Det er medierne som slår Facebook ihjel

Det store sammenhængskollaps på Facebook: Politik og massemedier erstatter mere og mere de private billeder og statusopdateringer på Facebook. Vi er blevet mere og mere upersonlige og mindre og mindre private, når vi deler på Facebook. Dette viser fortrolige oplysninger fra medarbejdere på Facebook ifølge teknologimediet The Information. En stor krise og et kollaps truer Facebook, som nu prøver at løse problemet ved eksempelvis at gøre det lettere at dele personlige og private oplevelser.
Facebook fra ferie og personligt liv til politik og offentlig holdning.  Nu er det blevet et rent feed af nyheder fra de etablerede medier. Det slår langsomt Facebook ihjel.
Facebook fra ferie og personligt liv til politik og offentlig holdning.  Nu er det blevet et rent feed af nyheder fra de etablerede medier. Det slår langsomt Facebook ihjel.
Årsagen er ifølge Facebook det såkaldte sammenhængskollaps, der bevirker, at vores forskellige sociale roller blandes sammen med det resultat, at vi netop får svært ved at være personlige. Resultatet er, at Facebook mere bliver en feedreader for politiske holdninger og mindre et medie for social deling. Facebook har ændret sig via sit vokseværk og føles ikke mere som et sikkert sted for almindeligt dødelige at skrive statusopdateringer. Det har store sociale konsekvenser og på sigt økonomiske.
 
Det er således rigtigt nok, hvad mange af os har haft på fornemmelsen. Vi poster ikke så mange statusopdateringer med vores egne førstehåndsiagttagelser mere. Dette kan blive et problem for Facebook, der primært lever af, at vi deler vores eget, selvskabte indhold via statusopdateringer, som andre så får i deres newsfeed, blandet med betalte opslag fra tredjepartsselskaber, mens vi skæver til og indimellem klikker på bannerreklamer.
 
 
Ifølge The Information er det netop produktionen af dette selvskabte indhold, der falder dramatisk i øjeblikket. Faldet opvejes dog til dels af, at vi er ganske glade for at poste andres små videoer, klip fra massemedier og links til nyhedsartikler. Men det er de personlige opdateringer, der er DNA'et i aktiviteten i newsfeed, hvilket også kan ses på Facebooks intensiverede bestræbelser på at få det tilbage. Tiltag, der indimellem grænser til det desperate. 
 
Hvor galt står det til?
Overordnet set var faldet i delinger på 5,5 % i midten af 2015 sammenlignet med året før, mens faldet i de originale, personlige delinger var på hele 21 %. Dette er alarmerende for Facebook, fordi netop de selvproducerede opslag er dem, der giver den største aktivitet, tænk for eksempel på, hvor mange likes det giver, når der bliver postet en status om en nyfødt verdensborger eller om et nyt job. Hertil er faldet i originale opdateringer størst blandt brugerne under 30 år, hvilket ikke lover godt for fremtiden. Facebook er dog på ingen måde lagt ned, da de stadig vokser og nu er oppe på 1,6 milliarder brugere, men på længere sigt er det et reelt problem, hvis ikke brugerne føler, de selv skal bidrage med originalt indhold.
 
Mikrobloggerne og meningsdannerne fylder mest nu
Et andet forhold er, at det originale indhold kommer fra en minoritet af brugerne. Ifølge de fortrolige data poster 57 % af de brugere, der er på Facebook ugentligt, et eller andet, men kun 39 % af dem, der hver uge er på Facebook, poster opdateringer med originalt indhold, og 6 % af dem poster det i grupper og altså ikke til vores newsfeed. Gennemsnitligt poster brugere, der poster originalt indhold, 5 gange om ugen, hvilket tyder på, at disse indholdsproducenter har udviklet sig til en form for microbloggere.   
 
"As of mid-2015, total sharing had declined by about 5.5% year over year while “original broadcast sharing” was down 21% year over year, the confidential data show. Original posts are personal in nature as opposed to popular media like links to news sites.  Original broadcasts are the most critical kind of content on Facebook because they bring the most engagement. Think of when people announce engagements or babies; those posts always get the most comments and “likes.” The sharing problem was particularly acute with Facebook users under 30 years of age who were sharing much less than they were a year earlier compared with people over 30, according to the data."
                      Amir Efrati, The Information
 
 
 Nye medier bevirker, at tidligere adskilte situationer flyder sammen og gør det svært at udtrykke sig, fordi man bliver set fra flere forskellige perspektiver samtidig. Filmen: A Social Life.
 
Hvad er forklaringen?
Forklaringen er formentlig, at vi har fået så utroligt mange Facebook-venner, at vi er i en svær kommunikativ situation og derfor overvejende undlader at poste selvproduceret, originalt indhold. Som allerede Goffman pegede på, så varierer vores selvfremstilling, alt efter hvem vi er sammen med. Meyrowitz eksemplificerer det med, at da han i begyndelsen af 60'erne havde været på studieophold i Europa, ved sin hjemkomst udlagde turen forskelligt, alt efter hvem han var sammen med. Således fortalte han forældrene om de rene, sikre hoteller, vennerne om at tage chancer, være vild og lidt om romantik og professorerne om de uddannelsesmæssige aspekter og de museer, han havde besøgt. Netop Meyrowitz peger videre på, hvordan nye medier bevirker, at tidligere adskilte situationer flyder sammen og gør det svært at udtrykke sig, fordi man bliver set fra flere forskellige perspektiver samtidig. Inspireret af Meyrowitz har danah boyd konstrueret begrebet context collapse for at beskrive dette problem på de sociale medier.
 
