|
|
Design efter brutale principper
Det skal være brutalt!

Brutalismen - voldsomt og pågående design - har en lang historie bag sig. Nu lever den i bedste velgående i moderne website-design.

Skrevet af

Holger Dahl
Kommunikationschef

52 artikler

21 indlæg

Har du lige bestilt et nyt website? State of the art? Responsivt? Brugervenligt med React eller Angular? - så har du gjort det helt forkert, hvis du vil være med på beatet! For det nye er - endnu engang - det primitive. Det smadrede, rodede og grimme. Brutalismen er tilbage - in a fucking big way.
Det sker med jævne mellemrum, som det er sket flere gange i de seneste hundrede år. Når vi synes, vi har nået en form for perfektion - lige når vi synes, at nu KAN kunsten, musikken, moden, eller hvad det nu er, ikke blive lækrere - så kommer der en smadremand og siger stop. ‘Æstetik er en maske, det smukke er en slags parfumeret død - vi må tilbage til ærligheden!’
 
Allerede i 1908 holdt arkitekten Adolf Loos sit senere så berømte foredrag ‘Ornament und Verbrechen’ (Ornament og forbrydelse): Et rasende angreb på enhver form for pynt. Ifølge Loos var det pyntens natur at blive umoderne, og det var derfor en forbrydelse at ofre tid på udvendig lækkerhed, når den kun havde den effekt at forkorte det bagvedliggende objekts holdbarhed.
 
Goldman und Salatsch - en smart tøjforretning i Wien var Loos’ egen idé om en upyntet bygning. Den ligger lige overfor kejserpaladset i Wien. Ifølge overleveringen var den så provokerende i sin samtid, at den østrigske kejser nægtede at forlade sit slot gennem fordøren, efter at Loos’ bygning blev færdig.
 
Loos’ foredrag og essay (publiceret i 1910) blev en slags urtekst for al senere saglighed og funktionalisme i kunst og design, men som det altid går, så blev selv det prunkløse til stil - og til noget, der måtte angribes.
 
I populærkulturen har vi i de seneste 60 år set de samme fluktuationer: Først da rock’n’roll blev opfundet, og senere da punken kom væltende. I begge tilfælde var populærmusikken blevet alt for stor og overlæsset, og helt naturligt kom der nogle uskolede lømler med ild i hjertet og sparkede til den møre bygning, så den væltede. ‘We mean it man’ som Johnny Rotten vrængede det til hele verden. Siden er det sket et antal gange indenfor alle kunstformer - en slags rensning er det, der foregår, når brutalismen kommer i fokus.
 
Jamie Reids ikoniske cover til 'Never Mind the Bollocks' - brutalisme lige midt i en parfumeret prog rock-tid - post til tiden
 
Brutalisme er også et begreb, der stammer fra arkitekturen, angiveligt først brugt af den svenske superarkitekt Gunnar Asplund i en beskrivelse af en ‘Villa Göth’ i Uppsala fra 1949. (Nybrutalisme kaldte han det faktisk allerede dengang). Begrebet brutalisme dækker i en ekstrem grad Adolf Loos’ ønsker til arkitekturen: en upyntet, ren arkitektur, der blotlægger sin struktur og konstruktion, og selv om ordet nemt får en lidt skræmmende eller negativ klang, er et dækkende synonym lige så vel ‘ærlig’ eller ‘enkel’.
 
Brutalismen vinder altid frem, når kunsten er blevet for optaget af sig selv - når den er blevet for kunstlet. Når vi begynder at synes, at der er for meget vat omkring vores ting.
 
 
Inden for grafisk design og kunst fulgte brutalismen med punkens store bundvending: De unge vilde malere, den nøgne musik og det tilfældige, bevidst grimme design passede som fod i hose til sluthalvfjerdsernes følelse af indelukket overproduktion. Der måtte frisk luft til, og da Sex Pistols med den ikoniske' Never Mind the Bollocks' både musikalsk og visuelt gik til angreb på pænheden, var scenen sat.
 
Efter den indledende eksplosion gik der også æstetik i 80'erne. Den sorte æstetik fandt sin egen romantiske saftighed, og blandt de grafiske designere var Neville Brody i de år kongen med sin gennemkomponerede superæstetiske neo-Bauhaus-approach.
 
 
 
 
Der måtte naturligvis komme en reaktion, og den kom fra designeren David Carson, der med magasinet 'Ray Gun' blev stilskabende som ophavsmand til det, der blev kendt som Grunge-design: en bevidst rodet, sammensmasket, respektløs og hyperkompleks stil, der i en årrække var absolut dominerende, hvis man ville signalere hip coolness.
 
 
 
Webdesign har til dels fulgt sin egen udviklingskurve, fordi den teknologiske udvikling nogle gange har skygget for eller domineret den grafiske ditto, men generelt kan man sige, at vi i moderne stilhistorie altid befinder os i et flux mellem det æstetiske og det rå - mellem det indpakkede og det ‘ærlige’.
 
