Blame gamet DKF
Den nu forhenværende direktør for DKF, Torben Dan Pedersen, forsøgte på bedste diplomatiske vis at redde æren ved DKF-fallitten med en nydelig og pæn gennemgang af slagets gang. Desværre holder meget af det ikke vand, og i bedste fald er det en glorificeret efterrationalisering af værste skuffe. Derfor gik det galt, Torben.
af Jon Kiellberg
Sejre har mange fædre – nederlag er forældreløse, hedder det. Sådan har det også været med Dansk Kommunikationsforenings konkurs. Alle begræder, at det skulle ende sådan. Færre tager ansvar for, at det skete. Endnu flere har forsøgt at male et sort/hvidt billede af derouten.
Torben Dan Pedersen, direktør for DKF. Kilde: DKF.
Der er naturligvis intet, der er sort og hvidt – bortset fra DKF's sidste logo. Men et er at (for)tegne et (selv)billede. Noget andet er, hvad der er op og ned. Det kaldes fakta. Det var netop fakta, som Karina Pedersen - ja hende har I ikke kunnet kommet uden om de sidste par uger - var ’helt ude i hampen’ i forhold til, men desto mere ordrig på fiktion og vandrehistorier. For uanset hvor meget du, Torben, forsøger at gentage den samme sang med det samme næb, så er det langt fra sikkert, at fuglen fløjter rent. Faktisk risikerer de falske strofer at blive til fugle på taget eller slet og ret eftermælespin.
Lad os helt konkret gennemgå nogle af den tidligere direktørs påstande/fordrejninger om foreningens kommunikative og forretningsmæssige deroute.
.png)
Torben Dan Pedersen, da han blev udnævnt til direktør for DKF. Kilde: DKF.
For uanset hvordan vi vender og drejer det, så har direktøren og bestyrelsen ikke levet op til foreningen og organisationens formål: at styrke kommunikationsfaget, at videreføre foreningen og været i stand til at levere tilfredsstillende svar og inddragelse af medlemmerne de sidste halvandet år. Som den tidligere formand René La Cour Sell så præcist skriver i en kommentar på Facebook:
Der er med andre ord brug for et par præciseringer, så Torbens tanker ikke står uimodsagt hen. Direktørens defensoratet bliver derfor nu udsat for Detektor for k-folk:
Torben skriver:
'Der var ikke 3.000 medlemmer. Der var under 2.000, da medlemskartoteket indeholdt medlemmer, der ikke havde betalt kontingent i op til otte år'
og
'Problemet var, at de mange ikke-betalende medlemmer stod opført i regnskabet, som om de ville betale, altså som en del af egenkapitalen'.
Fakta:
Ikke-betalende medlemmer har aldrig fået lov til at stå i otte år i medlemskartoteket. Det er noget gement sludder.
De kommunikatører, som af den ene eller den anden årsag havde skiftet job, og hvor den nye arbejdsplads ikke ville betale, blev stående i medlemskartoteket. Ikke for at pumpe medlemstallet op – men for at fastholde medlemmerne. Det var måske forskellen fra den nuværende til den forrige direktør. At få de ikke-betalende medlemmer til at betale på et senere tidspunkt.
Formålet var netop at kontakte dem på et senere tidspunkt for at få dem med på vognen igen og engagere dem i endnu højere grad. Ved at slette dem alle var der mindre chance for at få dem tilbage i folden. Det viste sig desværre at holde stik.
Kursus: Kommunikationskursus i håndtering af kriser på sociale medier.
Styr sikkert igennem kriser på sociale medier
Et økonomisk valg
Torben skriver:
'Den nye hjemmeside har i løbet af 2014 og starten af 2015 kostet foreningen i alt 1.071.000 kr. Likvider, som er taget fra foreningens bankkonto. I årsregnskabet stod hjemmesiden opført som en realiserbar del af egenkapitalen. Det er usædvanligt'.
Fakta:
Det var ikke en fejl. Det var en strategisk beslutning. Dyr hjemmeside eller ej. Den kunne netop nedskrives efter flere år. Men den nytiltrådte direktør valgte at nedskrive den med det samme, så regnskabet så værre ud end som så. Det var en prioritering fra direktørens side. Bestyrelsen, revisoren og generalforsamlingen havde godkendt den tidligere nedskrivning af hjemmesiden over flere år. Det modsatte den tiltrådte direktør sig. Fair nok. Men så er det klart, at der er færre økonomiske midler til rådighed, når man tager hele nedskrivningen med det samme. Det siger sig selv. Det er bare ikke det, som Torben skriver.
Hurra hurra
Sjældent har Churchills citat 'Den eneste statistik du kan tro på, er den, du selv har manipuleret' været mere passende end i det her tilfælde. Læs med her:
Torben skriver:
'Vi har omlagt kurser, møder og konferencer, ændret prisstrukturen og forkortet den tid, man skal bruge på aktiviteterne. Det er lykkedes at reducere antallet af aflysninger til cirka 30 procent de seneste 7-8 måneder'.
