|
|
|
Filmmagasinet Ekko og den onde branche
Hævnens ekko

Producentforeningen har trukket støtten til Ekko, men er der tale om en beslutning taget på baggrund af flere kontroversielle sager, eller er det blot, som Ekko mener, et horn i siden på chefredaktøren? Foto: Screendump fra Lasse Nielsens film 'Måske ku' vi'.

Skrevet af
Dette er fortællingen om et filmmagasin, der i sidste uge blev afstraffet for vild og voldsom adfærd. "Ekko har fortjent den kritik, der kommer i øjeblikket. Og den kunne have været undgået," siger Informations filmanmelder.
Når man skriver en artikel om filmbranchen, så er det som at træde ind i/til en kæmpe familiemiddag, hvor noget er gået helt galt kort forinden. Bergman ville have elsket scenen. Årelange skænderier, skjulte dagsordner og kærlighed og had raserer i en talentfuld branche, hvor alle ved, hvem hinanden er.
 
Historien om hævnen over Ekko er en historie om et magasin, der i sit DNA har en indre vildmandstrang og lever livet farligt i en branche, der i forvejen er trængt. Om en chefredaktør, der respekteres, men bebrejdes at tillade personangreb og en aggressiv debatkultur. Og så er det en historie om et magasin, der er gået ind i MeToo-tidsalderen.
 
I slutningen af sidste uge kom det frem, at Producentforeningen på et bestyrelsesmøde har indstillet, at foreningen ikke længere vil tegne et kollektivt abonnement til sine medlemmer af Filmmagasinet Ekko.
 
Claus Christensen, chefredaktør hos Ekko, kan ikke længere se frem til støtte fra Producentforeningen. Han mener, at Thomas Heurlin har et horn i siden på Ekko, fordi de fik et interview med filminstruktøren Lasse Nielsen efter den kontroversielle sag om misbrugte filmbørn. Foto: Astrid Dalum / Ritzau Scanpix
 
Baggrunden var uklar, da foreningens direktør, Klaus Hansen, udtalte, at det var en simpel spareøvelse, mens filmproducenten og medlem af Producentforeningens bestyrelse Thomas Heurlin offentligt tilkendegav, at det var hans forslag, og det var en reaktion på Ekkos linje i kønspolitiske debatter.
 
»Klaus er kommet med vores officielle udtalelse, og det er hans opgave. Når jeg citerede fra et lukket bestyrelsesmøde, var det, fordi jeg gerne ville rejse en debat, om det virkelig kan passe, at der i vores foreningsblad bliver behandlet kønspolitiske emner på en utilfredsstillende måde. Fx synes jeg ikke, hele MeToo-sagen er behandlet ordentlig i Ekko,« siger Thomas Heurlin i dag.
 
Han finder det absurd, at Producentforeningen skal betale til et magasin, »som bekæmper den udluftning, vi skal have i branchen.«
I første omgang pegede pilen på, at Producentforeningens beslutning var en reaktion på en tvist mellem Thomas Heurlin og Ekko. Om en kamp mellem en filmproducent og et filmmagasin om den samme historie.

Misundelse eller uredelig journalistik
Ekkos chefredaktør, Claus Christensen, er ikke i tvivl. Han mener, at Thomas Heurlin har et horn i siden på Ekko, fordi magasinet lykkedes med at få et interview med filminstruktøren Lasse Nielsen, der erkendte at have haft sex med unge medvirkende i hans film i 70'erne. Lasse Nielsen ønskede ikke at medvirke i den tv-dokumentar, som Thomas Heurlin producerede om samme sag.
 
Screendump fra Lasse Nielsens film 'Du er ikke alene'. Filmen fik hurtigt kultstatus, men efter 40 års tavshed blev det offentligt, at der foregik forfærdelige ting bag kulissen. Det er bl.a. i dækningen af denne sag, at Ekko har fået uvenner. Foto: Det Danske Filminstitut
 
»Det er ret tydeligt, at Thomas Heurlin er blevet sur over, at Ekko dækkede denne her sag, før han gjorde. Jeg oplever, at det, at vi kom med vores historier, før han kom med sin dokumentar, det tog noget af overraskelsen væk fra TV 2 og Politikens dækning. Det har skabt en vrede. Vi har desuden i modsætning til Heurlin og TV 2 fået den anklagede Lasse Nielsen i tale. Og vi har i en leder kritiseret Heurlins dokumentar og hans fremgangsmåde. Så han har rigeligt med grunde til at ønske Ekko hen, hvor peberet gror,« siger Claus Christensen, der finder det beklageligt, at Producentforeningen trækker sin støtte til filmmagasinet.
 
