Eksperternes-guide-til-valgaaret-2016
Få dit fedeste valgfix 2016 her

Skrevet af

Thomas Albrechtsen

Nextwork A/S

11 artikler

0 indlæg

1. januar markerer ikke kun starten på dine nytårstømmermænd, men også på et spektakulært valgår, hvor USA skal have ny præsident. Vi har samlet eksperternes bud på, hvordan du bliver top-tunet ekspert i det amerikanske valg 2016. Her får du den ultimative nytårsguide til det daglige valg-fix.
I Danmark lakker et dansk super-valgår mod enden. Med hele to folkeafstemninger har dansk politik vist sig fra sin underholdende side i 2015. Mange har helt sikkert fået sin del af debatter, spin og blame-game. Og nogle har måske fået så meget, at de her efter EU-afstemningen kan begynde at mærke valgabstinenserne.
 
Ja, faktisk snakker ingen om den mørke side af valgåret 2015: Nu må den horde af danske valg-junkier, den konstante nyhedsdækning har skabt, helt uden hjælp fra det offentlige, der maksimalt kan tilbyde én et rustent finanslovs-fix til efteråret, vandre gennem valgørkenen helt til KV17. Uden den daglige meningsmåling og overflødighedshornet af valgnyheder.
 
Fortvivl ej. Kan man ikke få hjælp herhjemme, må man søge til udlandet. Og med udsigt til et forår i de amerikanske primærvalgs tegn og et efterår, hvor en ny republikansk og demokratisk kandidat skal konkurrere om verdens mest magtfulde embede, bliver valgåret 2016 kun endnu mere spændende.
 
Ja, faktisk er der rigeligt stof til at nå helt ud i de dybe valgtåger.
 
Her får du det nørdede, det lette og et af de dyre bud på, hvor du skal have valg-fix i 2016.
 
 
Den nørdede: Gør som de bedste
Først tre USA-korrespondenters og en USA-eksperts bud på, hvad du skal læse.
 
Kristian Madsen, USA-korrespondent for Politiken:
Realclearpolitics.com: “Fordi den er helt uundværlig både for sit meningsmålingsindeks og den daglige opsamling af alle politiske debatindlæg og klummer fra USA’s toneangivende medier”
 
Politico.coms nyhedsbrev, Playbook: ”Playbook er den tydelige inspirationskilde for Berlingskes glimrende ’Politisk Morgenpost’ – og er det første DC’s classe politique læser om morgenen. Har man fået læst Mike Allens bud på dagens vigtigste historier og tendenser på og omkring Capitol Hill, kan man bluffe sig gennem morgenmødet”
 
Theatlantic.com: “Fordi det ikke bliver læst ret meget i Danmark, men er et af de mest interessante amerikanske magasiner, der ofte har store, tankevækkende artikler, der hæver det politiske udsyn op over hvem, der går op og ned i meningsmålingerne.”
 
Kristian Mouritzen, Washington-korrespondent for Berlingske Tidende:
New York Times’ guide til de amerikanske kandidater: Her får du både overblikket over alle kandidater i feltet og New York Times' bud på, hvad der skal til, for at de kan gå hen og vinde. Det er ifølge Mouritzen; “Den robuste hjemmeside med alt om valget.”
 
Ballotpedia.org: ”Hjemmesiden kalder sig for USA’s encyklopædi inden for valg. Den giver et stort overblik både over valg, politiske tendenser og indflydelse på de reelle politiske statements i folks hverdagsliv.” Samtidig får du her indsigt i alle kandidaters standpunkter på de væsentlige politiske områder.
 
Factcheck.org: Satser du på at være myth-busteren blandt dine valgkampsvenner, så er det siden du skal dyrke. Factcheck er det amerikanske svar på detektor.
 
Annegrethe Felter Rasmussen, journalist og USA-ekspert
Annegrethe Felter Rasmussen advarer først og fremmest mod information-overload: ”Jeg synes egentlig, det er vigtigt, at man ikke følger alt for mange. Hellere et eksklusivt men virkelig godt udvalg af meningsdannere. Det er fordi, at der i de 10 måneder op til valget - altså fra de første primærvalg og frem til og med valgdagen - er så uendelig meget info om valget, at man vitterligt kan få akut amerikansk præsidentvalgs-forstoppelse.
 
Når det så er sagt, er anbefalingerne:
 
The Daily Beast & Politico: ”Man bør dagligt op til valget lige slå et slag forbi Politico og Daily Beast - to fremragende websites. Og naturligvis jævnligt konsultere data/statistiker wonderboy Nate Silver på 538.”
 
Og hvis du er bange for, at der skal gå Bernie Sanders, Hillary, ”Hope” og ”Change” i det hele, er buddet klart:
 
”Professor Peter Kurrild-Klitgaard er en af de få virkelig vidende om USA i Danmark. Så følg ham, dels fordi han er klog, skarp og intelligent, dels fordi han giver et hårdt tiltrængt modspil til de medier og den dækning, der som oftest har massiv demokratisk slagside,” forklarer hun.
 
Så lad os da få hans bud også:
 
Peter Kurrild-Klitgaard, professor i Statskundskab, KU:
”Medmindre man er ekstrem nørd, kan de fleste komme langt med realclearpolitics.com. Hvor der normalt i USA er et meget bipolart mediebilledesystem - hvor demokrater læser demokratiske medier og analyser og omvendt for republikanere – så går realclearpolitics.com til ret store yderligheder med at sikre en balance, særlig mellem deres linksamling”
 
Og hvad så, hvis man er en ”ekstrem nørd”, der også gerne vil have input fra højre side af amerikansk politik?
 
”Hvis du gerne vil forstå nogle af de mere ideologiske diskussioner, som foregår i og omkring det republikanske parti, så er Heritage Foundations http://townhall.com/ et sted at starte.”
 
