Bombekommunikation og informationskrig før og nu
Bomber med budskaber

Sprængfarlige skyttegravsjulekort, dødbringende påskeæg til Hitler og eksplosive postkort fra Paris til IS. Bomber bruges til at formidle symbolske budskaber, når soldaterne giver dem en tur med penslen, før de flyves mod målet. Det kan virke morbidt, men skrift på bomber er en gammel tradition, der som en slags håndskrevet hævn kan få krigsgerningerne til at føles mere meningsfulde.
I forlængelse af terrorangrebet i Paris fredag den 13. januar 2015 var den franske præsident Hollande hurtigt ude med et løfte om nådesløs hævn. Han meldte, at Frankrig ville gennemføre bombeflyangreb mod terrororganisationen Islamisk Stat (IS) i deres ”hovedstad” Raqqa.
 
Samtidig flød de sociale medier over med et billede af angiveligt amerikanske flybomber påført en håndskrevet klassisk postkorthilsen fra kærlighedens by: ”From Paris, with Love” – et makabert og ironisk løfte om, at IS skulle få kærligheden at føle oven på terrorangrebet i Paris. Også mange webmedier bragte historien om bomberne, der angiveligt var på vej med en hævngerrig hilsen på siden. Historierne nåede straks stor popularitet på de sociale medier.
 
Fotografi af angiveligt amerikanske JDAM-flybomber med en håndskrevet hævnhilsen til den intenderede modtager af bomberne. Billedet er sandsynligvis taget tidligere på året efter angrebet på Charlie Hebdo, men blev flittigt delt på bl.a. Twitter under #FromParisWithLove efter det seneste angreb i Paris.  
 
Bomber er ofte intern kommunikation
Den hurtige fransk-amerikanske gengældelsesaktion mod IS-mål i Raqqa bestod bl.a. af 12 franske fly, der kastede i alt 20 bomber. En aktion, der i sagens natur næppe kunne bringe terrororganisationen i knæ, men – som en amerikansk general kommenterede – nærmere var af ”symbolsk karakter”.
 
Kommentaren understreger, at både flybomber med hilsner og terrorangreb i europæiske storbyer først og fremmest er informationskrigsførelse: handlinger, der understøtter og promoverer parternes kommunikationsbudskaber, hvad enten det er et løfte om militær gengældelse og politisk handlekraft eller et forsøg på at hævde, at man faktisk er en (islamisk) stat, der er i stand til at føre en regulær krig mod andre nationer. Det er budskaber, der først og fremmest er rettet mod afsendernes eget bagland og tilhængere, men som også kan virke afskrækkende på ens mindre stålsatte modstandere.
 
”Personlige beskeder på bomber tjener flere formål. De højner den interne moral i de væbnede styrker og er en del af selvforståelsen – eller hele narrativet, om man vil. Derudover har de en vis moralsk effekt på befolkningen – særligt, når den har været ramt af krigen og ser en ekstern fjende. Slutteligt tjener de påskrevne bomber også et strategisk kommunikations- eller propagandaformål i forhold til fjenden gennem pressedækning og Public Affairs”, siger Thomas Elkjer Nissen, militæranalytiker med speciale i strategisk kommunikation ved Forsvarsakademiet.
 

Jordanere skriver beskeder på bomber mod IS som hævn for deres henrettede pilot. 

Gammel tradition at skrive på bomber
I al den tid mennesket har ført krig mod hinanden med kasteskyts, bue og pil, spyd eller katapult, har der sandsynligvis også på et eller andet tidspunkt fulgt en fornærmelse af modstanderen med. I nyere tid er der dokumenterede eksempler fra Første Verdenskrig, hvor nedsættende beskeder eller ironisk 'venlige' hilsener blev skrevet på artillerigranater og senere på flybomber.
 

“En glædelig jul” ønsker den britiske bombekaster ironisk til sin tyske modstander i skyttegravene i dette julekort fra Første Verdenskrig tegnet af Sir Henry Rawlinson, 1915.

Første Verdenskrig var den første, hvor flyvemaskinen blev anvendt til at kaste bomber, og den manuelle håndtering af bomberne har måske også lagt op til en mere personlig hilsen på bomben. Hilsenerne var håndskrevne med enten kridt eller hvid maling, da bomber og artillerigranater traditionelt typisk er mørke i farven. 
 

Britisk ballonskipper lader en bombe falde med en personlig hilsen til ”hunnerne” – et nedsættende slangudtryk brugt om de tyske soldater under Første Verdenskrig. Foto: Imperial War Museum.

