Er krigskorrespondenten din ven eller dit idol?
Der er sket en stigende fascination for krigskorrespondenter, som især er afspejlet i mængden af selvbiografier, der er blevet publiceret de seneste par år. Dette speciale undersøger om korrespondenselvbiografien er litterær underholdning eller om den besidder en større retorisk funktion.
af Sofie Lund Hansen, Line Zachariasen
Journalister er utroværdige. I hvert fald, hvis vi skal tro de årlige troværdighedsanalyser, der undersøger danskernes holdning til, hvilke brancher og professioner de finder mest troværdige. Alligevel er der en del af det journalistiske korps, der undviger branchens blakkede ry, og i stedet nyder omfattende interesse og opmærksomhed: krigskorrespondenterne.
Dette speciale tager udgangspunkt i en stigende fascinationen for krigskorrespondenter, som vi blandt andet ser afspejlet i litteraturen. Fra de første korrespondentselvbiografier udkom i 1960’erne, er der sket en markant stigning af udgivelser, og særligt i de seneste år er der udkommet adskillige selvbiografier fra nuværende danske krigskorrespondenter. Puk Damsgaard, Thomas Ubbesen, Ulla Terkelsen, Jeppe Nybroe og Rasmus Tantholdt er blot en håndfuld af de korrespondenter, der har skrevet en bog med korrespondenterhvervet i centrum.
Holder vi den folkelige interesse for korrespondenterne op mod den manglende tillid til den samlede journalistiske stand, får vi det resultat, at alt imens journalisters troværdighed er faldende, har interessen for, og antallet af, selvbiografiske bøger skrevet af korrespondenter aldrig været større. Dette tilsyneladende paradoksale forhold pirrede vores retoriske nysgerrighed.
I specialet har vi derfor undersøgt, om korrespondentselvbiografien alene besidder en funktion som litterær underholdning, eller om den samtidig kan besidde en større retorisk funktion. En funktion, der ikke blot vedgår den enkelte korrespondent, men som derimod også knytter sig til journalistikkens retoriske (krise)situation. Med andre ord giver vi i specialet et bud på, om korrespondentselvbiografier kan indeholde et tillidsstyrkende potentiale for den samlede journalistiske stand.
Fremgangsmåden er en komparativ retorisk kritik af de to selvbiografier Udsendt (Ubbesen, 2014) og Hvor solen græder (Damsgård, 2014), hvor vi ud fra et etosperspektiv har kortlagt, hvordan de to korrespondenter fremstiller sig selv. Herefter diskuterer vi dels, hvilke træk i selvfremstilingen, der skaber grundlag for et tillidsstyrkende potentiale og dels, hvorvidt en korrespondentselvbiografi med dette potentiale udgør en effektiv retorisk strategi.
Holder vi den folkelige interesse for korrespondenterne op mod den manglende tillid til den samlede journalistiske stand, får vi det resultat, at alt imens journalisters troværdighed er faldende, har interessen for, og antallet af, selvbiografiske bøger skrevet af korrespondenter aldrig været større. Dette tilsyneladende paradoksale forhold pirrede vores retoriske nysgerrighed.
I specialet har vi derfor undersøgt, om korrespondentselvbiografien alene besidder en funktion som litterær underholdning, eller om den samtidig kan besidde en større retorisk funktion. En funktion, der ikke blot vedgår den enkelte korrespondent, men som derimod også knytter sig til journalistikkens retoriske (krise)situation. Med andre ord giver vi i specialet et bud på, om korrespondentselvbiografier kan indeholde et tillidsstyrkende potentiale for den samlede journalistiske stand.
Fremgangsmåden er en komparativ retorisk kritik af de to selvbiografier Udsendt (Ubbesen, 2014) og Hvor solen græder (Damsgård, 2014), hvor vi ud fra et etosperspektiv har kortlagt, hvordan de to korrespondenter fremstiller sig selv. Herefter diskuterer vi dels, hvilke træk i selvfremstilingen, der skaber grundlag for et tillidsstyrkende potentiale og dels, hvorvidt en korrespondentselvbiografi med dette potentiale udgør en effektiv retorisk strategi.
Læs hele specialet her.
Specialet er skrevet af Line Zachariasen og Sofie Lund Hansen, Københavns Universitet, Afdeling for Retorik, og er vurderet til karakteren 10.
