|
En kritk af JP/Politikens hus køb af Børsen
Far Brandes er skuffet. Meget skuffet

Skrevet af

Rasmus Bech Hansen
Direktør

11 artikler

38 indlæg

Med købet af Børsen har JP/Politikens Hus valgt at sætte pengene på print. Det er en historisk fejltagelse, som vil bremse den danske mediebranches digitale omstilling og er i direkte modstrid med Politikens idegrundlag. Det er til at græde over for Brandes og alle os andre. Far Brandes er skuffet. Meget skuffet.
Hvordan man end vender, drejer og spinner JP/Politikens Hus’ køb af Børsen, så er det en stor satsning på, at danske printaviser står foran en ny guldalder. Men det gør de ikke.   
 
Så den nøgterne sandhed er, at i en tid, hvor mediehuse verden over fokuserer al energi og kapital på digital omstilling, har Danmarks vel mest hæderkronede medievirksomhed valgt at bruge halvdelen af sin egenkapital på et aktiv, som i den mest optimistiske fremskrivning vil være svagt faldende i værdi. 
 
Opkøbets pressekonference. Stort set alle roser Lars Munch og Stig Ørskov for at have betalt 800 millioner kroner for Børsen. Men er det et genialt træk mod Facebook og Google?
 
Dyrere end Apple
Derfor vil købet med meget stor sandsynlighed vise sig rigtig dårligt for ejerne af JP/Politikens Hus, medarbejderne (hvoraf nogle vil miste deres job, hvis regnestykket bare skal gå lidt op) og mest af alt den danske mediebranche, der derved mister næsten en milliard, som kunne være brugt på at vriste sig fri af fortidens forretningsmodel. Det kan meget vel vise sig at blive en investering lige så historisk håbløs som store mediehuses spildte milliarder på gratisaviser for år tilbage.  
 
Købet kunne måske til nød forstås, hvis det havde været fra en desperat sælger, og man havde fået Børsen til spotpris, men 800 mio. DKK og det man i fagsprog kalder et multiple (indtjening gange pris) på 11-12, er så højt, at man kun bør betale det for en vækstaktie. Børsen er ikke en vækstaktie. Til sammenligning ligger Apple-aktien p.t. på en multipel på ca. 10. Altså er Børsen mere værd end Apple? Som den glade sælger Bonnier siger, kan de mange penge bruges bedre til digitalisering. Hvorfor samme logik ikke gælder for JP/Politikens Hus må guderne vide. 
 
Størrelse ikke nok
Argumentet om, at man gennem købet får størrelse til at konkurrere med Google og Facebook, bygger på en forældet logik om, at størrelse i sig selv er en konkurrencefordel. Konkurrencedygtighed digitalt handler om teknologikompetencer. Med 1500 digitale abonnenter ud af 50.000 print er Børsen ikke just digital frontløber. Så hvilke kompetencer har et printdomineret hus som Børsen, som vil gøre Politikens Hus i stand til at hamle op med to af verdens teknologigiganter? Hvor mange softwareingeniører i verdensklasse har Børsen ansat, hvor mange nye digitale innovationer har huset skabt, kan man retorisk spørge.
 
Og selv om størrelse hjælper digitalt, så sidder Google og Facebook allerede solidt på det danske digitale marked, og vil, uanset hvad JP/Politikens Hus gør, spise mere og mere af annonceindtægterne af den simple grund, at deres services er uforligneligt gode for både brugere og annoncører, og at de modsat aviserne har indlagt data-loop mekanismer og algoritmer, der gør, at de bliver bedre og bedre for hver ny bruger, de får. 
 
 
Mulighed for nye nicher 
Det har de fleste større internationale mediehuse forstået og accepteret, og som modsvar har de valgt at gå efter nye internationale nicher, som der er masser af. Norske Schibsted, der ejer store svenske og norske aviser, har til eksempel aggressivt investeret i online markedspladser, og hele 80 pct. af deres profit på over 2 mia. norske kroner kommer ifølge Financial Times fra disse markedspladser. Det gør Schibsted til en af verdens tre førende på området. Tilsvarende har tyske Springer Group bl.a. investeret tidligt i Airbnb og for nyligt købt det hurtigt voksende amerikanske nyhedssite Business Insider. The Guardian har tidligt investeret i digitale forretninger, hvilket har gjort koncernen økonomisk uafhængig og givet dem mulighed for massive investeringer i at re-positionere avisen som hele verdens gratis, progressive kvalitetsnyhedssite. 
 
Buzzfeed. Kilde: Getty Images.
 
Buzzfeed vs. Børsen 
JP/Politikens Hus-ledelsens andet argument om, at der her er tale om sund kapitalallokering, fordi man her får større forrentning for sine penge, hænger lige så dårligt sammen. Jo tak, man får højere forretning end ved investering i statsobligationer, men når medierne står i en historisk brydningstid, må det være en ansvarlig bestyrelses og ledelses opgave at bruge sin kapital til at investere i en langsigtet fremtid, herunder allokere betydelige midler til vækstprojekter. 
 
800 mio. DKK er også i international sammenhæng rigtig mange penge. Sidste år gik verdens pt. førende venturefond Andreessen Horowitz ind og investerede 50 mio. $ (altså ca. 300 mio. DKK) i den banebrydende nyhedstjeneste Buzzfeed. Det havde de ikke gjort uden en forventning om minimum at få pengene fire gange igen. Politikens Hus kunne altså have lavet to af sådanne sen-stadie investeringer i verdens mest innovative nye medier med alt, hvad det ville give af både viden og teknologi og plads på nye markeder, samt ikke mindst en god option på at mangedoble afkastet. 
 
Imod idégrundlaget
Det allermest nedslående er, at satsningen kommer fra en virksomhed, der er født ud af et stolt og stadig yderst relevant idekompleks, som står i diametral modsætning til logikken her. Politikens fædre, E. Brandes og Hørup, viede som bekendt deres liv til en kamp for fri tænkning og imod institutionaliserede systemer. De gav Danmark fremtidstro og internationalt udsyn. De må vende sig i graven over, at deres børnebørn bruger arven på et defensivt og håbløst forsøg på at forsvare og monopolisere de nationale grænser, som en ny generation af medieforbrugere for længst har sagt farvel til. Det er til at græde over for Brandes og alle os andre.
 
Rasmus Bech Hansen er ledelsesrådgiver og medieentreprenør og bosat i London. Han sidder i Informations bestyrelse. Indlægget er alene udtryk for hans egen holdning og skulle have været bragt i Politiken, der imidlertid har afvist at bringe det.
 

Relaterede artikler

Kan Christian Jensen grave guld på Politiken? - Når Informations chefredaktør Christian Jensen sætter sig i det navnkundige hjørneværelse på Rådhuspladsen, begynder han...
Sniksnak, superreformist! - David Trads synes, Corydon handler klogt i sin forvandling af Børsen fra liberalistisk klubblad til erhvervslivets mains...

Giv din stemme

30 stemmer
4,3/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

29 JOB

Kommunikations- og pressemedarbejder

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikations- og pressemedarbejder

Frist: 25. juni

Projektleder

Frist: 25. juni kl. 12.00

Kommunikations- og analysechef

Frist: 9. august kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.