Farvel Michael. Goddag til ...

Den elskede statsinstitution er nu tæt på politisk bankerot efter de sidste kriser og fuckups. DR’s store imagekrise kulminerede mandag med meddelelsen om, at X Factor nu ikke længere skal fylde weekendfladen. Det er et knæfald for navnlig borgerlige kræfter, der mener, at DR fylder for meget, og en klar indikation af, at DR nu ikke længere ser sig selv som institutionen, der skal samle danskerne.

Næste store offer kan blive P3, der har været en torn i øjet på de kommercielle aktører de sidste 30 år, men som har tabt på den musikalske front til Spotify og på værtssiden til Radio24Syv. P3 står forpjusket tilbage med pinagtige værter og en infantil musikflade.

Sidste store slag om DR’s position i Mediedanmark bliver dr.dk, der har udviklet sig til et gratis alternativ til de elektroniske nyhedsmedier til navnlig JP/Politikens og Berlingske Medias store fortrydelse. Her har man længe eksperimenteret med betalingsmure, men bruger DR’s tilstedeværelse som undskyldning for, at det endnu ikke er lykkedes at tjene ordentlige penge.

Hvad der dog næppe er sandheden. De store mediehuses krise har mange forklaringer, og de har selv hovedansvaret, fordi de ikke har været dygtige nok. Som den verdensberømte virksomhedsstrateg Jim Collins engang skrev: “Those who take personal credit for good times, but blame external events in bad times simply do not deserve to lead our institutions."

Det gælder også for JP/ Politiken og Berlingskes ledelse, lige meget hvor meget de peger fingre af DR. Det er derfor ikke sikkert, at de kommercielle aktører vinder og får placeret aben hos DR, men de kan svække DR, hvis politikerne føjer dem og opstiller barrierer for dr.dk’s virkeflade.

DR’s deroute og politiske selvmord har været længe undervejs, men bliver nu tydelig for enhver, fordi den ellers så stærke bestyrelsesformand Michael Christiansen har mistet sin dømmekraft og ikke længere bidrager positivt til DR’s udvikling. Han har ikke selv set dette, muligvis mangler han social media literacy. Han er ikke er aktiv på de sociale medier og derfor ikke er i stand til at vurdere, hvor stor skaden med mangfoldighedskonsulenten reelt var, og hvor stor den aktuelle shitstorm egentlig er. Dermed kan han heller ikke supplere generaldirektør Maria Rørbye Rønn, der har tre venner på Facebook.

DR's bestyrelsesformand er som et spøgelse på de sociale medier og måske også snart i DR-toppen? Kilde: Polfoto/Miriam Dalsgaard.

Nu har Michael Christiansen efter hårdt pres erkendt, at Gitte Rabøls job som mangfoldighedskonsulent reelt var en fratrædelsesordning, men han har ikke kunnet forklare, hvorfor det var nødvendigt med en løn på over to millioner kroner i et helt år. Måske fordi han indgik en juridisk aftale med Gitte Rabøl, der efter det oplyste havde en åremålsansættelse, der berettigede hende til den høje løn i en endnu længere periode. Dermed sparede han DR for penge, men det kunne han bare ikke fortælle nogen, og så kunne mediestormen ikke slås ned.

Selvom politikerne informeres om, hvad der reelt er foregået, kan de ikke bruge informationen til noget, fordi den er fortrolig. Derfor er de tvunget til at spille med på folkestemningen, selv om de har politisk udvalgte folk i bestyrelsen, og så opstod der en regulær lynchstemning omkring Michael Christiansen. V og DF vil gerne af med ham, men venstre side af folketingssalen bakkede ham op for ikke at svække DR unødigt.

Ikke desto mindre bør Michael Christiansen selv overveje, om ikke tiden er moden til et skifte, så man i god tid kan få faset en ny og stærkere formand ind, der kan håndtere de kommende medieforhandlinger, der truer med at reducere DR’s budget med 25 procent. Gode venner må hviske Michael Christiansen i øret, at det vil være bedst for DR og i virkeligheden også for ham selv. DR får en ny chance med en ny formand og kan muligvis ride den værste storm af. I enhver anden virksomhed, der skulle rekonstrueres, ville man kræve ny bestyrelsesformand såvel som en ny direktør.

