Boeing sælger død på vinger

I sidste uge vågnede danskerne op til en hidtil uset form for reklame-blitzkrieg. I et lille land, hvor vi normalt ikke reklamerer for angrebsvåben i det offentlige rum, havde producenten af kampfly, Boeing, simpelthen indrykket annoncer, plakater og spots i alle de større medier for at promovere kampflyet F/A-18 Super Hornet. Det er rendyrket populisme.
Boeing lover kampfly, der virker på første arbejdsdag, i kampagnen for deres F18 Super Hornet.
Boeing lover kampfly, der virker på første arbejdsdag, i kampagnen for deres F18 Super Hornet.
af Kim Jong Andersen
I sidste uge vågnede danskerne op til en hidtil uset form for reklame-blitzkrieg. I et lille land, hvor vi normalt ikke reklamerer for angrebsvåben i det offentlige rum, havde en producent af kampfly, Boeing, simpelthen indrykket annoncer, plakater og spots i alle de større medier for at promovere kampflyet, F/A-18 Super Hornet. Der er også et helt website dedikeret til dette forehavende.
 
Som det vil være de fleste bekendt, har man fra politisk hold besluttet, at Danmark skal indkøbe nye kampfly, hvortil Forsvarsministeriet ligefrem har oprettet et kampflykontor, der dog ikke er videre meddelsomt om processen. Kontoret har ikke engang en hjemmeside.
 
Med kun få uger til at forsvarsminister Peter Christensen skal indgive ministeriets og regeringens indstilling til valg af kampfly, er kandidaterne for længst kørt i stilling . Herefter er det så op til politikerne at træffe en afgørelse – eller er det?
 
For med Boeings reklamekampagne i massemedierne forsøger producenten nu at bedrive lobbyisme og herigennem forsøge at påvirke den politiske beslutningsproces ved at tage hele befolkningen som gidsel. Ovenikøbet i en sag, som vi netop har folkevalgte politikere til at sætte sig ind i for os. Det er deres ansvar at træffe en beslutning, da anskaffelse af nye kampfly på ingen måde er op til en folkeafstemning at afgøre.
 
Boeings kandidat til Danmarks nye kampfly, F/A-18 Super Hornet.
 
Boeing er uden tvivl underdog i det igangværende kapløb og har derfor sat en afgørende sprint ind i slutspurten om at vinde ordren foran Lockheed Martins Joint Strike Fighter (som Danmark selv er partner i og må formodes at have en vis præference for) og Airbus Eurofighter Typhoon.
 
Boeings Senior VP, Global Sales & Marketing for Defense, Space & Security, Tom Bell var i Danmark i sidste uge og udtalte til et af reklamebranchens fagmedier, Bureaubiz:
“Vores reklamekampagne er unik. Vi har aldrig gjort noget lignende i noget land før. Det er en stor, integreret kampagne, der rulles ud på print, radio, outdoor og digital de kommende uger”, lød det.
 
Adspurgt om, hvorfor Boeing så har valgt et sådant tiltag, når de aldrig har haft denne praksis tidligere, sagde Tom Bell videre til Bureaubiz: “I respekt for den åbne proces, som Danmark har. Og fordi den danske regering har sagt, at den ønsker en offentlig debat om anskaffelsen af kampfly. Når vi går ud med en sådan kampagne, giver det os samtidig muligheden for at frame debatten.”
 
Boeings talsperson siger dermed helt åbent, at reklamekampagnen for Super Hornet så at sige er gået i luften for at spore den offentlige debat ind på en måde, der naturligvis er til gavn for netop dette kampfly.
 
Boeing ved, at hvis de kan vinde en ordre i et land som Danmark, der i udgangspunktet har en anden præference, så vil det formentlig også kunne påvirke beslutningsprocessen i andre og sikkert større markeder. Så på papiret måske ikke nogen helt tosset investering for Boeing at gå så offensivt til værks.
 
