Dumme svin og vage voksne

Debatten om (nordsjællandske) folkeskole- og gymnasieelevers grænseoverskridende adfærd og seksuelle krænkelser af hinanden har den seneste tid raset. Den har tråde til adskillige problemstillinger om sexisme og ungdomskultur - og til spørgsmålet om, hvorvidt sociale medier har en negativ effekt på vores evne til at omgås hinanden på en civiliseret måde.
Unge krænker unge sexuelt i studiemiljøer. Arkivfoto: Scanpix.
Unge krænker unge sexuelt i studiemiljøer. Arkivfoto: Scanpix.
Radio24syvs historier, der skubbede debatten om krænkelserne i gang, bringer mange elementer i spil. Dels er der historien om de gymnasiale sladderblade, der udstiller elevers seksuelle adfærd på en meget, meget grov facon. Så grov, at professor i jura Sten Schaumburg-Müller over for Radio24syv vurderer, at der er tale om strafbare forhold, der krænker privatlivets fred.
 
Dels er der historierne om ”puttefester”, som er fester arrangeret af 3. g’erne, hvor kun de mest attraktive af 1. g’erne inviteres med.
 
Unge bliver krænket af andre unge i studiemiljøer. 
 
Og endelig er der de rystende historier om unge, der optager og deler nøgenbilleder og sexvideoer med andre unge (primært piger) uden deres samtykke, hvorefter dette (ofte børnepornografiske) materiale spreder sig som løbeild i cyberspace, grundet hvad man må formode er en meget udbredt mangel på refleksion og/eller empati hos de mange, mange medskyldige videredistributører. Ligesom der tilsyneladende ikke er nogen bevidsthed om, at man foretager sig noget ulovligt, når man trykker ”del” eller ”videresend”.
 
Mere end en rich kids-kultur
Selvom der i sagens natur er forskel på de tre opremsede fænomener og også niveauforskelle i grovheden af de forskellige sager, der har været fremme, så tegner der sig et mønster. Samlet set får man et billede af en sexistisk krænkerkultur, som trænger til et modspil.
 
Og selvom det er for letkøbt at slå fænomenerne hen som en del af en isoleret nordsjællandsk rich kids-kultur, så har man på nuværende tidspunkt kun den viden, man har, og dermed kun de mennesker at stille spørgsmål til, som har tilknytning til de institutioner, hvor man ved, det er foregået.
 
Og her opstår der altså (yderligere) et problem. Én ting er de unges egen reaktion på omtalen, som kan være sigende nok i sig selv. At man fx i diverse Facebook-tråde kan observere nuværende og tidligere elever på de omtalte gymnasier, der er oprørte over mediedækningen og synes, den er humorforladt eller uden nyhedsværdi. Eller at den har en skæv vinkling, fordi den primært omhandler nordsjællandske gymnasier.
 
Helt uden for modbydelighedskategori er det selvfølgelig, når et - lader det til - stort antal mennesker i den bredere offentlighed synes at være på linje med 26-årige Maria Michelle Jensen, der udtaler til Radio24syv, at ”man ligger som man har redt”, når man som 16-årige Sofie er blevet seksuelt krænket og filmet uden samtykke af sine ”kammerater”, der siden har distribueret optagelsen videre.
 
Det er et synspunkt, der ikke er et voksent menneske værdigt, og det er et synspunkt, der ikke hører nogen steder hjemme i et retssamfund. Sofie er et offer. De, der deler materialet, er enten sociopater eller umodne, ureflekterede møgunger. Det hører ikke til kategorien ”normal adfærd” i et civiliseret samfund. Og under alle omstændigheder er det ulovligt.
 
Total mangel på forståelse
Men noget andet og i min optik mere ildevarslende er, at flere af de ansvarlige voksne på institutionerne selv reagerer lidt på samme måde; med en form for skuldertræk og en snert af forurettelse over, at det ”altid” er Nordsjælland, der står for skud (det sidste er der nok folk fra Nakskov, Tingbjerg og Vollsmose, der vil anfægte).
 
Det er muligt, at nogle ting bliver overdrevet og forstørret gennem medielinsen, og det er uomtvisteligt, at det ikke er en nyhed at teenagere tester seksuelle grænser, og at de har tendens til at behandle hinanden tankeløst eller decideret ondskabsfuldt. Det er nok de færreste, der ikke har gjort ting, de har fortrudt, i deres formative år.
 