Kameraet bliver et våben
Traditionen med at skrive beskeder på flybomber og artillerigranater fortsatte under Anden Verdenskrig. Her var der både mange militære og adskillige civile fotografer med ved fronten, hvorfor soldaternes hilsener i højere grad er dokumenteret og distribueret gennem forskellige medier. Særligt tyske propagandafotografer var en integreret del af militæret. De leverede både fotografier og film til Hitlers propagandamaskine. Kameraet blev et våben.
 
Billeder af tyske soldater, der skriver på bomber og granater, findes, men kun i begrænset omfang, hvilket kunne tyde på, at den tyske militærcensur ikke har opfattet motivet af spontant skrevne, morsomme eller hånende beskeder som noget, der understøttede det nazityske narrativ om den evigt sejrende og stærkt disciplinerede tyske soldat.


Amerikanske soldater med 'påskeæg' til Hitler, marts 1945. Foto: US National Archives.
 
Påskeæg til Hitler 
Amerikanske soldater er derimod fotograferet i stor stil med bomber og granater med beskeder og hilsener under Anden Verdenskrig. Ofte har beskederne en humoristisk vinkel, der står i kontrast til krigens alvor. Beskederne synes at være en måde at afreagere og sætte sit personlige præg på kampen mod en modstander, man som artillerist og flybesætning sjældent så direkte i øjnene.
 
En dæmonisering af modstanderen og en personificering af den intenderede modtager som værende Hitler kan også have hjulpet til at fortrænge den ubehagelige virkelighed: at bomberne ikke nødvendigvis altid ramte onde nazister, men også kunne ramme uskyldige civile.
 
The Medium is the Message
Traditionen med at skrive beskeder på bomber har spredt sig til militære konflikter verden rundt. Med fare for yderligere at misbruge McLuhans hyppigt misforståede sætning ”The Medium is the Message” kan man sige, at med et budskab direkte anført på bomben bliver bomben i sig selv en del af kommunikationen.
 
Den ellers uskyldige tekst ”Hej Saddam” formidler, når den står skrevet på en amerikansk flybombe under Den Første Golfkrig, budskabet om, at nu kommer USA efter Saddam og hans tilhængere. Bomben med tekst – især billedet af bomben med tekst – kommunikerer en intention og udvider bombens kommunikative kraft. Det samme gælder den aktuelle besked om ”Kærlighed fra Paris” på bomber.
 
Det er dog ikke uproblematisk at bruge billeder af bomber med tekst som en del af sin strategiske krigskommunikation.
 
”Bagsiden er, at billederne kan virke frastødende på målgrupper, der er neutrale i konflikten, og bevirke, at den nation, hvis soldater skriver på bomber, kommer til at fremstå krigsivrige”, siger Thomas Elkjer Nissen fra Forsvarsakademiet.
 

US Marine Corps flybombe ønsker 'kærligt' Saddam og Osama (bin Laden) til helvede, 2003. 
 
Krigens første offer er sandheden
Billeder af bomber med tekst bliver brugt i propaganda-øjemed, primært til at kommunikere en intention om eller i hvert fald en kapacitet til at udøve en voldshandling, ofte gennem direkte eller indirekte trusler på bomberne.
 
Billederne kan desuden blive anvendt og genbrugt i en kontekst, de ikke var tiltænkt oprindeligt. Således er det ikke svært at forestille sig, at IS og andre modstandere af flybombninger vil kæde billeder af dræbte børn sammen med bombebillederne og dermed indikere, at Frankrig/USA har dræbt dem, uanset om det er sandt eller ej i det konkrete tilfælde.
 
Et eksempel på en utilsigtet effekt var, da der blev fundet et billede fra en russisk øvelse, hvor der stod ”Til Berlin” på en russisk flybombe. Det russiske forsvarsministerium antydede efterfølgende, at billedet var manipuleret for at opildne til had mod Rusland. Billedet var næppe godkendt af ministeriet til offentliggørelse, men med udbredelsen af smartphones og sociale medier er det i dag svært at begrænse udbredelsen af sådanne billeder. 
 
En russisk flybombe med påskriften "Til Berlin". Bomben var vist kun til øvelsesbrug, og påskriften en joke, men billedet blev spredt rundt på nettet og blev en rigtig dårlig sag for Rusland. 

