|
Danskernes brug af nyhedsmedier 2018
67 % ved ikke, at deres nyhedsfeed styres af algoritmer

Hvem laver nyhederne? Hvem udvælger dem for os? Hvad er det økonomiske grundlag for nyhedsproduktion hos forskellige medier? Hvem skriver en pressemeddelelse? Hvor læser du dine online-nyheder. Spørgsmål, som danskerne svarer på i medierapporten 2018.

Danskernes brug af samtlige nyhedsmedietyper i 2018 er markant faldende. Det, og mange andre ting, viser dette års rapport fra The Reuters Institute for the Study of Journalism, University of Oxford, der har analyseret brugen af nyhedsmedier i 37 lande, heriblandt Danmark.
Danskernes brug af samtlige nyhedsmedietyper i 2018 er markant faldende. Det viser dette års rapport fra The Reuters Institute for the Study of Journalism, University of Oxford, der har analyseret brugen af nyhedsmedier i 37 lande, heriblandt Danmark.
 
Vi har i rapporten Danskernes brug af nyhedsmedier 2018 set nærmere på det danske nyhedslandskab. Her fokuserer vi ligesom tidligere år på den generelle udvikling af danskernes nyhedsvaner, men har derudover i år særligt fokus på fake news og danskernes dybere kendskab til, hvordan nyhedsmedier og sociale medier egentlig fungerer, såkaldt ’media literacy’. Den danske del af den internationale rapport er baseret på en panel-survey af 2.025 danskerne, gennemført af YouGov for The Reuters Institute.
 
Danskernes faldende brug af alle nyhedsmedietyper (TV, avisers netnyheder, DR's og TV 2's netnyheder, trykte aviser, sociale medier, radio) er en fortsættelse af tendensen fra 2017, men især i 2018 er tendensen særligt tydelig for brugen af sociale medier til nyheder, og i særdeleshed brugen af Facebook til nyheder er faldet.
 
Samlet set er faldet i brugen af sociale medier til nyheder på 10 procentpoint til 46 pct. spredt over alle aldersgrupper, mens faldet for de øvrige medietyper ligger på 3-8 procentpoint. Dette fald betyder ikke nødvendigvis, at danskerne bruger mindre tid på nyheder; det kan betyde, at de koncentrerer deres nyhedsbrug på færre nyhedsmedietyper. En årsag til faldet i brugen af Facebook kan være de ændringer, som Facebook foretog i algoritmen fra 2017, eller det være en kombination af dette med en lavere tillid til informationer, man finder på sociale medier, hvilket sidste års rapport allerede afdækkede.
 
Danskernes holdninger til ’fake news’
Sociale mediers ændrede status er også årsagen til, at et centralt fokus for dette års rapport er spørgsmålet om fake news. Figur 1 viser andelen af danskere, der er enige i udsagnet om, at de er bekymrede for fake news på internettet. Figuren viser ganske store forskelle fra land til land. Således udtrykkes der relativ stor bekymring for fake news i lande som Spanien (69 pct.), USA (64 pct.) og Frankrig (62 pct.), mens der er betydelig mindre bekymring at spore i lande som Tyskland (37 pct.) og Danmark (36 pct.).
 
At Danmark placerer sig så lavt på dette aspekt, kan skyldes, at skønt debatten om fake news har fyldt meget i Danmark, så er eksemplerne på fake news rettet mod Danmark og danske forbrugere stadig begrænsede.
 
Figur 1: Q_FAKE_NEWS_1. Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn. ”Når det handler om nyheder på nettet, er jeg bekymret omkring, hvad der er sandt, og hvad der er fake.” (Her angivet som procentdel, der svarer ”er ret enig” og ”meget enig”). Se billedet i stort format.
 
Til debatten om fake news hører også spørgsmålet om, hvordan man egentligt kan definere, hvad der præcis tales om, når der tales om fake news. For at komme i dybden med dette spørgsmål tilbød vi respondenterne en række forskellige opfattelser af, hvad der kan gemme sig under betegnelsen fake news. Fake news kan således brydes ned til at bestå af en eller flere af de seks definitioner (jf. figur 2), fra nyhedssatire til opdigtede, bevidst usande historier. Figur 2 viser, at blandt de respondenter, der bekymrer sig om fake news, bekymrer de sig om en række specifikke ting, men især er de bekymrede for tre ting: 1) opdigtede historier med kommercielt eller politisk sigte, 2) dårlig journalistik samt 3) historier, hvor fakta bliver brugt til spin for at sætte en bestemt dagsorden.
 