» Det er overraskende, at et bestyrelsesmedlem går ud fra et lukket bestyrelsesmøde og i offentligheden praler med, at Producentforeningen vil nedlægge abonnementsordningen. Det var sådan, jeg hørte Thomas Heurlin sige det. Ekko havde absolut intet hørt, så vi hører dette igennem medierne. Det, synes jeg, er en overraskende fremgangsmåde.«
 
Om det handler om Ekkos kønspolitiske og journalistiske redaktionelle linje, som Thomas Heurlin mener, eller om det handler om simpel journalistisk misundelse, som Claus Christensen mener, er svært at finde hoved og hale i, men uanset hvad, kan vi konstatere, at sagen har fået den alvorlige konsekvens, at Producentforeningen trækker deres kollektive abonnementsordning til Ekko.

Sagen om Lasse Nielsen
Impact TV og Politiken forsøgte at få Lasse Nielsen, der bor i Thailand, i tale i et interview til en tv-dokumentar og en artikelserie. Det mislykkedes, da Lasse Nielsen ikke ønskede at medvirke.
 
»De siger, at de vil lave noget om 70'ernes ungdomskultur, og de synes, at han er en spændende instruktør, så de vil godt lave noget med ham. De nævner ikke, at de i virkeligheden er i gang med at undersøge nogle ret alvorlige pædofilianklager mod ham. Det gennemskuer Lasse Nielsen så på et tidspunkt, og så springer han fra,« siger Claus Christensen, der selv på samme tid var ved at lave en artikel til Ekko, der også omhandlede overgreb på unge danske skuespillere i 70'ernes filmmiljø.
 
Det lykkedes Claus Christensen af få næsten 20 timers interview med Lasse Nielsen, hvilke dannede baggrund for en række artikler, der udkom i Ekko, før Thomas Heurlin og TV 2 udsendte deres dokumentar. Og her mener Thomas Heurlin, at det går galt for Ekko.  
»Det, som er problemet, er, at de lader en mand, som er beskyldt for at have voldtaget og opført sig utilstedeligt over for børn, fremkomme med uimodsagte udtalelser.


"Det var nok, fordi de selv gerne ville. Det var, fordi de gerne ville være filmstjerner.” Filminstruktør Lasse Nielsen

 
Det er jo krænkende og grænseoverskridende. Det er da fint, at man vil undersøge ”det pædofile perspektiv”, men det må ikke foregå på en måde, hvor man siger, at ofrene for pædofili i virkeligheden selv gerne ville. Det er jo skrupskørt, fuldstændigt forkert og helt uacceptabelt. Der er grove faktuelle og journalistisk etiske fejl. Jeg synes, at det er noget sølle noget,« siger Thomas Heurlin.
 
Claus Christensen er ikke enig i Thomas Heurlins kritik af Ekkos journalistik omkring Lasse Nielsen. Han peger på, at Ekko har lavet 15 artikler om sagen, og han mener, at magasinet journalistisk set er kommet hele vejen rundt, hvor Ekko har talt med ofrene for overgrebene og den ene af de to, der er anklaget for overgrebene.
 
»Nogle af de ting, Lasse Nielsen siger er stødende. Man kan blive forundret, man kan blive forarget. Men det er altså sådan, at han oplever verden. Jeg synes, at det er meget afgørende, at han selv erkender, at han har gjort det. Det Lasse Nielsen så ikke gør, det er at føle nogen skyld i forhold til drengene. Det er jo så det, jeg må formidle videre som journalist. Og det var det, jeg gjorde. Jeg mener, at Ekkos journalistik gav et indblik i, hvordan Lasse Nielsen betragter hele denne her sag. Men jeg kan ikke få ham til at fortryde det, når han tydeligvis ikke gør det,« forklarer Claus Christensen.
 
Thomas Heurlin er lodret uenig og peger på, at Ekkos artikler gik ud over ofrene, da Lasse Nielsens forklaringer var krænkende og stod uimodsagt.
 
»Man bør sætte en grænse, når det går ud over nogle andre mennesker. Når det går ud over ofre for seksuelle krænkelser – der går min grænse i dén grad. Det dur bare ikke. Det er simpelthen for alvorligt at krænke nogen, som allerede ér blevet krænket. Der må den frække dreng i klassen simpelthen sætte sig uden for døren, hvis han ikke kan forstå det,« mener Thomas Heurlin.
 
