Office-pakkens hamsterhjul

Den cirkelformede figur bestående af pile, der fører publikum tilbage til udgangspunktet, er den mindst animerende figur i (PowerPoint-)historien. Alligevel er disse skodcirkler blevet en pinagtig selvfølgelighed i stadig flere oplægsholderes præsentationer. Udover at være et udtryk for meningsløs kommunikation skaber denne todimensionelle rundkørselsmetafor den misforståelse, at strategier altid er genbrugelige.
Få nu skåret det umættede flæsk bort fra din kommunikations egentlige formål! For meget ligegyldig støj risikerer let at virke prætentiøst og dermed negativt på det kritiske, vigtige publikum. Når man tager ordet og låner publikums tid, så skylder man dem også at udstikke en retning i stedet for at køre i ring. Foto: Getty Images
Få nu skåret det umættede flæsk bort fra din kommunikations egentlige formål! For meget ligegyldig støj risikerer let at virke prætentiøst og dermed negativt på det kritiske, vigtige publikum. Når man tager ordet og låner publikums tid, så skylder man dem også at udstikke en retning i stedet for at køre i ring. Foto: Getty Images
Det er muligt, at du har set dem og aldrig tænkt over det. Og det er endda muligt, at du flittigt ruller dem ind i din PowerPoint-præsentation – uden at tænke over det. Skodcirklerne er blevet et grundvilkår både i præsentationen af virksomheden og i tilbuddet til kunden – en selvfølge nærmest. Vi tror, at den nemme løsning ligger lige der i PowerPoints skabelonfane – men er den nemme løsning virkelig cyklisk? Snarere – viser det sig – er den cykliske løsning paradoksal eller i værste tilfælde decideret vildledende.
 
Men hvad er en skodcirkel så? Jeg har personligt set den i mange forskellige præsentationer: store virksomhedslederes præsentation af forretningsmodeller, velrenommerede underviseres bedste greb i strategiprocessen og i forbindelse med bureauers salgsoplæg. Skodcirklen er det næstnyeste inventar i kejserens klædeskab (det nyeste værende flat white-”kaffen”, forståes).
 
Mere specifikt er det en procesfigur med den cirkulære præmis, at publikum tages tilbage til udgangspunktet, hvis de da nogensinde har forladt det. Dybest set er der tale om Office-pakkens hamsterhjul – gerne i farver - som i stadig stigende grad fodres til projektorerne i de danske mødelokaler. Og det er et problem, fordi det er udtryk for meningsløs og fej kommunikation, som alt for let kan gennemskues som præcis, hvad det er: prætentiøst fyld blottet for visioner.
 
Skodcirklen over dem alle  som at træde ind i Narnia af dårlige procesbeskrivelser.
 
De magiske cirkler
Personen, der som den første beskrev fænomenet crap circles, var Harvard Business Reviews Gardiner Morse. Det gjorde han allerede i 2005, hvor han blandt andet beskrev grunden til skodcirklernes voldsomme stigning i popularitet: ”[…] businesspeople instinctively describe their strategies as cyclical activities that magically fuel themselves. Meanwhile, audiences demand snappy-looking, easy-to-digest graphics that, almost by definition, strip away nuance.”
 
Som sit kronvidne i sin procederen mod skodcirklerne indkaldte Morse en model fra et verdensomspændende revisionsfirma, hvilken viser en startupvirksomheds livscyklus. En model baseret på pile, der på forunderlig vis påpeger, at virksomhedens modenhedsfase leder direkte over i en ny startupfase. I sidste ende peger samtlige pile direkte ind i det åbenlyst absurde.
 
Et supplerende eksempel finder Morse i Boston, hvor en softwarevirksomhed redegør for deres ydelsers cyklus. I modellen viser det sig, hvordan afslutningen på konsulentvirksomhedens forløb leder direkte over i opstarten af et nyt. Det giver måske god nok mening, hvis man har konsulentens skarptslebne fokus på det næste salg, men – som Morse siger: “If you’re paying the tab, you probably want the project to actually end when it’s terminated.”
 
Hvad Sisyfos ikke kunne løse
Som den skarpe Kforum læser, De er, vil Deres anke mod min parafrase af Morse utvivlsomt være at påpege, at der er tale om et gammelt indlæg. Og ja, det er jo ganske rigtigt, at der er tale om et indlæg af ældre dato, hvor sælgeren kun i relativt kort tid havde haft mulighed for at supplere sølvtungens limboøvelser med Smart-, Clip- og WordArt.
 
