41% læser deres nyheder på Facebook

De klassiske nyhedsmedier har i flere år forsøgt at finde en vej ind i en ny kommunikativ infrastruktur med de sociale medier. Twitter har vist sig at fungere fantastisk som en ny kanal for pressemeddelelser og som leverandør af tekst-tv-lignende overskrifter, der skaber fornemmelse af overblik og et levende nyhedsbillede. På Facebook har det været nyhedsfordøjelse og debat, der har været i fokus, hvor brugerne udlever forskellige projekter og bruger nyheder og digtalt indhold som identitetsmarkører - og elementer i at etablere et moralsk kompas.

Nyhedsmedierne kæmper stadig med at forstå journalistisk indhold og håndtering af nyhedsbrands i det sociale medielandskab. Nyhedsmedierne har derfor i flere år forsøgt at lancere sig som nyhedsmedie på Facebook. Det har de blandt andet gjort i forsøget på at få brugerne til at kommentere og dele nyhedshistorier, men også i forhold til at bruge sociale medier som en ny indgang for brugerne til nyhedsmediernes egne hovedsider på nettet.

Klik for større billede. Kilde: Cosma Research (2015) Udviklingen i Nyhedsmediernes tilstedeværelse på Facebook

Nyhedsmedier har optimeret opslag og events på sociale medier, og dette er sket i takt med, at social media redaktioner er blevet udviklet, udvidet og ikke mindst uundværlige. Undervejs i denne udvikling er nye titler kommet til rundt omkring på redaktioner, hvor egenskaber som motivationsskabende formidler eller redaktør er en fælles præmis.

I takt med stigningen i de klassiske nyhedsmediers tilstedeværelse og aktiviteter på Facebook, så viser de seneste tal fra Digital News Report 2015 fra Reuters Institute, at sammenlignet med de øvrige sociale medier, så er Facebook en suveræn indgang til nyhedsforbruget. 41% tilgår nyheder fra Facebook, og det tal kan vi kun forvente vil stige. Også andre sociale medier som Twitter, Instagram og senest Snapchat er indgange til nyhedsforbruget, dog i en meget mindre målestok.

Klik for større billede. Graftekst: Sociale netværk brugt til at læse, tjekke, dele og/eller diskutere nyheder på. Kilde: Reuters Digital News Report 2015

Umiddelbart kan vi betragte sociale medier og særligt Facebook som en ny kanal, der skaber indgange til nyhedsproducenternes egne hovedsider på nettet, men vi må ikke glemme, at denne kanal er social og ikke blot en endestation for modtagelse af nyhedsindhold for den enkelte nyhedsforbruger. At kanalen er social ændrer fundamentalt ved dynamikken i medie-strømmen, da det ændrer ved måden nyhedsindholdet bliver produceret, spredt og fordøjet.

Nyhedsforbrug er nyhedsproduktion med social aktualitet

Når vi skal være sociale eller indgå i en samtale med nogen, har vi brug for et fælles udgangspunkt, noget der kan være dagsordenssættende for samværet og fungere som ’undskyldning’ for, at vi vil i kontakt og vil have opmærksomhed. Nyhedsartikler har altid været vigtige rekvisitter til disse optrædener, men i et digitalt mediebillede er nyhedsforbruget i sig selv blevet til nyhedsproduktion og sociale medier en attraktiv nyhedskanal.

Nyhedsforbrug på sociale medier kan på flere måder stimulere til en mere aktiv og intensiv nyhedsoplevelse for den enkelte bruger, men nyhedsforbruget på sociale medier efterlader digitale aftryk, der bliver til ny data, ny information, der spiller ind på den videre nyhedsproduktion og nyhedsfordøjelse.

Således bliver kommentarer, hashtags, links, delinger, antallet af likes osv. til nyt indhold. Disse informationer bliver præsenteret på måder, så de kan fortælle, hvad der foregår på de sociale medier, så vi kan orientere os i, hvad der er populært, hvad der hitter og hvilke emner, vinkler og diskussioner, der trender.

I det store databillede bliver nyhedsforbrug på sociale medier altså til nyt brændstof og nye vinkler på mere produktion i nyhedsredaktioner og i kommunikationsafdelinger. På produktionssiden er storify.com, hashtagify.com m.fl. relevante nye redskaber i organisering og filtrering af denne type socialt produceret indhold.

Her er et klassisk banalt eksempel på dette samspil. Når en nyhed i de klassiske nyhedsmedier om, at en kendt person er død, så foregår en del af sorgarbejdet via folks opslag på sociale medier. Herefter går der under 24 timer før vi med garanti præsenteres for nyheden i de klassiske medier: Kendt persons død hitter på sociale medier, og ofte krydres disse historier med et par opslag fra tilfældige brugere hentet via et datasøgnings-redskab. En ny type digital voxpop.

