Stop nu. Vælgerne elsker den

Konservatives STOP-kampagne har siden lanceringen for to uger siden fået nogle ordentlige hug i offentligheden. Men har den egentlig virket over for de konservative vælgere? Konservatives kommunikationschef, Benny Damsgaard, præsenterer tallene.
af Benny Damsgaard
Når man arbejder professionelt med politik, er det sundt med jævne mellemrum at minde sig selv om, at kommentatorerne og især de mere eller mindre professionelle meningsdannere på Twitter ikke er repræsentative for den almindelige vælgerbefolkning – tværtimod. Alene gruppens ekstremt store interesse for politik og høje medieforbrug gør dem anderledes end det store flertal af vælgerne.
 
Derfor skal man heller ikke blive blød i knæene, fordi kommentatorer og Twitter-brugere ikke kan lide det, man laver – snarere tværtimod. Det er på ingen måde det samme, som at det ikke virker.
 
 
Denne udmærkede huskeregel blev aktuel igen, da vi for godt 14 dage siden lancerede vores STOP-kampagne. En kampagne, der, som alle her på Kommunikationsforum efterhånden ved, også indeholdt budskabet ”STOP naziislamismen”. Reaktionerne fra især Twitterdanmark var ekstremt negative, og beskyldningerne svingede fra, at vi var skjulte nazister, til, at vi gik zionisternes ærinde!
 
Jeg skal ikke her starte en længere diskussion om indholdet i budskabet, det er ikke mit ærinde. Her vil jeg henvise til Søren Papes udmærkede indlæg i Berlingske i lørdags. Jeg er i stedet af redaktionen blevet bedt om at præsentere resultaterne af en Gallup-undersøgelse af kampagnens budskaber.
 
Hvor enig er du?
I undersøgelsen spørger vi danskerne, om de er enige i kampagnens budskaber, kampagnens overordnede tema, samt om budskaberne har fået dem til at se mere eller mindre negativt på Det Konservative Folkeparti. Jeg vil her gennemgå et par centrale resultater fra undersøgelsen
 
Metoden er klassisk for denne type undersøgelser. En webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt 1035 repræsentativt udvalgte danskere. Respondenterne bliver spurgt, om de er enige eller uenige i et af kampagnens budskaber. For eksempel: ”Hvor enig eller uenig er du i budskabet? STOP skattehetzen”. Inden de svarer, får de en kort forklaring: ”Det Konservative Folkeparti fremfører, at danske borgere og virksomheder betaler nogle af de højeste skatter i Europa. Det betyder, at danske virksomheder har højere omkostninger end deres konkurrenter, og at det for mange danskere ikke kan betale sig at tage et arbejde eller gøre en ekstra indsats.”
 
Det er altså tydeligt, inden de skal bedømme budskabet og den tilhørende argumentation, at det er fra et politisk parti, og at det ikke er upartisk. Til slut bliver respondenterne bedt om at tilkendegive, om de er enige eller uenige på en skala fra 'enig', 'overvejende enig', 'hverken eller', 'overvejende uenig', 'uenig' og 'ved ikke'.
 
 
Stor opbakning blandt borgerlige vælgere
Når man skal vurdere en politisk kampagnes effektivitet, er man nødt til at kende målet med den. Hvilke vælgere er den designet til at tiltrække? Vores mål har været at tiltrække borgerlige vælgere fra primært Venstre og Liberal Alliance. Det giver ikke så meget mening for et lille borgerligt parti til højre for Venstre at forsøge at trække stemmer over midten. Det er Venstre, med deres mere midtsøgende kurs, langt bedre til. Derfor har vi fokuseret undersøgelsen på at blive klogere på, hvad borgerlige vælgere mener om det, vi går og laver. Og her er svaret entydigt positivt.
Klik på billedet for at se det i stort format. 
 
Helt præcist så varierer opbakningen blandt de borgerlige vælgere, som erklærer sig enig eller overvejende enig i budskabet, fra 62 pct. som det laveste (STOP grundskylden) til 79 pct. (STOP tyven) som det højeste. Og hvis man ser på det budskab, som er udråbt til det mest kontroversielle – STOP naziislamisme – så er hele 65 pct. af de borgerlige vælgere enige i budskabet.
 