Mads Fuglede, USA-ekspert
Og hvis du nu allerede er ved at få ”akut amerikansk præsidentvalgs-forstoppelse”, er buddet fra USA-ekspert Mads Fuglede også klart:
 
538’s helt egen Nate Silver: ”Dette er den vigtigste. Nate Silver er den dygtigste statistiker, når det handler om at forstå tallene og meningsmålingerne,” forklarer han. Og han er også det tætteste tal-cruncherne kommer på deres egen Messias.
 
Den lette: Følg de her på Twitter
Du kan selvfølgelig også være så med på beatet, at det nemmeste er at få dit daglige fix via Twitter. Her findes der lige så mange muligheder, som der findes fede Donald Trump-citater.
 
Frederik Hjorth, valgforsker og ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet
Washington Post’s Chris Cillizza @TheFix er et af Frederik Hjorts top-bud. Om ham mener The Donald følgende: 
 
 
Og det citat er selvfølgelig det bedste argument for at følge Chris Cillizza.
 
Skal dine artikler gerne tilsættes flot statistisk grafik, er @Nate_Cohn fra New York Times ”Upshot” et god bud. Er du til det mere videnskabelige, så følg også mediekritikeren og professor i statskundskab ved Dartmouth, @BrendanNyhan
 
Kristian Madsen tipper desuden om Washington Posts ”næsvise kommentator @milbank eller @daveweigel, der synes at tilbringe hele sit liv til valgmøder i det republikanske bagland, og derfor har virkelig god sans for stemningen i partiet”.
 
Og du skal selvfølgelig vide, at han var blandt de første, der så, at Donald Trump havde ben at gå på.
 
”Andre anbefalelsesværdige er rygtesmeden @mckaycoppins (Buzzfeed), The Atlantics højpandede @JeffreyGoldberg, NBC’s @chucktodd og chefredaktør @richlowry på det konservative National Review. Som altid på Twitter må man leve med lidt spam om, hvordan det går deres college-sportshold for tiden,” advarer Kristian Madsen.
 
Den dyre: Af sted med dig
Intet er selvfølgelig så godt som at få det amerikanske valg intravenøst. Er pengene ikke et problem, så er det tradition, at et eller flere af de store kommunikations- og PR-bureauer arrangerer studieture til det amerikanske valg.
 
En af de første afgår allerede i februar, hvor kommunikationsfolk, journalister, politiske rådgivere og tidligere ministre rejser først til Washington DC og dernæst til South Carolina med Public Affairs-virksomheden, Rud Pedersen. Her skal de studere det republikanske sværdslag om South Carolina efter valgene i Iowa og New Hampshire.
 
Prisen er noget mere eksklusiv end en twitter-konto, nemlig små 30.000 DKK. Men så byder programmet også på middag med USA-korrespondenter, rundvisning i det Hvide Hus, adgang til et Donald Trump-rally, samt oplæg fra en tidligere senator og en række amerikanske rådgivere.
 
Hvis det ikke er nok med en tur, så arrangerer både Advice og Rud Pedersen (og sikkert også andre) også ture, når det rigtige slag skal udkæmpes til efteråret.
 
Bonus-tip
But of course: Er du kun interesseret i de hardcore facts om livet, verden og valget, så er der selvfølgelig kun en kilde til sandheden: @realDonaldTrump. Make America great again!
 

Relaterede artikler

Obamas kampagne dekonstrueret - Obama vandt, fordi han ikke fulgte Washingtons konventioner. Han ignorerede råd fra egne partifæller, og han afstod fra ...
Bluffer's guide til den amerikanske valgaften 2012 - Så er dagen eller rettere natten endelig oprundet. Den amerikanske valgkamps crescendo er nær. I aften (onsdag morgen, d...
Obamas retoriske hammer - Han blev verdenskendt for at love forandring og politisk forsoning, men måtte sande, at amerikansk politik kun er blevet...
Gamle tricks til en ny præsident - Ingen aner, hvad der kommer til at ske. Alle gætter. Tredje sæson af House of Cards er lige på trapperne, og få linjer o...
H for Hillary - Hospital-skilt eller en omvendt sømandstrøje? FedEx rip-off eller skjult republikansk højredrejning? Twitter-folket var ...
Trump: Tossernes kandidat - Donald Trump er den dygtigste og mest moderne kommunikator af alle opstillede kandidater til præsidentvalget i 2016. Han...
Om 180 sekunder stemmer du på Bernie - Senator Bernie Sanders udgør p.t. den største trussel mod Hillary Clintons forventede kroning som demokraternes præsiden...
Trump, tåbelighedernes triumfator - Finansmanden Donald Trumps sprogbrug burde udelukke ham fra en seriøs position i den præsidentielle valgkamp i USA, men ...
Twitter-tossen Trump - Ondskabsfuld, narcissistisk og underholdende. Sådan lyder de mest anvendte ingredienser i den p.t. mest succesfulde opsk...
Sådan valgte Trump sin vicepræsident Pence - De seneste uger har medierne været fyldt med historier fra de republikanske og demokratiske konventer, hvor de to kandid...
Djævlens spindoktor med Nixon Tattoo - Hvis du mener, Trump er en smule skør, så skulle du møde hans bedste ven og politiske strateg Roger Stone. Han er crazyy...

Giv din stemme

12 stemmer
3,9/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

Facebook-annoncering: Skab målbare resultater

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationspraktikant

Frist: Hurtigst muligt

Presserådgiver

Frist: 15. december

Head of Social

Frist: 18. december kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Kom til K-dag om Facebook

Lær, hvordan du får mere ud af din indsats på Facebook

8. februar

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.