Covergate: The one that didn’t get away

Torsdag den 19. februar var ikke nogen god dag for modebranchen. Cover ”kommer til” at bringe et billede af en 16-årig pige, der ikke ser synderlig sund ud, og på blot en dag går alt bare galt for modefolket. Og det ser ikke ud til at slutte her.
af Niels Heilberg
For to uger siden skrev jeg en artikel her på Kforum om, hvad der er sket og ikke sket i modebranchen, siden debatten om tynde modeller begyndte for efterhånden en del år siden. Den var baseret på fakta. Efter #covergate er det faktisk mere tankevækkende at se på, hvad interessenterne siger, versus hvad de gør.
 
Billedet, der startede #covergate.
 
Kort recap:
  • 18. februar. Covergate er en realitet. De sociale medier eksploderer. Aviserne får nys om historien – sådan cirka allesammen.
  • Bladets ansvarlige redaktør undskylder med, sådan mor til mor, at det var en smutter. Aldrig sket før, sker aldrig igen. Redaktør Malling synes også, det er rigtig ærgerligt, fordi Cover i mange år har arbejdet for sunde modeller og idealer.
  • Eva Kruse fra Danish Fashion Institute (DAFI) fraskriver sig ethvert ansvar under henvisning til deres etiske charter, som består af tre punkter, herunder at modellerne får mad og løn.
  • Kruse synes også, det er ærgerligt, fordi DAFI og modebranchen i mange år har arbejdet for sunde modeller og idealer.
  • Anne Minor Christensen fra Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser, ophavsorganisationen til selvsamme etiske charter, afbryder samarbejdet med DAFI med omgående virkning.
  • Modelbureauet Scoop synes, det er synd for dem selv, at de bliver hængt ud sådan midt i terrortemaet. De synes også, det er synd for den 16-årige model, der har mistet flere familiemedlemmer, som blev tynd, og som blev fotograferet til Cover, men nu er helt almindelig igen. Endelig synes de også, det er rigtig ærgerligt, fordi Scoop i mange år har arbejdet for sunde modeller og idealer.
  • Berlingske synes også, det er synd for de tynde piger, fordi de ikke nødvendigvis er syge. Selvsamme Berlingske kan fortælle, at kun én model er mødt til det helbredstjek, man fra DAFI/Københavns Kommunes hånd har lavet til modellerne for at sikre deres helbredstilstand. På et halvt år.
  • Københavns Kommune melder ud, at modebranchen har svigtet deres ansvar.
  • Uffe Buchard melder ud, at det er forfærdelig trist, fordi modebranchen i mange år har arbejdet for sunde modeller og idealer. Det fortalte han om i Go’ morgen Danmark her til morgen. Den var ikke udsendt, da denne artikel blev skrevet.
  • Özlem Cekic og Folketinget melder ud, at modebranchen har svigtet deres ansvar. Nu skal der lovgivning på bordet.
  • Torsdag aften begynder internationale medier at blive opmærksomme på historien.
 
To be continued...
 
Cover-up?
Malene Malling fra Cover skriver en ærlig og ligetil undskyldning, og visse ser allerede her afslutningen på balladen. Jeg selv inklusive: Det ligner en sober og sund undskyldning. Der er bare en lille hage ved undskyldningen: Det er en ”svipser”. Underforstået: Den slags viser vi ikke her. Problemet er bare, at Cover lige præcis viser den slags relativt ofte. For ikke at sige hele tiden. Ligesom resten af modebranchen, modemagasinerne og modelbureauerne. Og hvis man kigger alle svarene, som modebranchen selv har givet i de sidste to dage, grundigt efter i sømmene, er der et par ting, der går igen:
 
1.     Det er en svipser.
2.     Det er ikke i orden.
3.     Det er stik imod alt det sunde, vi har arbejdet for i årevis.
 
Kilde: Politiken 19. februar 2015.
 
 
Vi har styr på det. Vi har et charter
Eva Kruse fra Danish Fashion Institute (DAFI) slår med vanlig skråsikkerhed fast, at branchen har sit etiske charter og har håndhævet det siden 2007. Charteret består i al sin storhed af tre punkter. Modellerne skal til shows:
 
1.     være fyldt 16
2.     have nærende og sund kost
3.     helst have løn (valgfrit).
 
Eva Kruse, Danish Fashion Institute (DAFI).

