Forelsket i København

"Københavnerkanonen er et deskriptivt projekt, hvis fornemste opgave er at få danskerne til at reflektere over og selv være med til at definere, hvad hovedstaden betyder i dag – som sted, fænomen og følelse," siger Svante Lindeburg.

"Men Københavnerkanonen er også tænkt som et mobiliserings- og debatspor, der går forud for Golden Days Festival til september."

Golden Days Festival har siden 1994 hvert efterår holdt festival med udgangspunkt i begivenheder i det historiske Danmark.

"I år undersøger festivalen København i anledning af byens 850 års jubilæum. At Absalon grundlagde København (Hafn) i 1167 er blevet en del af københavnernes fortælling om sig selv og har næsten mytologisk karakter, også selvom senere udgravninger viser, at byen er langt ældre", fortæller Svante Lindeburg.

København i 1950'erne.

"I dag er København en pulserende metropol, som med jævne mellemrum bliver kåret som verdens bedste by at leve i af diverse livsstilsmagasiner. Men hvad er det, der gør København til København? Hvori består det særlige københavnske, og hvad kan vi og den øvrige verden lære af Danmarks hovedstad?"

Hvordan kan man nominere til Københavnerkanonen?

Alle, som har lyst, kan gå ind på hjemmesiden www.københavnerkanon.dk og uploade deres forslag. Man kan også skrive #københavnerkanon på Instagram og Facebook, så kommer ens bud automatisk med og bliver vist på hjemmesiden. Det har mange hundrede allerede gjort.

Blandt andet har Bertel Haarder nomineret havnebadene, Henrik List har nomineret porno-kvarteret omkring Istedgade ”Strassen”, men også Sanger Søren, Ungdomshuset og solen gennem Glyptotekets kuppel er blevet nomineret. Indsamlingen varer frem til maj, hvorefter 20 udvalgte forslag sættes til afstemning på nettet og ender med en kanon på ti elementer. De ti elementer bliver så præsenteret og udstillet under festivalen til september.

Havnebadet. Polfoto/Michael Gonzales Hornbogen.

Hvad er målet med kanonen?

Golden Days har rigtig godt fat i moderne kulturbrugere, som ser DR2, læser Weekendavisen og hører taleradio. Men vi ønskede et format, som også kunne nå ud til andre segmenter. Både yngre, som gerne vil inddrages og interagere, men også mere traditionelle kulturbrugere, som allerede kender til Bertels Danmarkskanon, men måske ikke har været til Golden Days-arrangementer tidligere. Vi har allerede oplevet en overvældende positiv opmærksomhed i forbindelse med projektet, som har resulteret i en voldsom vækst i likes på vores sociale platforme.

Hvordan spiller den op ad Bertels Danmarkskanon?

Det er ingen hemmelighed, at vi har ladet os inspirere af Danmarkskanonen og på en måde er vi vel også er en slags meta-kommentar til den. Måske en meta-kanon. Danmarkskanonen var et forsøg på at finde frem til den danske identitet. Vi synes, det kunne være interessant at gøre det samme for København.

Distortion. Polfoto/Katinka Hustad.

Men hvor Danmarkskanonen fokuserede på de samfundsværdier og traditioner, vi som folk er formet af og som vi kan tage med os ind i fremtiden, er Københavnerkanonens intention ikke at identificere nogle allestedsnærværende og almengyldige københavnerværdier, men snarere at skære et snit i Københavns historie netop nu.

Ved at lade det være op til danskerne, hvad de synes der kendetegner hovedstaden – både af immaterielle værdier som mangfoldighed og fællesskab, men også af helt konkrete, materielle ting som københavnerbrostenen, christianiacyklen og pølsevognen, vil vi gerne sænke abstraktionsniveauet og være mere konkrete og personlige.

Huset i Magstræde.

På den måde har Københavnerkanonen ikke til hensigt at tegne et skønmaleri af byen, men tværtimod at vise, hvor mangfoldig og alsidig København fremstår fra forskellige personlige perspektiver. Når nogen eksempelvis skriver, at deres København er ’Slutningen af junimåned kl. 4 om morgenen på cykel gennem Christiansborg imens solen står op og der lugter af hest fra staldende’, giver det et meget fint personligt og sanseligt stemningsbillede af, hvad København kan.

