Kforum

Spin dit skræl som Annegrethe

Alt det, du har bygget op, bliver smadret i løbet af et døgn. Du bliver fyret, dit ry bliver knust - og så bliver du sparket til, mens du ligger. Men du ved også, at du har fortjent noget af det. Hvad gør du? Annegrethe Rasmussen, står netop i denne frygtelige situation, hvor alting ser håbløst du. Men der er ofte en vej ud af krisen. Her er Annegrethes vej.
af Daily Snow Leth
Annegrethe Rasmussen (AG) er kommet i en situation, de færreste har lyst til at opleve. Efter hun er blevet opdaget i at sjuske med kilder – plagiere, vil nogle mene – er hun blevet fyret fra bl.a. Information og Weekendavisen, der også har bragt en artikel om hende.
 
Men hun accepterer åbenbart ikke den dom, avisen har fældet over hende. Derfor har hun sat gang i en modaktion for at redde sit omdømme og ry. Hun har bl.a. skrevet på Facebook og her på KForum og optrådt i adskillige interviews. Her er nogle af de kneb, AG har brugt.
 
 

Kære Facebook-venner,er fortsat i Wimbledon og vil gerne forsøge at holde jul fra i morgen.Igen vil jeg gerne sige tak...

Opslået af Annegrethe Felter Rasmussen på 22. december 2015
 
AG tegner et selvportræt
 
Det er vigtigt at kende sine kvaliteter og ikke mindst at have andre mennesker, der er kan bekræfte dem. AG viser velvilje og ydmyghed, når hun skriver:
                                                               
"Jeg har ingen problemer med at erkende eventuelle fejl, hvis avisen finder nogen. Jeg er heller ikke en person, der er bange for at indrømme fejl.”
 
Og hun refererer til en person, hun siger, har skrevet til hende:
 
“En skribent, der gav alt, hvad hun havde både professionelt og personligt. Et ægte menneske, der forsøgte at bringe liv, humor, oplysning og personlighed til avisen med troværdighed og originalitet."
 
Og hvis nogen skulle tvivle på, hvad de mister ved at fyre hende, så antyder hun også, at hun har ofret sig for sin arbejdsgiver:
 
"Jeg vil ikke komme ind på, hvor mange timer jeg har trællet for den avis til tidligt om morgenen til en sulteløn i de seneste otte år.”
 
Nu har Annegrethe sikkert ikke skullet betale topskat af den løn, hun fik fra Information, og jeg tvivler ikke på, at hun har arbejdet meget, men “trælle” og “sulteløn” er alligevel ret stærke ord.
 
Det skal stå klart for alle, at Annegrethe er en ydmyg, velmenende og engageret journalist. Og det er ikke fordi, det nødvendigvis er et ukorrekt portræt, hun tegner af sig selv – men hun tegner portrættet. Og det er en del af strategien, for det er personen, hun vil huskes for at være.
 
AG reframer sin synd
 
Hvis du bliver beskyldt for noget slemt, så se, om du kan finde et andet, mildere ord for det, og brug det i stedet for. I det her tilfælde bruger AG ikke ordet plagiering om det, hun har gjort. Hun bruger i stedet ord som ”ikke citeret,” ”sjusket med kildehenvisninger” og at ”skrælle”. Det er selvfølgelig ikke forbilledligt, men plagiering er det ikke, mener hun.
 
Går full frontal
 
Er du bange for at være nøgen? Så har du noget at skjule. Men stripper du dig splitternøgen, så kan din sårbarhed blive din force. Mange store firmaer har gjort det de sidste år, og nu giver AG os lov til at bore dybt de steder, vi normalt ikke får adgang til. Hvis vi har lyst. Hun har således valgt at offentliggøre alle de tekster, Weekendavisen mener, hun har plagieret – og derefter svare på dem. Og tilføjer:
 
”Åbenhed er den bedste kur mod råddenskab. Og jeg har intet at skjule.”
 
Her tager hun selvfølgelig en stor chance, for hvis det viser sig, at hun har skjult noget andet, så er disse ord utroværdige.
 
Hvis du lyver og bliver opdaget, så sig det var panik
 
AG har før løjet i denne sag: "Jeg læste først Economists leder efter jeg havde afleveret min analyse – jeg modtager bladet hver uge på print – men jeg var meget stolt over, at de var enige med mig,” skulle hun have sagt til Altinget, fortæller Journalisten
 
Og det er ikke så heldigt at lyve og blive opdaget. Men hvis du gør, så sig, du gik i panik. Panik er altid en god bortforklaring. Det gjorde AG også.
 
AG minimerer sin synd
 
Når du har reframet din synd, så forsøg at minimere den, det vil sige, at få den til at se knap så slem ud. Det kan man for eksempel gøre ved at sige, at andre gør det også.
 
AG skriver: ”Mit foreløbige bud er, at rigtig mange - også på TV og radio - skræller løs med arme og ben - hver eneste dag i journalistikkens verden.”
 
Og hvis nogen har tænkt sig at minde dig om, at plagiering er dødssynd på universitetet, så kan du altid komme dem i forkøbet og gardere dig ved at sige: “Vi taler om journalistik – ikke afhandlinger.”
 
AG får det til at se ud som om, at der ikke gælder samme regler om citering i journalistik som på universiteterne.
 