Set udefra kan det være lidt svært at få øje på, hvordan dette charter løser udfordringen med size 0-modeller. Det ser ærlig talt ud, som om branchen selv ikke ønsker at løse denne udfordring. Selv om man siger, at man vil. Det vender vi tilbage til.
 
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), som var initiativtagere til charteret og partner med DAFI omkring modellers sundhed, har netop trukket sig fra samarbejdet. I alle årene har LMS råbt vagt i gevær, fordi der hvert år til modeugen har været ”svipsere”.
 
Svipser fra 2013. Kilde: Berlingske. 
 
Som grundregel er ”svipserne” af DAFI og Eva Kruse blevet nedtonet til sunde, slanke piger, der havde en dårlig fotovinkel-dag. Som i 2013 hvor Kruse undsagde sig sin sundhedspartners indvendinger med ordene:
“Jeg er da ked af, at Anne Minor Christensen synes, at modellen er for tynd. Det synes vi ikke. Men jeg får da lyst til spørge, hvem der skal bestemme, hvornår nogen er for tynd eller for tyk? Og til hvad?”
 
Den præmis køber LMS ikke længere:
“Det er ikke billedet alene, det er deres (modebranchens, red.) manglende gennemslagskraft på det her etiske charter. Det er fint, at man under hver modeuge siger, at man skam har det her etiske charter og skam gør noget mod spiseforstyrrelser, men der skal jo handling bag ordene”, sagde generalsekretær i LMS Steen Andersen i går til DR.
 
Vi er virkelig kede af det. Men ikke i virkeligheden
Modebranchen har styr på det, sagde Eva Kruse i Go’ morgen Danmark i går. Man kan så undre sig over, at en så vigtig partner går – og det er helt ok. I virkeligheden er det selvfølgelig slet ikke ok.
 
Alle modebranchens aktører, lige fra magasiner til store modenavne, har været hurtigt ude med kritik af billedet fra Cover. Modebranchen har arbejdet for sunde idealer i mange, mange år.
 
Eller har de? 
 
Kilde: DR.
 
Måske er virkeligheden nok nærmere, at de ikke har udrettet noget som helst på den front i praksis. Fordi kravet om sundhed ikke stemmer overens med de helt åbenlyse idealer, som er tynde – meget tynde. Så tynde, at almindelige mennesker reagerer på dem. Så tynde, at modebranchen selv IKKE reagerer på dem. Og ikke mindst – så tynde, at piger dør af dem fra tid til anden.
 
Modebranchens sande jeg
Med det in mente er det ekstra tankevækkende, at visse interessenter nærmest er lidt mopsede over, at de nu skal have den ansvarlighedssnak – igen! Og det er her, der begynder at danne sig et relativt ubehageligt mønster i udmeldingerne.
 
For eksempel her fra direktøren for Scoop Models, Bente Lundquist.
 

Lyder det, som noget du har hørt før? Det er fordi - du har hørt det før.
 
Problemet, Bente, er måske, at det ene, enkelte billede viser, hvad du laver hver dag året rundt. Du kan ikke tørre den af på hverken terror, svipsere, eller at pigen nu står i en skidt situation på alle planer.
 
Det er nemlig ikke første gang, Bente vasker hænder. Sidste år var der en sag fuldstændig identisk med denne. Pigen hed dengang Marine Deleeuw, modelbureauet var Scoop. Bente Lundquist mente i juni, at billedet er rigtig dårligt og får Marine til at se tyndere ud, end hun er.
"Marine er ikke syg, billedet som Matas har bragt er cirka et år gammelt, dengang var hun yngre og tyndere og havde enormt travlt under modeugen, så det kan også være, hun har glemt af få nok at spise. Det er et dårligt backstage-billede af hende, hvor lyset falder på en måde, så hendes arm ser tyndere ud, end det billede vi har af hende. Piger, der ikke har meget bryst, virker ofte tyndere", forklarer hun til tv2.dk.
 
 
Marine Deleeuw backstage og i dårligt lys. 
 
En anden aktør er også på banen med at løse problemer, der ikke eksisterer - med løsninger, der ikke eksisterer. Eva Kruse:
 
Kilde: DR.
 
Eva Kruse har således helt nye, innovative tiltag på vej. Problemet er bare, at sundhedstjekket – i nærmest nøjagtig samme form – var et valgfrit punkt i det oprindelige charter fra 2007. Som aldrig blev til noget. Fordi modellerne – og modelbureauerne – ikke benyttede sig af tilbuddet.
 
