|
|
|
Ny oversætter- og diagnoseapp
Ny app kan oversætte babygråd

Hvad vil du, er du sulten, skat, er du træt, har du fået for meget sol? Er du tørstig, har du slået dig? Det ekstremt svære arbejde at forstå, hvad en baby prøver at kommunikere, bliver nu nemmere. Foto: Getty Images

Skrevet af
En stor del af smartphone-app-markedet er domineret af spil, underholdning, social media og generelt gøgleri. Men hvis man udvikler apps, der fungerer som en adgangskanal til fx kunstigt intelligente systemer (AI), maskinlæring og 'big data', opstår der helt nye muligheder. ChatterBaby er en af disse apps, og selvom den oprindeligt var udviklet som en app til at oversætte babysprog (!), spekulerede neuropsykologen Ariana Anderson på, om en sådan app kunne bruges til diagnosticering af autismespektrum ’neurodiversistet’. Der dukker med andre ord løbende nye teknologiske muligheder op, der måske kan forvandle din smartphone-app fra dingenot- til diagnose-app.
Hvad er det min baby prøver at fortælle mig? Neuropsykologen Ariana Anderson fra UCLA, der har speciale i “Computational Neuropsychology”, dvs. en form for psykologisk forskning, hvor man med computere skaber modeller af hjernens funktioner, har udviklet en gratis app og en machine learning-algoritme, der (i teorien) kan hjælpe med lige netop det. Jep, ligesom Simpsons-afsnittet, hvor Homers opfindsomme halvbror Herb opfinder…
 
…a baby translator
 
Ariana Andersons app hedder ChatterBaby og virker ved gennem en smartphone at optage babys lyde og derefter sammenligne disse med en omfattende lyddatabase. Databasen er crowdsourced og vokser dermed i takt med, at brugerne optager deres små vidunderbørn.
 
Gennem løbende ‘træning’ af algoritmen ved blandt andet at lade brugerne svare på spørgeskemaer om deres barns adfærd og trivsel er det håbet, at appen og algoritmen kan blive intelligent nok til at forstå mere end forskellen på “skift mig” og “jeg er suuuulten”. Et af de oprindelige brugerscenarier for ChatterBaby var at lave et system, så døve forældre bedre kunne overvåge deres spædbarn og lære at fortolke dets lyde.
 
Men appen er ikke, som i tilfældet med Herb, et Silicon Valley-“get-rich-quick scheme”. Den er derimod blevet en del af et større forskningsprojekt, der primært går ud på at lave en database af babylyde, og med brug af smarte algoritmer kan en optaget lyd sammenlignes på tværs af et voksende arkiv af annoteret data. Ariana Anderson og hendes team øjner nu en mulighed for at udvide brugsscenariet.
 
ChatterBabys skala for babygråd skal hjælpe dig til at forstå dit barns vrælen. To parametre, energiniveau (volumen) og rytmik, dvs. pauser i lyden, hjælper en kunstig intelligens (AI) til at identificere årsagen til din babys gråd.
 
Hvad nu hvis ChatterBaby-platformen også kunne bruges til diagnostiske formål? Baseret på bl.a. Steven Scheinkopfs studier i spædbørns præ-verbale lyde og sammenhængen mellem særlige rytmiske og spektrale signaturer og en senere diagnose inden for autismespektret er fokusområdet for ChatterBaby nu blevet tidlig diagnostik af autisme ved hjælp af lydoptagelser, der identificeres og ‘tagges’ ved hjælp af maskinlæringsalgoritmer.
 
Gennem de unikke træk, der tilsyneladende er i autistiske småbørns præ-verbale kommunikation, kan ChatterBaby finde tegn på autisme og dermed screene store befolkningsgrupper, der ikke normalt ville have let adgang til psykologer eller lægefaglig hjælp. Scheinkopf, der ikke selv er med i projektet, advarer dog mod, hvordan de uundgåelige falske positive indikationer ikke bare kan overses, men at de kan skabe en uhensigtsmæssig forståelse af barnet.
 
Desuden er det et mere generelt spørgsmål, om en autismescreening af børn i den præ-verbale aldersgruppe overhovedet er meningsfuld, idet barnets fremtidige evner og udfordringer – selve måden det neurologiske udspiller sig i samspil med omverdenen – ikke kan forudsiges på dette stadie. Så en vis skepsis fra fagkundskaben.
 