Sociale medier bliver på den ene side brugt som en meningsmåling af nyhedshistoriers sociale værdi, men er på den anden side også sociale aktiviteter i sig selv, der har nyhedskarakter.

Allerede kort efter David Bowies død mandag d. 11 januar, går nyheden viralt på de sociale medier, hvorfra de klassiske medier henter nye historier. Billede fra mindemonument i Brixton, London/ Scanpix.

Den enkeltes vilkår og identifikation med et velkendt narrativ

De sociale aktiviteter spiller ind på brugernes nyhedsfordøjelse på sociale medier, hvor der sker en filtrering af nyhedsudbuddet. Indhold deles, kommenteres og pilles fra hinanden på måder, så de kan indgå i nyhedsforbrugernes egne betydningsskabende processer. Det er denne ’forædling’ af indhold, der kommer til at bestemme den sociale relevans og væsentlighed.

Det betyder, at nyhedshistorier ikke nødvendigvis bliver grundigt læst, og information eller god formidling er ikke værdifuld i sig selv. En nyhedshistories umiddelbare vinkel eller dens overskrift kan derimod være igangsættende for, at en nyhedsforbruger kan bruge indholdet til at udleve et velkendt narrativ på sociale medier, som samtidig sikrer en tryghed i en politisk eller moralsk stillingtagen. Vi udvælger nyheder for at fremme vores holdninger og mange læser resten som fanden læser biblen eller koranen.

Denne tendens ser vi tydeligt ved demokratiske valg, men den udspiller sig i stor stil med den nuværende flygtningesituation. Det er særligt begivenheder, hvor konflikter er skarpt trukket op med et kendt narrativ, og hvor der opmuntres til moralsk og følelsesmæssig stillingtagen.

Reaktioner i opslag med stærke følelser har alene til formål at mobilisere og fastholde fastfrosne forestillinger og fordomme fremfor at være en fornuftbåret søgen efter konsensus, indsigt eller forståelse. På den måde bliver nyheder socialt relevante, fordi de aktivt kan understøtte de sociale mediebrugeres egne projekter og ønsker til samfundets indretning. De nyheder som ikke understøtter den enkeltes projekt bliver irrelevant eller må bekæmpes enten ved at slette, blokkere eller mere aggressivt kaste sig ind i diskussionen.

Ifølge Lars Holmgaard Christensen er flygtningekrisen et eksempel på, hvordan der på de sociale medier tales til følelserne og identifikation, når en konflikt bliver belyst. Foto: Polfoto/ Niels Hougaard

Denne form for polarisering i mediebrug er ikke noget nyt fænomen og Pew Research Centre har i forhold til de sociale medier også påpeget forskellige medievaner, hvor højrefløjen bruger færre medier til at orientere sig, mens venstrefløjen har en tendens til at slette personer de ikke er enige med.

Når et kendt eller mindre kendt persongalleri dummer sig, begår fejl eller i et tekstligt univers ikke formulerer sig 100% korrekt eller står ved deres tweets eller oprindelige opslag, så hviler der på de sociale medier en nulfejlskultur i den mellemmenneskelige overvågning (“Mobilt privatliv og Synlighedens Offentlighed”: Lars Holmgaard Christensen (2012) i Byens digitale liv. Red. Martin Brynskov, Kim Halskov og Lars Kabel, Ajour)

Det ikke alene forstærker konflikter, men forhindrer også den enkelte i at rette opslag og ytringer i ly af den sociale feedback på et givent opslag.

Hvis personer forsøger at nuancere egne opslag på sociale medier ved eksempelvis at redigere eller slette i tidligere opslag på sociale medier, ja så bliver det mere interessant for andre at gå i kødet på vedkommendes personlige integritet end at undersøge, hvordan forståelse, konsensus og læring bevæger sig. På sociale medier synes vi således ikke at have retten til at blive klogere af den sociale feedback uden at blive angrebet. For nogen bliver det derfor vigtigt at holde fast i en fordom for ikke at fremstå som en ’svag’ debattør.

De sociale nyhedskriterier

I en journalistisk konkurrencelogik er det blevet sværere at vurdere om et opslag på Facebook eller et tweet på Twitter er væsentlig. Frygten for at konkurrenter finder det væsentlig gør, at særligt opslag og tweets fra et kendt persongalleri bliver videreformidlet og gør en journalist presset af meddelelser. Det skaber et pres, hvor aktiviteterne på de sociale medier bliver et uundgåeligt afsæt for nyhedsproduktion.