Men hov – så kom der et samarbejde med Københavns Kommune med et helt gratis sundhedstjek. Desværre dukkede der kun en enkelt model op. På et halvt år. Læs alle de gode undskyldninger for hvorfor.
 

Kilde: Berlingske.
 
Sådan fortsætter det over hele linjen. Alle siger det rigtige. Ikke én handler på det. Mange indslag har ikke haft en rådgiver indover, og de er mere rene i spyttet. Denne her er for eksempel fra en ung stylist, der synes, hele debatten er ude i hampen:
 
 
Kilde: Facebook.
 
Usundheden breder sig
På SkinnyGossip.dk, et forum for unge modeller, synes de unge piger slet ikke, det er trist, men derimod at den 16-årige pige har virkelig flotte, tynde arme, og gid man kunne få det uden at besvime hele tiden.
 
Screendump fra SkinnyGossip.dk.
 
Synes du, det er ekstremt? Så kig forbi modelmutter Kirstie Clements fra Vogue, der her taler ud i The Guardian. Helt unge piger sulter sig fra tynd til yderligere to numre ned, så de kan blive ”Paris Thin”. Mange modeller tror, det er helt normalt at besvime dagligt af underernæring.
 
Kilde: The Guardian
 
Hvorfor størrelse 0?
Interessant nok har der indtil videre ikke været en eneste fornuftig forklaring på, hvorfor man som branche fortsat benytter dette forvrængede skønhedsideal.
 
Skræmmende nok reagerer rigtig mange (unge) mennesker med, at de er så vant til at se undervægtige modeller, at de næsten er blevet immune.
 
Og rystende nok reagerer modebranchen slet ikke. Hvorfor kan de ikke anvise en løsning? Det virker da ikke som nogen svær beslutning.
 
Kilde: Twitter.
 
Folk, der arbejder med mode, siger, at pigerne er tøjstativer. Det tror jeg godt, vi forstår. Og tøj skal sidde pænt for at sælge, men hvorfor på en størrelse usund? Kunne man ikke gå et par størrelser op, så man ikke behøver sulte sig for at blive model?
 
Modebranchen har ikke idealet for forbrugernes skyld. Det giver vist sig selv. De har det heller ikke for de unge pigers skyld. De har det ikke for mediernes skyld. Det ser ud til, at modebranchen bibeholder idealet for sin egen skyld. Ud fra en selvforståelse om, at tøj sidder bedst på meget, meget tynde mennesker. Uvist af hvilken årsag.
 
Det er ikke en enlig svale – det er sådan, det er. Over hele linjen. Gennem mange år. Det medie, der tror, vinklen på denne sag er en ”svipser”, har ikke forstået, hvad det drejer sig om. Hele modebranchen er en svipser. En svipser, hvor kvinde er kvinde værst, og som gør, hvad der passer den. Koste hvad det vil. Selv unge pigers helbred og selvværd. 
 
Zetland opstiller tallene:
 
Kilde: Facebook/Zetland.
 
Hun er ikke alene
Pigen i Cover er en af mange. Hun står nu i epicentret af en historie, der handler om andres misbrug af - piger som hende. Der er hundredvis af dem i Danmark. Derfor må man håbe, at hun får lov at blive ladt i fred, og at medierne vil fokusere på det RIGTIGE problem.
 
Pigerne bliver sendt ud på opgaver hver dag. Piger som modellen, der ufrivilligt endte med at blive hovedperson i sagen. Piger, der er så tynde, at folk reagerer. Deres forældre sender dem afsted, deres bureau sender dem afsted, deres fotograf tager deres billede, bladet viser det. Alle steder kunne man have set, den var gal. Ingen steder reagerede man.
 
Problemet ser ud til at være, at modebranchen har den unge pige som idealbillede. Det har de haft i årevis, og det fortsætter de med at have. Indtil nogen siger fra. Det bliver ikke modebranchen selv, tydeligvis. Det bliver ikke modelbureauerne, tydeligvis. Det bliver ikke modemagasinerne, tydeligvis. Det bliver ikke modellerne, tydeligvis.
 
Kforum spurgte sine følgere, om Covers undskyldning var god nok.
 
Det store spørgsmål er nu, hvem der skal ændre dette ideal, der er forkert på alle planer, og som har helt åbenlyse casualties i sit kølvand, til noget sundere.
 
En af de casualties er pigen fra Cover.

Er du en af dem, der skal ændre idealet? Så gør noget. Sig noget. Del historien. Følg med i sagen. Lad være med at købe bladet.
 
I dette tilfælde er din stemme dine penge.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også