Kursus: Vil du lære at bruge Snapchat professionelt? Så tag med på K-dag 7. september og bliv undervist af Mikkel Rossing og Mette Bacher fra Mindshare.

Men hvem kan politikerne vælge imellem? Det er ikke let, for det er øretævernes holdeplads, og politikerne står klar til at dolke dig ved enhver given lejlighed. Desuden er det godt både at have erfaring fra det offentlige og det private, og man må som minimum have nært kendskab til mediernes arbejdsmetoder. Der er ikke mange muligheder, men her er 10 bud:

Det elitære Politiken-Louisana-Gyldendal-Bermudatrekantsvalg: bestyrelsesformand og direktør Poul Erik Tøjner, Gyldendal og Louisana

Poul Erik Tøjner er kunsthistoriker, skribent, museumsdirektør og kan alt med sine hænder. Han er desuden gift med Klaus Rifbjergs datter Synne og vil være det sikre bud, hvis DR fremover skal satse på programmer med Adrian Hughes og Georg Metz.

Men hvorfor skulle han gide DR? Så vil han jo ikke have tid til at gå rundt i korte busker og bar overkrop ved Louisianas Bådehus og holde hof for forfattere ved den kommende Louisiana Literature. Hvorfor skulle han dog skændes med sure white trash-DF'ere døgnet rundt? Nej vel? Han bliver i bådhuset.

Sandsynlighed: under middel

Poul Erik Tøjner - DR K's ultimative drømmebud. Kilde: Polfoto/Morten Langkilde.

Medienørdens women deliver-valg: chefredaktør Lisbeth Knudsen, Mandag Morgen
Lisbeth Knudsen har en fortid som nyhedschef i DR, men blev fyret af Kenneth Plummer. Siden hun også blev fyret fra Berlingske Media, har hun gået efter bestyrelsesposter og har foreløbig opnået posten som formand for Det Kongelige Teater og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun er nu MM-chef, men de er jo blevet spist efter næsten bankerot af Altinget. Hvor sjovt er det blot at være optjekker på TjekDet i den familiedrevne og -ejede koncern Altinget? Altså bliver næste post DR?

Sandsynlighed: middel

Lisbeth Knudsen - det faktatjekkende, medienørdede valg. Kilde: Polfoto/Magnus Møller.

Public service med stort P-valget: journalist, historiker og forfatter Bo Lidegaard

Skal djøf'ernes svar på Lady Gaga være DR's svar på Michael? Bo Lidegaard gik markant ned i løn, og det var bittert, da han måtte tage til takke med et job som menig journalist på Politiken efter at have været chefredaktør i en årrække. Han er altså sulten, og tag ikke fejl af Bo Lidegaard. Han er ekspert i fuckups-håndtering fra Muhammed cartoon-krisen til klimakollaps-Brokenhagen. Den viden og evne til overleve fuckups er en kæmpe strategisk kompetence som DR-formand.

Han er respekteret historiker og har også været topembedsmand i Statsministeriet under Fogh, han ved alt om politik og medier og har desuden omfattende ledelseserfaring. Han kunne påtage sig rollen, men har ikke den store erfaring med bestyrelsesarbejde. Minus: Han hader med stort H Løkke for sin exit fra Prins Jørgens Gaard, og det er gensidigt.

Sandsynlighed: under middel

Bo Lidegaard - djøf'ernes svar på Lady Gaga. Kilde: Polfoto/Jens Dresling.

Det sikre, men lidt kedelige kort: direktør Morten Hesseldahl, Det Kongelige Teater
Under Morten Hesseldahls ledelse har der været en bemærkelsesværdig ro om Det Kongelige Teater. Morten Hesseldahl er udover at være tegneserietegner og forfatter også medstifter af CEPOS og Dansk Pen. Han vil derfor være et solidt borgerligt bud på en DR-formand, og da han til og med kender DR indefra som tidligere kulturdirektør, vil han også være kvalificeret. Han har nok også nogle fjender i DR. Og så har han været direktør for Information.

Sandsynlighed: over middel

Morten Hesseldahl - det tegneserietegnende borgerlige bud. Kilde: Polfoto/Ida Guldbæk Arentsen.

