I den danske bureaubranche er alle verdensmestre

I den danske bureaubranche uddeles awards med løs hånd ud fra kriterier, der gør at de fleste bureauer, der bare gør sig en smule umage, kan pryde deres reception med et diplom. Er bureaubranchen blevet for indadskuende og ufokuseret på merværdi?
Mængden af awards i den danske bureaubranche minder betænkeligt meget om antallet af tvivlsomme boksechamps. Det er nødt til at stoppe.
 
Danmark havde engang en verdensmester i sværvægtsboksning. Det siger historiebøgerne i hvert fald. Brian Nielsen vandt for knap tyve år siden VM-titlen i bokseforbundet IBO efter en knusende sejr over den på alle måder ligegyldige fighter Tony la Rosa. Senere tog han endda titlen i et andet forbund, IBC – igen ved at udradere en amerikaner, du skal en tur på nettet for at huske navnet på.
 
Bokse-Brians mange titler fra bokseforbund, der ikke er anerkendte i boksekredse, kan sammenlignes med den danske bureaubranche, hvor awards uddeles med løs hånd. Kilde: Scanpix. 
 
Og det er der en grund til. Ingen af de to bokseforbund er nemlig anerkendt i boksekredse som værende andet end et sølle middel til at skrive ”titelkamp” på plakaten. Sådan var det dengang, og sådan er det i dag, hvor der ikke er blevet ryddet ud i junglen af bokseforbund.
 
Tværtimod. Der er de tre store forbund (WBA, WBC, IBF) og så en halv snes forbund, hvis eneste fællestræk med de store er antallet af bogstaver i forkortelsen. Devisen er tilsyneladende, at hvis en bokser ikke har klasse til at blive rigtig mester, kan man altid finde nogen, der vil gøre en mester ud af bokseren.
 
Det minder på mange måder om virkeligheden i den danske bureaubranche, hvor awards uddeles med løs hånd og ud fra kriterier, som sikrer, at de fleste nogenlunde professionelle aktører bør kunne pryde receptionen med et diplom, hvis de gør sig bare en anelse umage. I Bureaubiz’ bureauanalyse for det forgangne år kan man læse sig til, at ikke færre end 150 bureauer høstede point i de awards, mediet fører statistik over. Vi er ved at være derhenne, hvor det begynder at blive pinligt, hvis man ikke har vundet noget for nylig.
 
Bureaubiz' årlige bureauanalyse viste, at ikke færre end 150 bureauer høstede awards i det forgangne år. 
 
Brogede kriterier
Endnu mere broget bliver det, når man dykker ned i de kriterier, som de forskellige juryer har lagt til grund for prisregnen. Det kan man fx gøre i publikationen ”Reklame til eksamen”, der traditionen tro samler op på den årlige uddeling af AEA-awards.
 
De grundlæggende kriterier er sådan set let forståelige: Lykkes det for den marketingsmæssige kommunikationsindsats at skabe ønsket merværdi for virksomheden? Det er dog også kriterier, som efterlader en ladeport af en tolkningsramme. Og det bliver udnyttet til fulde i beskrivelserne af de flotte resultater: Trafik til en hjemmeside måles både i procent og antal, og det fremgår ikke altid, hvorvidt der er tale om unikke brugere/besøgende eller ej.
 
Kampagnerne måles i nogle tilfælde både på kommunikationsmålsætningerne og forretningsmålsætningerne. Andre gange måles de kun på den ene form for målsætning. Der bliver skiftevis refereret til resultater i procent og i procentpoint.
 
…ROI, ROMI og brand trial over PR-værdi målt i annoncekroner, organic reach og antal shares til fald i brand rejection, positiv prisopfattelse og beer tracking…Der er efterhånden mange award-kategorier i bureaubranchen. Kilde: Radius.
 
I alt kan man finde hele 51 forskellige parametre for succes hos de 11 AEA-vindere – spændende fra ROI, ROMI og brand trial over PR-værdi målt i annoncekroner, organic reach og antal shares til fald i brand rejection, positiv prisopfattelse og beer tracking… Og jeg tør godt vædde en kasse øl på, at mangfoldigheden er den samme for de øvrige awarduddelinger.
 
Kun de allerbedste cases skal hyldes
Der er ingen grund til at betvivle, at resultaterne er både valide og reelle hos alle de enkelte vindere på de røde løbere. Der bliver udført masser af godt arbejde i den danske kommunikationsbranche. Men at så mange indsatser skulle være værdige til en pris, fortæller en historie om en ufokuseret og indadskuende branche, der stadig kæmper for at sætte fingeren på den merværdi, den skaber.
 
Sådan kan det ikke fortsætte. Antallet af awards skal ned – og det samme skal antallet af benhårde kriterier, som man skal leve op til for at vinde. De gode cases skal frem, men kun de allerbedste skal hyldes.
 
Brian Nielsen var på mange måder en fin bokser – han var bare ikke verdensmester.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job