Hvad skal vi med valgtest?

Har du taget en kandidattest endnu? Du ved, en af dem, hvor du bliver spurgt om din mening om alt muligt, og så bliver matchet med den politiker, der er mest enig med dig? Hvis du har, er du en af de rekordmange, der givetvis vil komme til at gøre det ved dette valg. Valgtest har taget os med storm, og i dag har snart sagt alle medier deres egen. Læs mit bud på valgtestens styrker, svagheder, muligheder og trusler.

Styrker

 
Giver information
Helt overordnet er det svært at have rigtig meget imod testene. Det positive er nemlig, at de er en god, nem og hurtig kilde til information. Måske synes du ikke, at du ligefrem mangler information om valgkampen, men hvilke andre muligheder har du egentlig for at få kandidaterne til at svare relativt klart og entydigt på en lang række spørgsmål? Ikke mange. Jo, du kan indsamle kampagnefoldere og besøge kandidaternes og partiernes hjemmesider. Men det tager for det første lang tid. Og efterlader dig ofte blot med generiske slogans, som det er svært at være sådan rigtig uenig med. Testene giver dig på den måde mulighed for på en overskuelig måde at sammenligne dine holdninger med politikernes for at finde den, der passer bedst til dig.

Mulighed for at lære om mindre kendte kandidater
Testene giver også en anden informationsfordel. Der er omkring 800 kandidater til Folketinget fordelt på 10 storkredse. Altså cirka 80 kandidater per storkreds. Hvor mange af kandidaterne i din storkreds, kan du sætte navn på? Testen kan risikere at parre dig med en af dem, du ikke kendte i forvejen. Det kan være godt for dig, hvis du gerne vil stemme på en, hvis holdninger er så tæt på dine som muligt. Og det kan være godt for den mindre kendte kandidat på jagt efter personlige stemmer.
 
Det kan være svært at komme igennem til vælgerne, hvis man ikke lige hedder Lars, Helle eller noget andet, der rimer på toppolitiker. Her giver valgtestene mindre kendte kandidater mulighed for, at få flere personlige stemmer. Foto: Polfoto/Jens Dresling. 

Afsæt for yderligere informationsøgning
Endelig er det jo ikke sikkert, at din søgen efter information stopper med testen. Du har Google lige ved hånden, og der skal kun et par klik og lidt tastearbejde til, hvis du gerne vil vide endnu mere om nogle af de spørgsmål eller kandidater, du støder på i testen.


Svagheder

 
Det er svært at kondensere holdninger til måske relativt komplekse problemstillinger til bare 5 kategorier. Eksemplet herunder er taget fra Altinget/DR:
 
 
Lad os antage, at jeg synes, at afgiften på cigaretter er passende og dermed er imod, at de skal sættes yderligere op. Hvor skal jeg sætte mit kryds? Strengt taget er jeg uenig, så jeg kunne ræsonnere mig frem til én af de to "Uenig"-kategorier. Men er jeg "Meget uenig" eller Delvis uenig"? På den anden side har jeg en præference for status quo. Måske udtrykker jeg bedst den ved at vælge "Hverken/Eller"? Eller er den reserveret til ting, jeg er bedøvende ligeglad med? Så er jeg tilbage ved de to "Uenig"-kategorier. Men hvordan kan vi så skelne mit kryds, som er udtryk for en status quo-præference, fra holdningen hos en, der ville foretrække, at afgiften bliver sat ned? Og måske kan man endda forestille sig, at jeg når frem til en fortolkning den ene dag og en anden den næste.

Eksemplet er illustrativt for en af svaghederne i stort set alt forskning, der baserer sig på en form for spørgeskemaer. Den opløftende pointe er, at det ikke har forhindret spørgeskemabaseret forskning i at lære os en masse, som er vigtigt. På samme vis kan vi stadig lære en masse vigtig fra kandidattests. Konsekvensen er, at man kan komme til at virke mindre enige med politikerne, end man reelt er, fordi de usikkerheder, der sniger sig ind, er en form for tilfældige fejl. Tror du ikke på den pointe, så prøv at lave en test nu og gennemfør den så igen om en uges tid. Sammenlign dine resultater. Hvis de ikke er helt ens, har du enten ændret holdninger på blot en uge. Eller også var du lige i humør til at være helt enig den ene dag, men kun delvist enig den næste. Du må altså ikke blive fortvivlet, hvis du er et pænt stykke fra at være enige med alle politikerne. I er sikkert mere enige, end du tror.
 
Ifølge FV15 Professor gavner mediernes kandidattest nichepartierne og flytter derfor vælgere fra de store midterpartier til de mindre nichepartier. Foto: Polfoto/Jens Dresling. 

Måler ikke politikeres kompetence
Jeg vil gerne love Morten Olsen, at skulle han udtage mig som målmand næste gang, vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at holde buret rent. Samme løfte kan han sikkert også få af Kasper Schmeichel. Så hvem mon han vælger?

Sådan kan det også være i politik. Alle politikere og vælgere har alle dage været enige om, at det ville være dejligt med nogle flere arbejdspladser og en sund økonomi. Den slags spørgsmål kalder man i valgforskningen for valens spørgsmål. Valens spørgsmål afslører en blind vinkel for kandidattests. For hvordan vælger man mellem kandidater på issues, de er enige om? Forskningen antyder, at vælgerne stiller sig selv et andet spørgsmål. Nemlig: hvem tror jeg har størst kompetence på området. Det misser kandidattestene.
 
