Gå meta på kommunikationen
Med alle de påskefrokoster, du har i vente, bliver du uden tvivl placeret ved siden af en person, du ikke har særlig meget tilfælles med. Det er begrænset, hvor længe du kan stirre på din tomme tallerken, eller hvor mange gange du kan udbringe en skål. Hvad gør du så for at få samtalen i gang? Du styrer samtalen med metakommunikation. Kom i gang!
af Kirstine Fabricius, Katrine Bütow
Hvad handler denne her artikel egentlig om? Den handler om metakommunikation, såmænd. Og plæderer for mere brug af meta i forbindelse med kommunikation.
.jpg)
Er du klar til påskefrokosterne? Skynd dig at få tips til den gode metakommunikation, så samtalen ikke går i stå. GettyImages.
De fleste kender til de obligatoriske metatekster i mails, notater og sågar artikler som denne (se fx manchetten ovenfor). Og de fleste husker også at præsentere sig selv og introducere emnet i starten af et oplæg. Nogle husker endda på forhånd at understrege de vigtigste pointer. Alt sammen kommunikation, som anvendes til at sikre klarhed og undgå de værste misforståelser mellem kommunikatørerne. Det kaldes metakommunikation.
Men…denne artikel vil vise, at metakommunikation kan mere end det! Du kan nemlig præge samtaler, så de bliver mere interessante. Kald det strategisk eller manipulatorisk – ja, kald det, hvad du vil. Det kan i bedste fald gøre verden mere spændende, og du kan få nogle mere interessante samtaler. Hop i meta-træningstøjet, og få tips til, hvordan du bruger din metakommunikation mere i hverdagen, så du for al fremtid kan bruge den strategisk i din personlige og professionelle kommunikation. Og påsken er jo nært forestående. Skal du til en påskefrokost eller to? Så start dér! Trods snapseånden og sildelugten, og sving påskediskussionerne op i et metagear.
Præg samtalen
Prægende metakommunikation kommer især til sin ret i spontan kommunikation. Spontant skal forstås som ikke planlagt og ikke nødvendigvis med et højere formål. Med den prægende metakommunikation kan du sikre fremdrift i den spontane og måske lettere smalltalkende samtale og få den til at dreje sig om det vigtigste, mest relevante, spændende, udfordrende eller sjove – efter din mening – og sikre, at samtalen forløber på den mest konstruktive, udviklende, retfærdige eller saglige måde – hvad der nu passer dig bedst i situationen.
Prægende metakommunikation kommer især til sin ret i spontan kommunikation. Spontant skal forstås som ikke planlagt og ikke nødvendigvis med et højere formål. Med den prægende metakommunikation kan du sikre fremdrift i den spontane og måske lettere smalltalkende samtale og få den til at dreje sig om det vigtigste, mest relevante, spændende, udfordrende eller sjove – efter din mening – og sikre, at samtalen forløber på den mest konstruktive, udviklende, retfærdige eller saglige måde – hvad der nu passer dig bedst i situationen.
Samtaler til påskefrokoster (og lignende arrangementer i øvrigt) kan være ret kedelige i begyndelsen, bl.a. fordi man ikke metakommunikerer. Ofte drejer samtalen sig om hverdagens trivialiteter, indtil man er kommet ordentligt i gang med snapsen. Små eller store nyheder fra vores hverdag afløser hinanden, og sådan triller samtalen lige så stille derudaf - modsat æggene til det traditionsrige æggeløb. De kan let blive tabt, og så må man starte helt forfra. Sådan skal det ikke gå med kommunikationen, og det kan du sagtens undgå.
Du skal dernæst lytte til og ”se” kommunikationen oppefra og udefra og lægge mærke til, hvor du kan og vil sætte fokus.
- hvad der kommunikeres om – emnet for kommunikationen
- hvordan der kommunikeres – formen på kommunikationen
- at reflektere over konteksten for kommunikationen.