 
Context collapse: Når forskellige roller og sammenhænge blandes sammen
Sammenhængskollaps vil netop sige, at vi, når vi skal skrive noget på Facebook, er os bevidst, at mange forskellige, som vi kender fra forskellige tider og sammenhænge, kan kigge med på en gang. Det gør det svært for os at finde en selvfremstillingsform, der kan passe til alle relationer på en gang. Facebook er for en stor del selv skyld i situationen, da de i mange år har opfordret os til at blive Facebook-venner med mange bekendte, som deres baggrundsdata og andre relationer på Facebook har vist, at vi måske kender. Dette har resulteret i, at mange af os nu har hundredvis af venner, som vi kun vanskeligt kan finde ud af at henvende os til samtidigt. For år tilbage, før man havde så mange venner på Facebook, føltes kommunikationen mere fortrolig, og mediet var også nyt og spændende. Det virkede sjovt, at man nu kunne have kontakt på denne måde, og man eksperimenterede og følte sig fri, men ligesom man ikke bare ringer til 100 forskellige venner på en gang for at sige, at man fik kage til kaffen, er der også kun få, der skriver noget sådant på Facebook nu. Som Luhmann har peget på, så betyder medieudviklingen, at vi vinder i refleksivitet, men taber i spontanitet.
 
Hvad gør man, når forskellige roller og kontekster blandes sammen?
Nogle prøver at tale ud fra den laveste fællesnævner og så at sige forfladige sig selv ved at skrive opdateringer, som de selv betragter som helt ufarlige. Det er imidlertid ikke så nemt, for som Luhmann også peger på, er det altid op til modtageren i en kommunikation at selektere, hvad meningen med det sagte er. Med den store sammenhængskollaps på Facebook indebærer det at komme med et udsagn altid en risiko for, at der er en vinkel, man ikke lige havde tænkt over, og som kan være krænkende eller latterlig ud fra et ikke overvejet perspektiv. Hertil betyder den megen reklame og de mange klip fra massemedierne, at en meget stor del af det, der nu er på Facebook, er professionelt produceret. Dette afslører de fleste som amatører, der egentlig kun har noget uinteressant at sige, der måske nok har en affektiv, kommunikativ funktion, men som jo ikke kan have interesse for masserne. Desuden har vores private, originale opdateringer ikke den overbevisende fremtræden, som kommer med den selektion ud fra hårde nyhedskriterier, der gør sig gældende i de professionelt producerede statusopdateringer. En sidste ting, der også amputerer den laveste fællesnævners strategi, er, at den minoritet, der skriver mange selvproducerede opdateringer, har gjort sig til mikrobloggere. De virker som meningsdannere eller de sjove i deres netværk, der producerer det, vi kan være enige eller uenige i, og som efterhånden har fået øvelse i at skrive statusser, og som gennem at gøre det er blevet valgt til og ikke fra, og som ofte har bygget sig store netværk.
 
Overlev sammenhængskollapset ved at adskille dine venner på Facebook
En anden strategi består, i at nogle prøver at anvende Facebooks mange privatindstillinger til at filtrere og opdele Facebook-vennerne i forskellige publikummer. Dette er dog besværligt og tidskrævende, og man kan stadig ikke kontrollere, om der er nogle af ens Facebook-venner, der alligevel deler videre.  Det, langt de fleste af os gør, er i stedet at sende en snap, en Messenger-besked eller en gammeldags SMS. Selvom Facebook ejer både Messenger og WhatsApp, har de dog endnu ikke fundet ud af at tjene penge på vores selvproducerede, originale indhold der.
 
 Getty Images / David Paul.
 
Hvad gør Facebook for at løse problemet, og hvad sker der?
Det sidste nye er, at det nu er muligt at lave live-reportager, men dette modvirkes sikkert af vores modnede mediebevidsthed og refleksivitet, der gør de fleste af os pinligt bevidste om sammenhængskollapset. Privatproducerede live-videoer kan for det meste slet ikke leve op til eller måle sig med de professionelle mediers kvalitet og fokus. Ifølge de fortrolige informationer fra The Information har de også prøvet at tillempe deres hemmelige newsfeed-algoritme EdgeRank til at give de originale opdateringer større udbredelse. Til de mere desperate tiltag hører deres opfordringer til at dele vores fotografier på Instagram og Facebook, hvilket en del brugere logisk nok føler grænseoverskridende. Til denne kategori hører også deres husken os på mors dag og andre mærkedage, og at vi for et år siden jo delte dette eller hint, for at prompte os til måske at dele det gamle opslag igen eller til at lave et nyt opslag. Til det formål har de ændret deres app til Android for at gøre det nemmere at dele opslag på newsfeed. Hvis det imidlertid er sammenhængskollapset, der er årsagen, vil ingen af disse tiltag dog hjælpe på situationen, som kun ser ud til fortsat at spidse til.
 
Facebooks strategi for de næste 10 år.
 
Facebook har ændret sig via sit vokseværk og føles ikke mere som et sikkert sted for almindeligt dødelige at skrive statusopdateringer. Selve vores adfærd har ændret sig på Facebook, så vi nu med Luhmanns ord netop har vundet i refleksivitet og tabt i spontanitet. Vi tænker os om op til flere gange, inden vi deler originalt, selvproduceret indhold, og beskytter derved os selv mod det sammenhængskollaps, som har ramt medieplatformen kommunikativt, og som måske vil ramme virksomheden økonomisk på længere sigt.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job