Tag kontrollen over dine data tilbage

Den store udfordring i 2018 i forhold til data bliver at bevare tilliden til staten, til virksomhederne og til hinanden. I Europa træder nye banebrydende persondataregler i kraft, hvilke sikrer individets ret til at kontrollere eget liv - modsat det big data-diktatur, kineserne har gang i, og det big data-monopolsamfund, som USA har opbygget. Med de nye EU-regler stiller EU sig i spidsen for et persondatamæssigt kursskifte i år.
Sundhedssystemet, din arbejdsplads, Facebook - ja stort set alle andre end dig selv, har styr på dit data - og finder på måder at bruge det til egen fordel. Foto: Getty Images.
Sundhedssystemet, din arbejdsplads, Facebook - ja stort set alle andre end dig selv, har styr på dit data - og finder på måder at bruge det til egen fordel. Foto: Getty Images.
Fra den 25. maj kan enhver dansker kontakte sin bank, sit el-selskab, teleselskab og alle andre, der bruger ens data, og bede om at se, hvilke data de har indsamlet og gemt om én. Vi kan kræve at få data slettet (bortset fra dem, loven kræver de bevarer) eller udleveret i et brugbart format og tage dem med over til konkurrenten. Det kan være en fordel, når vi vil forhandle gode priser, følge vores el-forbrug eller forbedre vores økonomi ved hjælp af databaserede værktøjer.
 
Denne ‘portabilitets-rettighed’ er en del af EU's nye persondataforordning (GDPR). GDPR stiller en række nye krav til stater og virksomheder og deres brug af persondata (data, der knytter sig til et enkelt individ). F.eks. skal de kunne dokumentere, hvilke data de indsamler og opbevarer, bruger, analyserer og sletter, og der kommer høje bøder til dem, der ikke efterlever lovgivningen.#REKLAMEPLADS#
 
Det kan godt være, at der går nogle år, før danskere for alvor benytter sig af de nye rettigheder, men med GDPR sætter den Europæiske Union individet i centrum. Den enkelte person har førertrøjen på, når det gælder egne data. EU fremmer dermed en udvikling, som er helt essentiel, hvis vi skal bevare den digitale tillid, den individuelle autonomi og selvbestemmelse og i sidste ende vores demokrati.
 
De datamæssige udfordringer gælder for både staten, virksomhederne og individerne.
 
GDPR træder i kraft 25. maj, og har man ikke styr på sin butik, vanker der store bøder.
 
Statens data-snublerier
I de senere år har staten snublet i håndteringen af danskernes data. Det vil fortsætte i 2018. Både fordi vi er et af de mest digitaliserede samfund i verden, og fordi vi i mindst et årti ikke har haft tilstrækkelig fokus på datasikkerheden.
 
Allerede her i begyndelsen af året har Dagbladet Politiken trukket Undervisningsministeriet i ørerne for at tvinge folkeskoleelever til at deltage i trivselsmålinger, hvor de afslører følsomme data, såsom om de har ondt i maven, føler sig ensomme eller bliver drillet. Målingerne er ikke anonyme, og dataene har ingen udløbsdato, men bevares for altid til brug for forskning og statistik, og det har fået forældre til at melde ministeriet til politiet.
 
Også gymnasieeleverne får spørgsmål, om de føler sig stressede og ensomme, og deres svar kobles op på deres CPR-numre og gemmes for altid.
 
Begge eksempler skaber utryghed hos danskerne, som efterhånden er bevidste om, at data både kan bruges til mange gode formål, men så sandelig også kan misbruges og ramme os i nakken senere. Når det er sagt, så har Undervisningsministeriet sat dataetik på deres 2018-agenda.
 
Et lige så stort og vigtigt område er vores sundhedsdata. Hvordan kan Danmark få mest mulig gavn af alle disse data og samtidig bevare sikkerheden og tilliden. Vi hører alt for ofte om data på ukrypterede cd’er eller kommuner som Kalundborg, der lækker følsomme data pga. dårlig datahåndtering. Og i fjor kom det så frem, at Horsens Kommune arbejder på et projekt, Tværspor, hvor de ved hjælp af maskinlæring vil kunne forudsige, om det enkelte menneske udvikler en sygdom.
 
På en Etisk Råd-konference i efteråret blev nogle etiske dilemmaer diskuteret, men emnet vil kun få større fokus i år, fordi der sjældent skelnes mellem det at bruge data til at forudsige mønstre og så til individuelle forudsigelser. Der er dog stor forskel.
 
En ting er, at politiet kan bruge en ny dataplatform til at forudsige, hvor der på lørdag vil være mest kriminalitet og dermed sende flere patruljevogne derhen. En anden ting er at bruge big data-analyse til at forudsige risikoen for, at en borger bliver kriminel, før han har begået noget som helst kriminelt – eller om sandsynligheden for, at en borger får en sygdom eller ender på kontanthjælp, hvilket de også taler om at bruge data til i Horsens.
 
Private virksomheders datamisbrug
Mens den danske stat oftest kritiseres for ikke at kunne håndtere data sikkert nok, så er der tale om beskyldninger om datamisbrug hos visse big tech-virksomheder.
 
“Jeg talte med min kæreste om, hvorvidt vi skulle købe en båd. Jeg talte kun med ham om det og ingen andre, skrev intet om det, eller slog noget op. Dagen efter fik jeg annoncer for både i mit feed.”
 
