Det nye prekære og digitale arbejde

Det hævdes ofte, at deleøkonomiske platforme er en gevinst for forbrugerne såvel som for samfundet. Ved første øjekast fremstår tjenester som Uber og AirBnB, da også harmløse og nærmest ønskværdige. Dette speciale argumenterer ikke desto mindre for det modsatte.
Screenshot fra forside af specialet.
Screenshot fra forside af specialet.
Formålet med dette speciale er at kaste et kritisk blik på deleøkonomiske platforme som mediefænomen. Med udgangspunkt i marxismen og politisk økonomi som forskningstradition foretager specialet en kritisk analyse og diskussion af deleøkonomiske platforme som fænomen (eksempelvis Uber, AirBnB, Fiverr, eBay og TaskRabbit). Specialet undersøger hvordan denne gruppe af medier udnytter brugerne, hvilke udfordringer denne udnyttelse skaber for samfundet som helhed, samt hvilke samfundsmæssige tiltag der bør initieres for at modsætte sig denne udnyttelse og dens afledte udfordringer.
 
Specialets tager sit teoretiske afsæt i Christians Fuchs' forfatterskab, der retter et kritisk blik mod udnyttelsen og kommodificeringen af internettets brugere samt Guy Standings teoretisering af prekariatet som en ny og udsat samfundsklasse. 
 
Specialet konkluderer, at udnyttelsen af brugerne på deleøkonomiske platforme opnår nye og foruroligende højder. Platformene kapitaliserer på forretningsmodeller, der, sammenlignet med andre internetfænomener, formår at udnytte, dominere, komomodificere og alinere brugerne i et hidtil uset omfang. Disse forretningsmodeller konfronterer samfundet med en række forskelligartede udfordringer, der samlet set resulterer i, at der skabes prekært arbejde til prekære mennesker. For at imødegå disse udfordringer må samfundet anspore til politisk stillingstagen og modstand, styrke varetagelsen af brugernes interesser samt sikre etableringen alternative deleøkonomiske platforme, der er kendetegnet ved at være kontrolleret af brugerne.
 
Specialet er skrevet af Emil Hamer Boisen på kandidatuddannelsen i medievidenskab ved Syddansk Universitet og blev bedømt til karakteren 12.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også