Men forfatteren gjorde i 2013 selv opmærksom på, at problemet langt fra synes at blive mindre – snarere tværtimod. I slutningen af 2017 kastede Financial Times’ Andrew Hill sig også ind i kampen, da han erklærede: ”The closed-circle strategy is nonsense — risky nonsense at that.”
 
Skodcirklerne består altså som udfordring. Også i Danmark. Det er som om, man tror, at man bare kan stopfodre projektoren med en HD-GIF af Sisyfos, der okser op og ned og så bare sige til publikum: ”Det er DER, vi skal hen, venner! Hvad siger I så!?” Det er sgu da ikke videre livgivende hverken at gå, løbe eller arbejde i en rundkørselsanalogi – medmindre man (1) arbejder med cirkulær økonomi eller (2) er en hamster.
 
Fra 'maturity phase' til en ny start-up phase. Hvad?
 
Problemet: En nem løsning, der giver nogle svære spørgsmål
Der er ikke altid et problem med selve figuren. Som nævnt kan man jo heldigvis genbruge alt muligt! Og den klassiske genanvendelsesfigur fungerer jo fint. Min klagesang her går heller ikke ud på, at man ikke bør genbruge plastik eller stof, men derimod, at man hverken kan eller bør genbruge forretningsstrategier/-modeller.
 
Det grundlæggende problem med skodcirklerne er, at der er tale om dårlig kommunikation. Ofte modarbejder de den egentlige pointe, de kan næsten aldrig stå alene, og de skaber en falsk sikkerhed om, at én bestemt løsning rækker på tværs af tid og sted.
 
Cirklen som form rummer en behagelig følelse af afrunding for øjet, men den mangler i høj grad progressivitet. Cirklen er den sikre løsning – men når man skal planlægge/sælge/ redegøre for et lineært forløb, er det også den dårlige og dovne løsning. I stedet for at vise vejen og forklare, hvor virksomheden, kunden eller eleven skal hen, forsikrer man sit publikum om, at man ender ved det sikre og behagelige udgangspunkt igen. Det er for nemt og for stor en mangel på mod.
 
Skodcirklen er den usikre rådgivers sikre løsning. I virkeligheden bør den udformes som en tidslinje, der visualiserer den retning, som den visionære foredragsholder mener, at det givne publikum bør bevæge sig i. Det sikre i denne forbindelse risikerer at blive paradoksalt eller (måske endnu værre) decideret ligegyldigt.
 
Prøv at forestil dig en præsentation med velvalgte forklaringer og god argumentation i stedet for PowerPoint-dødscirkler. Bare prøv ... Foto: Getty Images  
 
Løsningen: mening eller død
Løsningen på det her problem må vi – ligesom med al dårlig kommunikation – være fælles om at løse. Skodcirklerne skal skydes ned, når de kravler frem fra PowerPoints dybe meningsløshed. Og der må vi hjælpes ad.
 
Et forslag kan være at bede foredragsholderen forklare figuren ”mod uret” – altså bagfra. Den første pil i de her figurer får ofte 50 procent af taletiden. Når man bevæger sig igennem de andre trin, bliver det ofte kortere, fordi det, der ligger længere ude i fremtiden, naturligt nok er forbundet med større usikkerhed. At forklare figuren bagfra vil ofte udstille dens absurditet og/eller få den manglende sammenhæng særligt mellem den første og den sidste pil til at træde frem.
 
 
”Men hvad gør jeg så, hvis en skodcirkel har sneget sig ind i mit eget slidedeck?”
Bare rolig, du behøver ikke åbne vinduet på kontorsavannen og springe ud – endnu. Men du er simpelthen nødt til at vurdere, om figuren giver mening (spoiler: Det gør den nok ikke) for din samlede pointe.
 
Få nu skåret det umættede flæsk bort fra din kommunikations egentlige formål! For meget ligegyldig støj risikerer let at virke prætentiøst og dermed negativt på det kritiske, vigtige publikum. Når man tager ordet og låner publikums tid, så skylder man dem også at udstikke en retning i stedet for at køre i ring.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også