|
|
Det gode jobafslag er imagepleje
Av av, dårlige afslag slår hårdt

Så meget for en jobsøgendes CV, sved og tårer. Få virksomheder gør sig umage med at skrive ordentlige afslag - selvom det er oplagt imagepleje.

Skrevet af
Vi kommunikationsfolk går op i modtagerorienteret kommunikation, personaopbygning og i at sætte os i modtagerens sted. Men det er som om, alt dette bliver lagt på hylden, når vi skriver afslag på ansøgninger. Det er synd – både for ansøgeren, som ikke får meget mere end et nej, og for virksomheden, der ikke belønner ansøgeren for hans/hendes interesse. Vi bør kunne skrive afslag, der skaber værdi for virksomheden.
For ikke så længe siden var jeg selv modtager af dem, altså afslagene, og lad mig bare sige: Jeg var ikke imponeret. Mange af dem var skrevet over samme læst a la ’Vi har valgt at ansætte den kandidat, der har de bedste kvalifikationer’.
 
Jeg undrer mig over, at vi som kommunikationsfolk har så svært ved at skrive dem, men der er jo det der med bagerens børn, som ikke får brød. Vores afslag som kommunikatorer burde sidde lige i skabet og kommunikere noget brugbart til modtager. Og gode afslag giver godt på imagesiden.
 
Billedet er venligst udlånt af Henrik Rygaard Jensen.
Jeg kan stadig huske Integro fra LinkedIn, en kursus- og rådgivningsvirksomhed, der skrev et konstruktivt afslag, og ydermere sendte slik med i en lille æske. Det blev delt rigtigt mange gange på LinkedIn og går godt i spænd med deres mål om at skabe arbejdslivsglæde
 
Hallo wall
Da jeg begyndte at grave lidt i emnet om afslag på nettet, gik det op for mig, at det som sådan ikke var de korte og ikke kommunikerende-afslag, der fyldte mest. Næh, det er såmænd det faktum, at mange jobansøgere overhovedet ikke får et svar på deres ansøgninger. Stepstone har foretaget en undersøgelse, der viser at næsten hver fjerde ikke får svar på deres ansøgninger.
 
Uffe Lyngaae, direktør i PR-bureauet Publico, sendte sidste år et konstruktivt afslag ud til 32 studerende, fordi han synes, at deres ansøgninger var for dårlige. Han fik ros for sit grundige afslag, da mange slet ikke var vant til at få noget respons.
 
Modtager er en interessent, der både har brugt tid på at lave research om virksomheden og på at skrive en ansøgning. Jeg er klar over, at nogle sender en standardansøgning afsted, fordi det er en forudsætning for at få dagpenge. Men seriøse ansøgere gør sig umage og får gennem ansøgningsprocessen en relation til virksomheden. 
 
Et afslag er en respons på et produkt, som er skabt på baggrund af en efterspørgsel, nemlig virksomhedens jobannonce. Man går derfor som ansøger ud fra, at der bliver udvist interesse for produktet, og at der bliver lagt omhu bag responsen.
 
Vi er gået videre med en anden kandidat
Nogle uddyber med noget i denne stil:
’Vores beslutning er baseret på en vurdering af dine faglige kvalifikationer set i forhold til indholdet i stillingen’.
 
Ja okay, fair nok, at I vurderer de faglige kvalifikationer – det er vel også det, hele øvelsen går ud på. Men det kunne alligevel være rart med lidt flere ord på, så der blev sammenhæng mellem teksten i stillingsopslaget (fx: Vi sætter mennesket i centrum) - og afslaget.
 
De gode afslag giver forklaringer på, hvad der helt eksakt er blevet lagt vægt på. Hvad arbejdsgiveren er gået efter, og hvad det var, der gjorde udslaget for afslaget. Hvis der bliver sat lidt flere ord på, vil afslaget støtte op om virksomhedens brand og give større troværdighed.
 
Polfoto/ Jacquie Boyd.
 
Hvordan uddyber vi afslaget?
Det er nemt. Svar på, hvad det er for nogle krav, den valgte kandidat opfylder. Ja, jeg ved godt, at der gennemsnitligt er omkring 300 ansøgere til en kommunikationsstilling, og at det er helt utroligt grænseoverskridende overvældende at skulle forholde sig til dem i en travl hverdag, hvor driften også skal passes.
 
