|
Fem grænseoverskridende forslag
Truer magthaverne friheden?

Danmarks elskede forfader, N.F.S. Grundtvig, var stor fortaler for den religiøse og ytringsmæssige frihed. Han og hans imponerende skæg var nok blevet svært skuffede over DF's skægudmeldinger sidste uge.

Skrevet af

Katja Beaula

2 artikler

0 indlæg

Lukning af muslimske friskoler, et register over danskernes DNA-koder og adgang til gymnasieelevers computere. De tvivlsomme politiske forslag er efterhånden blevet hverdagskost, og grænserne rykker sig hele tiden, vurderer demokratiprofessorer.
“Det hører ikke til på vores hospitaler. Færdig. Slut.”
 
Sådan lød det fra Henrik Thorup, DF’s spidskandidat til regionsrådsvalget i Region Hovedstaden, da han i sidste uge indledte en offensiv på fuldskæggede læger på danske hospitaler. Det skal nemlig være slut med knæfald for muslimske traditioner, hvis det står til ham.
 
Henrik Thorup (DF), gift med Pia Kjærsgaard, var i medierne sidste uge med sit ønske om at forbyde "religiøst betinget skæg". Kilde: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen.
 
Slut med halalkød, af med hovedbeklædningen og farvel til læger med fuldskæg.
 
En tur på Gentofte Akutklinik endte nemlig med den - ifølge ham selv - chokerende oplevelse at møde en læge med et stort fuldskæg. Det fik Henrik Thorup til at konstatere, at “hvis man har et skæg af den størrelse, så har man en vis religion, som jeg aldeles ikke bryder mig om”, og kræve et forbud.

På Christiansborg fulgte prompte en opbakning fra DF’s gruppeformand, Peter Skaarup, som dog ikke ville forbyde moderne fuldskæg, men kun “religiøst betinget” skæg.
 
Og bedst som man troede, at Henrik Thorup kunne gå glad på weekend, manøvrerede han baglæns og trak forslaget om skægforbud tilbage, fordi han ikke orkede at fortsætte debatten - selvom han dog stadig mener, at “det store skæg” er en uskik, som han udtalte det til Berlingske.
 
Det omstridte forslag om skægforbud mødte stor modstand — også med humor, som i dette tweet med et billede af den kære danske digter N.F.S. Grundtvig og hans store skæg.
 
Skægforbuddet er blot ét eksempel på kontroversielle forslag fra politikere, som på det seneste har tonet frem i medierne. Men hvad betyder det for demokratiet, når politikere stiller forslag, der er på kant med fundamentale rettigheder?
 
Selvom mange forslag, ligesom i dette tilfælde, aldrig bliver til egentlig lovgivning, så mener professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet Johannes Andersen alligevel, at forslagene viser en formindsket respekt for de demokratiske normer og idealer.
 
“Vores individuelle frihed er i dag så knæsat i demokratiet, at man skal have rigtig gode argumenter for at kunne forstå og acceptere, at skægforbuddet er et fornuftigt forslag. Rygeloven er et eksempel på en indgriben, som vi finder os i, men DF’s forslag falder uden for skiven, fordi det simpelthen er for vidtgående,” siger Johannes Andersen.
 
Skægforbuddet er dog langt fra det eneste i rækken af forslag, der har mødt kritik.
 
Her kommer fire andre problematiske forslag og eksperternes svar på, hvilken betydning det har for vores demokrati.
 
1. DR’s “Historien om Danmark” skal omskrives
“Historien om Danmark” har de sidste par måneder underholdt med genfortællingen om vort kære lands historie. Om forhistoriske perioder og om grundloven, folket og magten. Men ikke alle har været tilfredse med public service-underholdning.
 
Kritikken fra den politiske højrefløj har regnet ned over Danmarks Radio, hvilket ultimativt fik Morten Messerschmidt (DF) til at forlange det sidste afsnit af serien fjernet fra DR’s hjemmeside. Søren Espersen (DF) truede med, at sagen ville få konsekvenser for DR ved næste medieforlig. Alt sammen noget, der fik formanden for Dansk Journalistforbund op af stolen. Lars Werge mente nemlig, at de to herres udtalelser var langt over stregen.
 
Flere DF'ere ønskede sidste afsnit af "Historien om Danmark" fjernet for en for ensidig udlægning af besættelsestiden. Kilde: DR Arkiv.
 
“Forslaget om at fjerne et afsnit af serien er en begrænsning af Danmarks Radios frie ret til at lave deres udsendelser inden for det formål, som er opstillet. Pressefriheden er utrolig vigtig for et velfungerende demokrati, og når politikere konkret vil gribe ind i den redaktionelle og kunstneriske frihed som DR har, så er det et brud på den frihed,” mener Johannes Andersen om sagen.
 
