Danflix skal redde Danmark fra Netflix

Landets tredjestørste parti og ledende regeringspartner, Venstre, sendte kort før nytår en mediepolitisk prøveballon op. Tydeligvis for at lodde stemningen forud for de forhandlinger, der (helst) inden sommerferien skal føre til et nyt medieforlig. Bredt eller smalt.

Ballonen var et forslag om en gigantisk opgearing af den nuværende Public Service-pulje fra 35 millioner til 300-500 millioner kroner årligt.

En slags statslig kunstfond for Public Service-indhold til alle platforme, ikke som nu administreret af Filminstituttet, men af et nyoprettet nævn, som ”skal inddrage erfaringer fra lignende udbudsrunder i det offentlige” og ”undgå bureaukratiske faldgruber”, som det hedder.

Blot to af mange uigennemsigtige eller direkte vildledende ordvalg i Venstres pressemeddelelse.

Uklar Venstre-pressemeddelelse

For en halv milliard kan man drive 2-3 nichekanaler med hundreder af programmer. Men de redigeres ikke af et nævn, men kurateres/redigeres af et større antal redaktører, der prioriterer og følger til dørs.

Det kan et nævn ikke, med mindre der tilknyttes et pænt antal (10-12?) heltids medieprofessionelle. Og det er interessant, at Venstres udspil om oprettelsen af et stort statsligt smagsdommerpanel kommer 16 år efter, at den nyudnævnte statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin første nytårstale gjorde op med ”smagsdommeriet”. Meget er sket siden januar 2002.

Venstres udspil nævner ikke, hvor pengene skal komme fra, men i dagene efter fortalte medieordfører Britt Bager, at det licensfinansierede DR skulle af med de 400 millioner, og de resterende 100 millioner skulle komme fra den statslige mediestøtte til private medier – fortrinsvist dagbladene.

Medieordfører Britt Bager (V). 400 millioner kroner skal flyttes fra DR til andre Public Service-producenter. Det mener Venstre, som også vil skabe Danflix, Public Services svar på Netflix. Foto: Jens Thaysen/Scanpix.

Først tænkte man, at det var billigt sluppet for DR, som står over for et krav fra Dansk Folkeparti om en nedskæring på 25 procent eller godt 900 millioner. Men nej, dagen efter fastslog Britt Bager, at de 400 millioner skal lægges oven i den 12,5 procents besparelse, som indeholdes i det forslag til en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som afskaffer licensen og indfører skattefinansiering af danske Public Service-medier.

Dermed er DR i fremtiden rundbarberet med knap 24 procent, meget tæt på DF’s krav.

V-forslaget forudsætter licensens afskaffelse

Venstres forslag foruddiskonterer altså en afskaffelse af licensen og overførslen af DR, TV 2-regionerne og Radio24syv til finansloven. Hvis det skal hænge sammen, kræver det en nedskæring.

Afskaffelsen af licensen vil nemlig koste staten en milliard i mistet moms. Nu kan en afskaffelse af licensen og en lille nedskæring af det personlige fradrag præsenteres som en skattelettelse. Vupti!

Venstres forslag om en Public Service-pulje på en halv milliard og den nye finanslovsfinansierede medieudgift fjerner den grundpille, som i næsten et århundrede har været bærende for mediepolitikken, nemlig armslængden mellem politikerne (staten) og de offentlige, selvstændige medieorganisationer, primært DR, men også Radio24syv og TV 2-regionerne.

Indførelsen af et statsligt Public Service-nævn med direkte myndighed over indholdet er en alvorlig indskrænkning af armslængden.

At Venstres udspil er en prøveballon, kan man konstatere i forslagets sidste sætning: ”Den præcise udmøntning af puljen skal aftales internt i regeringen samt i forligskredsen”. Det vil så vise sig i de kommende måneder, hvor stor enigheden i regeringen er, og hvor bred forligskredsen bliver.

Et marked, der ikke eksisterer

Der var engang, hvor det, man kaldte ”Højskole-Venstre”, gik ind for et stærkt og stabilt DR, der som hovedopgave havde at lave samfundsrelevante programmer, ikke mindst nyheder og debat, og producere dansksproget indhold med særlig vægt på dansk kultur.

