danmark og resten af verden. Mikkel Freltoft Krogsholm anmelder spillet fra sin ferie i Sydtyskland. ...
Nostalgitrip med Pikachu - Sommeren 2016 vil blive husket for den omsiggribende dille, Pokémon Go, med over 100 millioner downloads. Tusindvis af i...
Gotta beat ‘em all - Pokémon Go har taget Danmark og det meste af verden med storm. På vores lillesøster-medie Bias har de derfor lavet en gu...
Opskriften på Facebook-superfans - Følelsen af at tilhøre et fællesskab er vigtig for 44 procent af danskerne. Samtidig siger 39 procent af danskerne, at d...

Giv din stemme

15 stemmer
3,1/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Digital communicator

Frist: 26. oktober

Kommunikations- og kampagnechef

Frist: 1. november

Praktikant

Frist: 15. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.