Snylt totalt igennem på Folkemødet

Er du ikke allerede i gang med at snylte dig til succes på Folkemødet, har du travlt. Uanset om du har det store eller lille budget, kan du sagtens brænde igennem på Folkemødet. Men det kræver veldefinerede mål, kreativitet og skarpe budskaber. Og så kræver det, at du står ved, at du er en snylter. De mangler nemlig på Folkemødet.
Ingen kan rigtig betvivle Folkemødets succes. Det er ubetinget årets store begivenhed for kommunikationsfolk og navnlig lobbyister. Men jo større begivenheden bliver, jo større bliver udfordringen også i forhold til at få et optimalt udbytte. Man kan godt frygte, at Folkemødets voksende succes og størrelse bliver omvendt proportionelt med den indflydelse, deltagelsen kan give. Med 767 arrangører til 2724 events er der kamp om opmærksomheden.
 
Snylt dig til succes på Folkemødet. Uanset om du har det store eller lille budget, kan det betale sig. Det kræver veldefinerede mål, kreativitet og skarpe budskaber. Og så kræver det, at du står ved, at du er en snylter! Kilde: Polfoto.

Selvom der er lang tid til sommer, sol og folkemøde, er det ved at være sidste udkald for at få konceptet for deltagelsen på plads. Teltpladserne bliver fordelt her i december, og efter nytår går mange ind i den sidste planlægning, hvor det handler om at booke politikere, eksperter, ordstyrere og andre til arrangementerne.

Spørgsmålet, som mange små og mellemstore organisationer lige nu overvejer, er, hvordan de skal deltage på årets folkemøde. Har de råd til at deltage? Modsvarer udbyttet indsatsen og udgiften? Og hvordan skal de så deltage? Nogle har lige søgt om teltplads, andre har ikke. Et godt råd til mange organisationer er, at de skal lære at snylte noget mere på de andre. For alt for mange tror, at de skal tage et kæmpe ansvar og lege med i kampen om at være deltager på Folkemødet gennem egne arrangementer og telte.
 
Lad os være ærlige. Mange publikummer er ofte draget af debatter med en ordstyrer eller paneldeltagere med kendisfaktor. Derfor skal du gøre op, om det kan betale sig at bruge adskillige timer på at arrangere en debat, hvis deltagerne kommer for panelet i stedet for dine budskaber. Kilde: Scanpix. 
 
Men hvad er formålet med at bruge timer på at arrangere en debat, hvor deltagerne mere kommer for den dyrt betalte ordstyrerkendis end dine budskaber. Hvilket udbytte giver det at stå og glane i et telt, mens folk går forbi og højst stopper op og tænker ”Hvad mon de laver?” for måske aldrig at få svaret? Med andre ord: Får I opbygget relationer? Kommer I igennem med budskaberne? Og vil I overhovedet have jeres eget telt og arrangementer? Folkemødet er et dyrt bekendtskab, hvor en indsats i en mindre skala ikke kun sparer jer for udgifter, men måske også giver jer større indflydelse, fordi I fokuserer indsatsen.
 
 
Udregn din kontaktpris
En hurtig test er at udregne kontaktprisen for dem, I rammer med jeres kommunikation eller opbygger en relation til. Bruger I en halv million kroner på jeres telt og debatter, hvor mange i netop jeres målgruppe rammer I så? Hvor mange interessenter opbygger I en relation til?
 
Hvis mange af deltagerne på årets folkemøde lavede den øvelse samt en ordentlig evaluering af deres deltagelse forrige år, ville vi få luget godt ud i antallet af telte, og jeg er sikker på, at vi ville få et både mere interessant og levende folkemøde.
 
Udregn kontaktprisen for dem, I rammer med jeres kommunikation. Hvis mange af deltagerne på årets folkemøde lavede den øvelse, ville vi få luget godt ud i antallet af telte, og det kunne skabe et mere interessant og levende folkemøde. Kilde: Polfoto/Finn Frandsen. 
 
Det ville vi, fordi vi ville få en bedre balance mellem ressourcerne på at arrangere og deltage. For resultatet af en evaluering, der viser, at deltagelsen kostede for mange penge, eller at en organisation ikke har råd til at arrangere deltagelsen, må ikke føre til, at alle organisationer – store som små – ikke valfarter til solskinsøen. Tværtimod. For Folkemødet er et unikt sted at opbygge relationer og sætte en dagsorden i forhold til de relationer. Derfor er det ikke bare synd for organisationerne, hvis vi mister bredden i deltagelsen på Folkemødet. Det er også et potentielt demokratisk problem, at det er de store organisationer, der kommer til orde.

Lær at snylte
En simpel analyse af Folkemødet er, at der bruges rigeligt med ressourcer på at arrangere debatter, men ikke altid nok ressourcer på at deltage i debatter med kvalificerede spørgsmål, input og analyser. Og lige her har den lille organisation en stor spillebane. Det er fattigrøvens – eller den ressourcebevidstes – chance for at snylte på det store setup. At kalde det ’at snylte’ er måske nok et negativt ladet ord. En snylter er en, der udnytter andre. Men her kan der sagtens være tale om, at det også er en fordel for de store organisationer med flere snyltere.
 
De store organisationer bruger store mængder af tid, ressourcer og budgetter på at arrangere spændende debatter. De har brug for ideer til debatter og til spændende debattører. Nogle har brug for arrangementer i teltet, nogle har brug for at "co-brande" sig til øget troværdighed, men alle har brug for, at der til arrangementerne møder velforberedte, engagerede deltagere op, så debatten bliver levende, inspirerende og god. Derfor er fattigrøvene og snylterne vigtige på Folkemødet. Nedenfor følger nogle råd til at blive en god snylter på Folkemødet.
 
