Debattørdating-dokumentet

Enhver debattør med debat-selvrespekt er med i én eller flere debatter på Folkemødet. Men debattørerne kan ikke finde debatterne, og debatterne mangler de rigtige debattører. Kforum bringer hjælp til sammensmeltningen. Har du derfor debat-selvrespekt, skriver du dig på dokumentet i dag, nu. Og er du arrangør af en debat, så tjek listen med de bedste debattører her.
Velkommen til Kforums debattørdating-Googledrev-dokument. En simpel liste, hvor alle debattører kan skrive, hvad de kan, hvor og hvornår. Alle er velkomne til at udfylde det og tilføje sig selv. Gør din pligt for demokratiet. Foto: Scanpix Ritzau / Rasmus Flindt Pedersen
Velkommen til Kforums debattørdating-Googledrev-dokument. En simpel liste, hvor alle debattører kan skrive, hvad de kan, hvor og hvornår. Alle er velkomne til at udfylde det og tilføje sig selv. Gør din pligt for demokratiet. Foto: Scanpix Ritzau / Rasmus Flindt Pedersen
Folkemødet er Roskildefestivalen for Debatdanmark. Scenen, hvor man viser sin status og ikke mindst sine evner som debatmenneske.
 
Her er kamp om at komme på de store scener, være ordstyrer og komme ud med sin holdning. Enhver debattør med debat-selvrespekt er derfor med i en eller to debatter på Folkemødet. Punktum. Alt andet er ikke godt nok.
 
Her er bare et kæmpe problem. Debattører kan ikke finde debatterne. Debatterne kan ikke finde debattørerne. Alt går galt, og det ender i pinlige og desperate opdateringer på Facebook fra søgende debattører. Flere er blevet gjort til grin for deres søgeri.
 
Nu er det slut. Nu skal du kunne finde lige det debat-menneske, du vil i debat med: Velkommen til Kforums debattørdating-Googledrev.
 
En simpel liste, hvor alle debattører kan skrive, hvad de kan, hvor og hvornår. Alle er velkomne til at udfylde det og tilføje sig selv. Det er god debattørdating til din næste Folkemøde-debat. Du lever heldigvis i et demokrati, takket være debatten om alt og intet.
 
Ergo: Gør din pligt. Date en debattør.
 
LINK TIL GOOGLE DOC FOR FOLKEMØDEDEBATTØRER
 
 
Den foreløbige liste fyldt med kloge hoveder og fede emner. Skriv dig ind i dokumentet via linket ovenfor. 
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også