Den mandlige fiktive antihelt har fået en søster
Fucked up females

Seneste og største feministiske triumf inden for tv-fiktion er retten til at være en narcissistisk, småbuttet pigerøv, lesbisk kriminel eller slet og ret en über-dedikeret og kompromisløs kvinde og alligevel indtage rollen som fiktionens bærende karakter. Den mandlige antihelt har endelig fået en søster.
Selvom ingen tv-serie har været i nærheden af den megalomane indflydelse, som Sex and the City havde i nullerne, når det handler om at sætte nye feministiske dagsordener, sker der alligevel en masse med kvinderollerne i disse år.
 
Udviklingen bæres frem af indbyrdes vidt forskellige kvindetyper og kan ses i både komedie- og dramaserier. Og det er netop essensen af det 'nye' kvindebillede i tv-fiktion: Der er ikke noget nyt kvindebillede. Der er mange og sindssygt forskellige kvindebilleder, hvilket i virkeligheden er langt mere progressivt og skelsættende, end dengang fire seksuelt grænseoverskridende, men alligevel på hver deres måde arketypiske Sex and the City-kvinder lagde verden for deres fødder.
 
Sex and the City satte helt nye feministiske dagsordener, da serien kom frem i slutningen af 90'erne. Kvinderollerne, der portrætteres i dag, kan dog hævdes at være langt mere progressive. Kilde: YouTube.
 
På trods af forskellighederne er der naturligvis ligheder, når man ser nærmere efter. Overordnet kan man sige om de nye kvindetyper, at de ikke tilstræber 'likeability', og hvis de gør, er det fremstillet på en måde, der udstiller deres svage karakter og jagt på anerkendelse - som f.eks. Lisa Kudrows rolle som Valerie Cherish i The Comeback.
 
Lisa Kudrow spiller rollen som Valerie Cherish, en tidligere A-list celebrity, der febrilsk prøver at få sit comeback. Kilde: renewcanceltv.com.
 
Eller Lena Dunhams, Hannah Horvath i Girls, der drømmer om at få omverdenens anerkendelse som forfatter, men som i kraft af sine narcissistiske træk og små-infantile handlinger hele tiden udfordrer grænsen for, hvor langt seerens sympati kan strækkes uden at glide over i antipati (heldigvis har det vist sig at være en lang elastik!).
 
Så kom hun endelig: Pigerøven
Fraværet af likeability er altså et fællestræk ved kvinderollerne. En stor gruppe af de nye serier med kvinder i hovedrollerne domineres af 'det kvindelige barn' eller 'pigerøven' – typisk kvinder i tyverne, der aldrig mentalt har lukket døren til teenageværelset og befinder sig i et slags intermezzo mellem barn og voksen. Girls er det mest oplagte eksempel, men også kvinder i trediverne og fyrrerne, der oplever et slags 'second life' efter at have fået børn og eventuelt lagt et ægteskab bag sig, passer på skabelonen. Herhjemme er serien Ditte og Louise og til dels også Rita eksempler på tendensen.
 
Den danske komedieserie Ditte og Louise, der er blevet vist på DR hen over sommeren, er et godt eksempel på den nye tendens inden for fiktion, hvor kvinder oplever en slags 'second life' efter forliste ægteskaber og et par børn. Foto: Manuel Claro/DR.
 
Selv Jane Fonda og hendes medspiller Lily Tomlin, som begge er i halvfjerdserne, har i Grace and Frankie, hvor de forlades af deres homoseksuelle ægtemænd, karaktertræk, der peger tilbage på det kvindelige barn. Skuespillerinder som Kristen Wiig (Bridesmaids, Saturday Night Live m.fl. ) og Melissa McCarthy (Spy, Bridesmaids m.fl.) er blandt de mest kendte – og sjoveste – pigerøve.
 
Blandt de mest kendte pigerøve finder man Kristen Wiig og Melissa McCarthy, der spiller sammen i filmen Bridesmaids. Kilde: YouTube.
 
Girls: 10'ernes Sex and the City
Det største og reneste brud med konventionerne fortjener Girls æren for. Med serien og med sin rolle som Hannah viser Lena Dunham, at man sagtens kan ligne en blegbuttet nøgenmodel fra et renæssancemaleri og opføre sig som et forkælet barn med både storhedsvanvid og tvangshandlinger UDEN at miste sit publikums kærlighed. Girls er blevet kaldt 10'ernes Sex and the City – selvom den er mindre sød og meget mere hverdagsgrim og kantet. Men på trods af anerkendelsen er serien fortsat en niche-serie sammenlignet med Sex and the Citys millioner af seere over hele verden.
 
Lena Dunham spiller den komplekse Hannah Horvath i tv-serien Girls, der både døjer med tvangstanker og storhedsvanvid, men gør det uden at miste publikums sympati. Kilde: giphy.com.