Putins troldehær og sans for propaganda
Hvis der er en verdensleder, der forstår at kommunikere styrke, kontrol med situationen og hævn over terrorister, så er det Ruslands markante præsident Putin. I slutningen af oktober styrtede et russisk passagerfly med 224 (primært russiske) passagerer ned. IS tog ansvaret, men Rusland afviste, at de kunne være blevet ramt af terrororganisationen. Men med Parisangrebet 13. november 2015 øjnede han chancen for at skyde brystet frem, skabe nye alliancer og høste sympati i den vestlige verden og i Mellemøsten.
 
Rusland har udviklet en omfattende kapacitet inden for cyber-krigsførelse, og rapporter indikerer, at Putin har en 'troldehær' af civile russere ansat til at patruljere de sociale medier for kritik af hans styre og uddebattere kritikere med utrættelige 'angreb' i debatfora og på sociale medier. Derfor var det heller ikke overraskende, at Putin greb chancen, da ”From Paris, With Love”-bombebillederne 'eksploderede' på de sociale medier. 
 
From Russia, With Love
Mens Vesten lader til ikke at ville bruge billederne i deres officielle kommunikation, gik Putins styre hele vejen: Den statskontrollerede russiske nyhedskanal Russia Today (RT) bragte 20. november 2015 et TV-indslag, hvor russiske soldater 'spontant' sender følelsesladede beskeder på hævnbomber til Islamisk Stat i Syrien. Inden et i forvejen forestående russisk angreb på IS fik de russiske flybomber påskrifterne ”For Paris” og ”For vores” (folk).
 
Putin kopierede således situationens 'hotte' kommunikationsform, beskeder på bomber, og demonstrerede både handlekraft, styrke og solidaritet med Frankrig.
 
”For Paris”, skriver russiske soldater på flybomber inden takeoff mod Islamisk Stat. Russia Today, 20. november 2015.
 
Krigen på ord fortsætter, også med bomber
Så selvom man som C.V. Jørgensen kan savne ”de ligeglade tressere, hvor blomster var symboler på de samme ting, som bomber er i dag”, så er der intet, der tyder på, at historien om beskeder på bomber slutter foreløbig. Kommunikation med både bomber og ord, hvad enten det er som flybomber eller som selvmordsbomber, vil fortsat blive brugt i den gensidige informationskrigsførelse. Bombekommunikationen indgår i diskussionen om, hvem der er stærkest, kan levere mest sikkerhed til befolkningerne, og om, hvem der får deres sandhed stærkest igennem. Pennen er måske nok mægtigere end sværdet, men vi skriver også budskaber med sværdet.
 
Læs mere: 
 
 

Relaterede artikler

Jihad Cool og den banale ondskab - Islamisk Stat (IS) har fået betegnelsen ”Jihad Cool” af de vestlige medier. IS-generationen er smart, global og medievan...
Når en tale skal samle et folk - Når tragiske hændelser rammer os, har vi brug for at få sat ord på, hvad der er sket. Hvem vi er, og hvad vi nu skal gør...
Alt om politik og samfund - Du kender Lars og Helle ud og ind, men du kan også både navn og politisk ståsted på europæiske og amerikanske politikere...
Samme samlende terrortale - Lars Løkkes tale ved mindehøjtideligheden for ofrene for terroren i Paris var rørende, den var passende, og den var utro...
Er digital sorg hyklerisk? - Der gik ikke mange timer efter fredagens terrorangreb i Paris, før Facebook-brugere kunne sætte et trikolorefilter på de...
Framing-fælder i terrorens ordkampe - Framing handler om at formidle sit verdenssyn med sit sprog. Derfor er overvejelserne om, hvorvidt vi siger IS, ISIS, IS...
Storytelling er død - Ask Agger tager i sin nye bog 'Medfortæller' livtag med menneskehedens jagt på mening. Han gør op med klassisk markedsfø...
Et kommunikations-museum uden k-afdeling - Hvordan laver man et museum for kommunikation, når man hverken vil ansætte kommunikationsmedarbejdere eller museumsinspe...
Når raketterne taler - Nordkorea og USA er i konflikt: Kim Jong-un taler med testmissiler, Trump med trusler om bål og brand, og hele verden ho...

Giv din stemme

37 stemmer
4,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

Content marketing bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

Kom godt i gang med mobilvideo

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikatør

Frist: 19. november

Praktikant

Frist: 1. december

Kommunikationskonsulent

Frist: 29. november
Se alle job Indryk job

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.