Tv-producent og journalist Thomas Heurlin, der vender skarp kritik mod Filmmagasinet Ekko. Foto: Jakob Boserup / Ritzau Scanpix 
 
Ekkos chefredaktør er uforstående over for Thomas Heurlins kritik og henviser til, at Thomas Heurlin selv benytter sig af Ekkos interview med Lasse Nielsen: »Thomas Heurlins dokumentar citerer Ekkos interview, hvilket jo bare understreger dets betydning. Han kritiserer med andre ord et interview, han selv eksplicit bruger – ovenikøbet som udgang på programmet om Lasse Nielsen. Det viser hykleriet i Heurlins angreb,« siger Claus Christensen.

Ekkos lyse og mørke side
Ekko bliver af de kilder, Kforum har talt med, beskrevet som et velredigeret, godt layoutet, flot blad, der tager filmkunsten og filmmediet alvorligt, og Claus Christensens faglighed bliver ofte nævnt.
 
»Magasinet gør noget ud af det, man laver spændende temaer og spændende artikler. Der er dygtige folk, som arbejder på bladet osv. Men der er to sider af det: Der er den lyse side og desværre en mørk side også,« siger Christian Monggard, der er mangeårig filmanmelder ved Information. Men han betvivler, hvor stor en dagsorden Ekko reelt sætter.
 
»Jeg oplever en stigende kritik i filmmiljøet af Ekko. Min fornemmelse er, at Ekko er ved at sætte noget af sin goodwill over styr, som Claus og bladet har opbygget gennem flere år på baggrund af god journalistik og spændende artikler, gode interview og en interesse for og viden om det danske filmmiljø, og jeg tror, at Ekkos egen selvforståelse er lidt større, end bladets betydning reelt er, hvis jeg skal være helt ærlig,« siger Christian Monggard.
 
Han mener, at Ekko har haft en tendens til at overvurdere sig selv, og magasinet har prøvet at puste sig op, blandt andet ved at jagte sensationer. Ifølge Christian Monggard sætter Ekko sensationen højere end hensynet til de mennesker, der bliver skrevet om.
 
»Hvis man ofrer sin egen redelighed eller ikke tager hensyn til de mennesker, som det handler om, på sensationens alter – som jeg synes, Ekko har gjort i forbindelse med Lasse Nielsen-sagen – så gør bladet sig selv meget sårbar over for angreb, og man har også fortjent det. Ekko har ikke fortjent at gå nedenom og hjem, men de har fortjent den kritik, der kommer i øjeblikket. Og den kunne godt have været undgået,« siger Christian Monggard.
 
Ifølge Christian Monggard, filmanmelder hos Information, sætter Ekko sensationen højere end hensynet til de mennesker, der bliver skrevet om. Foto: Jakob Bo Veibel Jensen

De har selv bedt om at komme i uføre
Hans kollega Per Juul Carlsen, der er filmanmelder ved DR, er enig. På den ene side er der respekten for det flotte og velredigerede filmblad, men på den anden side er der de vilde artikler, der bliver opfattet som personangreb:
 
»Jeg synes, at bladet er et fremragende filmblad, det vil jeg slå fast. Og jeg ved, at Claus Christensen er en meget dedikeret redaktør. Han vil lave det bedst mulige blad. Jeg ville ikke blive spor overrasket, hvis jeg fik at vide, at han overnattede på sit kontor,« siger Per Juul Carlsen, der dog mener, at der har været artikler i bladet gennem årene, hvilke han synes har været dårlig journalistik, hvor Ekko forsøgte at skabe polemik på et tyndt grundlag.
 
»Man går ad bagvejen på en lidt gonzoagtig journalistisk facon, som er på en uheldig etisk baggrund,« siger han og henviser til en artikel af journalisten René Fredenborg; ”Frygt og lede i Avedøre og omegn.”
 
»Bladet har i mange år haft nogle sager, så de har næsten bedt om at komme i uføre. Ekko har været meget konfrontatorisk og personangribende i flere sammenhænge. Jeg tror, at Claus Christensen har fejllæst situationen. Danmark er et lille land. Det er svært at bedrive et sådant blad med sådanne aggressive angreb uden at komme i problemer med økonomien. Det undrer mig, at bladet ikke er kommet i større problemer tidligere, for de har virkelig været ude i nogle angreb, som næsten kun kan give problemer,« siger Per Juul Carlsen.
 
Claus Christensen ved godt, at der har været hård kritik af Ekko gennem tiden, men han mener, at det ikke kan være anderledes, hvis man som magasin bedriver kritisk journalistik.
 
