|
Morten Vammen guider til DJ-attituder
Gud er ikke DJ mere

DJ'ens rejse fra gud til udklædningskonge og højrisiko-sportsmand er på en gang fortællingen om opgangs- og nedgangstider og om musik og trends, der fyldte hele vores bevidsthed i en betydningsfuld tid.

Via nettet har vi alle sammen hele musikhistorien samlet gratis i telefonen, og alle kan via mixerens sync-knap eller software mixe to numre sammen, så den ædle kunst at “gejle et rum op med sonisk parfume” aka “iscenesætte festrum med soniske data” er kraftigt devalueret. Maybe the DJ finally got hanged? Læs Morten Vammens DJ-historie for begyndere, kendere og club-hangarounds.
Der er flere DJ's end dansere i København  og ingen DJ-fagforening, så prisen for at spille et 4-timers sæt på et halvhot sted er ofte nede på 700 kroner (det samme som afrydderne). Plus fire gratis øl og en masse social friktion fra folk, der insisterer på, du kobler deres iPhone til med den nye Drake, NU. Plus høreskader og jetlag, da du vender døgnrytmen rundt.
 
Lige nu er DJ's  nærmest en slags gårdvagter, der blot skal fylde rummet med en passende genkendelig, men stressende lyd, så folk drikker mere, end hvis de kunne stå og have en samtale.
 
De tider, hvor en DJ var nattens smarteste fyr, en mystisk sexy kurator for eksotiske subkulturer; en, der tryllede spritny hemmelig musik frem fra specialbutikker globalt og lavede liveforsøg med montage iført morgendagens fashion, mens han fik blowjobs og pulver under pulten, før han blev kørt i lufthavnen, er for længst forbi.
 
DJ-attitude extravaganza: tre mestre - Von Baden - Kim Kemi - Matightass.
 
De, der overlever, er dem, der har kunder fra de glade 90'ere og spiller til vennernes bryllups- og studenterfester i Nordsjælland eller i Magasin  resten sulter eller har job om dagen.
 
Demokratisering og automatisering
Lyder det bekendt? At masserne får adgang til produktionsmidlerne, og priserne falder og overtages af interns, der lever på drømme og forventet efterbevilling, eller det er rige folks børn og de beregnende netværksnassere, der overlever? En overflod af middelmådighed er den nye standard, og massernes kritiske bevidsthed og skelneevne er reducerede pga. net-ADHD. Det er vist alle kreative discipliners skæbne i disse år …
 
For musik er nærmest gratis og over alt altid, så der skal andre ting til at sælge DJ-varen: DJ's har længe været vurderede på deres evne til at promovere, men nu har selv den mindste bar et SoMe-geni til PR. Så DJ's vurderes nu mest på deres attitude og evne til at “feste for”  at vise gæsterne, hvor fedt det er at personificere den ultimative fest. At være en vodkaklovn.
 
Engang insisterede DJ's på at kompensere for manglende rock'n'roll-faktor med visuelt drama at rive en defekt kompressor ud af racket og smide den på dansegulvet, tisse i den næste DJ's pladetaske eller endda sætte ild på vinylen. Det mindede om at være stuntman.
 
En DJ-identitet af de særlige. 
 
Jeg har selv spillet i Texas iført burka, da den første Irakkrig kørte, ligesom jeg blev overfaldet af lærerne på Kunstakademiet, fordi jeg spillede meget høj Frankfurt-techno og proto-jungle i et rum, der på grund af røgmaskine og stroboskop lignede sne på et gammelt tv selv med lukkede øjne. Men selv disse nu banale virkemidler er nu bare standard og forvist til svampede haller uden for bykernen.
 
I dag handler det mere om at behage og posere.
 
De post-musikalske mimiske virkemidler
Nu er DJ-looket en klassiker, der pryder enhver Tinder-profil på lige fod med kokkeskuddet, bandbilledet, crossfit-looket, cocktailsuit-selfien, det eftertænksomme portræt med Bille August-hånden under hagen eller besøget i den udsultede afrikanske landsby. Denne imageøkonomi, der reducerer DJ-rollen fra musikkurator og festens midtpunkt til en slags moderne mimer og ikonisk stereotyp, har sine klassiske attituder og trætte uniformer, præcis som rockmusik:
 
Basarmen: Den moderne dirigentstav  totalt tabu-douchebag-fagter, heileri for folk med nye tatoveringer og Beats-hørebøffer, men effektivt for DJ's til at markere, at der er en tryg stortromme på vej i et konfust trommeløst pre-drop.
 
Headset-autisteri: “Hey, det er pisse svært det her, jeg kan ikke tale nu, sorry”. Det er bluff: Reelt mixer softwaren din playliste. Du gemmer dig bare for gæsterne og er begyndt at udvikle en social fobi.
 
Det klassiske “Hvad laver jeg her look”. Bemærk mikrofonen - den talende DJ er på vej tilbage.
 
