Er det slutland for Zetland?

Zetland er et vildt medie og interessant af flere årsager. Det repræsenterer en helt ny måde at drive medie på og er bemandet med folk, der stort set alle sammen har erfaring fra etablerede medier. Den mest markante er Lea Korsgaard, men Zetland har også andre klare profiler. Mange er sprunget fra gode jobs for at gå ombord i et projekt, som er mere end usikkert. Det fortjener ros, for de etablerede medier har i den grad brug for at blive udfordret. Forretningen hænger bare ikke sammen, og det kommer den nok heller ikke til. Desværre.
Virksomheden er kritisk journalistisk overinvesteret.  Det er ikke holdbart. Måske Jakob Moll så skulle have ansat ni journalister og 10 til at lave markedsføring fremfor 19 journalister til en halv million? Det er de forkerte personaleomkostninger, der er gået amok.
Virksomheden er kritisk journalistisk overinvesteret.  Det er ikke holdbart. Måske Jakob Moll så skulle have ansat ni journalister og 10 til at lave markedsføring fremfor 19 journalister til en halv million? Det er de forkerte personaleomkostninger, der er gået amok.
af Joachim Sperling
I kommentarfeltet på denne artikel har Zetlands CEO Jakob Moll kommenteret artiklen.
 
Zetland har også haft held med at tiltrække investorer, som man normalt ikke ser i mediebranchen, som bl.a. Annemette Færch fra den kendte tobaksfamilie og ikke mindst den Londonbaserede business angel Ditlev Bredahl, der også er kendt for at være sponsor for partiet Alternativet. Den eksterne investorkreds (som også omfatter andre) har efter sigende lagt ca. 10 millioner kroner i kapitalindskud, hvilket er uhørt mange penge for en så lille forretning. Hertil kommer ca. 4 millioner kroner, som Zetland har modtaget i offentlig støtte.
 
Pengene fosser ud af Zetland. Ifølge direktøren Jakob Moll burde der fosse endnu flere penge ud? Bemærk også, at bruttofortjenesten er faldet fra 2015 til 2016. Hvad der heller ikke er godt. Var det fordi Zetland stoppede med Mennesker & Medier?
 

Men man må håbe for Zetland, at de ikke igen præsterer et underskud på over 7 millioner kroner, som tilfældet var i 2016. Medmindre de i løbet af 2017 har fået rettet afgørende op på forretningen, må man formode, at den resterende del af egenkapitalen nu er væk. Det må betyde, at investorerne igen må til lommerne.
 
Til sammenligning har Føljeton præsteret et underskud på 1,2 millioner kroner, men her skal man huske, at de klarer sig med langt færre ansatte, der samtidig får en langt lavere løn. Det gør ikke den journalistiske standard ringere, for Føljeton har også sine stjerner, som eksempelvis Lars Trier Mogensen, Oliver Stilling og Lasse Lavrsen.
 
Føljeton bruger ingen penge, og derfor kan de overleve en atomvinter. Det giver tid.  Se regnskabet her

Lige nu ser det ud til, at Zetland ikke har over 2.000 betalende helårs-abonnenter, da bruttofortjenesten ligger på ca. 2 millioner kroner og et årsabonnement koster 1.200 kroner. Man kan sikkert komme op på et langt større antal, hvis studenter til halv pris og Teliakunder, der har valgt at få Zetland oven i hatten, tælles med. Uanset hvad, så skal mediet med sin nuværende omkostningsstruktur have mindst 10.000 abonnenter, og sikkert også flere, for at kunne løbe rundt.

Er det muligt?
Direktøren Jakob Moll tror absolut på det. Faktisk siger han til Mediawatch – noget provokerende – at Zetland brugte for få penge i 2016. Det er en klodset formulering, som en hvilken som helst ekstern investor vil få kvalme af at høre.
 
Det, Jakob Moll reelt siger, er, at Zetland allerede nu burde have brugt mange flere penge på markedsføring. Der sidder nemlig 19 journalister til en halv million kroner om året i løn og laver en masse begavet indhold til alt for få mennesker. Virksomheden er kritisk journalistisk overinvesteret. Det er ikke holdbart. Måske Jakob Moll så skulle have ansat ni journalister og 10 til at lave markedsføring? For mig lyder det, som om Zetland har haft det lidt for let med alt for mange penge til at starte med.

Hvor andre medier først arbejder på at opbygge en solid brugerkreds for derefter at omsætte dem til betalende kunder, har Zetland valgt den modsatte strategi, hvor alt indhold ligger bag en betalingsmur. Og selvom kendskabet til Zetland sikkert er højt, er det nok mere usikkert, hvad de mulige kunder egentlig ved om, hvad produktet kan tilføre dem. Det stiller store krav til marketingbudgettet.
 
Spørgsmålet er, om det er dyrt med et abonnement på kun 100 kroner om måneden. Information tager 200 kroner for et digitalt abonnement og Politiken 300 kroner. Men både Information og Politiken leverer også et mere omfattende produkt, og folk ved som hovedregel, hvad de får. Zetlands produkt er mere abstrakt og bliver et supplement til de etablerede medier. Så er Føljetons prispunkt på kun 50 kroner måske mere passende. For slet ikke at tale om POV, der slet ikke koster noget.
 

Kilde: Zetland Live
 
Noget af det smarte, Zetland har gjort, er at afvikle live-arrangementer i Bremen. Det bidrager til kendskabet – navnlig blandt den kreative klasse i København. Men fordi alt indhold ligger bag en betalingsmur, er det svært at stifte yderligere bekendtskab med mediet, medmindre man tegner et abonnement. Det skal der alligevel en del til, hvis ikke rigtigt man kender produktet, og personligt foretrækker jeg Politikens model, hvor man får lov til at læse et par artikler, før man bliver lukket ned.
 
Udfordringen er også at holde på de abonnenter, man nu får. Min egen erfaring med Føljeton, som jeg selv abonnerer på, er, at man læser nyhedsbrevet, men i mindre omfang kommer ind på selve nyhedsmediet. Selvom der sidder 19 journalister hos Zetland, er det næppe nok til at have fingeren så meget på pulsen, at det kan tilfredsstille en rigtig nyhedsjunkie som mig. Og når prisen så er 1.200 kroner om året, er det alligevel nok til, at det kan mærkes, hvis ikke man får det læst. Derfor tror jeg, at Zetland har svært ved at holde på de abonnenter, som de får ind.
 
Det er interessant, at Zetland siger, at de ikke vil have annoncer, fordi det forstyrrer læseoplevelsen. Det vil Føljeton heller ikke, men det er nok, fordi det med de to mediers nuværende læsertal ikke kan indbringe tilstrækkeligt til, at det kan betale sig. Men store netmedier som ekstrabladet.dk lever af deres annoncer. Jeg tror, at både Zetland og Føljeton vil ændre strategi, hvis det på et tidspunkt kan svare sig at have annoncer.
 
Skal man tro på, at Zetland når de 10.000 abonnenter og dermed overlever? Det vil afhænge af de kampagner, som de kommer til at køre over det næste halve års tid. Zetland kommer til at konkurrere med de gamle medier, der bliver stadig mere digitalt orienterede, og med andre nichemedier, som popper op overalt. Jeg indrømmer gerne, at jeg er skeptisk på Zetlands vegne, men håber samtidig, at det alligevel vil lykkes. Lad os håbe, det ikke bliver slutland for Zetland.  
 
I kommentarfeltet på denne artikel har Zetlands CEO Jakob Moll kommenteret artiklen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også