Men tilbage står alligevel, sort på hvidt, de udsagn, som de unge har publiceret om hinanden i de gymnasiesanktionerede sladderblade. I en tre år gammel udgave af Gammel Hellerup Gymnasiums blad ”Mosqui2” omtales en navngiven mandlig elev, der angiveligt tager en navngiven kvindelig elevs mødom og ligger tilbage i en seng ”fyldt med blod”. Dette kommenteres således: “Det var noget af en sejltur. Men man er vel ikke en rigtig pirat, hvis ikke man har sejlet på det røde hav, vel…”.
 

Uddrag fra Gammel Hellerup Gymnasiums studenterblad 'Mosqui2'.
 
I en udgave af Ordrup Gymnasiums blad “Ztof” fra skoleåret 2014/2015 står der om en navngiven pige: “Da hun (for- og efternavn fjernet, red.) kom hjem fra Val d’Isere, begyndte det at klø lidt der­nede. Jeg tror godt, vi ved, hvad der var galt. Godt du nu har taget pil­lerne nu.”
 
Som før nævnt er der tilsyneladende, i juridisk forstand, tale om krænkelser af privatlivets fred. I almindelig medmenneskelig forstand er der derudover i bedste fald tale om en total mangel på forståelse for andres grænser og i værste fald en intenderet ondskabsfuld og ydmygende udstillen af medelever.
 
Voksne uden anstændighedsfornemmelse
Tilbage står også, at 16-årige Sofie er blevet voldsomt krænket, først af de fem drenge der deltog ved optagelsen af videoen, og siden af de tusindvis af ansigtsløse medskyldige, der har delt den. Det smertelige faktum er, at det i den digitale tidsalder er blevet meget, meget nemt at ødelægge et andet menneskes liv på en måde, som de aldrig definitivt kan undslippe. Og at vi tilsyneladende som samfund står med et gigantisk hængeparti, når det kommer til at oplyse og ikke mindst opdrage den nye generation udi kunsten at omgås andre mennesker på en hensynsfuld og reflekteret måde.
 
"I den digitale tidsalder er det blevet meget, meget nemt at ødelægge et andet menneskes liv på en måde, som de aldrig definitivt kan undslippe." Polfoto/Jens Dresling (arkiv).
 
Derfor er det alarmerende, når rektorer fra henholdsvis Gammel Hellerup og Ordrup Gymnasium reagerer med en blanding af apatisk ikke-stillingtagen og vage forklaringer om deres egen magtesløshed over for en generation af unge, der har ubegrænset adgang til Facebook og Snapchat mm.
 
Adspurgt om sladderblade hører hjemme på gymnasier udtaler rektor ved Gammel Hellerup Gymnasium Jørgen Rasmussen eksempelvis til Berlingske: ”Jeg ved det ikke. Jeg vil helst være foruden. Men jeg lever i en virkelighed med tusind unge mennesker.”
 
Jo tak. Men som rektor lever man vel ikke bare i de unges virkelighed? Man har vel også til opgave at være med til at forme den virkelighed, skabe trygge rammer og markere grænser.
 
Ledere af ungdomsuddannelser har til opgave at forme de unges virkelighed og markere grænser. Kilde: Scanpix (arkivfoto).
 
I det samme Berlingske-interview udtaler Jørgen Rasmussen også, at der ikke har været en eneste elev, der har henvendt sig til skolen og sagt, at de har følt sig krænket af bladet. Da journalisten stiller det åbenlyse spørgsmål, om der ikke kan være nogen 15-16-årige, der har følt sig krænket, men som ikke ville henvende sig til rektor med deres oplevelse, svarer han ”Jo, det kan sagtens være, jeg har bare ikke fået noget at vide om det”. 
 
Men det kan jo ikke være kriteriet for, hvornår noget er for galt, at nogen tager sig sammen til at gå ind på rektors kontor. Ét er loven, der ifølge Sten Schaumburg-Müller forbyder meget af det, der står i sladderbladene. Noget andet er common (fucking) sense, der tilsiger, at det er en grotesk og grænseoverskridende handling at offentliggøre en ”artikel”, hvor man dels udpensler en ung piges første samleje, dels bralrer op om hvordan den involverede unge mand er en ”pirat”, der har sejlet på Det Røde Hav.
 
Det kan da godt være, det var LOL for teenagerne, da de sad og skrev det. Men det er ikke noget, man offentliggør, og det er under ingen omstændigheder noget, der skal stå i et skolesanktioneret blad. Igen: Det er ikke normal eller socialt acceptabel opførsel, og det bør de pågældende få fortalt af de ansvarlige voksne. Med eftertryk.
 
