|
Danmarks omdømme til revurdering efter smykkelovens indtog
Danmark: Den verdensberømte smykketyv

Er den positive fortælling om Danmark truet af nazi-beskyldninger og fordømmende overskrifter?

Skrevet af
Kan Frikadellegate og smykkeloven trumfe H.C. Andersen og bacon i kampen om Danmarks internationale omdømme? En ny undersøgelse viser, at det danske omdømme ikke har taget skade af flere og flere negativt stemte overskrifter. Lars Løkke og Inger Støjberg stemmer i, men måske er sandheden en anden.
Grundlovsdag offentliggjorde Politiken en undersøgelse, der viste, at Danmarks omdømme ikke havde lidt skade efter den internationale omtale om smykkeloven. Data stammer fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Infomedia med udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af befolkningen i Sverige, Tyskland, USA og Storbritannien. Undersøgelsen blev taget imod med kyshånd af bla. Inger Støjberg og Lars Løkke, der på dagens grundlovsmøder brugte den til at legitimere deres politik. ’Vi havde ret, og kritikerne tog fejl’ synes deres budskab at være. Som en af kritikerne, der var med til at rejse debatten bla gennem min kommentar 'Badwill Branding Denmark',  vil jeg mene, at det er en forhastet konklusion.
 
Financial Times kalder her den danske smykkelov en 'cruel gesture' på blot en ud af mange forsider omkring emnet.
 
Undersøgelsens konklusion er ikke overraskende. Tværtimod ville det forskningsmæssigt have været overraskende, hvis det viste sig, at Danmarks omdømme var blevet radikalt ændret blandt den brede befolkning. Forskningen har ret entydigt peget på, at landes omdømme er en meget stabil størrelse. Det hænger bla. sammen med, at nationers omdømme bygges op over meget lang tid og består af mange forskellige elementer.
 
Den gode fortælling: bacon, designmøbler og vindmøller
Nogle af de elementer, som ligger til grund for den gode fortælling om Danmark, er for eksempel H. C. Andersen, lurmærket smør og bacon, som blev en del af vores image i slutningen af 1800-tallet, designmøbler fra 1950'erne og velfærdsstaten fra efterkrigstiden. Altså meget forskellige elementer, hvoraf nogle er mere end 200 år gamle. Der er selvfølgelig også kommet nyere områder til som miljø, vindmøller, 'verdens lykkeligste folk' osv. Pointen er, at de nyere elementer bygger videre på tidligere elementer, og dermed bliver den gode fortælling bedre og mere slagkraftig over tid.
 
Igen i år er Danmark blevet kåret til verdens lykkeligste land i FN's "World Happiness Report 2016 Update".
 
Det gode omdømme gør det lidt lettere at sælge vores varer i udlandet, tiltrække investeringer og arbejdskraft til Danmark og gøre vores politiske indflydelse gældende. Eller som Obama flere gange har sagt, gør omdømmet det muligt for Danmark at ’punch above our weight’. Uden at overdrive effekten er vores omdømme en resurse, som har betydning for vores økonomiske og politiske muligheder i den stadigt mere globaliserede verden.  Det følger deraf, at vores omdømme først og fremmest er relevant blandt økonomiske og politiske beslutningstagere i internationale arenaer. Det er derimod mindre relevant, hvad et repræsentativt udsnit af befolkningerne mener.
 
Så vidt jeg ved, har ingen betvivlet eksistensen af Danmarks positive omdømme. Heller ikke, at det også var til stede samtidigt med debatten om smykkeloven. Selv fremhævede jeg flere gange, at vi sideløbende med at Danmark havnede på forsiden af toneangivende internationale aviser med negative historier, kunne høre Bernie Sanderes og Hillary Clinton kæmpe om, hvem af dem der bedst kunne lide Danmark.
 
Den negative fortælling: smykkeloven, Nazi-Lars og Frikadellegate
Spørgsmålet er ikke, om Danmark her og nu har et godt omdømme, men om det på sigt kan blive truet af en ny, negativ fortælling. Det er her, at smykkeloven kommer ind i billedet. Vedtagelsen af smykkeloven i januar 2016 var dog kun kulminationen på et forløb, hvor Danmark gang på gang har påkaldt sig negativ international opmærksomhed.
 