Efterhånden som Venstre udviklede sig i markedsliberal retning, og ”Handelshøjskole-Venstre” udøvede en stadig mere markant værdipolitik, blev partiets kritiske blik i højere og højere grad rettet mod DR. Så meget, at begreberne helt ændrede sig i værdipolitisk retning.

I forslaget af 28. december opfinder Venstre et nyt begreb: ”Public Service-markedet”. Efter at det i 90 år har været en etableret tese, at der er et kommercielt og vigtigt mediemarked, som udfører et stort publicistisk og demokratisk arbejde, men indeholder nogle mangler, som Public Service-medier er opfundet til at udfylde.

Altså en markedskorrektion, ikke et marked i sig selv.

TV 2 under radaren

Men Venstre skriver her, at DR har en ”usund monopolstatus på Public Service-markedet”. Her, som så mange gange før i mediedebatten, flyver TV 2 helt under radaren. Danmarks største TV-station er statsejet og undergivet Public Service-regulering af indholdet. Men den er også en del af det kommercielle marked, fordi TV 2 næsten udelukkende finansieres af reklamer.

DR’s ”usunde monopolstatus” er svær at få øje på, og forslagets påstand om, at ”mindre aktører trynes” (underforstået: af DR), er også udokumenteret. Både DR, Radio24syv og TV 2 har hvert år sendt op mod to milliarder kroner ud i det private produktionsmiljø, både til større og mindre aktører. DR’s stærke status som produktionsvirksomhed kunne nemt reduceres med et politisk forlig, der krævede, at DR lagde endnu mere produktion ”ud i byen”. Også til mindre aktører.

Et andet centralt element i Venstre-udspillet er tankerne om, hvordan medieproduktionerne fra den nye, store pulje skal distribueres til brugerne.

Partiet har fire ideer: på producenternes hjemmesider, på en særlig ”Danflix Platform” (a la Netflix, men uden betaling) ”eller en dertil indrettet fane på dr.dk”. Hvorfor ikke en ekstra kanal på DRTV-appen? Endvidere kan indholdet vises på en overskydende tv-kanal, hedder det. Men hvem skal redigere, sammensætte, prioritere og drive disse platforme? Et nævn? Det står der ikke noget om.

Danflix-tanken er imidlertid ikke en ny tanke.

Dagbladene afviser forslaget

Det ligger i luften, at Venstre har en idé om, at bl.a. lokale og regionale dagblade kan byde ind til puljen. Men hos dagbladene er der ikke megen sympati for tanken, fordi mediestøtten forudses nedskåret. Den magtfulde venstremand, chefen for Sjællandske Medier, Torben Dalby Larsen afviser forslaget, formanden for dagbladenes netværk og Jysk Fynske Mediers Jesper Rosener mener, at det vil koste arbejdspladser, og formanden for Danske Medier og JP/Politikens topchef Stig Ørskov har også taget afstand fra tanken om den store pulje.

Venstre har tilsyneladende ikke konsulteret baglandet.

Venstres forslag er en modificeret udgave af et af de scenarier, som står i Public Service-udvalgets rapport fra december 2016. (For god ordens skyld skal jeg oplyse, at jeg var medlem af udvalget).

Scenarie 2A forudsætter en stor pulje, hvorfra Public Service-indhold finansieres. Men udvalgets advarsel omkring forslaget var, at erfaringerne med en stor pulje (fx fra New Zealand) er, at indholdsmarkedet, specielt på tv, bliver yderligere kommercialiseret, og langt færre vil bruge Public Service, fordi det vil være et personligt tilvalg, ikke en del af et genkendeligt og let tilgængeligt system. Det kan medføre en yderligere fragmentering/segmentering af det samlede medieudbud.

Tilbage står uendeligt mange spørgsmål. Det vigtigste er måske, hvad Public Service-programmer/-indhold overhovedet er. Det vil være det fremtidige Public Service-nævns første og vigtigste opgave at finde ud af.

-------------------------------------

Lasse Jensen er mediejournalist og kommentator på Dagbladet Information og indtil 2014 mangeårig vært og redaktør på P1’s ”Mennesker og medier”. Han har tidligere haft chefposter både i DR og TV 2.