Dog medgiver han den måde, AI-værktøjer kan hjælpe med at vise mønstre i tilsyneladende usammenhængende datapunkter (fx adfærd, lyd, sprog samt fysiologisk data), og de derved kan være med til at skabe indsigt i et barns kognitive og neurologiske udvikling.
 
Fra dingenot-apps til diagnose-apps
Da iPhone og App Store for alvor begyndte at røre på sig, var der forholdsvist mange hurlumhej-apps blandt de imponerende 500 små smartphone-programmer, der var tilgængelige, da App Store slog dørene op for iPhone-kunder i 2008. I dag er der millionvis af apps tilgængelige på App Store og Googles Play Store –  og helt sikkert ganske meget gøgl.
 
kke desto mindre er smartphone-platformene ved at blive interessante for mere “seriøse” systemer; systemer, der blandt andet er i stand til at bruge avancerede AI-funktioner og læringsalgoritmer. Kombineret med adgangen til store datamængder kan brugen af apps i en stadigt mere presset sundhedssektor vise sig at være både livreddende og befordrende for livskvalitet.
 
AI-diagnose-apps som fx ADA kan hjælpe en patient i kommunikationen med en læge eller behandler, mens wearables med AI-kombinationen løbende kan monitorere og sammenstykke forskellige informationstyper (bevægelse, puls og andre bio-signaler) og give kvalificerede og personalisererede råd til en sund livsstil eller til deciderede diagnoser.
 
Deskilling;
Tilbage til ChatterBaby. De fleste, der har børn, har sikkert været i en situation, hvor babys gråd eller pludren har fremstået som uigennemskuelige og umotiverede lyde, der ikke gav megen mening. Men mennesker kan mange forunderlige ting. Blandt andet er vi i stand til at “tune” os ind på andre menneskers (og især småbørns) emotionelle tilstand, humør og generelle stemning.
 
Forældre med spædbørn vil ofte lære at genkende deres barns behov eller stemning blandt andet ved at skelne mellem forskellige former for lyde, som fx førnævnte gråd eller pludren. Nu kan vi altså få en maskine til at genkende de samme mønstre og stemninger. Er det nu også en god idé?
 
AI bliver mere og mere avanceret. Se Googles CEO, Sundar Pichai, fortælle om et nyt gennembrud i AI-teknologien: kodning af et barn. 

Smarte algoritmer, ‘big data’, maskinlæring og kunstig intelligens kan hjælpe os med at finde mønstre i mange forskellige sammenhænge. Forretninger og virksomheder leder med lys og lygte efter en ny ‘edge’ i forhold til konkurrenterne, og digitaliseringen skaber nye muligheder for at skabe værdi ud fra kundeprofiler, omfattende mønstergenkendelse på sociale medier og den slags.
 
Eller hvad med apps, der med brug af maskinlæringsalgoritmer og billedgenkendelsessoftware kan hjælpe landbruget med at identificere plantesygdomme eller sågar ansigtsgenkende kvæg. Også i hverdagen sniger apps sig ind, hvilke med brug af AI-systemer kan hjælpe os med fx at købe ind, genkende råvarer i køkkenet eller hjælpe dig med at tabe et par pund inden bikini- eller Speedo-sæsonen for alvor sætter ind.
 
Spørgsmålet er, hvilke udfordringer teknologien giver for vores “naturlige” meningsskabelse, vores medfødte evne til at læse og forstå verden? Tænk for eksempel på GPS, og hvor uundværlig den er blevet for mange bilister, der næsten per instinkt sætter GPS’en til, når de kører til bageren.
 
Der er, mener nogen, en tendens til, at digital teknologi kan medføre en form for ’deskilling’, dvs. et tab af en ellers velfungerende evne som fx vores evne til at finde vej uden brug af en digital vejviser. Det er svært at afvise, at systemer som fx ChatterBaby potentielt kan tage noget ud af relationen mellem forældre og et barn – en nysgerrighed måske eller den almindelige evne til at genkende og reagere på sit barns lyde.
 
