Lederens bizarre ritual

Det er kommet dertil, at lederen har fået ansvar for at skabe mening i livet for medarbejderen. Lederen er blevet så ivrig efter at inspirere, motivere og engagere, at vi ikke længere kan se forskel på missionen for Folkekirkens Nødhjælp og missionen for et asfaltfirma. Skal missionen engagere, eller skal den give svar på et tilsyneladende enkelt spørgsmål?
Vi tager afstand fra den tilsyneladende inspirerende mission; vi kan f.eks. godt gennemskue, at en læskedrik ikke kan stoppe politivold og racisme. Men hvad skal missioner og visioner egenlig? Og hvad er lederens rolle i dette? Foto: Getty Images
Vi tager afstand fra den tilsyneladende inspirerende mission; vi kan f.eks. godt gennemskue, at en læskedrik ikke kan stoppe politivold og racisme. Men hvad skal missioner og visioner egenlig? Og hvad er lederens rolle i dette? Foto: Getty Images
Vi er kravlet så højt op af abstraktions- og højere formålsstigen, at selv entreprenøren, der asfalterer veje, har fået missionen at “gøre folks liv bedre ved at være excellente til at forbedre kvaliteten”. Den abstrakte højere formåls mission indeholder ingen anvisning for handling. Og når vi ikke kan skelne mellem missionen for Folkekirkens Nødhjælp og missionen for et asfaltfirma, så er missionen blevet til nonsens.
 

Det gik helt galt for Pepsi, da de lancerede reklamen, der insinuerede, at Pepsi kunne redde hele verden. 
 
Professor Adelien Decramer har foretaget en metaundersøgelse af 20 års akademiske forskning om “missionserklæringen”, fordi det stadig er uafklaret, om missionen giver noget af værdi. Missionen er blevet et virksomhedens ornament, der er skrevet i smuk kalligrafi, hugget ud i sten og hængt op på hovedkontoret. De vidtløftige visioner, missioner og værdier bliver gennemskuet som nonsens.
 
Resultatet er, at flertallet ikke kan huske visioner, missioner og værdier i den virksomhed, hvor de selv arbejder. Derfor mener jeg, at vi bør stille spørgsmålet, om missionen skal motivere, eller om den skal give et fornuftigt svar på et tilsyneladende enkelt spørgsmål.
 
#REKLAMEPLADS#
 
 
De magiske egenskaber ved de vises mission
Ledelsesguru Peter Drucker bragte i 70'erne begreberne mission, vision og værdier ind i ledelseslitteraturen. Drucker benyttede ikke udtrykkene med de skolebogsdefinitioner, som vi i dag ser hos hæren af MBA-studerende. Men begreberne er allerede hos Drucker “de vises sten”. Et stof med magiske egenskaber, der skaber engagement blandt medarbejdere, fortæller os, hvad der er strategien for virksomheden, og gør det hele i et slogan, der kan stå på en T-shirt.
 
De fleste har glemt Peter Drucker, men mission, vision og værdier forbliver en obligatorisk del af enhver organisation. På lige fod med frugtordning, kunstforening og gavekasse.
 

Marketoonist missionen, der blev til illusionen om excellence i alt og for alle.
 
En sylespids motivationskanyle
Peter Drucker var fascineret af almennyttige organisationer og ideologiske bevægelser, hvor frivillige arbejder gratis, fordi de er motiveret af en højere formåls mission. Drucker mente, at kommercielle virksomheder kan skabe det samme engagement blandt medarbejderne ved at fremhæve organisationens højere formål.
 
Et budskab, som de fleste i dag forbinder med meningsfuldhedsapostle som Simon Sinek. I Danmark hævder Morten Aalbæk, at “som leder er du forpligtet til at skabe en mening i livet for medarbejderne”.

Udfordringen er imidlertid, at en kommerciel virksomhed som f.eks. Coca-Cola ikke nødvendigvis i sin essens har et højere etisk formål. Coca-Colas formål er at producere overbetalt usundt brunt sukkervand. Almennyttige organisationer som Verdensnaturfonden, Kræftens Bekæmpelse eller Folkekirkens Nødhjælp har i deres essens missioner, der er til gavn for samfundet.
 
Derfor kan deres mission skabe et betydeligt engagement. Det er ikke specielt meningsfuldt at producere overbetalt usundt brunt sukkervand. Det er dog ikke ensbetydende med, at Coca-Cola kan ændre på det forhold blot ved at skrive, at deres mission er “To refresh the world. To inspire moments of optimism and happiness”.
 
