|
Debatterne på Facebook er for pæne, viser undersøgelse
Hva' f**k sker der? Du taler for pænt på facebook

I februar 2016 vendte Bornholms borgmester, Winni Grosbøll, som en af flere politikere har gjort det, ryggen til Facebook og den hårde tone. Polfoto/Tobias Pedersen

Skrevet af

Anne Marie Lykkegaard
Journalist

1 artikler

0 indlæg

En analyse af debatten på Facebook viser, at langt de fleste af os holder den gode tone over for hinanden - måske endda lidt for god. Vi passer på ikke at sige noget kontroversielt, men det kan i sidste ende forringe debatten, vurderer en forsker. Alligevel tager stadig flere offentlige personer afstand til det sociale medie.
»Fuck jer«
 
Selvom der i medierne de seneste år har været fokus på, hvordan vi holder den gode tone på nettet - eksempelvis i programmet 'Ti stille kvinde', hvor kvindelige politikere viser kommentarer fra Facebook frem - popper de ubehagelige kommentarer stadig op fra tid til anden.
 
TV-programmet "Ti stille kvinde" handler om, hvad kvinder må finde sig i, når de deltager i den offentlige debat.
 
Politikerne oplever det, Videnskab.dk oplever det - og du har sikkert også selv oplevet det på din egen Facebook-væg.
Men selvom de nedsættende kommentarer springer i øjnene og fylder meget i vores bevidsthed, så er vi faktisk helt overordnet set rigtig gode til at debattere på Facebook.
 
Sådan lyder det fra forskere fra Roskilde Universitet, der i 2014 lavede en analyse af 3.800 Facebook-kommentarer.
 
"Det passer simpelthen ikke, at folk primært råber ad hinanden i internetdebatterne. Folk taler pænere til hinanden, end man skulle tro. Størstedelen af debatindlæggene, som vi har analyseret, er neutrale, og så kan man ud over det sige, at der er en lille tendens til, at der er mere negativbetonet debat end positiv, og det har afsenderen en kæmpe magt over," siger Mads Kæmsgaard Eberholst, der er studielektor i kommunikation, journalistik og medier på Roskilde Universitet. Undersøgelsen er udarbejdet med Jannie Møller Hartley, adjunkt ved Center for Magt, Medier og Kommunikation.
 
Nytårstale

Godt nytår til alle her på Facebook. Har lavet en alternativ version af min nytårstale... Blot en lille opfordring til, at vi holder tonen i den politiske debat. Glæder mig til mange timer med Jer alle her på Facebook i 2016.

Opslået af Lars Løkke Rasmussen på 2. januar 2016
Vanen tro afholdt statsministeren sin nytårstale d. 1. januar. I år tog Lars Løkke emnet om en god Facebooktone op i sin alternative tale.
 
Vi fører debatter i et neutralt sprog
Forskerne bag studiet har taget udgangspunkt i 149 opslag fra medierne EB.dk, BT.dk, Politiken.dk, JP.dk, DR.dk og TV2.dk og i én uge indsamlet i alt 3.800 kommentarer til mediernes opslag.
 
Alle kommentarerne blev analyseret, og det viste sig blandt andet, at 73 procent af kommentarerne var ført i en neutral tone, og 82,2 procent af kommentarerne holdt sig til debattens emne.
 
"Der er forskel på, om folk sidder på Nationen eller Facebook og diskuterer. På Facebook står man frem med billede og navn, og det gør, at folk taler pænere til hinanden," siger Mads Kæmsgaard Eberholst.
 
Derudover viste analysen, at:
  • 29 procent af mediernes opslag lagde op til, at brugerne skulle debattere om noget negativt.
  • 21 procent af kommentarerne var negative i forhold til, at sproget, der var anvendt, var grimt eller nedladende.
  • 17,8 procent af kommentarerne holdt sig ikke direkte til debattens emne.
 
Mads Kæmsgaard Eberholst forklarer, at det er forventeligt, at der er mere negativ betonet debat end positiv.
"Hvis medierne lægger op til en positiv debat, så bliver den det og omvendt. Derfor er det forventeligt, at der er en højere del af negativ debat, fordi medierne oftest skriver om negative problematikker," siger han.
 