Det startede i august måned, hvor den nye regerings ’straksindgreb’ førte til kritik fra bla. FN. Måneden efter førte indrykningen af annoncer i libanesiske dagblade til massiv negativ omtale. I november fremsættes 'asylpakken', som senere bliver kendt som ’smykkeloven’, denne havner i bla. Washington Post med paralleller til nazismen. Det hele kulminerede i slutningen af januar med vedtagelsen af L 87 eller smykkeloven, der bla. medførte den berømte karikaturtegning af Lars Løkke som nazist i The Guardian.
 
Den berømte karikaturtegning tegnet af Steve Bell i The Guardian.
 
Det er altså ikke bare en enkelt shitstorm, men et forløb på et halvt år, hvor Danmark jævnligt omtales negativt. Der begynder på den måde at etablere sig en egentlig fortælling om Danmark som et xenofobisk land. Det kan også ses ved, at internationale medier begynder at opsøge begivenheder, og det kan understøtte denne fortælling.
 
Eksempler på det var 'Frikadellegate', Randers Kommunes beslutning om servering af svinekød i kommunens daginstitutioner i januar, og Lisbeth Zornigs dom for menneskesmugling i marts. Begge sager tiltrak omfattende international opmærksomhed, men begge var begivenheder, som nok ikke var kommet i de internationale mediers søgelys, hvis det ikke var, fordi fortællingen var etableret. Ligeledes kan man se at fortidige begivenheder som karikaturkrisen også inddrages.
 
Randers Kommunes 'Frikadellegate' nåede internationale overskrifter, her i The Washington Post.
 
Det ophæver som sagt ikke den positive fortælling, men der er ved at opstå en negativ fortælling, som over tid kan blive et problem, hvis den holdes i live. De, der skaber fortællingerne, er især internationale medier, men de begivenheder, der giver næring til dem, kommer i høj grad fra de danske politikeres egne hænder. Det kan godt være, at Løkke følte sig misforstået, da han sagde, at smykkeloven var Danmarks mest misforståede lov, men man kan spørge sig selv, hvordan det kan være, at Danmark i nyere tid har haft en tendens til at komme i de internationale medier med dårlige historier?
 
Danmarks omdømme handler om langsigtet arbejde. Ligesom med klima eller infrastruktur handler det om rettidig omhu og ikke at gøre vores internationale omdømme til en national politisk kampplads for her og nu-markeringer med risiko for på sigt at skade omdømmet.
 

Relaterede artikler

Tillid = (T+P+N)/S - Tillid er en betingelse for et stærkt omdømme, og nu er The Reputation Council klar med opdaterede spilleregler for, hva...
Badwill branding Denmark - Landets omdømme er i bevægelse, mens vi prøver at skræmme mennesker væk fra vores land. Nu skal der skabes så meget badw...
Nykredit: "Vi går på arbejde for vores kunder" - Nykredits brand og omdømme har allerede lidt stor skade. Hvor slemt skal det blive?
Spies, giv aflad og vær glad! - Med den nye kampagne “Giv en hånd - uden at røre en finger” har Spies Rejser både vakt harme og sympati i deres forsøg p...
Interview med Spies om deres Lesbos-kampagne - Folk på Lesbos vil gerne have hjælp - ved at turisterne kommer tilbage. Det gør Spies noget ved. Og selvom en annonce ru...
Like Løkke Live - Statsminister Lars Løkke gik live på Facebook 14 timer før, at han mødtes med journalisterne. Er det et demokratisk prob...
Europa findes ikke - Det vakte ikke just begejstring på den internationale venstrefløj, da Slavoj Žižek i september sidste år kommenterede på...
Flygtningekriser før og nu: hvad vi kan lære af Hannah Arendt - Den europæiske flygtningekrise er for en stund blevet fortrængt fra mediernes forsider af Donald Trumps monstrøse forsøg...
Lad dem spise kage! - Støjberg har gjort det igen. Hendes ræve(lag)kage raserer de sociale medier og deles frenetisk af både tilhængere og mod...
Lortelagkage eller shitstorm i et glas danskvand - De udenlandske SoMe-reaktioner på Støjbergs strammerkage viser endnu en gang, at flygtningedebatten ikke kun er højspænd...
Støjbergs kriger - Det er nærmest umuligt at overhøre en politisk samtale i det offentlige rum, uden at den omhandler udlændinge- og integr...

Giv din stemme

9 stemmer
4,1/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

Facebook-annoncering: Skab målbare resultater

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Studentermedhjælper

Frist: 20. december

Senior Manager

Frist: As soon as possible

Projektleder

Frist: 19. december
Se alle job Indryk job

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Kom til K-dag om Facebook

Lær, hvordan du får mere ud af din indsats på Facebook

8. februar

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.