Figur 2: Q_FAKE_NEWS_2. I hvilket omfang, hvis overhovedet, er du bekymret omkring følgende: Dårlig journalistik (faktuelle fejl, fordummende historier, vildledende overskrifter/clickbait). Historier, hvor fakta er spidsvinklet eller fordrejet for at fremme en bestemt dagsorden. Historier ,som er helt opdigtede af politiske eller kommercielle grunde. Overskrifter, som ligner nyhedshistorier, men viser sig at være reklamer. Historier ,som er helt opdigtede for at få folk til at grine (satire). Brugen af udtrykket "fake news" (f.eks. af politikere, andre) for at miskreditere nyhedsmedier, man ikke kan lide. Se billedet i stort format her.
 
Hvad danskerne på den ene side bekymrer sig om i forhold til fake news på et mere abstrakt plan, og hvordan danskerne på den anden side rent faktisk oplever fake news i deres eget nyhedsbrug, er dog ikke nødvendigvis ens. Figur 3 viser, hvilke former for fake news danskerne har oplevet inden for den seneste uge.
 
Figur 3: Q_FAKE_NEWS_3. Hvilket af følgende er du personligt kommet ud for i den seneste uge. Se figur 18 for svarmulighederne. Se billedet i stort format her. 
 
Som det fremgår af figur 3, så har flest danskere oplevet at møde fake news som ’dårlig journalistik’ i forbindelse med deres eget medieforbrug. Den største bekymring, som danskerne gjorde sig omkring fake news (figur 2) viste sig at være bekymringen omkring fake news forstået som ’opdigtede historier med kommercielt eller politisk sigte’. Men dette oplevede kun 9 pct. af de adspurgte rent faktisk at være udsat for i forbindelse med deres eget medieforbrug.
 
Ved danskerne nok om, hvordan nyheder bliver til?
Ét synspunkt i debatten om ’fake news’ har drejet sig om, at hvis folk havde en større viden om digitale og sociale (nyheds)mediers måde at fungere på, så ville de bedre kunne skelne sandt fra falsk, og måske samtidig med at de opretholder en nødvendig kritisk skepsis over for al nyhedsformidling have mere tillid til den kvalitetssikring, som professionelle nyhedsorganisationer er garanter for.
 
I et vist omfang har Reuters-undersøgelserne tidligere vist, at det både på tværs af lande og i Danmark er sådan, at folk har mere tillid til kendte nyhedsbrands end til de nyheder, de får via sociale medier og søgemaskiner. Men kunne deres viden om vilkårene for journalistisk nyhedsproduktion være bedre? Det har vi i år set nærmere på under overskriften Nyhedsmedie-’literacy’.
 
Vi har derfor spurgt ind til nyhedsbrugernes viden om, hvordan nyheder bliver til: Hvem laver nyhederne? Hvem udvælger dem for os? Hvad er det økonomiske grundlag for nyhedsproduktion hos forskellige medier? På basis af respondenternes svar på de tre spørgsmål har vi opstillet en skala over nyheds-’literacy’, som vi derefter relaterer til folks orientering mod forskellige nyhedsplatforme, deres brug af nyheder på sociale medier, deres brug af forskellige nyhedsbrands og deres tillid til nyheder fra forskellige platforme. Denne undersøgelse blev gennemført i 18 europæiske og vestlige lande, og vi sammenstiller her de danske resultater med gennemsnitstallene for de 18 lande.
 
Det første spørgsmål handlede om, hvordan nyhedsproduktion finansieres: Stillet over for valget mellem en public service-institution, en kommerciel TV-kanal og to udbredte aviser skulle folk svare på: ”Hvilken af følgende nyhedskilder er IKKE økonomisk afhængig af reklamer?”.
 
Figur 4: Q14_2018a Hvilken af følgende nyhedskilder er IKKE økonomisk afhængig af reklamer? Vælg kun én. Se billedet i stort format her. 

Figur 4 viser, at 74 pct. af de danske respondenter svarede rigtigt på dette spørgsmål, noget bedre end gennemsnittet for de 18 lande (52 pct.). En grund til dette kan være, at DR spiller en større rolle end public service-institutionerne spiller i mange af landene, og der i mange måneder er foregået en profileret offentlig debat om beskæring af DR's budget og fremtidige finansieringsform.
 
Det andet spørgsmål gik på, hvem det er, der skriver en pressemeddelelse. Her er danskernes vidensniveau (47 pct.) ikke imponerende, men ligger dog betydeligt højere end det internationale landegennemsnit (31 pct.). Næsten en femtedel mener, at pressemeddelelser skrives af en journalist i en nyhedsorganisation, og en fjerdedel giver op (Ved ikke).
 