Hvad kan en kanon?

En kanon kan dybest set to ting: skabe debat og generere refleksion. Københavnerkanonen er med til at skabe en bevidsthed om, hvad det vil sige at bo og færdes i København i dag. Dens intention er at involvere københavnerne (og danskerne i det hele taget) i at skrive byens samtidshistorie. Herved giver kanonen anledning til på den ene side at reflektere over, hvilken by vi ønsker for fremtiden, og på den anden side leverer den et konkret historisk ’arkiv’ over københavnernes København anno 2017, som kan være interessant og nyttigt for eftertiden også.

Derudover giver det også anledning til en interessant diskussion af forholdet mellem by og nation, når vi snart står med både en Danmarkskanon og en Københavnerkanon. Så vil det jo være oplagt at sammenligne de to resultater og se, hvor de supplerer hinanden, og hvor de afviger.

Jeg tror, at mange i verdens storbyer i dag definerer sig som newyorkere, stockholmere, berlinere osv. først. Byen kommer før landet i deres fortælling som sig selv. Det er herfra, deres verden går. Ligesom vi også ser virksomheder, der brander sig som ”Made in Copenhagen” og hopper ”Made in Denmark” over, da de føler sig tættere knyttet til de værdier, som associeres med København.

Cyklister på Israels Plads. GettyImages.

Hvordan er en kanon IKKE bare et politisk instrument?

En kanon bliver først politisk, når og hvis den anvendes politisk – eller spændes for en politisk dagsorden. Vi kan naturligvis ikke frasige os, at Københavnerkanonen kan blive brugt politisk. Men i udgangspunktet skal den mere ses som en art antropologisk indsamling, som med tiden kan blive et historisk dokument over danskernes egen opfattelse af byens DNA anno 2017.

Når det er sagt, er vores ambition også at give Danmarks hovedstad et anerkendende skulderklap ved at fremvise dens kvaliteter. De seneste år er det nærmest blevet en sportsgren at københavner-bashe, og det her er så et indspark fra den anden side. På den måde kan man sige, at hvis Danmarkskanonen kan ses som et politisk instrument, så er vi nok en politisk kommentar.

København er 850 år gammel. Når vi spørger nutidens københavnere om bidrag til kanonen, risikerer vi så ikke, at man udelukkende får bud på værdier og genstande fra det 21. århundrede?

Københavnerkanonen indgår som led i en større kampagne med flere sideløbende kommunikationstiltag for årets Golden Days Festival. Selve festivalen beskæftiger sig med Københavns udvikling igennem konkrete punktnedslag og linjer i Københavns historie. Vi har andre elementer i festivalen, som peger fremad og forsøger at indkredse, hvor byen er på vej hen de næste 50 år.

Eftermiddag på Papirøen.

Og så har vi Københavnerkanonen, som er en bestræbelse på at indfange københavnerånden lige nu og her. Men rent faktisk viser det sig, at vi modtager overraskende mange bud, der også peger langt bagud i Københavns historie. Således er både universitetets gamle hovedbygning, natmændenes København og Holberg indstillet. Byens DNA er jo netop formet igennem hele dens lange historie og ikke kun skabt de seneste 100 år.

Hvor holdbar er en værdikanon i disse omskiftelige tider. Er den so last year næste år?

Måske. Men det er også det, der er det interessante ved Københavnerkanonen; at den ikke hævder at være en almen- og eviggyldig kortlæggelse af København, men er et ’lige-nu-og-her’-snapshot af byen og dens befolkning i 2017.

Og er det ikke utrolig tidstypisk i det hele taget at ville lave en kanon?
Jo. Madkanon, Danmarkskanon, Københavnerkanon…Om få år vil vi sikkert kigge tilbage og smile af vores desperate forsøg på at lede efter fikspunkter. På den måde er de her kanoner jo bare et skvulp i hele den bølge og jagt på autenticitet, som vi har set de sidste fem-ti år.