Fokus på emne
Pointen med at have fokus på emnet, når du vil præge samtalen, er, at det ikke virker som et helt så voldsomt emneskift, hvis du tager fat i det, den anden allerede taler om. Det kan bruges, hvis du får en association, fx: ”Sjovt, du siger det; det minder mig om…”, eller hvis du synes, Onkel Jørgens svar trækker lidt for meget i langdrag: ”Ja, jeg kan godt se, at det er en interessant vinkel, men det, jeg egentlig lagde op til, at vi skulle snakke om, var…”.
Pointen med at have fokus på emnet, når du vil præge samtalen, er, at det ikke virker som et helt så voldsomt emneskift, hvis du tager fat i det, den anden allerede taler om. Det kan bruges, hvis du får en association, fx: ”Sjovt, du siger det; det minder mig om…”, eller hvis du synes, Onkel Jørgens svar trækker lidt for meget i langdrag: ”Ja, jeg kan godt se, at det er en interessant vinkel, men det, jeg egentlig lagde op til, at vi skulle snakke om, var…”.
I begge eksempler fremhæves samtalepartnerens input som interessant og relevant, men samtalen drejes alligevel væk fra det pågældende emne. På denne måde øges chancerne for, at Onkel Jørgen går med på det nye emne uden sure miner. På den måde går du ind i samtalen og bringer den et andet sted hen – nemlig hen på den del af emnet, du finder spændende, noget, der er i relation til emmet, eller noget, der ligefrem er modsat.
Det væsentlige er, at du tager afsæt i det emne, I allerede taler om. Hvis du på et tidspunkt alligevel bliver mødt af et par uforstående eller spørgende øjne, der signalerer ”hvorfor siger du dét der?”, så gå til bekendelse og metakommuniker om det: ”Ja, jeg kan godt høre, at det er lidt svært at følge min tankegang, men dét, du sagde, fik mig pludselig til at tænke på noget, der måske er lidt noget andet, men virkelig er interessant…”.
Hav fokus på form
Ved at kommentere måden, der kommunikeres på, kan man også præge samtalen. Det kan fx være, at snapsen har åbnet op for en ilter diskussion, og at man skal dysse den lidt ned: ”Det var meningen, vi skulle hygge os, ikke?”. Her er det ikke så tydeligt, hvad man kommenterer, så hvis stemmerne ikke falder ned af denne bemærkning, kan det måske bedre betale sig at være mere eksplicit: ”Skal vi ikke lige få droslet de stemmer ned?” eller ”Jeg synes, du taler i en meget hård tone nu”. Ved at være eksplicit og metakommunikere om, hvori problemet ligger, bliver det klart, at det er toneleje eller ordvalg, der kommenteres, og at det altså er formen frem for emnet, man forsøger at ændre.
Ved at kommentere måden, der kommunikeres på, kan man også præge samtalen. Det kan fx være, at snapsen har åbnet op for en ilter diskussion, og at man skal dysse den lidt ned: ”Det var meningen, vi skulle hygge os, ikke?”. Her er det ikke så tydeligt, hvad man kommenterer, så hvis stemmerne ikke falder ned af denne bemærkning, kan det måske bedre betale sig at være mere eksplicit: ”Skal vi ikke lige få droslet de stemmer ned?” eller ”Jeg synes, du taler i en meget hård tone nu”. Ved at være eksplicit og metakommunikere om, hvori problemet ligger, bliver det klart, at det er toneleje eller ordvalg, der kommenteres, og at det altså er formen frem for emnet, man forsøger at ændre.
Du kan også observere kropssprog, betoning, ordvalg osv. og bruge dine observationer til at styre samtalen. Se, om du kan afkode, hvilket forhold personen har til det, han eller hun siger, og hvordan du kan kommentere det og derved få samtalen til at komme endnu mere ned i substansen. Fx: ”Du lyder til at være berørt af emnet?”, ”Du behøver ikke fortælle om det, hvis du ikke har lyst…så kan vi i stedet tale om…”, ”Det er tydeligt at høre, at du virkelig brænder for det her, hvor kommer passionen fra?” eller ”Det er noget, der gør dig vred, hva’?”. På denne måde går du tydeligt ind i samtalen, men ændrer den til at handle om motivationen for at tale om et bestemt emne frem for emnet i sig selv.
