Av av, dårlige afslag slår hårdt
Vi kommunikationsfolk går op i modtagerorienteret kommunikation, personaopbygning og i at sætte os i modtagerens sted. Men det er som om, alt dette bliver lagt på hylden, når vi skriver afslag på ansøgninger. Det er synd – både for ansøgeren, som ikke får meget mere end et nej, og for virksomheden, der ikke belønner ansøgeren for hans/hendes interesse. Vi bør kunne skrive afslag, der skaber værdi for virksomheden.
For ikke så længe siden var jeg selv modtager af dem, altså afslagene, og lad mig bare sige: Jeg var ikke imponeret. Mange af dem var skrevet over samme læst a la ’Vi har valgt at ansætte den kandidat, der har de bedste kvalifikationer’.
Jeg undrer mig over, at vi som kommunikationsfolk har så svært ved at skrive dem, men der er jo det der med bagerens børn, som ikke får brød. Vores afslag som kommunikatorer burde sidde lige i skabet og kommunikere noget brugbart til modtager. Og gode afslag giver godt på imagesiden.
.jpg)
Billedet er venligst udlånt af Henrik Rygaard Jensen.
Jeg kan stadig huske Integro fra LinkedIn, en kursus- og rådgivningsvirksomhed, der skrev et konstruktivt afslag, og ydermere sendte slik med i en lille æske. Det blev delt rigtigt mange gange på LinkedIn og går godt i spænd med deres mål om at skabe arbejdslivsglæde.
Hallo wall
Da jeg begyndte at grave lidt i emnet om afslag på nettet, gik det op for mig, at det som sådan ikke var de korte og ikke kommunikerende-afslag, der fyldte mest. Næh, det er såmænd det faktum, at mange jobansøgere overhovedet ikke får et svar på deres ansøgninger. Stepstone har foretaget en undersøgelse, der viser at næsten hver fjerde ikke får svar på deres ansøgninger.
Uffe Lyngaae, direktør i PR-bureauet Publico, sendte sidste år et konstruktivt afslag ud til 32 studerende, fordi han synes, at deres ansøgninger var for dårlige. Han fik ros for sit grundige afslag, da mange slet ikke var vant til at få noget respons.
Modtager er en interessent, der både har brugt tid på at lave research om virksomheden og på at skrive en ansøgning. Jeg er klar over, at nogle sender en standardansøgning afsted, fordi det er en forudsætning for at få dagpenge. Men seriøse ansøgere gør sig umage og får gennem ansøgningsprocessen en relation til virksomheden.
Et afslag er en respons på et produkt, som er skabt på baggrund af en efterspørgsel, nemlig virksomhedens jobannonce. Man går derfor som ansøger ud fra, at der bliver udvist interesse for produktet, og at der bliver lagt omhu bag responsen.
Vi er gået videre med en anden kandidat
Nogle uddyber med noget i denne stil:
’Vores beslutning er baseret på en vurdering af dine faglige kvalifikationer set i forhold til indholdet i stillingen’.
Ja okay, fair nok, at I vurderer de faglige kvalifikationer – det er vel også det, hele øvelsen går ud på. Men det kunne alligevel være rart med lidt flere ord på, så der blev sammenhæng mellem teksten i stillingsopslaget (fx: Vi sætter mennesket i centrum) - og afslaget.
De gode afslag giver forklaringer på, hvad der helt eksakt er blevet lagt vægt på. Hvad arbejdsgiveren er gået efter, og hvad det var, der gjorde udslaget for afslaget. Hvis der bliver sat lidt flere ord på, vil afslaget støtte op om virksomhedens brand og give større troværdighed.
.png)
Polfoto/ Jacquie Boyd.
Hvordan uddyber vi afslaget?
Det er nemt. Svar på, hvad det er for nogle krav, den valgte kandidat opfylder. Ja, jeg ved godt, at der gennemsnitligt er omkring 300 ansøgere til en kommunikationsstilling, og at det er helt utroligt grænseoverskridende overvældende at skulle forholde sig til dem i en travl hverdag, hvor driften også skal passes.
Men det ville være klædeligt, hvis vi som kommunikationsfolk kunne uddybe afslaget med et par ord om, hvilke kriterier der er blevet lagt vægt på. Så får de 299 modtagere i den anden ende et afslag, der giver mening, og virksomheden skaber værdi for sig selv.
Nogle gange bliver afslaget krydret med ordene:
’Hvis du vil have uddybet dit afslag, så skriv til mig på xx@xx.dk’.
Vi taler stadig standardafslag til 299 modtagere, så jeg kan sagtens forestille mig, at det er overvældende mange, der skriver tilbage for at få et mere personligt afslag. I hvert fald har jeg aldrig oplevet at få svar på den type e-mails. Så her er det en god idé lige at forventningsafstemme og vurdere, om man kan honorere sit eget tilbud. Hvis man føler sig overvældet, så skriv det til ansøgeren, for det kan man godt forstå. Hellere det, end at man ikke hører noget overhovedet.
Du blev en flot to’er
Ja, men tak for det så. Men jeg vil nu hellere være en tudegrim nummer et og score jobbet. En flot to’er er i min lille og uvidenskabelige undersøgelse et af de mest brugte udsagn, når man kommer videre til samtale-runderne og derfra skal have et afslag.
Sig hellere lige ud, hvorfor det blev et afslag. Jeg tror, at de fleste vil være glade for et ærligt afslag, som indeholder råd til den videre jobsøgning. De råd, jeg har fået undervejs af arbejdsgivere i afslag, har været guld værd. Og her er modtagerskaren jo kun en fem – seks stykker frem for de 299.
What to do
De virksomheder, der gør noget ud af deres afslag - både den masseproducerede e-mail til de mange og det mundtlige afslag til de få - mener jeg skaber sammenhæng mellem den, virksomheden er i sin efterspørgsel på arbejdskraft (både i tekst på web, SoMe, annonce og praksis), og den, virksomheden er i sit afslag. Virksomheden vil alt andet lige stå stærkere som kommunikator - og bidrage til, at ansøgerne stadig har en god relation til virksomheden.
Så måske man burde lægge skrivning af det gode afslag ind som en kommunikationsopgave på lige fod med stillingsopslaget, direct mail og alle de andre steder, man henvender sig direkte til sine interessenter.