Men det ville være klædeligt, hvis vi som kommunikationsfolk kunne uddybe afslaget med et par ord om, hvilke kriterier der er blevet lagt vægt på. Så får de 299 modtagere i den anden ende et afslag, der giver mening, og virksomheden skaber værdi for sig selv.
 
Nogle gange bliver afslaget krydret med ordene:
’Hvis du vil have uddybet dit afslag, så skriv til mig på xx@xx.dk’.
 

 

Vi taler stadig standardafslag til 299 modtagere, så jeg kan sagtens forestille mig, at det er overvældende mange, der skriver tilbage for at få et mere personligt afslag. I hvert fald har jeg aldrig oplevet at få svar på den type e-mails. Så her er det en god idé lige at forventningsafstemme og vurdere, om man kan honorere sit eget tilbud. Hvis man føler sig overvældet, så skriv det til ansøgeren, for det kan man godt forstå. Hellere det, end at man ikke hører noget overhovedet.

 
Du blev en flot to’er
Ja, men tak for det så. Men jeg vil nu hellere være en tudegrim nummer et og score jobbet. En flot to’er er i min lille og uvidenskabelige undersøgelse et af de mest brugte udsagn, når man kommer videre til samtale-runderne og derfra skal have et afslag. 
 
Sig hellere lige ud, hvorfor det blev et afslag. Jeg tror, at de fleste vil være glade for et ærligt afslag, som indeholder råd til den videre jobsøgning. De råd, jeg har fået undervejs af arbejdsgivere i afslag, har været guld værd. Og her er modtagerskaren jo kun en fem – seks stykker frem for de 299.
 
What to do
De virksomheder, der gør noget ud af deres afslag - både den masseproducerede e-mail til de mange og det mundtlige afslag til de få - mener jeg skaber sammenhæng mellem den, virksomheden er i sin efterspørgsel på arbejdskraft (både i tekst på web, SoMe, annonce og praksis), og den, virksomheden er i sit afslag. Virksomheden vil alt andet lige stå stærkere som kommunikator - og bidrage til, at ansøgerne stadig har en god relation til virksomheden.
 
Så måske man burde lægge skrivning af det gode afslag ind som en kommunikationsopgave på lige fod med stillingsopslaget, direct mail og alle de andre steder, man henvender sig direkte til sine interessenter. 

Relaterede artikler

Jobsamtalens 27 dræberspørgsmål - Jobsamtalen er et teaterstykke, hvor du er den eneste, der ikke har øvet dig på replikkerne. I ethvert spørgsmål lurer d...
15 spørgsmål til din næste chef - For at få jobbet skal du ikke blot svare rigtigt, du skal også stille de rigtige spørgsmål. De rigtige spørgsmål er de s...
Ind i k-branchen - insiderguide - Vil din jobansøgning drukne blandt de 200 andre? Som studerende skal du have erfaring fra k-branchen for at få en plads ...
Skriv aldrig at du brænder for PR - Rigtig mange ansøgere ”brænder for PR”, ”har en skarp pen” eller ”er vant til at jonglere med mange bolde i luften”. De ...
De forkerte får de rigtige job - Måske har du prøvet det? I mangler en ny kommunikationsmedarbejder og vælger derfor at slå jobbet op hos Kforum. Derefte...
8 ting du ikke skal sige under en jobsamtale - Det ulmende opsving øger muligheden – og risikoen – for jobsamtaler. Forbes og USA’s største jobsite leverer gode råd ti...
Gør gode praktikanter bedre - Det er nu, det sker. Praktikant-bazar, panikdage og utallige praktikopslag. Jagten på den passende praktikant - og prakt...
Tip top digital topchef - Den digitale omstilling er i fuld gang, og med den følger nye forretningsmuligheder, nye typer virksomheder og nye måder...
Kommunikation med det store K forrest - Den ene dag er k-direktøren med i ledelsen, den næste dag er k-afdelingen en del af HR, og den tredje dag skal synergier...
Topledere elsker kommunikationsfolk - Kommunikation virker på bundlinjen og er en fast del af dagsordenen, når den øverste ledelse i de mellemstore virksomhed...

Giv din stemme

37 stemmer
4,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Praktikant

Frist: 30. oktober

Strategisk kommunikatør

Frist: 31. oktober

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.