Der knytter sig imidlertid en række mere eller mindre betændte spørgsmål til hele fremgangsmåden med at køre reklamekampagner for kampfly i et land som Danmark, som vi, denne artikels forfattere, gerne vil pege på:
 
Er det i orden at gøre reklame i massemedier for angrebsvåben i Danmark?
Vi har en stram våbenlovgivning i Danmark, og der er en grund til, at vi aldrig ser kampagner for egentlige angrebsvåben i massemedier – det er ganske enkelt ikke tilladt. Et kampfly er helt indlysende et angrebsvåben beregnet til at skabe død og ødelæggelse, uanset hvor meget det så end indgår i “forsvaret”.
 
Desuden virker det helt tosset, at hr. og fru Danmark skal eksponeres for traditionel reklame for et produkt, de næppe har nogen tekniske eller økonomiske forudsætninger for at kunne vurdere beskaffenheden af alligevel. Man beder danskerne om at danne sig et indtryk af et komplekst beslutningsscenarie, som de med rette kan forvente, at betroede embedsmænd, politikere og eksperter tager sig af.
 
I modsætning til et meget stort flertal af amerikanske vælgere er danskerne fuldt fortrolige med deres begrænsninger i disse forhold, og derfor skal Boeing nok regne med, at den offentlige opinion vender sig imod kampagnen. Den vil simpelthen give bagslag, fordi den fortæller historien om en panisk virksomhed, der griber til paniske løsninger. Panik og bombemaskiner hænger ikke naturligt sammen for de fleste danskere.
 
"Danmark skal have nye kampfly, og selvom beslutningen bliver taget på Christiansborg, er det et valg, der har konsekvenser helt tæt på dig", sådan skriver Boeing blandt andet i deres kampagne for Super Hornet.
 
Skal en potentiel leverandør have mulighed for at henvende sig direkte til befolkningen i et politisk bestemt valg?
Vi vil hævde, at vi risikerer at kortslutte den demokratiske proces, hvis virksomheder med store lommer først for alvor får lov til at benytte sig af tilkøbt reklame i massemedier i et rent politisk anliggende. Det vil give dem uhindret mulighed for at farve befolkningens og dermed politikernes beslutninger med overdrevne anprisninger eller decideret misinformation ud fra kommercielle interesser, der ikke nødvendigvis tjener nationen. Der er en grund til, at vi også har regler for politisk reklame i Danmark, bl.a. at man ikke uhæmmet skal kunne købe sig til indflydelse baseret på størrelsen af ens budget.
 
Med henvisning til annoncørens egen legitimering af kampagnen kan en ensidig reklamekampagne næppe hævdes at være et indslag i noget, der kan sammenlignes med det, vi her i landet forstår ved en åben debat. I en sådan debat ville der helt naturligt indgå en udveksling af synspunkter og holdninger til, om Danmark overhovedet skal være en del af en våbenindustri.
 
Her kommer altså et selskab fra samme nation som McDonald’s og Coca-Cola og plasker vores aviser til med let truende helsider. En ret dårlig måde at tiltale danskerne på, hvis man ønsker at skabe en positiv stemning for sine synspunkter.
 
Holder argumenterne for Super Hornet overhovedet til et nærmere eftersyn?
Boeing har forsøgt at koge fordelene ind ved deres kampfly til tre selling points:
  • De skaber 10.000 arbejdspladser
  • De er 20 mia. billigere i drift
  • De virker fra første dag
Alle tre løfter vil for den almindelige dansker og lægmand være umulige at gennemskue rigtigheden af, hvorfor der er tale om regulær valgflæsk eller propaganda. Boeing lover indirekte mere velfærd, lavere skatter og større vækst. Det er den dagsorden, de taler ind i – og som de gerne vil bilde os ind, at de er med til at fremme ud fra producentens præmis.
 