Schumer: I say if I'm beautiful, I say if I'm strong
I USA er komikeren Amy Schumer kendt og hyldet, om end hun er relativt ukendt i Danmark. Ligesom Dunham gør Schumer op med kvindelige kropsidealer og dogmer, der tilsiger, at kvinder ikke kan være sjove, men hellere skal være sympatiske og identifikationsværdige. I sit show, Inside Amy Schumer, der vises på kanalen Comedy Central, giver hun krop og stemme til roller som 'the dumb slut', der uddeler blowjobs, som var de håndtryk. Eller 'the whiny white girl', som er så besat af den perfekte selfie, at hun hyrer et team af stylister til opgaven.
 
 
Den amerikanske komiker Amy Schumer gør op med kvindelige kropsidealer og dogmer om, at kvinder ikke kan være sjove. Kilde: YouTube.
 
Insisterende og febrilsk baskende
Det andet nye fiktionshovedspor med kvinder i front er præget af ambitiøse og målrettede typer, der kæmper benhårdt for deres sag og uden at tøve bringer store personlige og sociale afsavn for at nå målet. I lighed med 'det kvindelige barn' er heller ikke disse kvinder ubetinget sympatiske eller elskværdige. Kvindetypen er blevet døbt 'the female hummingbird', på dansk: 'den kvindelige kolibri', af tv-kritiker på The New Yorker Emily Nussbaum.

Tv-kritiker på The New Yorker Emily Nussbaum har navngivet den nye kvinderolle i fiktion 'den kvindelige kolibri', der er præget af ambitiøse og målrettede typer. Ind i den skabelon passer Sofie Gråbøls rolle som Sarah Lund i Forbrydelsen. Kilde: DR/Tine Harden.

Kolibriens ekstremt hurtige basken med vingerne er da også et velvalgt billede på den insisterende kamp for at holde sig flyvende og nå i mål, som disse kvinder udfolder på skærmen. Til gruppen af kvindelige kolibrier hører bl.a.: Carrie Mathison i Homeland, Leslie Knope i Parks and Recreation og Amy Jellicoe i Enlightened (spillet sublimt af Laura Dern – se den på HBO). Også Ani Bezzerides i sæson to af True Detective og vores egen Sarah Lund i Forbrydelsen har kolibriens karaktertræk. Nessa i The Honourable Woman er et andet eksempel.
 
Maggie Gyllenhaal spiller den frygtløse og idealistiske hovedperson Nessa Stein i spy-thriller-serien The Honourable Woman. Endnu en kvindelig kolibri. Kilde: Sundance.tv.
 
Angstprovokerende kvindelige hovedroller
Alle kvinderne er ambitiøse og nærmest besatte af at nå deres mål. Så dedikerede er de til projektet, at de til tider virker maniske eller, som Carrie i Homeland, ligefrem er diagnosticeret maniodepressive. Men kvinderne er også idealister, der drømmer om at forbedre verden. Og på trods af deres højspændte og insisterende karaktertræk, som kan virke fremmedgørende eller endog angstprovokerende på personerne omkring dem og på os seere, opfattes deres kamp alligevel som meningsfuld og som noget, vi langt hen ad vejen kan sympatisere med.
 
Hovedrollen i Homeland, Carrie Mathison, er endnu et godt eksempel på 'den kvindelige kolibri', der manisk kæmper for at holde sig flyvende og nå i mål. Hun er i serien diagnosticeret som maniodepressiv. Kilde: thinkprogress.org.
 
Helt afgørende er det, at de nye kvindelige karakterer er hovedroller. Historisk set har der været masser af skæve kvindelige birolle-varianter som f.eks. den intense og småskøre veninde, den dominerende mor eller den usympatiske kvindelige antagonist. Men vores nye kvindelige helte er de absolutte hovedkarakterer, det er dem, der driver fiktionen frem, og det er deres værdier, der udgør grundstoffet i den serie, de optræder i.
 
Orange is the new Black præsenterer en hel flok skæve og småskøre kvindelige hovedroller. Kilde: playbuzz.com.

Med kolibrierne har vi fået mere komplekse og lejlighedsvist frastødende kvindekarakterer ind i vores stuer. Fraværet af behagesyge og viljen til at gå efter magten betyder, at kvinderne indimellem virker hensynsløse. Måske fordi vi traditionelt dømmer kvinder, der fravælger eller nedprioriterer omsorgsrollen til fordel for egne mål hårdere end mænd, ligesom vi forventer, at kvinder opfører sig uselvisk og empatisk. Der er noget potentielt irriterende og ligefrem angstprovokerende ved det kvindelige begær efter magt, og de nye kvindekarakterer udfolder og behandler den problematik på skærmen.