Flere af de personer og institutioner, som journalister traditionelt har holdt øje med, er blevet flittige brugere af de sociale medier. Når politikere, politiet eller de kommunale kommunikationsafdelinger er aktive bliver opslag og tweets nye typer af pressemeddelelser. Meddelelser, der både skaber opmærksomhed og synlighed i den offentlige debat og på sociale medier, men som også bypasser det traditionelle redaktionsrum og den gatekeeperrolle nyhedsmedier tidligere har haft. Det sætter en ny ramme for, hvor mediedagsordenen reelt etableres og hvordan klassiske nyhedsmedier skal opnå opmærksomhed i mediebilledet.

Redaktionslokalerne står altså i en ny medievirkelighed, hvor de selv må fordøje medieindhold fra sociale medier, eksisterende tweets, statusopdateringer og debatter, før de kan filtrere og vinkle de historier, de selv mener kan skabe merværdi i mediestrømmen.

Værdi er ikke længere kun et spørgsmål om at skrive gode historier og have idealforestillinger om publikum og samfund. Værdi opstår først, når medieproduktion bliver tænkt ind i et socialt medieunivers. Indholdet skal være populært, indholdet skal skabe trafik, opmærksomhed og helst reaktioner, der kan forstærke spredning af indholdet yderligere.

Efter mediedækning på facebook og andre sociale medier, stimlede venligboere september sammen på hovedbanegården for at velkomme flygtninge til Danmark. Foto: Scanpix

Nyhedskriterier i deres sociale omskrivelse kommer derfor til at være meget konkrete og handler i dag om:

Væsentlighed

Det som flest brugere vil like og dele, og som giver social tilslutning, det være sig den moralske forargelse, den hedonistiske forkælelse med kæledyr, børn, mad og vin eller fysisk og mental forbedring via halv- og helmaratonløb, wellnessophold mm.

Identifikation

Indhold og historier, oftest uafhængig af faktuel kvalitet og kildekritik, som fastholder et bestemt følelsesmæssigt og aktivistisk narrativ. Et skifte fra ’bare det var mig’ eller ’godt det ikke er mig’ til ’se mig’ og ’det her er bare mig’.

Sensation

At fascinere, chokere og få brugerne til at reagere og tage sagerne i egen hånd på sociale medier, så indhold bliver reageret kraftigt på og hvor uforudsigeligheden i deres reaktioner skaber en underholdende social liveness.

Aktualitet

Resultater fra automatisk dataovervågning, der bliver vist som nyheder om andres aktiviteter eller visuelt appetitlige lister, der fortæller, hvad der trender og skaber opmærksomhed på sociale medier.

Konflikt

På sociale medier finder vi oftest sammen med dem, vi er enige med, og med dem bliver vi enige om, at de andre er helt forkert på den. Og er vi tvivlende, så går vi lidt stille med det, for ingen synes interesseret i at åbne til kompleksiteten i en problemstilling. De fleste slår den hellere fast med så mange tegn og på flest sociale medier som muligt.

Konfliktuniverser kender vi fra klassiske mediers skarpvinklinger og tv-interviews, hvor succeskriteriet har været, hvorvidt de to uenige duellanter kunne give den gas på underholdningsværdien i debatten fremfor at nå frem til nye indsigter eller nye løsningsforslag. Tendensen på de sociale medier er derfor ikke ny, da sociale medier synes at mimer udviklingen i klassiske medier. Sociale medier forstærker derfor et simpelt konfliktunivers fremfor at være et mere dialogsøgende alternativ.

Den kommunikationsprofessionelle må i sin iver efter at gå i dialog med læsere og forbrugere forholde sig til disse sociale nyhedskriterier. Det er en ny social dynamik i mediestrømmen, som gør nyheder og digitalt indhold evigt ufærdigt og forbruget uforudsigeligt. Den kommunikationsprofessionelle må samtidig acceptere, at konkrete fakta ikke er i høj kurs. Der er nemlig ikke enighed om hvilke fakta er mest faktuelle, så fakta er til konstant forhandling og kan moduleres til at fodre et ustoppeligt politisk eller følelsesladet narrativ.

Følelsesladede narrativer og sensationel konflikt som bærende i de sociale nyhedskriterier fungerer egentlig allerbedst, når det har potentiale af shitstorm. En shitstorm er for nyhedsformidlere, hvad en skypumpe eller en truende orkan er for en tilfældig vejrvært. En lækkerbisken.

Artiklen tager afsæt i forskningsaktiviteter, der belyser nyhedernes sociale ansigt.