Figur 5: Q14_2018b Hvilken af følgende personer er som regel ansvarlig for at skrive en pressemeddelelse? Vælg kun én. Se billedet i stort format her. 

For det tredje spurgte vi, hvordan de nyheder, man møder på sociale medier (her: Facebook) bliver udvalgt; som nævnt ovenfor er sociale medier, trods et fald i brugen af dem til nyheder, stadig en væsentlig nyhedskilde for 46 pct. af danskerne og vigtigste nyhedskilde for 11 pct. Svarene viser (jf. figur 6) noget foruroligende at kun en tredjedel af danskerne (33 pct.) er vidende om, at nyhedsudvalget i deres Facebook-newsfeed foretages af computerstyrede algoritmer (figur 6). Hele 42 pct. giver op over for spørgsmålet (lidt flere end det internationale gennemsnit på 40 pct.), mens 10 pct. tror, at selektionen foretages af journalister ansat af nyhedsmedierne.
 
Figur 6: Q14_2018c Hvordan tages de fleste af de individuelle beslutninger om, hvilke nyhedshistorier brugere får at se på Facebook? Vælg kun én. Se billedet i stort format her. 

Ud fra antallet af korrekte svar på de tre spørgsmål har vi opstillet en skala over nyheds-’literacy’ (jf. figur 7): meget lav (0 rigtige svar); lav (1 rigtigt svar); høj (2 rigtige svar); meget høj (3 rigtige svar). Kun en femtedel (21 pct.) af danskerne svarede rigtig på alle tre spørgsmål, mens en tredjedel (30 pct.) svarede rigtigt på to. Det fremgår, at danskerne ligger noget højere i vidensniveau end landegennemsnittet med henholdsvis 10 pct. (meget høj) og 23 pct. (høj), men en stor del af forklaringen skal søges i, at danskerne som nævnt havde lettere ved spørgsmål 1 end mange af de andre landes befolkninger.
 
Figur 7: Q14_2018abc Kombineret Se billedet i stort format her. 
 
Nyheds-’literacy’: konsekvenser for brugen af nyhedsmedier?
Det interessante er nu – udover det i sig selv interessante i det lave vidensniveau - om der er nogen forbindelse mellem nyhedsbrugernes literacy-niveau og udvalgte dele af deres nyhedsadfærd. Hvad angår folks foretrukne nyhedsplatform er der en tendens til, at folk med højere literacy-niveau i højere grad foretrækker nyheder fra avisernes trykte og netudgaver (35-37 pct.) end folk med lavere literacy-niveau (21-26 pct.) (figur 8).
 
Den omvendte tendens ser man ved nyheder fra sociale medier, hvor flere fra de lave (13-17 pct.) end fra de høje (7-8 pct.) literacy-niveauer opfatter sociale medier som deres vigtigste nyhedsplatform. Flere fra de lave literacy-niveauer er altså storforbrugere af de nyhedsmedier, hvor risikoen for at møde fake news er størst. Brugen af en vis mængde kvalitetsnyheder garanteres imidlertid af, at godt halvdelen af dem med lavt literacy-niveau (49-54 pct.) har public servicemedier som deres primære nyhedsplatform.
 
Figur 8: Q14_2018 kombineret med Q4: Du nævner, at du har brugt disse nyhedskilder i den seneste uge. Hvilken vil du sige er din PRIMÆRE nyhedskilde? Se billedet i stort format her.
 
Vi har også spurgt danskerne, hvad der får dem til at klikke på en historie på sociale medier eller ej. Her viser det sig, at de med højest literacy er mere tilbøjelige til at styre efter troværdighedsfaktorer, såsom den person, der deler historien (56 pct.), og det nyhedsbrand der står bag historien (75 pct.), mens folk med lavere literacy i betydeligt ringere grad orienterer sig efter disse forhold (henholdsvis 25 pct. og 31 pct.) (figur 9). De er lidt mere tilbøjelige til at lade sig styre af, hvor mange der har ’liket’, kommenteret eller delt historien (15 pct. over for 7 pct.).
 
Figur 9: Q14_2018 kombineret med Q12: Hvor enig er du i vigtigheden af en række træk ved historier på sociale medier? Se billedet i stort format her. 
 