Morten Messerschmidt selv afviste kritikken og udtalte til Journalisten.dk, at han deltager i debatten som samfundsborger – og altså ikke som politiker.
 
2. Muslimske friskoler skal lægges i graven
Skønt et friskt skoleår kun lige var begyndt, blomstrede de politiske idéer allerede hos Mette Frederiksen (S). “Friskoler, der har en andel af elever med udenlandsk baggrund på over 50 procent, skal lukkes” lød det fra Socialdemokratiet i august. Og selvom partiet afviste en høring om samme emne i 2014, så skulle der ikke mere end et par år og en sommerferie til at få Frederiksen på andre tanker.
 
Heller ikke oplysningen fra Undervisningsministeriets jurister om, at forslaget kunne være i strid med både grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kunne få formanden til at flakke med blikket, for hvis ikke dette forslag gik igennem, så ville hun blot finde en anden løsning, måtte man lade forstå. “Luk alle muslimske friskoler,” lød mantraet.
 
Mette Frederiksens (S) udmelding om at lukke muslimske friskoler tidligere på året mødte kritik fra flere sider. Kilde: Scanpix/Henning Bagger.
 
Johannes Andersen kalder forslaget et udtryk for tankekontrol.
 
“Forslaget er et udtryk for frygt for fremmede og en vilje til at være offensiv over for den frygt. Den vilje står ikke nødvendigvis mål med de problemer, som man vil løse. Det kommer i dette tilfælde nemt til at fremstå som en form for sindelagskontrol, hvor man per definition ikke tror på, at muslimske friskoler vil være i stand til at leve op til de demokratiske spilleregler. Det, man ofte glemmer her, er, at demokratiet faktisk er rammen for en stor grad af mangfoldighed,” siger han.
 
Tore Vincents Olsen er lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, og han er enig i, at forslagene er indgribende.
 
“Forslag som skægforbud, Danmarkshistorie og muslimske skoler sigter efter at privilegere et politisk flertals kultur og verdensforståelse over for alternative kulturer og verdensforståelser. Det er problematisk i et flerkulturelt samfund, fordi det behandler forskellige grupper ulige,” siger han og fortsætter,
 
“Indskrænkning af den personlige frihed og retten til privatliv samt den ulige behandling af forskellige grupper kan ses som problematisk fra et demokratisk synspunkt, fordi det påvirker betingelserne for, at borgerne kan se sig selv som ligestillede i den offentlige debat og i det politiske liv,” siger han.
 
Han tilføjer dog, at det er svært at sige, hvor stor skaden er, da mange selv er i stand til at påberåbe deres ligestilling og selvrespekt mod en manglende anerkendelse fra flertallets og statens side.
 
“Nogle af forslagene kan jo også føre til en mod-mobilisering fra dem, der er bekymrede over deres demokratiske rettigheder,” siger han.
 
3. Nationalt gencenter skal registrere dine DNA-oplysninger
Skræddersyet behandling, som er effektiv og uden bivirkninger. Sådan lyder fremtidsbilledet og baggrunden for, at staten støtter oprettelsen af et nyt nationalt genom center, der skal registrere danskernes DNA-koder.
 
Men forslaget om udviklingen af såkaldt personlig medicin har sprøjtet liv i den offentlige debat, og hverken IT-eksperter, menneskerettighedsforkæmpere eller Etisk Råd er begejstrede. De mener nemlig, at både IT-sikkerhed og privatlivsrettigheder vil lide en alarmerende hurtig død, mens Sundheds- og Ældreministeriet fejrer det, som tilhængere af forslaget kalder den næste medicinske revolution.
 
Det er på én gang en medicinsk revolution og en tilbagegang for privatlivsrettigheder med et genom center. Kilde: Scanpix/Jamal Saidi.
 
“Både IT-sikkerheden og kommercielle interesser er kontroversielle, men forslaget åbner også op for, at andre kan få indsigt i din fremtid, fordi DNA-koderne i et vist omfang rummer oplysninger om, hvorvidt du f.eks. er disponibel for at blive ramt af en bestemt sygdom. Vil man allerede nu gå med en bevidsthed om, at man bliver ramt af brystkræft som 40-årig, eller vil du vente til den bryder ud og reagere der? Det er en grundlæggende eksistentiel vurdering af, hvor meget skal man vide om sit eget liv,” siger Johannes Andersen og fortsætter,

”Overvågningskameraer er en af de ting, som vi for længst har vænnet os til. Det her forslag vil blive en del af den samlede overvågning. Vi er i gang med at flytte grænser - det er der ingen tvivl om,” vurderer han.
 
