Hipstere, hippier og hedgefonds i hedonismeland

“Lots of drugs, parties and orgies, right?” bliver vi spurgt af nogle tilfældige amerikanere, som vi falder i snak med over en burger på vej til Burning Man.

Spørgsmålet indfanger ganske godt den lidet flatterende opfattelse, mange har af den begivenhed, som af mange andre til gengæld betegnes som de kreatives mekka, den ultimative selvrealisering, et studie i medmenneskelighed og modellen for det perfekte, utopiske velfærdssamfund.

Den ene ting på planeten Jorden, som man ikke må snyde sig selv for at prøve, inden man dør. Der, hvor hipsterne, hippierne og Silicon Valley mingler som det mest naturlige og dyrker en fælles vision for verden og for vores fremtid.

Burning Man, som hvert år finder sted i starten af september, er noget særligt, ingen tvivl om det, og rummer alt det ovennævnte - og meget, meget mere. Det er det sidste ekko af det vilde vesten, en hedonistisk legeplads, hvor anything - næsten - goes. Men som alligevel i det store hele holder sig indenfor lovens rammer, for frie tøjler er ikke nødvendigvis lig med utøjlede udskejelser.

Burning Man er en samling af vidt forskellige mennesker, der hver især bidrager med noget helt specielt til festivalen. Foto/Michael Filippoff.

De frie tøjler er i langt højere grad en gnist i din latente, indre kreative høstak og en inspiration til store følelser, store tanker og selvrefleksion. Sandheden om, hvad Burning Man er, er med andre ord dybt subjektiv, og når alt kommer til alt er festivalen mest af alt det, du ønsker, den skal være - og udgør for de fleste “burners” dermed også summen af både deres engle og deres dæmoner.

På godt og ondt er den amerikanske festival en unik mulighed for at blive revet ud af vores ellers så fasttømrede, komfortable og frem for alt hæsblæsende teknologi-drevne virkelighed for at stoppe op og hengive os til en fysisk rejse såvel som en mental af slagsen. En mulighed for at opdage, hvem og hvad vi i virkeligheden er - og endnu mere vigtigt - hvem vi gerne vil være.

Lad os lige sætte rammen, inden vi går videre med denne perspektivering. 70.000 mennesker samles fra hele verden i en øde ørken i syv dage til en kunstfestival, hvor programmet og alt indholdet skabes af deltagerne selv. Foruden flere hundrede kunstinstallationer placeret ud over et kæmpe område finder man også workshops, foredrag, debatter, koncerter, teater, burlesque, raves, episke fester, happenings og meget andet, som slet ikke kan sættes i bås eller fyldestgørende beskrives med ord.

Blandt de kæmpemæssige kunstinstallationer - i flere tilfælde mange etager høje - kører de mere end 500 såkaldte “art cars”, også kendt som “mutant vehicles”: busser, lastbiler, lystyachter og andre fartøjer - i år sågar også en Boeing 747 - som er smedet om til ildspyende drager, piratskibe, rumskibe og fabeldyr, og som indeholdende kæmpe sound-systems, dj’s, bar og dansegulv tager dig ud på en fysisk og mental rejse i den dybe ørken både dag og nat.

Der er 40 grader varmt og bagende sol om dagen og isnende koldt om natten, nogle gange ned til frysepunktet. Området er godt 30 kvadratkilometer stort, man camperer, og der er sand og støv overalt. O-v-e-r-a-l-t. I din bil, i din mad, i dit hår. Og der er ingen bade, for man skal selv have alt med derud - mad, vand, udstyr.

Glem for guds skyld ikke støvmasker og goggles - til beskyttelse mod sandstormene, de såkaldte white-outs, som stormer hen over ørkenen flere gange dagligt og indkapsler Burning Man i altopslugende sandinfernoer, der nogle gange varer i flere døgn ad gangen. Hvis du har set Mad Max-filmene, så har du det rigtige visuelle billede. Dette understreges af, at festivalen slutter med at kunstværkerne brændes af i kæmpe infernoer.

Den berømte festival slutter af med, at alle kunstværkerne brændes af. Foto/Michael Filippoff.

Og nå ja, så er der ingen penge derude. Alt er gaveøkonomi - ikke deleøkonomi, men gaveøkonomi - så når man cykler rundt i de tusinder af lejre og barer, så skal man blot have sin tomme kop med. Så sørger resten af Burning Man for, at du ikke mangler noget af hverken mad og drikke. Og hvis du rigtigt har fanget Burning Man-ånden, så har du selv noget med at forære væk.