Hav fokus på kontekst
Metakommunikation kan også bruges til åbent at reflektere over et emne, som er upassende i en bestemt kontekst. Selvom fx påskefrokosten er en traditionsbunden fejring, kan der være stor forskel på, hvad der virker upassende - og hvor. Påskefrokosten i familiens skød med slægtninge, man kun sjældent ser, lægger op til andre emner end en påskefrokost med en gruppe tidligere studiekammerater.
Metakommunikation kan også bruges til åbent at reflektere over et emne, som er upassende i en bestemt kontekst. Selvom fx påskefrokosten er en traditionsbunden fejring, kan der være stor forskel på, hvad der virker upassende - og hvor. Påskefrokosten i familiens skød med slægtninge, man kun sjældent ser, lægger op til andre emner end en påskefrokost med en gruppe tidligere studiekammerater.
Det kan resultere i udmeldinger eller emner, der ikke er passende i det selskab, du er en del af. Indenfor denne type metakommunikation kan det betale sig at være eksplicit. En kommentar som “Sikke nogle stereotype udmeldinger om kvinder! Har du glemt, at der er kvinder til stede?” har større chance for at have en effekt end en tilsvarende implicit udmelding, fx: ”Hold kæft, hvor er du langt ude, mand!”, som ikke giver mange hints om, hvad man hentyder til. Observer konteksten, og find ud af, om du kan bruge den som afsæt til at starte, slutte eller ændre den igangværende diskussion.
Man kan også metakommunikere på en jokende måde. Fx: ”Det dér er sgu for tørt at tale om – vi holder jo påskefrokost. Har du ikke et mere saftigt input?”. Eller omvendt. Prøv det – det er sjovt, og du kan forme samtalen, så der skabes nye tankerækker og associationer. Fx kan det være, at Mads, Jesper og Albert til påskefrokosten med studiekammeraterne tager udfordringen op og prøver at overgå hinanden i saftige historier, som er god underholdning.
For at præge samtalen med metakommunikation må du først og fremmest huske, at det handler om at tage udgangspunkt i den kommunikation, der allerede foregår - brikkerne skal altså passe sammen. Kilde: Getty Images.
Øv dig
Start allerede nu med at se på din egen og andres kommunikation udefra.
Start allerede nu med at se på din egen og andres kommunikation udefra.
For at komme i gang med at bruge prægende metakommunikation under en samtale kan du stille dig selv følgende spørgsmål:
- Handler samtalen om den mest interessante del af det pågældende emne?
- Kommunikeres der på en acceptabel eller optimal måde?
- Hvilken association eller abstraktion får jeg, når jeg lytter til samtalen?
Du behøver ikke metakommunikere hele tiden. Men brug det, når det giver mening. Fx når du kan se en mulighed for at forbedre samtalen eller gøre den mere interessant. Det behøver ikke være manipulatorisk eller have et bestemt strategisk mål. Det kan lige så godt være med henblik på at få en sjovere samtale i gang uden at tryne eller ’undertrykke’ din samtalepartner.
Metakommunikation er mange ting, og her var blot en smagsprøve på anvendelsesmulighederne. Metakommunikation kan bruges både mundtligt og skriftligt i din private og professionelle kommunikation. I vores bog Styr(k) kommunikationen kan du få en idé om, hvor meget du metakommunikerer allerede, og få indblik i en række øvelser, der vil styrke din brug og gøre det mere naturligt for dig at indtænke metakommunikation i al din kommunikation.
God påske!
.jpg)
Få mere viden om metakommunikation i bogen "Styr(k) kommunikationen - med metakommunikative redskaber".