Vores børns tilstedeværelse dokumenteres fra dag 1, og de udstyres med teknologi, så snart det er muligt. AI blander sig nu også i forældrerollen. Foto: Getty Images
 
Der er oplagte muligheder med teknologien, og kunstigt ”intelligente” systemer, der kan lære at genkende mønstre, kan givetvis være overordentligt praktiske værktøjer – og sågar redde liv.
 
Selve det at være menneske indebærer brug af teknologi – fra kastespyddet over dampmaskinen til kunstigt ”intelligente” computersystemer. Men selvom man ikke er maskinstormer, må man erkende, at teknologier nogle gange kan klemme sig derind i livets sammenhænge og situationer, hvor sund fornuft (og en tur til lægen) måske er den bedre vej?

Relaterede artikler

Don’t be a glasshole - Om et øjeblik render vi alle rundt med Google Glass. Det stiller en række behov for nye normer og regler for, hvad vi vi...
Nearables nærmer sig - Der er sikkert en eller flere i din omgangskreds der går rundt med et ”smartwatch” eller et fitness armbånd der, for de ...
Briller med fuld udrykning - Nu har vi længe talt om Google Glass. Men hvad kan den smarte brille egentlig, og hvad skal vi bruge den til? Ifølge to ...
Hvordan bruger du virtual reality? - Mediernes nye it-kid er landet. Virtual reality er den fremtid, du nødig vil gå glip af. Så hop på toget med alle de and...
Virtual Reality er dit nye Skype - VR er mediet, der kan gøre den flade skærm og det begrænsede blik i for eksempel Skype til et lidt gammeldags digitalt ...
Facebook liker nu VR - Facebooks ’Virtual Reality’ Spaces tegner en vision for fremtidens digitale kommunikation og samarbejde, men Facebooks f...
Byg en chatbot i dag - Alle taler om chatbots. Efter at Facebook lancerede muligheden for at bruge chatbots i Messenger i foråret 2016, er inte...
Blær dig med denne tech-viden på mandagsmødet - Din ven har Philips Hues LED-pærer, som han tænder via sin iPhone. Din lillesøster smalltalker med en bot om vejret. Din...
Boost dit barns brand - Brandingstrategien skal være benhård fra starten, hvis dit barn skal have succes på alle platforme. Følg denne guide til...
Er din bot hot eller not? - Chatbots og conversational interfaces er ord, der runger ned ad gangene på bureauerne. Det er slut med at pege, klikke o...
Stop al AI-washing nu - Alle vil gerne være med på AI-bølgen, men når virksomheder pynter deres produkter med AI, kan det være udtryk for AI-was...
Hvad fanden bringer fremtiden? - Tim O'Reillys seneste bog "WTF – What’s The Future And Why It’s Up To Us" udtrykker både forbløffelse og forfærdelse ove...
Har du hørt om hearables? - På en eller anden måde er hovedtelefoner blevet allestedsnærværende. På cykelstien, i supermarkedet, på arbejdspladsen, ...
Tag kontrollen over dine data tilbage - Den store udfordring i 2018 i forhold til data bliver at bevare tilliden til staten, til virksomhederne og til hinanden....
Sit, dæk, tech - Sød musik er opstået mellem hundeejeres dovenskab og tech-branchens opfindsomhed. Hvis du er af den opfattelse, at din h...
Vær dit eget gameshow - Kritikken af quizspillet ‘HQ Trivia’ kan lyde som dårlige undskyldninger fra dårlige tabere, men styrer direkte mod adsk...
Google overvåger dit barn - I 2007 solgte vi pausen til Apple, og ved indgangen til 2018 solgte vi vores børns uddannelse til Google. Tidligere ment...
Humans strike back - Ved årets SXSW havde menneskene stjålet fokus fra maskinerne. Den teknologiske udvikling har hidtil været styret af, hva...
Autonome dræbermaskiner og onde datafyrster - Robotterne kan bogstavelig talt være dødsensfarlige, og data kan bruges stærkt manipulerende og ondt. To kritiske histor...
Mød Norman: Han vil slå dig ihjel - Hvad sker der den dag, kunstige intelligenser bliver klogere end mennesket? Bliver de moralske samfundsborgere, der kun ...
Har du lyttet til dit brand i dag? - De bedste brands synger til alle sanserne. En symfoni af oplevelser, hvor hvert touchpoint støtter op om samme melodi. M...

Giv din stemme

8 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

30 JOB

Kommunikations- og pressemedarbejder

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.