Denne danske kvinde, som er redaktionen bekendt, er én blandt et stigende antal Facebook-brugere, der er overbevidste om de mange historier, der huserer om, at Facebook lytter med, hvis du f.eks. har givet Facebook Messenger adgang til din mikrofon på din smartphone. Facebook selv nægter, men 2018 vil utvivlsomt fyge med gamle og nye beskyldninger mod det store ‘sociale’ medie, som ofte har undertrykt sandheden.
 
 
Facebook vil ifølge the Guardian med garanti træde i spinaten i år. På grund af fake news og politisk manipulation i deres annoncesystem er giganten nødt til at samarbejde med stater og respektere lovgivningen, men det vil aldrig være nok – og samtidig er der massive krav om stigende indtjening til den børsnoterede virksomhed.
 
Med GDPR risikerer big tech kæmpebøder fra EU, hvis de overtræder lovgivningen. Og det ser også ud til, at der bliver bedre og mere ensartet håndhævelse af datalovgivningen. Mens nogle EU-lande har kæmpet imod big techs datamisbrug, har det danske datatilsyn været underdrejet af ressourcemangel. Fra maj er der ingen kære big mother. En overnational enhed i Bruxelles vil sikre, at alle lande håndhæver dataloven. 
 
Big tech-virksomhederne vil uden tvivl finde kreative metoder til at overholde loven til deres egen fordel, men de er oppe imod store kræfter, for tre af EU's store områder står tæt sammen: datalov, forbrugerlov og konkurrencelov. Og Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær, er ansigtet udadtil. Hun proklamerede for nylig, at IT-giganter skal have større respekt for vores privatliv.
 

Margrethe Vestager blev i 2016 kåret til Woman of the Year af Financial Times efter, hun tog kampen op med skatteunddragende tech-giganter som fx Apple og Google. Kilde: Getty.
 
Som The Economist forudser, så står vi foran et ‘techlash,’ og den største trussel mod big tech er netop konkurrencelovgivningen.
 
Indidvider overvåger hinanden
Tilliden indvider imellem er også en udfordring. Det vælter frem med gadgets, hvor forældre kan overvåge deres børn (se worst case scenario i Black Mirrors, sæson 2, afsnit 2). Det være sig via telefonens ‘Find my iPhone’-tjeneste eller GPS-ure til børn. Det kan være kærester eller ægtefæller, der overvåger hinanden via GPS, og det vil kun tage mere fart i 2018, for når man kan overvåge andre, så er der altid nogle, der gør det, f.eks. mener 1 ud af 3 forældre, at det er i orden at overvåge deres børn via GPS.
 

Trailer til Black Mirror, sæson 4, afsnit 2, hvor børneovervågning tager nye højder.
 
Danskernes mistillid vil vokse i en datatidsalder, hvor de etiske og juridiske grænser ikke er sat endnu. Det er helt fundamentalt for et menneske at have kontrol over eget liv. Men vi bliver mere og mere magtesløse; vi oplever massive prisforskelle, hvis vi ikke blokerer for cookies eller manipulerer med vores lokation; vi er med god grund usikre over nyheder via sociale medier, er det mon fake news? Og vi forarges over, at selv velgørende patientforeninger deler vores data med alle mulige andre via cookies.
 
Derfor vil brugen af digitale selvforsvarsværktøjer blive ved med at vokse i år. Vi ser et stigende brug af adblockers, der forhindrer datadeling via cookies, og jo yngre, jo flere bruger det. Også brugen af VPN, der krypterer datatrafikken ind til vores gadgets og giver os mulighed for at manipulere med vores lokation, stiger, og vi bliver stadig mere bevidste om værdien af vores data.
 
Nye teknologier, nye udfordringer
Med Internet of Things (IoT), kunstig intelligens (AI) og ‘smart cities’ bliver udfordringerne kun større. Et godt eksempel er Aristotle, en AI-baseret gadget, der kan trøste ens baby, så man ikke behøver rejse sig om natten. Den blev stoppet før lanceringen pga. forbrugerkritik – både for hvad det gør ved mennesker og for datahøsten helt fra babystadiet.
 

Baby-overvågningsapparatet Aristotle.
 
Røsterne imod unødvendige, ‘spionerende’ (dataopsamlende) genstande vil kun stige. Brugen af virtuelle assistenter som Googles Home og Amazons Echo/Alexa vil ganske vist blive mere udbredt i 2018, men forbrugere vil også blive mere chokerede over, hvor mange data de indsamler for at kunne ‘hjælpe’ dem til ‘smartere’ beslutninger.
 
I fjor blev Sophia ‘født’, en AI-baseret robot (android). Den viser med tydelighed, at vi måske kun om få år nemt kan forveksle androider med rigtige mennesker. Japanerne designer AI-baserede robotter, som ligner rigtige mennesker, men er det etisk okay?
 
De etiske debatter i kølvandet på ny teknologi bliver mangearmede. Der vil også blive stillet flere og flere spørgsmål til Facebooks nyhedsalgoritme, Googles søgealgoritme, bankers algoritmer, der beregner kreditværdighed og lignende dataanalysebaserede tjenester. I takt med, at vi forstår, at data er statens og virksomhedernes nye guld, vil individer stille krav om indsigt – og en del af fortjenesten.
 
Det bliver Europa, der skal redde vores privatliv – altså retten til, at vi hver især kan kontrollere egne data, dvs. ens digitale identitet.
 
USA står i spidsen for, hvad man kunne kalde et big data-monopolsamfund. Kina står med deres sociale kreditsystem i spidsen for, hvad man kan kalde et big data-diktatur. Tilbage står et Europa, et stadigt velhavende og attraktivt marked, med GDPR og individet i centrum.
 
Jeg ved godt, hvem, jeg håber, vinder. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også