»Den måde, vi dækker emnerne på som uafhængigt medie, giver nødvendigvis kritiske artikler og anmeldelser, som filmfolk kan ærgre sig over. På den måde, så synes det, at Ekkos liv altid har været sådan, at der en vis kritik, men det kan man ikke undgå, hvis man bringer kritiske artikler. Det er vel en del af uafhængigheden,« mener han og peger på, at det ligger i Ekkos DNA, at Ekko er uafhængig og kritisk. Hvis der er noget at kritisere i filmbranchen, så kan man forvente, at Ekko skriver om det.
 
»Men det er klart, at laver man kritisk journalistik, så får man også selv kritik. Vi lytter til kritikken, men vi prøver også at holde en nøgtern distance. Vi må stadig lave de historier, som vi mener er vigtige, og så må vi acceptere, at vi ikke er venner med alle hele tiden. For nogle år siden ville Peter Aalbæk have Ekko lukket, nu tilbyder han at dække det økonomiske hul, som hans egen forenings opsigelse efterlader. Sådan går det op og ned, frem og tilbage,« siger Claus Christensen.
 
Men det er ifølge flere iagttagere af filmbranchen ikke Filmmagasinet Ekko eller den kritiske journalistik, der er den egentlige årsag til den ulmende kritik af Ekko i filmmiljøet.

Den hårde hjemmeside
Flere peger på, at det ikke er sagen om Lasse Nielsen, der er problemet med utilfredsheden med Ekko, og som i sidste uge førte til Producentforeningens opsigelse af det kollektive abonnement af Ekko. Lasse Nielsen-sagen var blot den gnist, der tændte bålet. Pilen peger mod Ekkos hjemmeside.
 
»Ekko har kørt en stil, hvor det handler meget om personer. Det er ofte enkeltpersoner, der bliver angrebet på hjemmesiden. Jeg begriber ikke, hvad det skal bruges til. Jeg har svært ved at se en grund til at råbe sådan af hinanden i en lille dansk filmbranche, hvor kun meget få har så meget magt, at den kan misbruges alvorligt,« siger Per Juul Carlsen, der mener, at Claus Christensen fralægger sig ansvaret i forhold til bloggernes indlæg.
 
Christian Monggaard mener, at det er bemærkelsesværdigt, at Producentforeningen begynder at overveje at spare penge på støtten til Ekko på et tidspunkt, hvor et eller flere medlemmer rejser kritik af Ekko.
 
»Og hvor Ekko også er ved at rode sig ud i noget på grund af deres blogger Kim Pedersen, som er gået til frontalangreb på mange forskellige mennesker – især instruktøren Christina Rosendahl – og mig selv inklusive. Så jeg tror ikke, at det kun handler om kritikken af Ekkos dækning af sexovergrebene på unge danske skuespillere, men en akkumulation af forskellige ting, der gør, at Producentforeningen synes, at der er for mange sager,« siger Christian Monggard og peger dermed på Ekkos faste blogger Kim Pedersen, der er formand for Brancheforeningen Danske Biografer.
 
Journalist René Fredensborg er enig i, at tonen på Kim Pedersens blog har været hård, men han synes, at Kim Pedersens kritikere håndterer ham forkert.
 
Journalist René Fredensborg har stået bag nogle af Ekkos mest spektakulære og opsigtsvækkende sager. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
 
»Der har da været en harsk tone på deres hjemmeside med Kim Pedersens blogs. Han har da været hård. Nogle vil måske sige perfid. Kim Pedersen råber meget højt, fordi han intet svar får. Han er udsat for tavshedens tyranni, men de her mennesker i filmbranchen vil ikke tale med ham. Han er helt sikkert provokerende og noget af en spielverderber, der også meler sin egen kage – han vil gerne sælge filmbilletter. Hans blog er en af de mest læste, og jeg kan simpelthen ikke forstå, at folk, der synes, at han har rabiate synspunkter, ikke bare ignorerer ham eller går i dialog med ham,« siger René Fredensborg. Han mener, at filmbranchen er blasert, har ømme tæer og elsker at føle sig krænket.
 
»Branchen er blevet en del af krænkelseskulturen, selvom de er kunstnere og burde have et udstrakt frisind. Så vælger de den model, hvor de forlanger Kim Pedersen fyret. Det er skandaløst, at det er kommet så vidt, og det gælder ikke kun hos Ekko, men det er over det hele, når man ser debattonen om MeToo og kønsdebatten. Filmfeministerne er også utroligt hårde, det er ikke kun Kim Pedersen. Begge parter er skyld i det, for de lytter overhovedet ikke til hinanden. I filmfeminismedebatten er der tosser på begge sider.«

Filmbranchen er ond
Claus Christensen mener ikke selv, at der er en stigende utilfredshed med Ekko i filmmiljøet. Han hæfter sig ved, at Ekko laver 4-5 anmeldelser om dagen online plus fire årlige trykte magasiner. Set i det lys oplever han ikke, at Ekko får en byge af kritik for journalistikken.
 