Det gamle hanelefant-valg: Mögerdværgens far, den gamle DKP'er: adm. dir. Torben Möger Pedersen, PensionDanmark

Torben Möger Pedersen er et politisk dyr og har dygtigt opbygget PensionDanmark fra næsten ingenting til en af Danmarks 10 største pensionskasser. Han er en suveræn netværker og har erfaring fra formandsposten på Information, men det trækker ned, at han kan blive kolerisk, hvis ikke folk tænker på samme måde og lige så hurtigt som ham selv. Han har i mange år været formand for Informations bestyrelse. Det er vel den mindst ringe kvalifikation.

Sandsynlighed: middel

Torben Möger Pedersen - politikerhaj og hanelefant. Kilde: Polfoto/Mik Estestad

The come back women deliver-valget: bestyrelsesformand Connie Hedegaard

Siden Connie Hedegaard forlod jobbet som EU-kommissær, er det ikke rigtig lykkes for hende at opbygge en rigtig bestyrelsesportefølje, og jobbet som formand for DR ligger derfor lige til højrebenet. Hendes køn kan dog være en ulempe, da DR’s ledelse i forvejen består af hornbrilleklædte kvinder. Hendes lidt uheldige greenwashing af VW skræmmer lidt. På plussiden er hun tidligere Deadline-vært.

Sandsynlighed: middel

Connie Hedegaard - et oplagt valg, hvis hun blot erhverver sig et par hornbriller. Kilde: Polfoto/Peter Hove Olesen.

Det geniale socialdemokratiske valg: bestyrelsesformand Lasse Bolander, COOP

COOP's formand Lasse Bolander er opvokset i mediebranchen og var i mange år ansat i Berlingske Media, hvor han endte som koncernchef. Han er respekteret og ville kunne håndtere DR. Vores favorit. We like the guy. Han er Mediedanmarks Obama. Coop og DR minder også om hinanden på en eller anden måde. Pengene og magten kommer fra den folkelige kærlighed.

Sandsynlighed: indlysende

Lasse Bolander - Mediedanmarks Obama - Yes he can! Polfoto/Stine Bidstrup

Talnørd-valget: bestyrelsesformand Peter Schütze, Falck og DSB

Peter Schütze har i en årrække kæmpet med at få DSB’s økonomi tilbage på sporet, og det er ikke helt lykkedes endnu. Men han var god, da han var formand for CBS, og han er nu i fuld gang med at rydde op hos Falck. Han har en sikker politisk næse og ville kunne navigere i det politiske system.

Ved bare ikke så meget om medier. Styrke eller svaghed?

Sandsynlighed: middel

Peter Schütze - det perfekte valg, når tallene skal passe. Kilde: Polfoto/Jens Dresling.

DEP-valget: eksdepartementschef Bo Smith fra beskæftigelsesministeriet

Selvom Bo Smith er fyldt 70, har han ikke som Michael Christiansen mistet sit håndelag. Han tilhører den tunge garde af tidligere departementschefer med et uovertruffent netværk og har stor erfaring med at håndtere egenrådige politikere – bl.a. Mette Frederiksen og Claus Hjort. Senest har han repræsenteret Danmarks interesserer i European Spallation Source i Lund, som skal rumme en neutronkanon, der vil positionere Øresundsregionen som et afgørende forskningscenter i Europa. DR er vel også en slags kulturindustriel neutronkanon?

Sandsynlighed: middel

Bo Schmidt - det netværks- og politikerferme valg. Kilde: Polfoto/Finn Frandsen.

Det ultimative knæfald: folketingsformand Pia Kjærsgaard, DF

Inden Pia Kjærsgaard overtog posten som formand for Folketinget, var hun sit partis værdipolitiske ordfører. Det paradoksale er, at DF har ført an i kampagnen mod DR, for i virkeligheden skulle man tro, at DF ville bakke op om ideen om at skabe et samlingspunkt for danskerne. Ved at gøre Pia Kjærsgaard til formand for DR kunne man rydde op blandt de sidste røde lejesvende og give DF en luns, som kunne give dem en afgørende fordel i den værdipolitiske debat.

Sandsynlighed: under middel