Bornholms borgmester Winni Grosbøll er træt af al den galde, der bliver lukket ud på Facebook - så nu har hun sagt farvel og tak. 
 
Sådan lød Winni Grosbølls Facebookopdatering d. 7. februar. Hun tager afsked med de rå kommentarer, men dermed også med muligheden for en åben debat med offentligheden. 
 
Tavshed er guld
Det ser altså ud til, at vi er gode til at holde en pæn tone over for hinanden, når vi debatterer på Facebook, og det er der en god forklaring på, fortæller en lektor, der forsker i sociale medier.
 
"Når vi taler sammen offentligt med andre mennesker, så passer vi på, at vi ikke siger noget kontroversielt. Det skyldes, at vi er bange for at blive isoleret socialt, hvis vi kommer med et standpunkt, som ikke passer ind. Den effekt kaldes tavshedsspiralen, og amerikanske forskere har fundet ud af, at effekten er stærkere på de sociale medier," siger Jesper Tække, der er lektor ved Center for Internetforskning på Aarhus Universitet. Han har ikke været med til at lave det nye studie.
 
Den forstærkede effekt af tavshedsspiralen skyldes blandt andet, at vi på Facebook kan have svært ved at overskue, hvem der helt præcis kan kigge med, og derfor er vi ifølge Jesper Tække langt mere reflekterede i vores skriverier. Men det betyder også, at vi ikke altid siger, hvad vi mener.
 
"Langt de fleste passer på med, hvad de siger. Derfor taler man den generelle mening efter munden, men når man så kommer hjem i trygge rammer, siger man, hvad man ellers mener," siger Jesper Tække.
 
Søren Espersen har efter flere hårde kommentarer på Facebook opgivet at føre en sober debat. I 2014 skrev han sit sidste indlæg under overskriften "farvel til Facebook" (Politiken)
 
 
1/5 er ligeglade med deres sprog
Selvom både Mads Kæmsgaard Eberholst og Jesper Tække vurderer, at vi er gode til at debattere på Facebook, ændrer det ikke på, at der er en gruppe, som nogle gange er lidt for ivrige på tasterne.

I programserien "Ti stille kvinde" opsøger journalist Michael Jeppesen de personer, der står bag de nedsættende kommentarer, som kvindelige politikere tit får på de sociale medier.
 
Ti stille Kvinde blev vist på DR i 2015.
 
Ifølge undersøgelsen fra RUC gælder det for cirka 21 procent af kommentarerne, at de er direkte nedladende eller på anden måde bruger et grimt sprog, der er rettet mod personer eller mediet.
 
På Videnskab.dks Facebookprofil er det ofte mere eller mindre kontroversielle emner som hash eller særlige billeder, der kan få læserne op i det røde felt. Til en artikel om, at hash kan give varige skader på hjernen, var en bruger for eksempel meget utilfreds med indholdet og skrev derfor til Videnskab.dk:
 
 
Et andet eksempel på en heftig debat på Videnskab.dks Facebookprofil kom i forbindelse med at billedet til en artikel om, at antibiotika dannes i kvinders vagina, var misvisende.
 
Her var brugerne indbyrdes meget uenige om, hvilket billede der var mest korrekt.
 
 
"At de finder, at 21 procent har et grimt sprog, passer ind i den amerikanske undersøgelse, hvor det fremgår, at der cirka er én femtedel af os, der skider højt og flot på tavshedsspiralen og skriver, hvad de vil. Det er en sammensat gruppe af opinionsdannere, der tør tage ordet i forhold til holdninger, der kan være kontroversielle, men de fleste vil givetvis være nogen, der ikke helt tænker over at være reflekterede, passe på med at stille sig i dårligt lys og såre andre," siger Jesper Tække.
 
Demokratiet svækkes på de sociale medier
Debatterne på internettet er åbne for, at alle kan være med - også dem, der bare er ude på at svine andre til.
Det betyder, at folk, der normalt ikke får deres stemme hørt, kan være med, og det er jo umiddelbart godt for demokratiet. Men – der er et lille men, mener Jesper Tække:
 
Tavshedsspiralen spiller nemlig så stor en rolle for vores debat på de sociale medier, at det faktisk gør debatten dårligere, fordi vi ikke skriver, hvad vi mener, vurderer han.
 