De blå SF’ere
Ud over de spørgsmål, respondenterne har skullet svare på fra os, så er de også blevet bedt om at svare på den sædvanlige række af spørgsmål omkring alder, køn, partivalg osv. Og her begynder det at blive spændende. Når man bryder svarerne op på partivalg, dukker der interessante facetter op i delresultaterne. Her kan man blandt andet se, at hele 40 pct. af alle SF’ere er enige med Det Konservative Folkeparti, når vi siger STOP naziislamisme. Om det er en del af arven fra Villy Søvndal, er svært at sige, men resultaterne skiller sig markant ud fra resten af venstrefløjen.

Klik på billedet for at se det i stort format. 

Hvis vi ser på køn, så virker det, som om budskabet vækker de stærkeste følelser hos mænd. Stort set lige mange mænd og kvinder er enige i budskabet, men der er en tredjedel flere mænd end kvinder, som er uenige. Og hvis man ser på alle vælgere under et, så er der også bred opbakning. 45 pct. er enige eller overvejende enige, og 25 pct. er uenige eller overvejende uenige.

 
Kort sagt: Det billede, der tegnede sig blandt kommentatorer og meningsdannerne på Twitter, kan ikke genfindes blandt vælgerne.
 
Tid til at sige STOP
Vi testede også, om vælgerne er enige med os i det overordnede STOP-tema, som blandt andet er blevet brugt i en lang række af vores dagbladsannoncer i den første del af kampagnen.
 
Her når vi op på, hvad man næsten kan kalde nordkoreansk opbakning blandt de konservative vælgere. Hele 90 pct. af de konservative vælgere bakker op om det overordnede STOP-tema.
Klik på billedet for at se det i stort format. 
 
Men stemmer de så på jer?
Men virker kampagnen så? Giver den flere vælgere? Det er det alt for tidligt at sige noget om. Hvis man spørger de borgerlige vælgere, så kan man dog med sikkerhed sige, at de er blevet mere positivt stemt over for Det Konservative Folkeparti efter at have set kampagnens budskaber. Og når man er et parti, der ved sidste valg fik 4,9 pct. af stemmerne, så er det et stort skridt i den rigtige retning.
 
Som mange af Kommunikationsforums læsere ved, fik vi i sidste uge en måling fra Voxmeter på 2,9 pct. Det var den første måling efter kampagnens start, og en del kommentatorer var derfor hurtige til at konkludere, at kampagnen var direkte skadelig for partiet.
 
Hertil er der kun at sige, at Voxmeters målinger er kendt for at svinge utrolig meget, at de er præget af stor usikkerhed, og at det ikke er første gang, at vi har fået en så dårlig måling hos Voxmeter. Og sidste gang var der endda ikke nogen umiddelbar forklaring. Det ved folk, der beskæftiger sig med meningsmålinger, godt, og derfor har der også blandt de fleste været en stor forsigtighed i forhold til at konkludere for hårdt på en enkelt måling.
 
Efterfølgende har vi da også fået en måling på 4,2 pct. hos Epinion, og torsdag kommer der en ny fra Megafon, som måske har et andet resultat. Det korte af det lange er, at det er umuligt at sige noget sikkert om effekten før på valgdagen. Det eneste, vi med sikkerhed kan konkludere, er, at Det Konservative Folkeparti i denne tid er massivt omtalt i pressen og på de sociale medier. Vælgerne skal igen relatere sig til os og det, vi mener. Og hvor vi startede kampagnen med at skulle forsvare kampagnen, er vi i dag der, hvor folk gerne vil høre, hvad vi mener.
 
Og så er vi tilbage ved start. Helt almindelige danske vælgere interesserer sig – gudskelov – ikke så meget for politik, som folk der læser artikler på Kommunikationsforum. Derfor tager det lang tid at trænge igennem med sine budskaber og få dem til at hænge fast. Og derfor er det godt, at vi kun lige er startet med at sige STOP.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også