Enhver med respekt for sig selv taler da tysk

At mestre et fremmedsprog på et højt fagligt niveau er en disciplin, der ikke bliver respekteret på samme måde som tidligere. At lære et andet sprog er ikke blot noget, der kan fikses på Google, det kræver i den grad disciplin, vedholdenhed, konsistens og motivation. Ikke mindst en konstant praksis for at holde niveauet vedlige.

Erhvervssproglig forskning og uddannelse oplever store udfordringer, fordi det engelske sprog er blevet så dominerende, at det underminerer de mindre sprogfags betydning.

Lingua franca er betegnelsen for et fælles sprog, der beherskes på et basisniveau for at det skal kunne forstås af alle.

Brugen af lingua franca har til hensigt, at vi kan mødes som ligeværdige med mennesker fra andre verdensdele i vores kommunikation og forhandlingssituationer. I virksomheder, der er internationalt orienterede, er engelsk således blevet en integreret del af den daglige kommunikation.

Tilgangsvinklen er egentlig fin nok, fravær af sproglig dominans i kommunikationen mellem to partnere, der gerne har engelsk som andet eller tredje sprog. Vi har i princippet samme udgangspunkt. Vi behersker ikke nødvendigvis det engelske sprog flydende, men vi forstår hinanden og ignorerer den andens grammatiske fejl.

Og hvorfor holder det så ikke i retten kun at begå sig på engelsk?

Fordi de mindre sprogfag bliver klemt, og for at forstå andre kulturer end de engelsksprogede må man gå dybere ned i både lingvistikken, kulturen og i fremmedsproget. Vi affejer således dybere dimensioner og nuancer, som repræsenterer mangfoldigheden i sproglige fag. Kommunikationen kan risikere at blive flad og unuanceret, når vi ikke behersker flere fremmedsproglige dimensioner.

Lisbeth Verstraete-Hansen.

Lisbeth Verstraete-Hansen, lektor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på KU, understreger vigtigheden af problematikken og fortæller, at problemet ligger i den diskurs, som er blevet skabt omkring sprog i Danmark.

Et sprog er ikke bare et sprog

Danskere behersker generelt det engelske sprog på et fremragende niveau, ofte langt bedre end asiater, mellemamerikanere og sydeuropæere. Dette giver et skævt udgangspunkt, da både europæere og ikke-europæere, der taler engelsk dårligere end os, let kan komme til at føle sig underlegne til forretningsmøder. Det kan føre til misforståelser, forsinkelse i arbejdsprocesser og tabte ordrer i forhandlinger.

I alle faglige domæner kan dette medføre komplikationer. For eksempel skulle en række græske og italienske ingeniører have været ansat i et femårigt forløb på metrobyggeriet i København. Det er blevet udsat grundet sprogvanskeligheder.

Carina Graversen, cand. ling. merc., tolk og translatør i italiensk for offentlige myndigheder og virksomheder, blev ekstraordinært hyret til oversættelse i arbejdsprocesserne, fordi italienerne ikke forstod danskernes høje niveau af engelsk, fortæller hun på et seminar afholdt på KU om sprogfagenes betydning. Det er blevet påpeget, at italienerne ikke forstår danskernes høje engelskniveau. Det skubber til tidsplanen, budgettet og stikker til de ansvarshavende for kommunikationen.

Carina Graversen - klar til akutte tolkningsbehov. Foto: Alpha-Lingua.

Konsekvensen af engelsk som koncernsprog er, at de mindre sprogfags betydning indskrænkes mere og mere på universiteterne.

Siden 2005 er 40 uddannelser sparet væk fra universiteterne. For eksempel blev cand. linc. merc.-linien med italiensk som det bærende sprog skåret væk fra CBS i 2009. Translatøruddannelsen findes ikke længere, og siden januar i år har enhver kunnet kalde sig tolk eller translatør uden nogen specifik uddannelsesbaggrund.

Erhvervssproglig forskning og uddannelse er således stærkt trængt op i en krog. Når forskning inden for sprog bliver skåret væk, tager det tid at bygge forskningsmiljøet op, og der skal sættes ekstra ressourcer ind senere for at opnå det samme niveau igen.

Sprogfagenes markedsværdi

Fagsproglige kompetencer på et højt niveau og sproglig bevidsthed har en markedsværdi, og italiensk, fransk, tysk og spansk er strategisk vigtige sprog. Konsekvenserne af underprioriteringen mangler man stadig overblik over. Det er svært at klarlægge fremmedsprogs betydning på langt sigt på samfundsøkonomisk niveau, da der er en forskydning mellem udbud, efterspørgsel og ROI for virksomhederne. Netop derfor skal vi passe på med at være for overmodige og spare det hele væk.

I mange lande er det helt afgørende, at man kan begå sig på det lokale sprog, hvis man skal kunne sælge sine varer eller få et godt samarbejde med lokale virksomheder, fortæller Charlotte Rønhof, som er underdirektør i Dansk Industri.

Charlotte Rønhof. Foto: DI.