Snyltere er ikke kun de unge folkemødedeltagere og fattigrøve. Det kan også være mindre virksomheder, der snylter på de store organisationer og derved både kan spare tid og ressourcer og fokusere deres budskaber i højere grad. 
 
Otte råd til at blive en god snylter på Folkemødet

1. Analyser dine mål for deltagelsen
Deltagelsen på Folkemødet kan have mange formål – lige fra tilstedeværelsen i sig selv og at netværke til ønsket om at sætte en bestemt dagsorden. Gør jeres formål knivskarpe, og sæt jer nogle kvalificerbare mål for deltagelsen. Lad målene definere deltagelsen og ikke omvendt.  Find allerede i planlægningen ud af, hvordan I vil evaluere jeres indsats.

2. Brug din eller din organisations ekspertise
Identificer, hvilke organisationer der kan bruge din eller din organisations ekspertise. Se eventuelt på sidste års deltagerliste. Tilbyd jer som paneldeltager eller oplægsholder ved at præsentere jeres eksperter og holdninger til emner, der relaterer sig til organisationen. Lav eventuelt en god skriftlig præsentation, som I forinden kan sende til en række organisationer med relevans.
 
Meget kan man sige om Dansk Folkeparti, men de formår at skabe opmærksomhed på Folkemødet ved at fokusere deres events og budskaber. Kilde: Scanpix.

3. Gå sammen med andre om teltet
Det er ofte ikke i sig selv lejen af teltet, der kræver de største ressourcer, men derimod arrangementerne. Derfor kan I både få et mere spændende program i jeres telt ved at slå jer sammen med andre, og I kan måske få frigjort ressourcer til at komme rundt til andre debatter og arrangementer på Folkemødet. En god idé kan være at finde et tema for teltet og navngive det på en måde, der signalerer budskabet. Måske tænker I, at I skal have fuld valuta for investeringen i teltet ved at "eje" det selv. Men I risikerer det modsatte.
 
4. Lån et telt til et arrangement
Tag fat i organisationer, som I ønsker en relation til. Spørg, om I kan låne – måske mod betaling – deres telt til et arrangement. Sørg for på forhånd at have en idé og et koncept for jeres debat, som passer til "værten". I kan tilbyde aktivitet, deltagere og interesse. Eksempelvis lånte Læger uden Grænser forrige år 'Psykiatriens Telt' til et arrangement om børn med krigstraumer. Et arrangement, der også gav interesse for 'Psykiatriens Telt', så begge parter var tilfredse.
 
Et ægte snylterråd til den økonomisk udfordrede virksomhed: Kontakt Folkemødesekretariatet, der hvert år uddeler telte til enkle virksomheder, som ikke har råd til at stille med et telt. 

5. Lej jer ind i et af de fælles telte
Der findes flere telte, man kan leje sig ind i. Det kan være et godt alternativ til et telt. I får mindre synlighed, og I skal i højere grad sørge for, at tilhørerne opsøger jeres arrangement. Men så får I til gengæld de rigtige deltagere og får måske netop tid til at opsøge dem, når jeres organisation ikke skal arrangere fire dages aktiviteter i et bemandet telt. Folkemødet 2016 vil også have et telt for organisationer, der ikke har råd til selv at stille med et telt. Endnu er der ikke meldt noget officielt ud, men det er en god idé allerede nu at tage kontakt til Folkemødesekretariatet.

6. Lav pop up-events
Arranger små, korte mobile events, som kan afholdes rundt omkring med mellemrum. Det kan være et helt enkelt koncept, som kan opstilles hurtigt og flyttes rundt. Det kan bestå af en lille, kort forestilling, et par roll-ups, banner eller andet, der trækker opmærksomhed. En mobil event eller pop up-event, som det også kaldes, er rigtig god til at komme i dialog med forbipasserende og handler primært om at tiltrække opmærksomhed. Skal den have effekt, skal den gentages nogle gange. Husk, at en mobil event skal registreres og overholde samme regler, som alle andre events – og sørg for at orientere dig om Folkemødets regler for mobile events.

7. Lav eksklusive arrangementer
Ja, det er måske imod Folkemødets ånd at lave eksklusive arrangementer. Alle registrerede arrangementer skal nemlig være åbne. Men man kan gøre det på flere måder, så det bliver i Folkemødets ånd og samtidig en sjov og kreativ måde at netværke og opbygge relationer til interessenter. Det kan være at invitere til en særlig middag eller et særligt arrangement, hvor I skal noget, der har relevans for jeres organisation. Husk, at I ikke kan lukke jeres telt af for særligt indbudte, så det handler om at komme ud af Folkemødets heksekedel og eksempelvis ud i den bornholmske natur.
 
Eksklusive arrangementer i teltene på Folkemødet er et no go. Derimod kan I invitere til et lukket arrangement ude i den bornholmske natur, væk fra heksekedlen, hvis I ønsker at tiltrække mere specifikke personer. 

8. Vær professionel tilskuer
Gå programmet grundigt igennem, når det kommer. Planlæg fra start, hvilke debatter I vil deltage i, og forbered dine spørgsmål og pointer. På denne måde bliver I en markant og synlig deltager uden for panelet, og er I dygtige, sætter I den dagsorden, som debatterne kommer til at dreje sig om. Sørg for at gå i dialog med de relevante paneldeltagere efter debatten. Hav visitkort eller en god folder med.
 

Vær en markant og synlig deltager uden for panelet. Gå i dialog med de relevante paneldeltagere efter debatten, og stil relevante spørgsmål som deltager, så I i højere grad kan være med til at præge debatten. Kilde: Polfoto.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også