Et skuldertræk i stedet for politianmeldelse
Gammel Hellerup Gymnasium var allerede i 2012 i mediernes søgelys, fordi en sexvideo med en mandlig GHG-elev og en kvindelig elev fra et nabogymnasium var blevet vist på storskærm ved en fællessamling. Den sag førte til politianmeldelse af to drenge, men der blev ikke rejst tiltale grundet billedernes utydelighed. Når man hører Jørgen Rasmussens nylige udtalelser, lyder det ikke, som om det er noget, der har ført til nogen særlig vidtrækkende tiltag for at få de unge til at forstå alvoren af den krænkelse, det er at udstille og pege fingre af et andet menneskes seksualitet i et offentligt forum. Nærmest tværtimod.
 
Rektor beretter også frejdigt til Berlingske om en mandlig elev, der sidste år delte nøgenbilleder af sin ekskæreste, hvilket havde den ”konsekvens” at han blev kaldt til samtale og endte med at trække billederne tilbage. WHAT?! Ja, det står der. Han ”trak billederne tilbage”.
 
Det er grotesk at tro, at man kan "trække noget tilbage" fra nettet. Polfoto/Marius Nyheim (arkiv).
 
Jeg ved ikke, hvad det er for en dimension, Jørgen Rasmussen lever i, men den ligner ikke denne her. Man kan selvsagt ikke trække billeder tilbage, hvis man først har lagt dem ud i internettets offentlighed. Det er en af grundene til, at handlingen er så alvorlig. Og endnu engang skriger det til himlen, at det ikke har haft skyggen af en konsekvens for den unge mand, der har opført sig som et gigantisk røvhul og brudt loven, fordi han var sur på sin ekskæreste.
 
Jeg forstår ikke, at gymnasiets ledelse ikke føler, det er deres opgave at få banket ind i hovedet på de her typer, at det ikke er sådan, man gør. At man ikke kan være en del af fællesskabet, hvis man forbryder sig så grundlæggende imod den sociale kontrakt. At ens bitterhed og sårede følelser kraftedme ikke legitimerer at ødelægge et andet menneskes liv. 
 
Det er på tide, at rektorer i almindelighed og måske Jørgen Rasmussen i særdeleshed begynder at insistere på at vide med sikkerhed, at der ikke foregår krænkelser af deres elever i skolens regi, hverken i publikationer eller ved fællesarrangementer. Ingen forventer, at de kan kontrollere alt, hvad der foregår på internettet. Men det betyder jo ikke, at de skal slippe tøjlerne, når det kommer til skolens egne publikationer og arrangementer.
 
Jeg er ikke ude på at dæmonisere hverken GHG’s rektor, nordsjællandsk velhaverkultur eller den yngre generation. Men jeg vil gerne kalde på en mentalitetsændring hos dem, der trækker på skuldrene over disse fænomener. Det er tid til at vågne op og erindre, at en ungdomskultur blot afspejler det samfund, den udfolder sig i.
 
Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til, at sladderen bare flytter over på Facebook, hvis man lukker den ude af det skolesanktionerede forum, som bladene udgør. Sladderen og mobningen og det intime billedmateriale er, som det efterhånden står smerteligt klart, i forvejen tilstede på de digitale platforme. Det er fuldstændig bagvendt at bruge online-mobning som argument for at lade skolen sanktionere den i en trykt publikation. Skoler skal selvsagt sætte normer for eleverne, som adskiller sig fra dem, der hersker på sociale medier, hvor selv voksne mennesker har svært ved at opføre sig ordentligt.
 
Det er heller ikke et godt argument, at sladderen i bladene er ”ude i lyset, hvor vi kan holde øje med den”. Det resulterer tværtimod i en institutionalisering af en adfærd, som vi som samfund ikke kan og ikke skal acceptere.
 
Det er ikke udtryk for ”rummelighed”, men for afmagt, når seksuelle ydmygelser, der oven i købet kan dokumenteres, ikke har konsekvenser for dem, der står bag. Det kan ikke være meningen, at ofre for seksuelle krænkelser dagligt skal stå ansigt til ansigt med krænkeren i skolegården. Hvis man smadrer en medelevs liv ved at dele intimt materiale med dem på nettet, så bør man som udgangspunkt ikke længere være elev på samme skole.
 
Det er som udgangspunkt ikke rimeligt at forlange, at 15-16-årige skal stå alene med ansvaret for at hævde deres ret til ikke at blive krænket offentligt i deres skoles regi. Man kan have et fuldstændig berettiget behov for at kalde de unge krænkere for dumme svin. Men det er stadig de voksnes forbandede pligt at sørge for, at der ikke hersker junglelov i uddannelsesinstitutionerne.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job