Truer magthaverne friheden?

“Det hører ikke til på vores hospitaler. Færdig. Slut.”

Sådan lød det fra Henrik Thorup, DF’s spidskandidat til regionsrådsvalget i Region Hovedstaden, da han i sidste uge indledte en offensiv på fuldskæggede læger på danske hospitaler. Det skal nemlig være slut med knæfald for muslimske traditioner, hvis det står til ham.

Henrik Thorup (DF), gift med Pia Kjærsgaard, var i medierne sidste uge med sit ønske om at forbyde "religiøst betinget skæg". Kilde: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen.

Slut med halalkød, af med hovedbeklædningen og farvel til læger med fuldskæg.

En tur på Gentofte Akutklinik endte nemlig med den - ifølge ham selv - chokerende oplevelse at møde en læge med et stort fuldskæg. Det fik Henrik Thorup til at konstatere, at “hvis man har et skæg af den størrelse, så har man en vis religion, som jeg aldeles ikke bryder mig om”, og kræve et forbud.

På Christiansborg fulgte prompte en opbakning fra DF’s gruppeformand, Peter Skaarup, som dog ikke ville forbyde moderne fuldskæg, men kun “religiøst betinget” skæg.

Og bedst som man troede, at Henrik Thorup kunne gå glad på weekend, manøvrerede han baglæns og trak forslaget om skægforbud tilbage, fordi han ikke orkede at fortsætte debatten - selvom han dog stadig mener, at “det store skæg” er en uskik, som han udtalte det til Berlingske.

"Når man har et skæg af den størrelse, så har man en vis religion, som jeg aldeles ikke bryder mig om" #dkpol pic.twitter.com/MEcKhiqcQy
— Peter Makholm (@pmakholm) 9. november 2017

Det omstridte forslag om skægforbud mødte stor modstand — også med humor, som i dette tweet med et billede af den kære danske digter N.F.S. Grundtvig og hans store skæg.

Skægforbuddet er blot ét eksempel på kontroversielle forslag fra politikere, som på det seneste har tonet frem i medierne. Men hvad betyder det for demokratiet, når politikere stiller forslag, der er på kant med fundamentale rettigheder?

Selvom mange forslag, ligesom i dette tilfælde, aldrig bliver til egentlig lovgivning, så mener professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet Johannes Andersen alligevel, at forslagene viser en formindsket respekt for de demokratiske normer og idealer.

“Vores individuelle frihed er i dag så knæsat i demokratiet, at man skal have rigtig gode argumenter for at kunne forstå og acceptere, at skægforbuddet er et fornuftigt forslag. Rygeloven er et eksempel på en indgriben, som vi finder os i, men DF’s forslag falder uden for skiven, fordi det simpelthen er for vidtgående,” siger Johannes Andersen.

Skægforbuddet er dog langt fra det eneste i rækken af forslag, der har mødt kritik.

Her kommer fire andre problematiske forslag og eksperternes svar på, hvilken betydning det har for vores demokrati.

1. DR’s “Historien om Danmark” skal omskrives
“Historien om Danmark” har de sidste par måneder underholdt med genfortællingen om vort kære lands historie. Om forhistoriske perioder og om grundloven, folket og magten. Men ikke alle har været tilfredse med public service-underholdning.

Kritikken fra den politiske højrefløj har regnet ned over Danmarks Radio, hvilket ultimativt fik Morten Messerschmidt (DF) til at forlange det sidste afsnit af serien fjernet fra DR’s hjemmeside. Søren Espersen (DF) truede med, at sagen ville få konsekvenser for DR ved næste medieforlig. Alt sammen noget, der fik formanden for Dansk Journalistforbund op af stolen. Lars Werge mente nemlig, at de to herres udtalelser var langt over stregen.

Flere DF'ere ønskede sidste afsnit af "Historien om Danmark" fjernet for en for ensidig udlægning af besættelsestiden. Kilde: DR Arkiv.

“Forslaget om at fjerne et afsnit af serien er en begrænsning af Danmarks Radios frie ret til at lave deres udsendelser inden for det formål, som er opstillet. Pressefriheden er utrolig vigtig for et velfungerende demokrati, og når politikere konkret vil gribe ind i den redaktionelle og kunstneriske frihed som DR har, så er det et brud på den frihed,” mener Johannes Andersen om sagen.

Morten Messerschmidt selv afviste kritikken og udtalte til Journalisten.dk, at han deltager i debatten som samfundsborger – og altså ikke som politiker.

2. Muslimske friskoler skal lægges i graven

Skønt et friskt skoleår kun lige var begyndt, blomstrede de politiske idéer allerede hos Mette Frederiksen (S). “Friskoler, der har en andel af elever med udenlandsk baggrund på over 50 procent, skal lukkes” lød det fra Socialdemokratiet i august. Og selvom partiet afviste en høring om samme emne i 2014, så skulle der ikke mere end et par år og en sommerferie til at få Frederiksen på andre tanker.

Heller ikke oplysningen fra Undervisningsministeriets jurister om, at forslaget kunne være i strid med både grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kunne få formanden til at flakke med blikket, for hvis ikke dette forslag gik igennem, så ville hun blot finde en anden løsning, måtte man lade forstå. “Luk alle muslimske friskoler,” lød mantraet.