Det hele rammesættes af 10 grundlæggende principper. Ikke regler, men principper, som man som deltager dyrker på næsten religiøs vis. Frivilligt, naturligvis. Og her begynder vi at ramme det, som for udenforstående virker som en ren utopi. At 70.000 vildfremmede mennesker frivilligt kan enes om at skabe orden fremfor anarki, når rammer og tøjler sættes fri.

Som eksempelvis princippet “Leave No Trace”, der opfordrer til, at du konstant er opmærksom på at undgå at skade eller forurene ørkenen. Resultatet er, at festivalpladsen konstant er renere end din indkørsel eller dit fortov derhjemme. Burning Man er konstant pletfri, og til trods for udskejelserne finder du intet skrald nogen steder, selvom der ingen skraldespande er på Burning Man. Du indsamler i stedet konstant dit egen skrald, selv dine cigaretskodder, putter det i lommen og tager det med hjem til lejren og til slut hjem til civilisationen.

Den ultimative frihed under ansvar bringer det bedste op i folk - alle 70.000, selvom statikkerne viser at ca. 40 % hvert år er førstegangsdeltagere. Der er ingen håndhævelse eller løftede pegefingre. Det virker bare.

Foruden flere hundrede kunstinstallationer placeret ud over et kæmpe område finder man også workshops, foredrag, debatter, koncerter, teater, burlesque, raves, episke fester, happenings og meget andet. Foto/Michael Filippoff.

Andre eksempler er principperne “Radical Participation” og “Radical Self-expression”, der dels inviterer til konstant interaktion og åbenhed mellem dig og resten af festivalen, og dels animerer dig til at sætte dit eget aftryk og udtryk og dermed bidrage kreativt til festivalens udbud af fest, farver og kreativitet.

Der er ingen publikummer på Burning Man. Alle er medskabere. Det kommer helt naturligt, og summen er overvældende. Burning Man’s design er vildt, vovet og vanvittigt godt lavet - læs eventuelt mere om det i artiklen “Burning Man: Et feltstudie i design”, som jeg skrev sidste år.

Nå, men det er altså i denne ramme, at hipsterne, hippierne og Silicon Valley-slipsene mødes for at slippe hæmningerne i hedonistisk selvforherligelse? Ja og nej.

Du finder bestemt hipsterne og hippierne (sidstnævnte grundlagde festivalen tilbage i midten af 80'erne i San Francisco), og det er også offentligt kendt, at Zuckerberg, Bezos og alle de andre suser rundt herude indhyllet i forklædende steampunk-goggles og turban og bliver inspireret til deres næste store business venture. Der er også en pæn portion Hollywood-celebs til stede, siges det, og Ronaldo blev sågar spottet til et solopgangs-rave på Robot Heart i den dybe ørken sidste år. Og de mingler med hinanden. Og fester. Hårdt.

Men alle disse deltagere er slet ikke flertallet på Burning Man. Det er i stedet helt almindelige folk, folk som dig og mig, men ikke kun os. Pensionister, børn, familier, you name it. Alle finder et hjem på Burning Man, og selv om mange sætter pris på nattens tusinder af fester, tonsehøje EDM-beats og de gratis promiller i festivalens hundredvis af finurligt selvgjorte barer, så finder lige så mange deres Burning Man-zen i dagsprogrammet med afslapning, meditation, yoga, diskussion af fremtidens løsninger og samfundsmodeller, co-creation af nye idéer og teknologier, networking, etablering af nye venskaber og meget andet.

Og ja, der er communities som samles omkring nøgne voksen-aktiviteter, ahem, men du skal aktivt opsøge det for at finde det. Ligesom det er tilfældet i enhver storby.

Efter en oplevelse som Burning Man føler mange af deltagerne sig inspireret til at foretage radikale ændringer i deres liv. Foto/Michael Filippoff.

Alt i alt handler Burning Man om at finde og dyrke sine passioner - og for de fleste er det en kombination af mange ting. Man kan sagtens diskutere smart city-løsninger i debatfora om formiddagen, blive inviteret ind i en random camp til lækre burritos til frokost, tage på bar-hopping og få en lille pind i øret om eftermiddagen, cykle rundt og nyde kunstværkerne, når de lyses op med millioner af LED-lys om aftenen, og slutte det hele af med et kæmpemæssigt rave om natten eller art car-hopping ude i den dybe ørken, til solen står op.