Hvor meget vil du have det?
I de dårlige gamle dage var der ikke meget fokus på, hvor meget vælgerne gik op i de enkelte emner. Det kan være, at jeg er helt og aldeles uenig med Dansk Folkeparti i deres velfærdspolitik, men helt enig i deres holdninger til indvandrere. I den situation har emnernes betydning for mig en effekt på, hvor godt jeg matcher Dansk Folkeparti. Er velfærdspolitik det vigtigste for mig, mens indvandrerpolitik er mindre vigtigt, så er Dansk Folkeparti et dårligt match. Ændrer jeg mine prioriteringer, ændres mit match også. Heldigvis forsøger de fleste tests at tage højde for intensiteten (jeg vil foreslå, at Altinget/DR tager det med næste gang).

Hvad med fortiden?
”Are you better off than you were four years ago?” Det spørgsmål stillede Ronald Reagan de amerikanske vælgere kort inden præsidentvalget i 1980. Den følelse han prøvede at vække hos vælgerne var, at den siddende præsident Jimmy Carter nok havde bidraget til, at svaret på spørgsmålet var nej. Også i denne valgkamp har en stor del af debatten handlet om partiernes tidligere adfærd, mens testene i højere grad ser fremad. En enkelt undtagelse finder man hos parlamentet.dk.
 
Parlamentet.dk’s kandidattest, der tager udgangspunkt i partier og deres stemmeadfærd i valgperioden.
 

Muligheder

 
Hvor intense kan vi være?
Selvom de fleste målinger er gode til at forsøge at måle intensitet, ligger der et klart udviklingspotentiale her. For det første burde det være med i alle tests. For det andet kan det gøres mere hensigtsmæssigt i et par af dem. Både hos Betlingske/Politiko og JP/Politiken bliver man bedt om at vurdere, hvor vigtigt hvert emne er for sig. Det giver en risiko for, at alt bliver vurderet relativt vigtigt, hvorfor man ikke rigtigt får noget ud af rangordningen. Men hvorfor ikke tvinge vælgerne til at lave nogle hårdere prioriteringer? TV2 er inde på lidt af det, fordi man skal vælge de to vigtigste muligheder. Den vej kunne flere kandidattests benytte for bedre at bruge intensiteten af holdninger.

Platform for ukendte kandidater
Det kan være svært at hamre igennem til vælgernes bevidsthed, hvis man ikke lige hedder Lars Løkke Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt eller noget andet, der rimer på toppolitiker. I den sammenhæng har testene et potentiale for kandidater, der gerne vil slå deres navn fast hos nogle af de vælgere, der tager en kandidattest.

Få fat i de politisk uinteresserede
Som det er nu, peger forskningen på, at det i høj grad er politisk interesserede, der tager testene. Det er måske desværre også dem, der har mindst brug for dem, fordi ofte også vil vide mere om politik og have klarere ideer om, hvem de vil stemme på. Nytten af kandidattestene vil blive højere, hvis man i højere grad får dem bredt ud, så man fanger dem med mindre grad af politisk interesse. Lykkes det, kan det måske være første skridt i retning af at øge deres politiske interesse og viden.


Trusler

 
Simplificerer politik
Har du set ”Mød partierne” på DR, har du sikkert set, hvor svært det er for politikerne at svare, når de kun må svare ja eller nej. Det er i grunden ikke så mærkeligt, for i mange tilfælde er, der ikke et simpelt svar i politik. Men lige præcis ja/nej-muligheden er forudsætningen bag de mange kandidattest. Testene risikerer at fremstille politik, simplere end det er. Udover at overse nuancer, har testene også den fare, at de måske giver vælgerne urealistiske forventninger, som politikerne ikke kan leve op til.

Manipulerbare
Den alvorligste trussel er, at kandidattestene kan være manipulerbare. For det første kan kandidaterne svare strategisk og ikke oprigtigt i et forsøg på at tiltrække så mange vælgere som muligt. Eller partiet kan mere eller mindre diktere kandidaternes svar for at undgå mediehistorier, der udstiller internt uenighed. Begge dele er naturligvis direkte imod testenes ånd, og når dette finder sted, efterlader det vælgeren fejlinformeret med et misvisende billede af kandidaterne.
 
Og endnu værre: de spørgsmål man har mulighed for at vælge imellem kan favorisere enkelte partier. Belgisk forskning har vist, at forskellige kombinationer af en række udsagn var favorable for forskellige partier. Danske undersøgelser fra 2007 og 2011 viste at op mod 50 procent af vælgerne sagde, at de havde taget en valgtest. Dog var det kun 17 og 24 procent af de vælgere, der indvilligede i at få sporet deres internetfærden i de to år, der havde besøgt en valgtest. Uanset hvilket tal der er korrekt, viser undersøgelsen, at en mange vælgere benytter kandidattest. Samtidig udtaler en del vælgere, at de lader sig påvirke af kandidattestene. Hvis testene derfor er manipulerbare, er der en åbenlys risiko for, at vælgerne kan manipuleres til at sætte deres stemme et bestemt sted. 
 
Har du taget en kandidattest? Så er der chance for, at testen påvirker, hvor du sætter dit kryds. Foto: Polfoto/Jens Dresling. 
 
Vil du læse mere?
Louwerse, Tom, and Martin Rosema. "The design effects of voting advice applications: Comparing methods of calculating matches." Acta politica 49.3 (2014): 286-312.
 
Walgrave, Stefaan, Michiel Nuytemans, and Koen Pepermans. "Voting aid applications and the effect of statement selection." West European Politics 32.6 (2009): 1161-1180.
 
Wall, Matthew, André Krouwel, and Thomas Vitiello. "Do voters follow the recommendations of voter advice application websites? A study of the effects of kieskompas. nl on its users’ vote choices in the 2010 Dutch legislative elections." Party Politics 20.3 (2014): 416-428.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også