Hvor vred er din avis?

I februar fik vi Facebook Reactions - slut med like, nu skulle vi græde, grine, elske eller hade. Vi hader meget, og vi er meget vrede i vores medier.
Vi er meget vrede i Den Korte Avis og vi elsker alt og alle i Billed-Bladet og på Dagens. Kforums læsere er de gladeste.
Vi er meget vrede i Den Korte Avis og vi elsker alt og alle i Billed-Bladet og på Dagens. Kforums læsere er de gladeste.
af Claus Dahl
Ifølge de første rapporter var der ikke mange, der hoppede på, men nogle danske medier har virkelig fået gang i FB-læsernes følelser. 
 
 
Vrede vinder
I sidste uge offentliggjorde Filip Wallberg fordelingen på likes og reactions for de mest benyttede facebooksider fra de større danske medier. Vi har kigget Wallbergs tal efter i sømmene. 

Klik for større billede. Wallbergs data er meget tydelige: Vrede virker.  De fleste af følelserne er nogenlunde de samme, lige meget hvilket medie man kigger på - men tabloidmedierne skiller sig ud på én bestemt måde: De har fat i de vrede læsere.
 
 
Det er simpelthen sådan, at blandt de ti mest følelsesladede medier - altså de ti hvis læsere bruger flest reactions - er angry den vigtigste følelse for de otte af dem.
 
Det er næsten udelukkede tabloidmedier. Folk er meget vrede inde på tabloidmediesiderne. Det overrasker næppe nogen, der kender de omtalte medier. Vrede aktiverer læserne.
 
Mere overraskende er det måske, at vrede er det eneste, der virker. Ingen af de andre reactions bliver talt særlig til af de undersøgte medier - med Kforum som en undtagelse. Den vender vi tilbage til.
 
Der er rimelig ensrettet hos tabloidpressen. Otte af de ti mest følelsesladede medier er primært drevet af vrede. Størrelsen angiver, hvor stærk reaktionen er.
 
De vredeste læsere har Den Korte Avis, hvor næsten en tredjedel af alle reaktioner er vrede. Det er helt uden sidestykke - de næstvredeste læsere har lokalavisen.dk - her er hver sjette læserreaktion vrede.
 
Mediernes moods
Ideen med Facebook Reactions er klar. Facebook vil gerne vide, hvad det egentlig var, vi mente - annoncerne sælger bedre, når de kan målrettes til den stemning, vi er i. Men for os andre er der en sideeffekt: Det er, som om vi alle pludselig er kommet med i Pixars Inderst Inde. Pludselig kan vi se Glæde, Triste, Vrede og alle de andre følelser. Vi kan se, om der er én af dem, der dominerer - eller om de har et godt venskab inderst inde.
 
Bias.nu har følt efter og inviterer dig med ind i følelsescockpittet på de danske medie-facebooksider.
 
 
Medierne i al almindelighed bruger hele paletten nogenlunde lige meget - men vreden er trods alt stærkest.
 
 
 
Vrede bestemmer på Den Korte Avis. De andre følelser kommer ikke rigtig i spil - jo måske godter man sig en smule, men den harmdirrende vrede over alt det dårlige, der vælter ind over os fra udlandet, er hovedsagen.
 
        
 
Kforums læsere kan lide et godt grin. Jovist - de er også interesserede i noget om, hvem der har fået hvilke gode jobs i spin-branchen, men når der er følelser på, så er det grinet. Kforum sætter faktisk en slags rekord i undersøgelsen - det er det medie blandt alle, der domineres mest af én følelse.
 
 
På Politiken har læserne mange forskellige følelser. Og ærligt talt, vi er lidt bekymrede for dem.  De er de eneste læsere i undersøgelsen, hvor den fremherskende følelse er, at de er kede af det.
 
 
De to store københavneraviser ligner hinanden - bortset fra, at borgerlige tuder mindre og er mere sure. De fleste andre mediesider ligner de to store aviser - det er lidt af det hele; hvis der er en følelse, der trods alt dominerer, er det vreden.
 
 
 
Men måske skulle vi alle til syvende og sidst være misundelige på Billed-Bladets Facebook-læsere: For inde i dem er der kun én ting, der tæller: kærlighed.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også