Kombinationsmulighederne er uendelige, og med 70.000 deltagere vil jeg vove den påstand, at der ikke er to oplevelser af Burning Man, som er ens. Du er din egen arkitekt, når du bygger dit Burning Man.

Men hvad er det så, man finder derude? Er det virkelig bare Roskilde Festival klasket sammen med Silicon Valley-segmentet, en masse kreative aktiviteter, fri bar, kunst, nogle abstrakte principper, som gør alle til velmenende samaritter og så 10.000 tons sand?

Nej, naturligvis ikke. Summen er meget større, og det er først her, at det bliver rigtigt interessant. Essensen af Burning Man ligger et sted mellem linjerne og dukker pludselig op. Et sted mellem menneskerne, indtrykkene, kunsten og det ekstreme vejr. Det er en følelse eller erkendelse. Noget, som pludselig rammer dig, når du står på toppen af en art car mens sandstormen raser, og du kører mod det ukendte eventyr ude i ørkenen. Når du udmattet og overvældet af indtryk og samtaler kigger mod horisonten, hvor solen er ved at stå op, og tager dig selv i at tænke over, hvor anderledes fra dit eget liv dette egentlig er.

Hvad er det egentlig for en hverdag, du har skabt for dig selv? Hvordan dyrker og værdsætter du de ting og relationer, du virkelig sætter pris på i livet? Hvad er det for et aftryk, du sætter på verden? Hvilken følelse starter du dine dage med? Giver det overhovedet mening at bruge din tid på andet end det, som virkelig tænder dig? Giver det eksempelvis mening at gemme passionen til hver syvende weekend, når du har en lille smule fritid til overs? Burning Man kan få dig til at stille spørgsmål om de store ting i livet - og, i nogle tilfælde, give dig en idé om svarene.

Deltagerne i Burning Man udfolder deres kreative evner på forskellige måder. Foto/Michael Filippoff.

Mange tager hjem fra Burning Man og siger deres job op. Eller slår op med kæresten. Eller frier til hende eller ham. Eller sælger/køber vovsen, villaen og volvoen. Burning Man kan trykke på nogle knapper inde i dig, og det uanset om din Burning Man er defineret af yoga-workshops, morgen-raves eller dybe diskussioner om bæredygtige forretningsmodeller. Burning Man sender dig på en sindets pilgrimsrejse, og sandstormen river dine selvforestillinger og maske af illusioner af. Dét er Burning Man, og det er dét, som ligger derude i sandet et sted.

Det ironiske er dog naturligvis måden, hvorpå vi post-moderne mennesker skal trykkes på maven, før vi tænker den slags tanker. I vores multimodale højhastigheds-liv skal vi åbenbart brænde 25.000 kroner af på fly, billeje og adskillige vognfulde triple-emballerede genmodificerede masseproducerede forsyninger fra Walmart for at rejse ud i en amerikansk ørken og på hyklerisk vis snakke om bæredygtighed og idealsamfund for at finde os selv og vores passioner.

Og ikke bare det, men også basale værdier såsom medmenneskelighed, hensyn, ydmyghed og ikke mindst selvrealisering. Når man er kommet hjem, griber man sig ofte i at tænke: Er det virkelig nødvendigt med sådan et cirkus?

Burde vi ikke - med vores cementerede position øverst i pyramiden hos Maslow, alle behov dækkede, med tryghed og velfærd og vores absolutte rigdom - være i stand til selv at skabe det samfund og den virkelighed, vi ønsker? En virkelighed for os selv med plads til udfoldelse, passion, selvrealisering - og samtidig med medmenneskelighed og overskud til andre? En livsstil, hvor vi praktiserer bæredygtighed af både miljømæssig, økonomisk og social karakter, ikke blot en uge om året, men hele tiden? Samtidig med, at vi forfølger vores drømme, både fagligt og personligt?

Alt sammen muligheder, som vi i den rige, vestlige verden har liggende lige foran næsen på os, men som mærkeligt nok kontinuerligt ligger et sted ude i disen foran os. Som noget, vi higer efter, men aldrig rigtigt finder, fordi vi har travlt. Det handler ikke om at forsage kapitalismen til fordel for et liv som øko-munk ude i skoven, men vel basalt set om at finde ud af, hvad der gør os lykkelige - og så handle på det.

Burning Man løfter en flig og giver dig et hint om, hvad det egentlig er, du søger. Et sted derude i ørkenen, mellem linjerne og mellem hipstere, hippier og hedgefonds i hedonismeland.