Super Hornets hjemmeside lover Boeing kampfly, der virker fra første dag.
 
Sandheden er, at alle tre løfter er baseret på skønsmæssige forventninger og forudsætninger, der kan vise sig at holde stik – men som også kan vise sig at gøre det modsatte. Desuden er det noget af et postulat, at teknologien i et IC4-tog skulle være sammenlignelig med den i et moderne kampfly.
 
Vi er med andre ord ude i rendyrket populisme og gusten opportunisme i Boeings annoncer. Især når man påtænker, at Boeing nu selv har identificeret de tre beslutningsparametre, som taler deres sag, og behændigt udeladt andre, som kunne have været til konkurrenternes fordel.
 
Hvis man helt fjerner præmissen om, at nye kampfly skulle være nødvendige at indkøbe, kunne man formentlig også bruge budgettet på at skabe endnu flere og noget mere fredelige arbejdspladser i stedet for at bidrage til at skabe mere krig ude i verden.
 
I det hele taget virker det som en relativt oldnordisk beslutning overhovedet at tale om udskiftning af kampfly i stedet for indkøb af nye, avancerede droner, der er mere sikre og langt billigere i drift, og som efterhånden kan styres på lang afstand af en cola-drikkende, 13-årig gamer med lynhurtige reflekser og styr på finmotorikken. Ikke at det på nogen måde er et ønskværdigt scenarie, men hvis vi skal have en debat, så bør denne type, mere visionære elementer bestemt indgå i den.
 
F/A-18 Super Hornet.
 
Et andet kritisk synspunkt kunne være at Boeings fly, der har været i luften i mere end 20 år, måske ikke er helt fremme i skoene, når det gælder avanceret teknologi, og derfor ville være at sammenligne med en skrivemaskine i forhold til en computer. For en almindelig dansker svarer det til at vælge en Audi 100 fremfor en A6.
 
Er det samfundsetisk forsvarligt at tillade reklamer for kampfly i den aktuelle situation?
At benytte almindelige reklamer, der også bliver brugt til at sælge vaskepulver og chokoladefrøer, som platform til at sælge “død på vinger” virker som en ualmindelig etisk udfordring af både den gode smag, for ikke at sige moral. Især i disse år, hvor verden er præget af krige, de civile tab tælles i hundredetusindvis, og flygtninge risikerer liv og lemmer for at slippe væk fra de krigshærgede områder.
 
Selv for de danskere, der går ind for vores deltagelse i diverse krige i Mellemøsten, er det forbundet med alvor og bekymring, at bombetogterne har betydelige civile omkostninger. For os virker det med andre ord intimiderende at møde så kynisk en tilgang til krigsførelse. Det virker ekstra provokerende, at Boeing holder beslutningen op mod vores mulighed for at få et arbejde. Her nærmer vi os en argumentation, som bevidst henvender sig til egoismen.
 
Det minder om kommunikationsimperialisme
Det virker stærkt provokerende på dette lille folk at blive gjort opmærksom på, hvor stor indflydelse en amerikansk våbenproducent har på job og økonomi. Penge lugter ikke siger man, men det har aldrig rigtigt givet genlyd i vores lille anti-autoritative land.
Hvad bliver det næste? En kæmpe-kampagne hvor Colt gennem danskerne forsøger at presse en ny lov omkring håndvåben igennem?
 
Alt i alt må man sige, at Boeings reklamekampagne nok er et modigt fremstød – og muligvis også en PR-mæssig genistreg – men også, at den efterlader os med en halvskidt smag i munden, hvor vi føler os stødte på både etikken, demokratiet og redeligheden. Hvis først der skabes præcedens for den slags købt og betalt, forfladigende reklame i spørgsmål, hvor vi taler om noget så alvorligt som krig, menneskeliv og nationens sikkerhed, så går vi en betænkelig fremtid i møde.
 
Artiklen blev første gang bragt på POV.international.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job