Gokkeren: Sex med tøj på  meget populært blandt klubejere. DJ'en roder med sin knap med ekstatiske himmelvendte øjne  reelt kommunikerer han: Smut ud, og tag noget mere coke på toilettet, så du kan få det lige så fedt. Så du kan drikke mere. Så omsætningen øges. Så jeg bliver booket igen … Husk at skille vandene i en orgasmisk bibelsk gestus, når bassen dropper ind.
 
Berlinmuren: DJ's med laptops, der ligner arkitekter  ofte skal man tro, de er igang med noget avanceret Ableton Live-software techno jam. Reelt prøver de bare at invitere deres ekskærester og dealer via messenger eller suge en playliste fra Hawtin.
 

Vinylsamleren: Ingen under 30  aka de fleste på klubben  ved, hvor svært det er at mixe og scratche vinyl, så du ligner bare en gammel plattesamler fra et loppemarked. Held og lykke, med at slæbe – uden at smadre din ryg – og finde de der 200 plader, der sætter ild i gulvet. Har du hørt om USB-nøgleringe med 4.000 tracks på? Så fedt er det heller ikke med knas og begrænset frekvensspektrum … Vinylsamleren kan kendes på huen, månen eller skægget  der er gået jazz i den. Sjovt nok ender disse supersamlere ofte med at spille gammel disko, de tror er frisk, fordi de har isoleret sig fra mainstream i deres samlerboble.

 


Fra dengang folk vidste, det var svært at scratche.

Strip: Hårknold og sixpack med nye tusser  du ligner en juicer på speed. En problematisk attitude for hetero-DJ's på tour i udlandet, da bar mave er et klassisk parringssignal for gays. Visse DJ’s bruger lange formixede forløb og faker på knapperne med et luftmix, da det giver mere tid til at danse, blogge, sprøjte champagne, give highfives og kramme til rædselsfuld EDM-trap.
 
Turntablisten: Musik er bare tools til at lave en seneskedehindebetændelse for OCD-/dampdrenge  scratch-jonglørerne er blevet sjældne, da de smadrer dansegulvet, fordi folket helst vil høre HELE sangen, og ikke et 'Aaarrrhhh' eller et fresh-fragment gokket frem og tilbage over et kludetæppe af gammel ridset funk. Sampleren er opfundet.
 
Skyggen: En DJ, der prøver at gå i et med tapetet; han bliver behandlet som en jukebox. Han har mistet al glæde ved musikken  han har hørt alt og opgivet at udbrede sin egen sublime smag eller lege med mixet. Han er blot en anonym kustode i en død kulturs kølvand. Han er snart erstattet af en iPad med playliste eller en mere gøglet DJ.
 
De trætte uniformer  klassiske DJ-looks
Heldigvis er udklædnings-DJ's med fake navne på retur ligesom den lede børnevoksne stil med blazer, cap og logo-sponsortøjet … eller de, der bare er smurt ind i et loppemarked af mall-versioner af døde subkulturers ikoner frigjort fra deres oprindelige betydning. Men DJ's skal stadig ligne nogen, der lige er stået op efter en ond efterfest og har kastet noget lidt tilfældigt designerkluns på.
 
Atlanta/Bronx/Brooklyn/Lundtoftegade: set i Station 2-looket: Selvom hiphop salgsmæssigt for længst har overgået country og rock, kan man stadig bilde nogle rige folks dumme børn eller bare 90'er-nostalgikere  ind, at det er “real” at gå med kasket og være smurt ind i sportsinspireret designerkluns. De har ikke nosser til at ryge det crack, alle deres mumlende hostesaftramte rap-tracks handler om. De drømmer stadig om at spille på den stripklub, de aldrig kunne komme ind på. Det tætteste, de har været på en ghetto, var, da de sad og kiggede på Urbanplanen ovre fra DR's kontorer.
 
Du ved, du er blevet mainstream, når du ender på en Nørgaard T-shirt.
 
Berghein/Berlin: Sug kinderne ind, mens du spanker masserne i sort slidt designerlæder båret som om, du lige er stået op af sengen, asymetrisk britpophår, måske et tørklæde  du kunne have været roadie for Depeche Mode i 80'erne. Et særligt apatisk fraværende, men intenst blik afslører, du er lige ved at styrte i ketaminhullet.
 
Hunter S. Thomson-påfuglen: solbriller, cocktails, blomsterkrans, joints og Hawaiiskjorte  og et mix af reggae, kitch, afrikanske 12”-singler trykt fra kassettebånd og diverse etno-gas  samlet på en konejagt i Afrika eller til julefrokosten i BULP.
 
DJ Waterloo - det endelige søm i hipsterkisten - Jokke, konen og tranceren Tiesto.
 
Minimaltechno: Musikkens svar på Garder Eide Einarson (norsk minimalistisk kunstner, red.) eller vand og brød serveres bedst iført maskinklippet hår, nørdede briller, hemmelig label-T-shirt og dyre diskrete sneakers og digitalur. Sort i sort.
 
Kuratorknaser: Sæt dit lange cykelstyr med lim, hav to forskellige sko på, kør musikken gennem hjemmebygget modular-pedaler, brug høretelefonerne som mikrofon, gør alt for at rydde gulvet for alle, der ikke abonnerer på The Wire det handler om alt andet end musik. Overvej at lave foredrag/performance i stedet for DJ-gigs.
 