Virkelighedens kolibri: Hillary Clinton
Ved at kombinere dedikation og vilje med en insisterende sårbarhed viser kolibrierne vejen for en ny slags feminin heroisme, som er mere end blot en kvindelig pendant til den mandlige antihelt kendt fra Breaking Bad, Sopranos m.fl. Kvinderne er på én gang sympatiske og usympatiske, stærke og sårbare, og som seere er vi på deres side, selvom der bliver trukket store veksler på vores sympati. Flere mener, at de nye kvinderoller er en spejling af virkelighedens USA og den kollektive skyld over for den autentiske kolibri Hillary Clinton, der først blev nedgjort og lagt for had, men i kraft af sin egen vilje til at gå efter magten kom stærkt tilbage og nu står til at blive USA's første kvindelige præsident. 
 
Flere mener, at de nye kvinderoller i fiktion er en spejling af virkelighedens USA og den kollektive skyld over for Hillary Clinton - virkelighedens kolibri. Kilde: giphy.com.

Ja tak til flere skæve kvinderoller
Der er stadig meget længere mellem de gode kvindelige hovedroller end mellem de mandlige. Men døren er åbnet på klem, og mon ikke seriernes popularitet kan sparke døren yderligere op og bane vejen for flere fucked up females?
 
Nu, hvor de endelig er her, står det klart, hvor gabende tomt feltet for fede kvinderoller på film og tv længe har været. Tilsyneladende er det ved at gå op for film- og tv-industrien, at både kvinder og mænd tørster efter at se kvindelige pendanter til komedieserier som Seinfeld og Klovn, for ikke at tale om den endeløse række af amerikanske drengerøvsfilm, der nu har fået kvindelige modstykker i film som Bridesmaids og Trainwreck.
 
Samtidig er der blevet plads til kvindelige karakterer som kolibrien, der spejler samfundets ambivalens over for ambitiøse og kompromisløse kvinder.

Dig in!   
 

Relaterede artikler

Profeten i sydstatssumpen - HBO har gjort det igen – tryllebundet os foran skærmen med en sort og kompliceret fortælling, der vender vrangen ud på d...
Når mytologi bliver til tv - Danskernes appetit på historisk stof synes at være umættelig, ikke bare i fiktionens form, men også dokumentarisk. Dansk...
Moderne helte er fucked up - Du har juleferie lige om lidt. Tænd for skærmen, og læg benene op: Dine antihelte står klar til at underholde dig med de...
Breaking Bad får baghjul - Den frønnede advokat Saul Goodman har brudt med Breaking Bad-serien og er gået solo. Tag med os ind i en vidunderlig ver...
H for Hillary - Hospital-skilt eller en omvendt sømandstrøje? FedEx rip-off eller skjult republikansk højredrejning? Twitter-folket var ...
Mænd er nogle svin - Det var med blandede røster at 2. sæson af 'True Detective' blev modtaget. En del var skuffede og syntes, at serien var ...
Flow-tv fortsætter - Vi hører ofte, at flow-tv er dødt, og streaming har taget over. Men hvad siger tallene? Og hvilke konsekvenser kan det f...
Sikker sexting for de nøgenstolte - Sexting er kommet for at blive. Rigtig mange sender vovede billeder eller pikante film til kærester og andre interessere...
Hurra! Kvinderne har vundet! - 'Star Wars' er en historie om familie, om manglende familie, om familiesvigt og -sammenhold. Det er der, den rammer os. ...
Et mord eller to justitsmord - Netflix' mest populære serie lige nu er en dokumentar: 'Making a Murderer'. Steven Avery har siddet 18 år i fængsel, for...
Her er mit fucked-up YouTube-liv - Hun blev mobbet, har haft en spiseforstyrrelse, været sammen med sociopatiske "fuck-boys" og tjent penge på at fortælle ...
Er du en drittsekk? - Den norske ungdomsserie Skam har taget Norge med storm og er nu i gang med at lægge Danmark ned. Flere gloser fra den po...
Med øjenvipper så sorte som sjælen - Mediebranchen er gået i selvsving over DR3's nye dokumentarserie om en gruppe unge kvinder med kunstige øjenvipper og sp...
Min far er transkønnet - Det er ikke kun det amerikanske valg, der demonstrerer, at USA er et splittet samfund. Det gør medierne også, og det er ...
Taboo eller tabuuhhh - Man er mere bange for, om vi er på vej ind i afslutningen på tv-seriernes store epoke, end for hvordan det går Tom Hardy...
Er narcissisme den nye herpes? - Ensomhed er på én gang det moderne menneskes største skræk og et grundvilkår. At være alene er et eksistentielt grundvil...

Giv din stemme

11 stemmer
3,9/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Ugens profil

Niels Ditlev

Niels Ditlev skifter 1. maj fra kommunikations- og pressechef chef i WWF Verdensnaturfonden til kommunikationschef i Danske Regioner.

Kursus

KOM17

Ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Studentermedhjælper

Frist: 27. april

Markedsførings- og kommunikationsansvarlig

Frist: Vi vil løbende afholde rekrutteringssamtaler

Pressemedarbejder

Frist: 10. maj
Se alle job Indryk job

Kom til K-dag om Facebook

Lær Facebooks vigtigste og nyeste funktioner

29. august

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.