Mette Frederiksens (S) udmelding om at lukke muslimske friskoler tidligere på året mødte kritik fra flere sider. Kilde: Scanpix/Henning Bagger.

Johannes Andersen kalder forslaget et udtryk for tankekontrol.

“Forslaget er et udtryk for frygt for fremmede og en vilje til at være offensiv over for den frygt. Den vilje står ikke nødvendigvis mål med de problemer, som man vil løse. Det kommer i dette tilfælde nemt til at fremstå som en form for sindelagskontrol, hvor man per definition ikke tror på, at muslimske friskoler vil være i stand til at leve op til de demokratiske spilleregler. Det, man ofte glemmer her, er, at demokratiet faktisk er rammen for en stor grad af mangfoldighed,” siger han.

Tore Vincents Olsen er lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, og han er enig i, at forslagene er indgribende.

“Forslag som skægforbud, Danmarkshistorie og muslimske skoler sigter efter at privilegere et politisk flertals kultur og verdensforståelse over for alternative kulturer og verdensforståelser. Det er problematisk i et flerkulturelt samfund, fordi det behandler forskellige grupper ulige,” siger han og fortsætter,

“Indskrænkning af den personlige frihed og retten til privatliv samt den ulige behandling af forskellige grupper kan ses som problematisk fra et demokratisk synspunkt, fordi det påvirker betingelserne for, at borgerne kan se sig selv som ligestillede i den offentlige debat og i det politiske liv,” siger han.

Han tilføjer dog, at det er svært at sige, hvor stor skaden er, da mange selv er i stand til at påberåbe deres ligestilling og selvrespekt mod en manglende anerkendelse fra flertallets og statens side.

“Nogle af forslagene kan jo også føre til en mod-mobilisering fra dem, der er bekymrede over deres demokratiske rettigheder,” siger han.

3. Nationalt gencenter skal registrere dine DNA-oplysninger
Skræddersyet behandling, som er effektiv og uden bivirkninger. Sådan lyder fremtidsbilledet og baggrunden for, at staten støtter oprettelsen af et nyt nationalt genom center, der skal registrere danskernes DNA-koder.

Men forslaget om udviklingen af såkaldt personlig medicin har sprøjtet liv i den offentlige debat, og hverken IT-eksperter, menneskerettighedsforkæmpere eller Etisk Råd er begejstrede. De mener nemlig, at både IT-sikkerhed og privatlivsrettigheder vil lide en alarmerende hurtig død, mens Sundheds- og Ældreministeriet fejrer det, som tilhængere af forslaget kalder den næste medicinske revolution.

Det er på én gang en medicinsk revolution og en tilbagegang for privatlivsrettigheder med et genom center. Kilde: Scanpix/Jamal Saidi.

“Både IT-sikkerheden og kommercielle interesser er kontroversielle, men forslaget åbner også op for, at andre kan få indsigt i din fremtid, fordi DNA-koderne i et vist omfang rummer oplysninger om, hvorvidt du f.eks. er disponibel for at blive ramt af en bestemt sygdom. Vil man allerede nu gå med en bevidsthed om, at man bliver ramt af brystkræft som 40-årig, eller vil du vente til den bryder ud og reagere der? Det er en grundlæggende eksistentiel vurdering af, hvor meget skal man vide om sit eget liv,” siger Johannes Andersen og fortsætter,

”Overvågningskameraer er en af de ting, som vi for længst har vænnet os til. Det her forslag vil blive en del af den samlede overvågning. Vi er i gang med at flytte grænser - det er der ingen tvivl om,” vurderer han.

4. Eksamenssnyd skal forebygges med adgang til computere
Det skal være slut med eksamenssnyd på landets gymnasier. Midlet: adgang til at undersøge indholdet på elevers computere og tjekke deres aktiviteter på de sociale medier. Sådan lød et forslag fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) i sidste måned.

Ministeren sendte et udkast til en ny bekendtgørelse om reglerne for prøver og eksaminer i høring – og i udkastet stod der bl.a. følgende: ”Det er en forudsætning for, at eksaminanden kan anvende digitale hjælpemidler, herunder computere, ved prøven, at eksaminanden giver institutionen adgang til at undersøge de anvendte hjælpemidlers indhold.”

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mente, at adgang til elevernes computere var løsningen på eksamenssnyd. Kilde: Polfoto/Finn Frandsen.

Mens udkastet delte vandene hos partierne, protesterede både Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, juraprofessorer og eleverne selv. I sidste ende måtte Riisager trække forslaget tilbage og viske tavlen ren.

“Forslaget om adgang til computere er problematisk, fordi ens computer fungerer som privat lager med oplysninger, som ikke vedrører offentligheden. I et forsøg på at undgå snyd flytter man grænsen mellem, hvad der er offentligt, og hvad der er privat.

Forslag som dette er små, bitte brikker, der langsomt flytter vores respekt for de demokratiske spilleregler,” siger Johannes Andersen.

Tore Vincents Olsen, lektor ved Aarhus Universitet supplerer:

“Fælles for forslagene er, at de sigter efter at styrke staten i forhold til kriminalitetsbekæmpelse på måder, som er indgribende i forhold til borgernes fysiske integritet i forhold til DNA-registeret, og deres privatliv i sagen med computerne. Sådan en styrkelse kan blive problematisk, især hvis det misbruges af magthaverne,” afslutter han.