Flødebollen: Du har toupé eller er skaldet, har nye tænder og botox og bærer en kæk far-pastelpolo eller button-down, du kan rulle ærmerne op på, så man kan se uret, efter du har smidt blazerjakken. Husk Montmartre-/jazzhouse-/sølvbryllups-diskokassen blandet med MTV-90'er  og kast noget P3 ind for at være ung. Last Christmas-sweateren er klar i december.
 
Chav: Fra ren Randers med fjederhalesko og fuld Kappa-knapbuks til den mere gentificerede casual italiensk C.P.Company, som hools bærer i UK. Chav-looket indikerer hurtig musik fra folkelig, fesen forstadstrance og “progressiv techhouse” over jazzy Drum&Bass og opklippet jungle.
 
Det var facitlisten til DJ-kropssprog og -looks. Nu kan du afkode din lokale lydmimer  eller selv få et underbetalt DJ-job, der giver adgang til en prima voyeur-plads til en fest, du reelt ikke er med til, hvor du aldrig når at score alle de høns, der flirtede, fordi de ville høre Beyoncé, mens du solgte ud af ideen om at missionere med dine vigtige subkulturelle musikfiler. Når DJ-jobbet slutter, er byen tømt for alt andet end krudtnæb og Udgårds-Lone på den evige brune bar, hvor du forsøger at fange nattens erotiske ekkoer med Yolo eller Tinder. Du giver op  dit anlæg derhjemme lyder alligevel bedre.
 
 
Min guide til musikgenreævl: http://blazar.dk/guide-musikgenre-aevl/

Relaterede artikler

Hipstere, hippier og hedgefonds i hedonismeland - Vi er taget til den sagnomspundne festival Burning Man i Nevadas øde ørken, nord for kasinobyen Reno. En ørken, som én g...
Forsvar for kunststøtten - Hver anden borger i Danmark mener, at man bør skære på den statslige støtte til kunst. Modstanden mod kunststøtte, også ...
Uwe Max MAX MAX - Han udtrykker sig med urin, fæces, sit kønsorgan - og det fører til hyppige anholdelser. Forbilledet Jens Jørgen Thorsen...
Millennials ødelægger verden - Det er millennial-generationen, der i hyperaktivt tempo har smadret traditionelle forretningsmodeller, magtstrukturer, i...
Extreme Supreme Scheme - De er to af verdens mest genkendelige brands. For nylig lancerede de et samarbejde, der har givet genlyd i kulturverdene...
Teknologikritik for hipstere - Charlie Brookers tv-serie Black Mirror, der lige nu kan ses på Netflix, er svær at blive klog på. Stephen King kalder de...
Mode og identitet: De nye statusmarkører - Mode bliver politisk, når vi forhandler social status til omverden gennem vores ydre. Hver morgen komponerer vi udgaver ...
Du er din T-shirt - Vi kender den. Vi ejer alle sammen mindst én. T-shirten. Dette stykke beklædning er alle vegne og kan stort set alting: ...
Blær dig med denne tech-viden på mandagsmødet - Din ven har Philips Hues LED-pærer, som han tænder via sin iPhone. Din lillesøster smalltalker med en bot om vejret. Din...
Willerslevs vilde logo-sviner - Nationalmuseets nye direktør, Rane Willerslev, vil have andre boller på suppen, og han starter med museets logo: "Der er...
Det skal være brutalt! - Har du lige bestilt et nyt website? State of the art? Responsivt? Brugervenligt med React eller Angular? - så har du gjo...
Hvad er dit ikigai? - Hvad er det gode liv? Hvad får livet til at give en følelse af, at det bevæger sig i den rigtige retning? Hvad er overho...
Fars fede primalfoto - Du ser dem alle vegne: MAMILs - Midaldrende mænd i lycra. De fremstiller sig selv som jægeren, stammemennesket og ham, d...
Johnnys nye shampoo - Det kunne have været en aprilsnar – og en af de bedre af slagsen. Da nyheden indløb om, at Johnny Madsen ville lancere e...
Prinsens power-playliste - Hvis musik er et blik ind i sjælen, så har landets kommende konge lige lagt sin sjæl ud til offentlig beskuelse. 159 san...
Har du hørt om hearables? - På en eller anden måde er hovedtelefoner blevet allestedsnærværende. På cykelstien, i supermarkedet, på arbejdspladsen, ...
Vi stoler kun på mennesker - Rachel Botsman er bedst kendt for bogen “What's mine Is Yours” om dele-økonomi, som hun udgav i 2010, og for hendes TED ...
Det er for Leth - Nationens yndlingsæstetiker springer ud som lovpriser af ordinære Citroën-biler i en glittet kampagne, der oser af malpl...
Hvad fanden bilder de sig ind? - Journalist Niels Ivar Larsen har for nylig publiceret en artikel hos Kforum, der handler om, at Jørgen Leth »udprostitue...

Giv din stemme

11 stemmer
4,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

45 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Job

Praktikant til kampagner

Frist: 31. maj

Marketing Manager

Frist: 10. juni

Webansvarlig

Frist: 5. juni
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.