Kvantificeret Qureshi
Sportsjournalisten Michael Qureshi har trukket store overskrifter den sidste uges tid. Den nu fyrede Ekstra Bladet-journalist har støt siden 2012 bevidst anvendt falske kilder som troværdige udenlandske journalister i artikler. Dyk ned i data om Qureshis forfatterskab og den information, der findes om de falske kilder.
Nogen kalder sagen om Michael Qureshi, der har rullet den sidste uges tid, for "den værste journalistskandale i mands minde."
Kort opsummeret går sagen ud på, at Qureshi har opfundet falske kilder til en række historier. Det drejer sig ifølge en artikel fra Politiken om fem opdigtede navne: Miguel Salinas, Oscar Rodriguez, Miguel Rodriguez, Francesco Pierini og Jose Luis Carrell.
På Infomedia har jeg hentet alle artikler fra "landsdækkende dagblade", hvor søgeordene "Michael Qureshi" indgår i artiklen "præcis sådan" i "artikel-forfatter"-feltet. I alt drejer det sig om 4022 artikler i perioden 1998 til 2015.
Denne artikel ser nærmere på data om Qureshis forfatterskab og dykker ned i de data, der findes om de falske navne.
Qureshis forfatterskab
Qureshi har i det meste af sin karriere skrevet artikler for BT og Berlingske, men var ansat på Ekstra Bladet, da skandalen ramte. I alt nåede han at skrive 3284 artikler for BT, 513 artikler for Berlingske og 225 artikler for Ekstra Bladet.
Qureshis samlede antal artikler fordelt på tre forskellige dagblade siden 1998.
Frem til 2008 var Qureshis artikler næsten udelukkende at finde på BT's sider, men fra 2008 og frem til begyndelsen af 2015 begyndte hans artikler også at optræde i Berlingske Tidende.
Overordnet set har Qureshis forfatterskab de seneste år ligget rimeligt stabilt på omkring 500 ord per artikel (orange linje). Dog har antallet af lange artikler med over 1500 ord været stigende frem til nu.
Michael Qureshis artikler er blevet længere med flere antal ord de sidste par år.
Qureshis forfatterskab ser altså ud til at udvikle sig i retning af flere og længere artikler. Men det er ikke kun på længden af artikler, at Qureshi ser ud til at have været flittig. Ser man på det gennemsnitlige daglige antal artikler, kan man se, at han i nogle år har været oppe på at skrive over to artikler om dagen i gennemsnit (beregnet ud fra 220 arbejdsdage på et år). I 2007, 2008 og 2014 skrev Qureshi over to artikler om dagen.
Qureshis forfatterskab ser altså ud til at udvikle sig i retning af flere og længere artikler. Men det er ikke kun på længden af artikler, at Qureshi ser ud til at have været flittig. Ser man på det gennemsnitlige daglige antal artikler, kan man se, at han i nogle år har været oppe på at skrive over to artikler om dagen i gennemsnit (beregnet ud fra 220 arbejdsdage på et år). I 2007, 2008 og 2014 skrev Qureshi over to artikler om dagen.
I 2007, 2008 og 2014 skrev Qureshi over to artikler om dagen.
Trenden i Qureshis forfatterskab har også været at skrive flere og flere ord. Kombinationen af de mange og i stigende grad længere artikler har også gjort, at Qureshi har fået udgivet flere og flere ord, som tiden er gået.
En stødt stigning i antal ord om året i Qureshis artikler.
Øjvind Hesselager, der er ansvarshavende redaktør på Journalisten, skriver på sin blog om det store antal artikler: "Kunne det tænkes, at det tal burde have vakt eftertanke? Eller gik det så godt med Qureshi, at det var bedst ikke at holde for meget øje og stille for mange spørgsmål?". Burde det det? Det er svært at sige, for det er svært at sammenligne Qureshi med andre journalister, da der ikke findes noget nemt tilgængeligt data, hvor man hurtigt kan sammenligne journalister og deres forfatterskaber. En sådan database ville være guld værd lige nu.
Øjvind Hesselager, der er ansvarshavende redaktør på Journalisten, skriver på sin blog om det store antal artikler: "Kunne det tænkes, at det tal burde have vakt eftertanke? Eller gik det så godt med Qureshi, at det var bedst ikke at holde for meget øje og stille for mange spørgsmål?". Burde det det? Det er svært at sige, for det er svært at sammenligne Qureshi med andre journalister, da der ikke findes noget nemt tilgængeligt data, hvor man hurtigt kan sammenligne journalister og deres forfatterskaber. En sådan database ville være guld værd lige nu.