Nu er turen så kommet til vores websites. De senere år har båndbredde og forbedrede skærme gjort det muligt at lave helt flydende og filmiske websites, og naturligvis går det ikke i længden. Det startede egentlig for et par år siden - ganske forsigtigt med de enkle stregikoner i Windows 10. Senere droppede Apple de fotorealistiske ikoner (skeumorphismen), og så sent som sidste år kom både Uber og Instagram med enkle, nedbarberede brutalistiske opdateringer.
Nu er det imidlertid ikke længere en udkantsting i netverdenen. Brutale websites er blevet smarte og breder sig ud over hele internettet. Det skyldes primært én mand: Pascal Deville, der allerede i 2014 lancerede udstillingsvinduet ‘brutalist-websites’. Han mente at kunne spore en tendens og lavede derfor sitet for at vise forskellige aspekter af denne nye, prunkløse, gamle verden.
 
Ideen med brutalistiske websites er ikke blot en primitiv æstetik. De udstillede websites er også teknisk lavet, som man ville have gjort det i 1990'erne - med håndkodet HTML og dårligt udlignede, primitive webskrifter. Devilles website blev for nyligt opdaget af Hacker News og gik derfra viralt til en total eksplosion: Ifølge en artikel fra Washington Post steg besøgstallet til over 100.000 om dagen i løbet af et par dage. Der var med andre ord mange, der tænkte som Deville - at glat ‘brugerorienteret’ design på en måde havde nået sit maksimum.
 
 
 
 
 
 
Som beskrevet ovenfor er denne tilbagevenden til det primitive en regelmæssig udvikling i moderne kunst og design - cirka hvert tyvende år kommer der nogen, der vil vaske tavlen ren og starte forfra. Nogle gange, som med punken i slutningen af 1970'erne, kan opgøret synes nødvendigt, som den eneste mulige strategi i en verden, der domineres af indholdsløs form. Andre gange bliver stilløsheden imidlertid blot til en ny stil. Det kan være svært at pege på de egentlige gevinster ved den nybrutalistiske bølge  - andet end at webstederne ser sjove og nostalgisk gammeldags ud.
 
 
Et af de første mainstreamsites til at hoppe på en ‘brutalist light’-æstetik var som nævnt Instagram, der for et års tid siden lancerede et nyt sitedesign, samtidig med at deres app-ikon blev omdesignet og opgav den skyggelagte, fotorealistiske stil. Formålet med omdesignet var meget fornuftigt. Ifølge Instagrams egen forklaring var ideen, at det eneste på sitet, der skulle have farve, var brugernes egne billeder. Det er en både fornuftig og lødig forklaring. Den understøtter sitets øvrige ambitioner og giver masser af mening.
 
Desværre virker det ikke, som om størstedelen af de sites, der præsenteres af Deville, har en lige så klar designmæssig holdning til deres udseende. Det virker mest af alt som noget sjov. En skør ide, der kan få designet til at virke friskt og nyt. Og der må designpolitiet desværre trække bødehæftet op, for som der står i paragraf fem i den store designbibel: Form uden mening er - meningsløs. Præcis som Adolf Loos sagde det for 109 år siden.
 
 

Relaterede artikler

De otte største digitale trends i 2017 - Her er Pentias bud på otte af de største digitale trends i 2017:
Mode og identitet: De nye statusmarkører - Mode bliver politisk, når vi forhandler social status til omverden gennem vores ydre. Hver morgen komponerer vi udgaver ...
The BIG secret - Spørgsmål: Hvorfor er tegnestuen BIG og dens førstemand Bjarke Ingels overalt i medierne?  Hvorfor er BIG det eneste ark...
Bureau-numerologi - Hvilke tankeassociationer får du, når du hører ordene Zupa, Bocca, Heyday, Friday, No Zebra og Fireball? De færreste vil...
Du er din T-shirt - Vi kender den. Vi ejer alle sammen mindst én. T-shirten. Dette stykke beklædning er alle vegne og kan stort set alting: ...
Willerslevs vilde logo-sviner - Nationalmuseets nye direktør, Rane Willerslev, vil have andre boller på suppen, og han starter med museets logo: "Der er...
Kommunikations-strategiens facitliste - Vi kan alle blive enige om, at der spildes mange timer i den kreative klasse. Hundredvis af daglige e-mails skal læses o...
Mere mod og færre templates - Slut med sider man ikke kan finde rundt på. Farvel, til templificeret digital ensartethed, mobile first og store forstyr...
Hvad fanden bilder de sig ind? - Journalist Niels Ivar Larsen har for nylig publiceret en artikel hos Kforum, der handler om, at Jørgen Leth »udprostitue...

Giv din stemme

9 stemmer
4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

Facebook-annoncering: Skab målbare resultater

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Kforums årlige trendseminar

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.