Dertil kommer, at den tidligere næstformand i bestyrelsen Jens Almegaard skrev på Kforums side, at:
Fakta:
Det holder ikke vand eller stik i forhold til bestyrelsens egen årsberetning til generalforsamlingen i 2015, som I kan se af nedenstående. Det nytter jo ikke meget at hæve aktivitetsniveauet, hvis der er langt flere aflysninger af kurser og møder. Sandheden er, at der aldrig har været aflyst så mange kurser, møder og konferencer. Det kan der være mange årsager til. Men at give den tidligere direktør skylden ligner mest af alt en ansvarsfraskrivelse i min bog.
Fra DKFs egen hjemmeside
Torben skriver:
'Der var meget, der gik godt, da DKF drejede nøglen om: færre aflysninger, flere dagsordensættende konferencer, mere markant kommunikation, flere holdninger, nyt udtryk, nye klublokaler til medlemmerne, øget tilgang af medlemmer de seneste måneder etc'.
Fakta:
Den lader vi blot stå alene. Det havde været mere ærligt at skrive, at der var flere aflysninger og færre medlemmer, siden Torben tog over.
Formanden og direktøren ønsker god jul til alle i k-branchen.
Foreningen glemte medlemmerne
En forudsætning for god medlemskommunikation er, at en forening er i stand til at kommunikere klart og tydeligt til sine medlemmer og engagere dem, så de tager ejerskab til en forening og organisation. At de kan følge med i de forskellige processer, og at de føler sig hørt. Det nytter ikke noget, at DKF og Torben Dan Pedersen tror og bilder sig selv ind, at de har været dygtig nok til at kommunikere til medlemmerne det seneste år.
På kommunikationsbogens første side står der, at det ikke er afsenderen, der skal forstå budskabet – men modtageren. Det er logik for burhøns. Når medlemmer i stor stil netop har beklaget og oplevet, at der har været manglende og ringe kommunikation til dem det seneste år, så burde direktøren tage det alvorligt og til efterretning. Når han så samtidig digter sin egen fortælling om medlemsinvolvering, så ser det unægtelig skidt ud. Lad os tage et par konkrete eksempler:
Torben skriver:
'Men starten var svær. Redaktionen bag medlemsbladet Kommunikatøren nedlagde sig selv, umiddelbart før jeg tiltrådte. De kunne ikke stå inde for kvaliteten af bladet. I stedet fremlagde formanden for udvalget en plan over for DKF’s bestyrelse om et kvalitetsmagasin, som skulle sætte et markant fagligt aftryk i branchen. Bestyrelsen tiltrådte ideen, og der er siden arbejdet videre, dog begrænset af den dårlige økonomi'.
Fakta:
Nu sad jeg selv i redaktionen for Kommunikatøren i 10 år. Ud over undertegnede sad vi fem i redaktionen over en hel weekend og arbejdede på et nyt koncept for magasinet. Vi lavede en forretningsstrategi og koncept for det nye magasin, så DKF faktisk kunne komme til at tjene penge på det.
Nej, redaktionen nedlage ikke sig selv, som Torben skriver. Han nedlagde redaktionen uden at fortælle medlemmerne af redaktionen om det. Det skulle 15 mennesker høre ad omveje. Vi fem konceptudviklere ville gå ud af redaktionen, hvis der ikke skete noget nyt med Kommunikatøren. Vi fik aldrig en tilbagemelding fra bestyrelsen om vores forretningskoncept, og der blev ikke arbejdet videre med det, som Torben påstår.
Torben skriver:
'Vi har afholdt møder i alle de udvalg, der er under DKF. Nogle er gået godt, andre har det været svært at samle deltagere til, mens atter andre har haft svært ved at finde frem til rationalet bag deres arbejde'.
Fakta:
Igen en fordrejning og faktuelt forkert. Mange møder blev ikke afholdt. Mange medlemmer af udvalgene blev ikke indkaldt til møder i over et år.
Nu er Torben Dan Pedersen blevet ansat i Djøf som brand manager. Stort tillykke med jobbet og pøj-pøj. Håber, det bliver en større succes at brande Djøf, end det gjorde at rebrande Dansk Kommunikationsforening. Mange medlemmer har ikke forstået, hvad DKF skulle i Djøf. En brancheforening, som bliver tvunget ind i en fagforening. Det her giver måske forklaringen. Uanset hvad er mit forsigtige bud, at der vil være under 100 medlemmer af DKF, som frivilligt melder sig ind i DJØF, hvis de ikke har DJØF som fagforening i forvejen. Lad os se hvordan det så går - sådan rent faktuelt.
Forfatterens efterskrift:
Jeg er på ingen måder uvildig i det her skriv om Dansk Kommunikationsforening. Jeg sad i godt 10 år i redaktionen i foreningen. Arbejdede ad to omgange i DKF. Først som student og senere som redaktør en del år. Jeg er naturligvis på den baggrund biased af at have været tæt på begivenhedernes gang. De seneste par år har jeg dog ikke spillet en aktiv rolle. Det er i det lys, at denne analyse skal læses.