De falske navne
2012 ser ud til at være året, hvor Qureshi har været mest flittig med at anvende de falske kilder. Her optræder kilderne ifølge min optælling i syv artikler. Frem til 2012 har der været en svag stigning i anvendelsen af de falske kilder, men det mest bemærkelsesværdige er det store fald fra 2012 og frem. Skyldes faldet et ukomplet datasæt, eller har noget "skræmt" Qureshi, så han har genovervejet, hvor tit han skulle anvende de falske kilder?
2012 ser ud til at være året, hvor Qureshi har været mest flittig med at anvende de falske kilder. Her optræder kilderne ifølge min optælling i syv artikler. Frem til 2012 har der været en svag stigning i anvendelsen af de falske kilder, men det mest bemærkelsesværdige er det store fald fra 2012 og frem. Skyldes faldet et ukomplet datasæt, eller har noget "skræmt" Qureshi, så han har genovervejet, hvor tit han skulle anvende de falske kilder?
År 2012 er det år, hvor Qureshi er mest flittig med at bruge falske kilder.
Ud fra de artikler, jeg har set på, er det uden sammenligning den falske kilde Francesco Pierini, der er blevet brugt mest. Også i udenlandske medier går Pierini igen. Politiken har kunnet berette at: "’Pierini’ optræder blandt andet i en artikel om fodbold i et hollandsk medie. Også i et tjekkisk medie, landets version af fodboldmagasinet Goal, står ’Francesco Pierini’ opført som forfatter til en artikel sammen med Michael Qureshi".
Ud fra de artikler, jeg har set på, er det uden sammenligning den falske kilde Francesco Pierini, der er blevet brugt mest. Også i udenlandske medier går Pierini igen. Politiken har kunnet berette at: "’Pierini’ optræder blandt andet i en artikel om fodbold i et hollandsk medie. Også i et tjekkisk medie, landets version af fodboldmagasinet Goal, står ’Francesco Pierini’ opført som forfatter til en artikel sammen med Michael Qureshi".
Den falske kilde Francesco Pierini er den mest citerede kilde i Qureshis artikler.
Især i 2011 og 2012 optræder Pierini i Qureshis artikler i Danmark. Det ser ud til, at Qureshi holder sig til en af de falske kilder i et stykke tid, før han går videre til den næste. Det kan naturligvis skyldes, at et bestemt tema er "in", og hans falske kilde, der er "ekspert" på det område, skal oftere i spil.
Især i 2011 og 2012 optræder Pierini i Qureshis artikler i Danmark. Det ser ud til, at Qureshi holder sig til en af de falske kilder i et stykke tid, før han går videre til den næste. Det kan naturligvis skyldes, at et bestemt tema er "in", og hans falske kilde, der er "ekspert" på det område, skal oftere i spil.
Især i 2011 og 2012 optræder Pierini i Qureshis artikler i Danmark.
Detektivarbejdet besværliggøres
Et oplagt næste skridt vil være at analysere på, hvilke sammenhænge og navne de falske kilder optræder i, og dernæst undersøge alle artikler, der ligner. Fx ved at se på, hvilke ord der går igen.
Michael Qureshi har også en del medforfattere på sine artikler. Nogle går igen - også i sammenhæng med andre journalister. Derfor kan det videre detektivarbejde starte med at se på alle de journalister, der står som medforfattere til Qureshis artikler, men som ikke har skrevet artikler med andre end Qureshi. Det, kan jeg i hvert fald se, er tilfældet med Francesco Pierini og Oscar Rodriguez. Der er en del andre "eksotiske" navne, der optræder som medforfattere, og som Qureshi har skrevet artiklerne alene med. Der har altså ikke været andre danske journalister inde over.
Der er ingen tvivl om, at der ligger et stort arbejde i at optrevle de falske kilder i Qureshis artikler. En stor udfordring er, at artiklerne, dvs. datamaterialet, ikke er nemt tilgængeligt. Forestil dig bare, hvor lang tid det har taget at hive 4022 artikler ud af Infomedia for at kunne analysere på dem.
Qureshi har været en yderst produktiv herre. Det er svært at sige, om det i sig selv burde have rejst nogle røde flag. Antallet af hits på artikler med de kendte falske navne er ikke mange i det store billede, men arbejdet med at få det reelle overblik besværliggøres af, at artiklerne ligger i forskellige databaser og er svære at trække ud. Der går nok et stykke tid, før vi har det fulde overblik over skandalens omfang.