»Der har været en del kritik på Facebook af en vores bloggere, som bliver kritiseret for en for hidsig retorik. Men der har vi den samme udfordring, som alle andre medier har med deres bloggere. Ekko er jo ikke enige i alt, hvad der bliver skrevet på vores blogs. Men kritikken har fået mig til at beslutte, at bloggere frem over skal sende deres tekst til mig, som jeg så læser igennem. Ikke for at blande mig, men det er på vores platform, og derfor har vi også et ansvar for, hvad der bliver bragt der,« forklarer Claus Christensen.
 
Men det er ikke nok, mener Thomas Heurlin, der henviser til, at vi lever i en anden tid i dag end for bare et år siden. Han mener, at Ekko skal vågne op og forstå, at vi lever i en MeToo-tid.
 
»Efter min mening skal Ekko vågne op. Det er jo i virkeligheden en skandale, at der i så mange år har kunnet herske de her vilkår i filmbranchen. Vi lever i en MeToo-tid, og det virker de ikke til at have forstået. Det ville være ærgerligt, hvis Ekko forsvandt. For jeg synes, at der er brug for magasiner, der har en kritisk holdning til vores branche, og som er uafhængige. Kritisk mediejournalistik er supervigtigt,« forklarer Thomas Heurlin, men han siger samtidig, at hvis ikke Ekko kan finde ud af at lave noget, der er tidssvarende, så må man håbe, at der er nogle andre, der går ind og påtager sig den rolle.
 
Intet tyder på, at Ekko er lukningstruet på grund af Producentforeningens ophør med det kollektive abonnement. Men de mange sager lander alle på Claus Christensens bord, og som René Fredensborg påpeger, så er Claus Christensen nærmest en enmandshær, der i øjeblikket navigerer i et uroligt farvand.
 
»Claus' facon har skaffet ham mange fjender hen ad vejen. Han kan være lidt kolerisk og stresset, men han er efter min mening en rigtig journalist og redaktør. Han er en enmandshær, som jeg har meget respekt for. Han er ikke bange for at lave noget provokerende og grænseoverskridende, for han mener, at der skal være et magasin, der bedriver kritisk journalistik om filmbranchen, og alle i branchen skal have en stemme. Men jeg kan da godt blive bekymret for, om han kan blive ved. Om han kan modstå presset. Jeg tror ikke, filmbranchen ved, hvad de ender med af få, hvis Claus ikke er der.«
 
»Jeg synes, at filmbranchen er ondskabsfuld,« sukker René Fredensborg.

Relaterede artikler

Like lige mit had - Vent lige, var det ikke meningen, at internettet skulle bruges i det godes tjeneste? Journalist Jon Ronson har besøgt on...
Ridser i Zetlakken - Konceptet bag Zetland er hverken særlig nyt eller særlig originalt. Spørgsmålet er, om indholdet er særlig godt og økono...
Har DR mistet Gejsten? - Med 'Gejst' sender DR for første gang i mange år et kulturprogram på hovedkanalen DR1. Programmet med Louise Wolff som v...
Har Rane røv i bukserne? - Nationalmuseets nye direktør Rane Willerslev tager Danmark med storm i DR2’s dokusoap 'Ranes Museum', hvor seerne kommer...
Medierne som nationalegoistiske aktører - Danske medier - og PR-folk - synes at mene, at danskere kun gider at læse om udlandet, når der er en dansk vinkel, perso...
The Walking Dead i regnvejr - Netflix satser store summer på den danske apokalypse, en genre vi ellers ikke har en tradition for at producere her til ...
Tag din dårlige anmeldelse som en mand - Er det en god idé at hænge anmeldere ud på Facebook eller true dem med tæsk, fordi de ikke kan lide ens bog? Næppe. I st...
Tintin i grænselandet - I snart to årtier har Mads Brügger med ulastelig påklædning, trademark-stoneface og energi uden bremser bevæget sig genn...
Fake news, medieøkonomi og offentlighed - I sin bog Tilbage til virkeligheden giver Pierre Collignon en tiltrængt og kritisk analyse af den nutidige nyhedsjournal...

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

30 JOB

Kommunikations- og pressemedarbejder

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.