4. Eksamenssnyd skal forebygges med adgang til computere
Det skal være slut med eksamenssnyd på landets gymnasier. Midlet: adgang til at undersøge indholdet på elevers computere og tjekke deres aktiviteter på de sociale medier. Sådan lød et forslag fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) i sidste måned.
 
Ministeren sendte et udkast til en ny bekendtgørelse om reglerne for prøver og eksaminer i høring – og i udkastet stod der bl.a. følgende: ”Det er en forudsætning for, at eksaminanden kan anvende digitale hjælpemidler, herunder computere, ved prøven, at eksaminanden giver institutionen adgang til at undersøge de anvendte hjælpemidlers indhold.”
 
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mente, at adgang til elevernes computere var løsningen på eksamenssnyd. Kilde: Polfoto/Finn Frandsen.
 
Mens udkastet delte vandene hos partierne, protesterede både Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, juraprofessorer og eleverne selv. I sidste ende måtte Riisager trække forslaget tilbage og viske tavlen ren.
 
“Forslaget om adgang til computere er problematisk, fordi ens computer fungerer som privat lager med oplysninger, som ikke vedrører offentligheden. I et forsøg på at undgå snyd flytter man grænsen mellem, hvad der er offentligt, og hvad der er privat.
 
Forslag som dette er små, bitte brikker, der langsomt flytter vores respekt for de demokratiske spilleregler,” siger Johannes Andersen.

Tore Vincents Olsen, lektor ved Aarhus Universitet supplerer:
 
“Fælles for forslagene er, at de sigter efter at styrke staten i forhold til kriminalitetsbekæmpelse på måder, som er indgribende i forhold til borgernes fysiske integritet i forhold til DNA-registeret, og deres privatliv i sagen med computerne. Sådan en styrkelse kan blive problematisk, især hvis det misbruges af magthaverne,” afslutter han. 

Relaterede artikler

Mohamad: Terrorisme har ingen religion - Vi har bedt Mohamad Al Jawaheri - fyret fra Bilka - skrive om sit lands moral. Et Danmark i opløsning.
Hvis Danmark? - DF's familiefoto inklusiv photoshoppet golden retriever har fået sig en tur i SoMe-møllen. Nu er det tid til en grundig ...
Hvad kan vi bruge 70'ernes politik til i dag? - På Folkemødet 2016 er Mogens Lykketoft, Margrete Auken og Anne Grete Holmsgaard blevet bedt om at finde en tale fra 1970...
Medieindustri og politikere i parløb mod DR - Et parløb mellem private medieinteresser og blå blok kan svække public service i almindelighed og DR i særdeleshed, pote...
Stop den politiske propaganda-debat - Det er blevet populært at inddrage et real life-offer i den politiske debat, og indtil nu er det blevet gjort uden en kr...
EU tilbageviser propaganda med objektiv sandhed - Udenrigsminister Kristian Jensen roser EU’s antipropaganda-taskforce, mens Dansk Folkepartis Marie Krarup vil lukke den....
Må vi stadig hygge os med Dannebrog? - Kan nationale symboler bruges til folkelige bevægelser? Er Dannebrog blevet kapret af en nationalistisk dagsorden, så fl...
Lunde fisker efter troværdighed - Esben Lunde Larsen og hans ministerium har brug for ny troværdighed. Hans departementschef Henrik Studsgaard, der hele t...
Regeringen: Du skal tro på overnaturlige magter - Skal du vie nogen, skal du tro på overnaturlige magter. Det er det mærkværdige budskab, som Folketinget lægger op til me...
Danmarkshistorien til debat - Det er ikke kun vinderne, der skriver historien, men også de medier, der formidler den. Det kan være vanskeligt at samle...
DR jokker i julegrøden - DR har kasseret en satirisk radiojulekalender, Jul i republikken, fordi den var for venstreorienteret. Kulturredaktør Ti...
Stort er godt i en digital og global verden - Dansk mediepolitik er præget af jantelov. Fremtiden kræver stærke danske medievirksomheder, der kan samle brugerne på fl...
En happening fra yderste højre - Identitær er en ny aktivistisk ungdomsbevægelse, der dukkede op på den danske højrefløj i sommeren 2017. Hvem er de, og ...
Mette Frederiksens gigantiske selvmål - Mette Frederiksen kan næppe danne en bred regering baseret på Dansk Folkeparti efter næste valg. Derfor kan dronningerun...
Mette Bock dumper i mediehistorie - Når røgen har lagt sig om medieforliget, og branchens reaktioner er ovre, er det tid til at løfte blikket og vurdere for...

Giv din stemme

11 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

38 JOB

Pressechef

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikations- og pressechef

Frist: 27. august

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 31. august kl. 12.00

Chef til forretningsudvikling

Frist: 1. september
Se alle job Indryk job

Kursus

SoMe bootcamp

Kun få ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.