Når man ser på relationen mellem literacy-niveau og rækkevidden af bestemte nyhedsbrands i befolkningen, viser det sig, at DR's og TV 2's netnyheder er mest brugt på alle literacy-niveauer, således at TV 2's netnyheder er mest populære på det laveste niveau, og DR's netnyheder bliver tiltagende populære, i takt med at literacy-niveauet stiger (figur 10). Især Ekstra Bladets netnyheder, men også BT's, er udbredte i alle grupper, mest på det høje niveau. Politikens og Jyllands-Postens netnyheder scorer meget lavt hos de to grupper med lav literacy; deres udbredelse vokser i de to højeste grupper, hvor Politiken når på niveau med Ekstra Bladets og BT's netnyheder, mens Jyllands-Posten ligger lavest.
 
Figur 10: Q14_2018 kombineret med Q5b: Hvilke af følgende brands har du brugt til at få online adgang til nyheder i den sidste uge? Se billedet i stort format her. 

Til sidst undersøger vi relationen mellem literacy-niveauer og tillid til forskellige måder at få nyheder på (figur 11). Her ser vi, at alle literacy-grupper har betydeligt lavere tillid til de nyheder, man får gennem sociale medier og søgemaskiner, end til nyheder i generel forstand. Men de lave literacy-grupper har betydeligt højere tillid til sociale medier og søgemaskiner end de høje. Denne tillid kan hænge sammen med, at mange af dem ikke har stor viden om, hvordan disse nyheder dukker op på deres skærm.
 
Denne viden har flere i grupperne med høj literacy, og det kan være forklaringen på, at de har ringere tillid til disse nyhedsformer. De høje gruppers generelt mere kritiske indstilling afspejles også i den flade kurve for tillid til nyheder i generel forstand.
 
Figur 11: Q14_2018 kombineret med Q6: Jeg tror, at jeg for det meste kan stole på nyheder fra sociale medier/ søgemaskiner/ de fleste nyheder. Se billedet i stort format her. 

Retfærdigvis må det siges, at denne analyse kun lige er begyndt at skrabe i overfladen af forholdet mellem danskernes viden om og brug af nyhedsmedier. Der tegner sig et billede af, at mediebrugerne generelt ved for lidt om, hvordan nyheder bliver lavet og når frem til folks forskellige skærme. De grupper, der ved mindst, er mest tilbøjelige til at bruge sociale medier til at få nyheder.
 
Når de er på sociale medier, er de mindre tilbøjelige til at være kritiske over for, hvilken person eller hvilket nyhedsbrand der har delt nyheden. Samtidig er det i et land som Danmark sådan, at den udbredte brug af DR's og TV 2's public servicenyheder på alle literacy-niveauer er garanten for, at også folk med lav literacy eksponeres for kvalitetsnyheder.
 
Links:
Reuters Institute Digital News Report 2018: http://www.digitalnewsreport.org/

Relaterede artikler

Du er ikke repræsentativ - ”Du er ikke repræsentativ”. Sådan begynder årets medierapport, i et ihærdigt forsøg på at nedtone læserens eventuelle fo...
Podcast er den nye avis - Store internationale dagblade som The New York Times og The Guardian er for længst begyndt at producere podcast. Men hva...
773 millioner – sku’ det nu være så svært, DR? - Finansministeren og finansordførerne fra VKO har besluttet, at DR skal spare 773 mio. kr. Eller som der står i Finansmin...
Løgne rejser hurtigere end sandheden - En sand nyhed tager seks gange så lang tid om at nå 1500 mennesker end en løgn. Sådan er internettet indrettet, for såda...
Weekendavisens digitale triumf - Efter et meget, meget, meget langt tilløb er Weekendavisen nu endelig kommet på nettet. I en verden af larm er det en be...
Hvem hvad hvor viralt - Her kan du se de mest virale historier i de danske medier. Listen er skabt i samarbejde med firmaet Storyclash. Vi bring...
Fake news, medieøkonomi og offentlighed - I sin bog Tilbage til virkeligheden giver Pierre Collignon en tiltrængt og kritisk analyse af den nutidige nyhedsjournal...
Lille algoritme - stor virkning - Kan du bruge kunstig intelligens og big data til at optimere dine tekster? Find ud af, hvordan AI kan hjælpe dig med at ...
Jeg ER min uddannelse - Hvorfor er det så svært at kommunikere til mere end 7.000 på én gang? Og hvilken rolle spiller social identitet på Faceb...

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

39 JOB

Senior Communications Manager

Se alle job Indryk job

Job

Konsulent

Frist: 24. september

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 5. oktober

Digital kommunikationskonsulent

Frist: 8. oktober kl. 10.00
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.