"I forhold til begrebet tavshedsspiral, troede vi, at internettet ville få flere til at deltage i demokratiet, og alle standpunkter ville komme frem, fordi alle får en stemme. Men så er det nedslående at se, at den her effekt med tavshedsspiralen bliver stærkere på de sociale medier. Vi bliver mere reflekterede, fordi vi ikke kan overskue, hvilke konsekvenser vores kommentarer kan have, og som samfund set er det ikke godt," siger Jesper Tække.
 
Medierne kan gøre debatten konstruktiv
Vi er altså ret gode til at debattere på Facebook, selvom 20 procent af os ikke helt holder den gode tone. Men vi kan faktisk blive endnu bedre.
Det kræver blot, at medierne tager mere ansvar for debatten og får den skubbet i en konstruktiv retning, mener Mads Kæmsgaard Eberholst.
 
I slut december 2015 rasede en shitstorm over Bilka, der valgte at afskedige den 17-årige Mohamad efter en Facebook-kommentar. Dét blev på Facebook fulgt op med kommentarer som 'Det er sidste gang, at jeg har sat mine ben i Dansk Supermarkeds butikker.' 'Jeg handler ikke hos Bilka mere.' 'Farvel og tak Bilka.'
 
Bilka og butikschefen i Næstved var lettere fraværende i debatten på Facebook.
 
"Vi kan generelt se, at der er en sammenhæng mellem, hvordan brugerne skriver, og hvordan medierne opfordrer brugerne til at skrive. Hvis man vil hæve kvaliteten i debatten til det bedre, skal medierne derfor holde op med at lave automatløsninger, der forsøger at gøre folk forargede. Det skal ikke bare ende ud i klik og opmærksomhed for mediet," siger han.
 
Analysen af Facebook-kommentarerne bliver næste år udgivet i en bog fra Center for Magt, Medier og Kommunikation på Roskilde Universitet. Indtil da ligger de data, som forskerne har brugt frit tilgængelige her, hvor der også er en uddybende powerpoint-præsentation om projektet
 

Relaterede artikler

Løkke lykkes - Næsten alle er enige: Statsministerens nytårstale var stærk. Lars Løkke Rasmussen er ikke en mand, der normalt høster ro...
Hvem ka? Kaos-Bilka - Blev 17-årige Mohamad presset til at sige op? Ryster Bilka på hånden, når værdierne om mangfoldighed skal testes? Får vi...
Er Yahya Hassan blevet gal? - De dannede lags digterdarling, slumpoeten Yahya Hassan, har solgt over 100.000 eksemplarer af sin debutbog, er blevet ov...
Takt og tone for Facebook Reactions - Reactions på Facebook giver nye kommunikationsstrenge at spille på. Men også nye fælder, man uforvarende kan falde i. Se...
Nettohund napper designer-godbid - For at lave den perfekte lortestorm har du brug for 1. en skurk, 2. et offer og 3. en meget delevenlig video. Anne Black...
Hvem er du egentlig på Facebook? - Det giver ikke mening at tale om og forstå identitet som en stabil størrelse på Facebook. I stedet sker der ”identifikat...
Skamkultur på sociale medier - Har vi en moral på Facebook? ja, det har vi faktisk, og den giver sig udtryk i skam. Jakob Linaa kigger på sociale medie...
Stop dit uldenspeak og sig hvad du mener - Hvorfor taler folk så uldent? Er det et mærkværdigt, men bevidst valg? Har de været udsat for en virus? Eller er det vir...
Når en glad emoji ikke længere kan redde dig! - Hvorfor kan shitstorms antændes på få minutter? Det korte svar er, at det skriftlige er konfliktmæglingens værste fjende...
Mistakes Danes Makes in English - Sommerferien er over os, hvilket for mange mennesker også betyder en tur udenfor Danmarks grænser - men hvordan er det l...
Ti råd til talen der sparker røv - Skal du holde tale til dimissionsfesten, sommerfesten eller brylluppet? Læs taleskriveren Rune Kiers og speakercoachen A...

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Job

Konsulent

Frist: 24. oktober kl. 10.00

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt

Kommunikationspraktikant

Frist: 15. november
Se alle job Indryk job

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.