Det er derfor væsentligt at tænke sprog ind i et større perspektiv. Der er intet i vejen for at have engelsk som det primære koncernsprog, men når vi i en global verden udelukkende mødes i en engelsk kommunikation, bliver vi unuancerede og flade i forståelsen af andre kulturer og disses værdisystemer, koder og adfærdskodekser. Nøglen til kulturforståelse går gennem det identitetsbærende sprog.

Tysk og fransk disciplin

Det er en kendsgerning, at vi kommer til at mangle kompetente sprogfolk på et fagligt højt niveau. Når alt digitaliseres, har vi netop brug for rigtige mennesker med erhvervssproglige kompetencer på et højt niveau. Der er tale om respekt for et godt gammeldags håndværk, en faglig stolthed.

Når vi i erhvervslivet opererer på et højt fagligt niveau inden for et specifikt felt i internationale virksomheder, må fagsproglige dimensioner og termer nødvendigvis følge med og afspejle det professionelle niveau, der arbejdes på. Det er ikke tilstrækkeligt at kunne en håndfuld brugbare gloser. Der bør værnes om den høje erhvervssproglige respekt og disciplin.

Efterspørgslen efter dobbelte kompetencer er i stigning. Ifølge en rapport udgivet af Dansk Industri har 71 procent af de internationale virksomheder et stort behov for medarbejdere med dobbelte kompetencer, hvilket indbefatter tårnhøje krav til medarbejdernes sprogkundskaber i internationale virksomheder i andre erhvervssprog end engelsk, kombineret med en interkulturel intelligens.

Nuancer, tak!

Med en flad google translate-oversættelse på mobilen kommer man ikke i nærheden af de sproglige nuancer og dybder, som de specifikke ord indeholder. Små indforståede udtryk i lingvistikken, en fornemmelse af toneleje og stemning må nødvendigvis indstuderes af den udenforstående selv for at beherske fremmedsproget til fulde – det læres ikke via sekundære og tertiære kilder.

Det er ikke tilfældigt, at kultur sammen med lingvistik giver den optimale fremmedsprogsbeherskelse. Især fransk og asiatiske sprog har særligt vægt på tonen, som kan afføde pinlige misforståelser, hvis den ikke er tydelig. Ydermere findes der flere betydninger for samme glose, afhængigt af konteksten, og her er det let at gå galt i byen, hvis ikke man kender de små interne spidsfindigheder.

Vi kender det jo selv fra den danske ironi. Der er udtryk, der er helt hen i vejret, og som man kun kender, hvis man er indfødt eller i alt fald begår sig i danskernes kredse og kender jargonen indefra.

Vi respekterer da i udstrakt grad danskere med anden kulturel baggrund mere, hvis de anstrenger sig for at lære vores sprog, hvilket indikerer en respekt og nysgerrighed over for vores kultur – og os.

Sprog er identitetsbærer, og dialekter repræsenterer et endnu dybere lag i sprogkulturen, hvor man kommer tættere på kilden og kan identificere individer yderligere, for eksempel ved at kategorisere den flabede og arrogante københavner som modsætning til den jordnære, rare og robuste jyde.

I Norge er dette endnu mere udtalt. Bokmål, som var identisk med dansk i unionstiden og siden har udviklet sig til det nutidige bokmål, tales primært i de norske storbyer. I bygderne taler man nynorsk, som ironisk nok minder mere om gammelnorsk: gamalnorsk. Således hedder ”vi hygger os” på nynorsk ”me kose vårs”, og på bokmål er det ”vi koser os”.

Det er bånn i bötta*

Interkulturel intelligens og sensibilitet er egenskaber, der bliver værdsat i større og mere betydelig grad. For at kommunikere i forretningsøjemed må der nødvendigvis sættes ind i forståelsen af interkulturelle koder og den non-verbale kommunikation for at gøre for eksempel forhandlinger så smidige som muligt. Også selv om det indebærer karaoke med japanere. Men interkulturel intelligens kan ikke opnås ved at snige sig uden om en fagsproglig og lingvistisk læring.

Virksomhederne mister ordrer, fordi de mangler medarbejdere, der kan fransk, tysk, kinesisk og nordisk, viser DI's undersøgelse.

Det kan synes bizart at udpensle, at sprog rent faktisk er overordentlige væsentlige i et kommunikativt perspektiv. Dels åbner tilegnelsen af et rigt fagsprogligt vokabularium op for en anden dimension af faglighed og nuancering i internationale virksomheder, dels optimeres en kulturel og menneskelig forståelse i et humant perspektiv. Det er i observationen af andre kulturer, at vi opnår bedre selverkendelse og forståelse af egne værdier.

Interkulturelle kompetencer, lingvistiske kompetencer og erhvervssproglige kompetencer udgør tilsammen kilden til optimal beherskelse af fremmedsproget. Sproglige kundskaber og mangfoldighed indbefatter tilegnelsen af fremmedsprog i tale og handling, kombineret med en dybere interkulturel forståelse af de relevante kulturer.

Væsentligheden af de mindre sprogfags værdi kan både ses som en økonomisk interesse i samfundsperspektiv, men ligeledes som en interesse omkring dannelse og de humanistiske fag generelt og i særdeleshed for kommunikationsnørder, hvor essensen er at optimere kommunikation i samtlige domæner.

*Norsk: "Det er nederen".