Hvis virksomheder som British American Tobacco, Shell Oil Company eller Ryanair efterligner missioner fra almennyttige  organisationer, så kan de let komme til at fremstå hykleriske eller patetiske. Drucker var inspireret af frivillige, der vil arbejde gratis for en organisation med et højere formål, der er meningsfuldt. Vi kunne lige så godt lade os inspirere af amatørgolfspilleren, der arbejder hårdt på at nå et mål, der er totalt meningsløst.
 
Almindeligvis antager vi, at forskellige mennesker skal ledes på forskellige måder. Når Simon Sinek og Morten Aalbæk peger på meningsfuldhed som den eneste mulige årsag til succes, så kan det skyldes manglende empati, hvor vi blindt antager, at det, der er vigtigt for os selv, er lige så vigtigt for alle andre.
 
Vi er naive nok til at antage, at vi med en kanyle kan sprøjte virksomhedens mission og værdier ind i medarbejderen og få medarbejderen til at hoppe rundt af begejstring og betragte virksomhedens mission med skinnende øjne. Vi har imidlertid ingen grund til at ønske os sådanne medarbejdere.
 
Professor Timothy Devinney har foretaget en undersøgelse af medarbejdere fra store og succesfulde virksomheder, og 70 % af medarbejderne kunne slet ikke huske virksomhedens mission. Den gode nyhed er, at alle virksomhederne i undersøgelsen netop var succesfulde, så ikke alene behøves missionen ikke at være inspirerende, medarbejderne behøver slet ikke kende virksomhedens mission for at have success.
 
Det er ikke nødvendigvis et problem, hvis vi ikke finder motivation i virksomhedens mission, eller hvis det ikke er afgørende for alle, der sidder i regnskab, om virksomheden producerer LEGO-klodser eller ECCO-sko.
 
Det er ikke specielt meningsfuldt at producere overbetalt usundt brunt sukkervand. Det er dog ikke ensbetydende med, at Coca-Cola kan ændre på det forhold ved forherligende visioner.
 
Et tilsyneladende enkelt spørgsmål
Missionen skal svare på et tilsyneladende enkelt spørgsmål: Hvad er vores forretning? For SAS er svaret på det spørgsmål ikke luftfart. Det kunne være svaret, hvis SAS var det eneste flyselskab i verden, men eftersom SAS har konkurrenter, så er svaret på det spørgsmål ikke så enkelt. Og svaret er heller ikke en illusion om, at “SAS skal være nummer 1”, eller at SAS kan opnå excellence i alt og for alle kunder (SAS 2011).
 
Vi køber ikke flybilleter fra SAS, fordi deres mission indeholder etisk vejledning eller livsvisdom. Vi køber heller ikke flybilleter fra SAS, fordi de har nogle klart definerede kerneværdier om fred og forståelse. Vi køber ikke flybilletter fra SAS, fordi de har kigget indad og fundet nogle banale hygiejneværdier, som “ansvar”, “tillid”, “respekt”, “samarbejde” og “excellence”.
 
Alt hvad kunden er interesseret i, er hans eller hendes egne værdier. Det spørgsmål, der skal svares på, er, hvorfor skal vi vælge SAS frem for alle de andre flyselskaber? Missionen hos SAS er kommet nærmere et fornuftigt svar på det spørgsmål: “To make life easier for Scandinavia´s frequent flyers” (SAS 2014).
 
Måske er mission, vision og værdier blevet til nonsens, fordi begreberne er blevet fordrejet af stadig nye strategiske ledelsesteorier. Måske forsøger vi at løse alle problemer alene med missionen, og så ender missionen med at være myten om de vises sten. Uanset årsagen er konsekvensen, at missionen er endt som nonsens. Dette forklarer, at flertallet hverken kan huske mission, vision eller værdier i den virksomhed, hvor de selv arbejder.

Vi gennemskuer og tager afstand fra den tilsyneladende inspirerende mission, som betyder ingenting. Derfor bør missionen være lederens svar på et tilsyneladende enkelt spørgsmål: Hvad er vores forretning? Forudsætningen for, at lederen kan motivere, er, at vi har en mission, der er et fornuftigt og realistisk svar på, hvordan vi skaber kunder og klarer konkurrenter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job