Find nogen til at bære korset med dig
 
Hvis du kan dele byrden med nogen eller noget, så er der ingen grund til at bære korset selv. AG får det til at se ud som om, journalistikken er et rutinejob, hvor fejlene nemt kan liste sig ind:
 
”Fordi jeg har gjort det (formidlet oplysninger, red.) i så mange år til mange medier og med et meget højt produktionstempo har jeg været for sjusket med kildehenvisninger.”
 
Og så er der arbejdsmængden: ”Jeg har selvfølgelig også begået fejl. Det gør mennesker, måske særligt dem, der går til grænsen og arbejder 60-70 timer om ugen og sætter en ære i at svare, debattere og i det hele taget forholde sig til alle, høj som lav og også bruger megen tid på at assistere andre mennesker med alverdens gøremål.”
 
Nu tværer hun det ikke fuldstændig af på systemet, men systemet skal åbenbart nævnes, for omstændighederne har gjort, at hun har sjusket lidt mere end andre skrællere.
 
Gør afbigt
 
At anerkende sine fejl og love at råde bod på dem kan ofte være det bedste. Især når det er åbenlyst, hvad du har gjort. Så det gør AG også:
 
"Og jeg skal love for, at jeg skal plastre mine artikler til med kildehenvisninger fremadrettet. Hvis de så bliver tungere og mere kedelige at læse, må det være op til redaktøren at tage dem ud."
 
Når man nu har gjort det så godt med reframing, er der ingen grund til at nævne plagiering. Så det gør hun ikke. Og hun lover, at hun vil gøre det bedre næste gang, ved at ”plastre” sine artikler til med henvisninger. Og det har sin pris, kære venner. Og så må det være op til andre at lave det om, hvis hendes ellers letlæselige artikler bliver for tunge, når hun smider et par citationstegn på eller kursiverer teksten.
 
AG finder en ny konflikt
 
Hvis den oprindelige sag bliver for ubehagelig, så find en ny konflikt. I det her tilfælde har AG udnyttet den situation, hun er havnet i. Nu handler sagen i højere grad om, hvordan hun er blevet behandlet af Weekendavisen og Information, end om, hvordan hun har behandlet kilder.
 
Og det leder til det sidste og måske det vigtigste element: syndebukken. Hvis AG gerne vil af med sin rolle som forbryder, må hun finde en ny skurk og gøre sig selv til et offer. Og det er i den grad ved at lykkes hende. Nu oplever hun ikke kun en avis, der er imod hende, men får også hatemails og oplever public-shaming. Dette kan være med til at samle dem, der ser denne sag som et eksempel på voksenmobning, og dermed vinder hun deres medfølelse.
 
Okay, så er heksejagten sat igang. 
 
Annegrethe har altså gjort alt det rigtige: hun tegner et ydmygt, men engageret billede af sig selv; viser velvilje overfor andre; får forbrydelsen til at se knap så slem ud ved at bruge et andet ord om den; tager den på sig og undskylder (dog kun sjusk og skræl - ikke plagiering); lover at gøre det bedre næste gang; flytter fokus fra kildesagen og over på, hvordan man håndterer personale som mennesker; finder en ny skurk i den sag.
 
Så må man håbe på, at hendes skoleeksempel på krisehåndtering virker, men vigtigst af alt; at journalister slapper lidt af med at “skrælle” fra andre og bevarer journalistikkens dyd om at give modparten mulighed for at forholde sig til sagen og komme med indvendinger i god tid.
 
Journalisten Søren K. Villemoes, som angreb Annegrethe er selv blevet taget i skrælleri. Pinligt. Hvad er så hans spin? Han skammer sig blot. Foto: Weekendavisen.
 
Syndebukken bliver taget med bukserne nede
 
Sagen tog en underlig drejning i går, da Søren K. Villemoes, ham der bragte den omstridte artikel i Weekendavisen, selv blev taget i at plagiere (eller skrælle, eller hvad de nu vil kalde det). Der er tale om ét eksempel fra i fjor, men det bliver pludselig ganske alvorligt, for det kommer i kølvandet på hans kritik af AG. Han har valgt at erkende det, men kalder det for en fejl og forglemmelse, ikke plagiat, som han ellers kaldte AG's tilfælde og siger, at det er “helt sygt pinligt", og at han "går på ferie som den mest pinlige mand” i et interview på Radio24Syv.
 
 

Aha:

Opslået af Annegrethe Felter Rasmussen på 23. december 2015
 
Som det ser ud nu, har Søren få muligheder. Men han har valgt den mest fornuftige: sige det var en forglemmelse (det kan ske, jo), sige undskyld og at han skammer sig - og aldrig kalde det plagiat. Nu bliver det spændende at se, hvad de gør efterfølgende; tager de diskussionen om plagiering (eller skrælling) op, eller tier de sagen ihjel? Nok må der være blevet kastet med mudder i hvertfald. Nu må der ske noget konstruktivt.
 
Kilder:
 
Burke, Kenneth: “Terministic Screens”, i Language as Symbolic Action. Essays on Life, Literature, and Method, University of California Press, 1966, s. 44-66.
 
Johansen, Winni & Finn Frandsen (2000): ”Retorik og krisekommunikation”. I: Rhetorica Scandinavica, nr. 14, s. 45-62
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Annegrethes filer:

Velkommen i min boble

Gymnasielærer fyret for homo-digt
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs