The BIG secret

Det var i en orange, oversize Falckredder-jakke, at Bjarke Ingels første gang præsenterede sig selv for offentligheden.

Anledningen var udstillingen ‘Seven New Denmarks’ på Dansk Arkitektur Center og året var 2004.

Udstillingen, der i øvrigt også hed RETHINK (tag dén Aarhus), præsenterede syv visioner for Danmarks fremtid. Syv projekter, der forsøgte at tænke vildere, større og nyere, end arkitekter normalt gjorde dengang.

Bjarke i orange jakke med sit første BIG / PLOT projekt.

De seks af idéerne var halvt bagte og helt forglemmelige idéer fra fredagsbaren på de involverede arkitektkontorer, men et enkelt projekt gjorde indtryk - det kom i TV Avisen og blev nærmest symbolet på udstillingen. Det projekt var tegnestuen Plots forslag om at samle alle Danmarks havne i en gigantisk, stjerneformet superhavn ude i Østersøen.

Projektet var enkelt som en jingle, så nemt at forstå som en pixi-bog og samtidig forfriskende præsenteret: En tegnefilmsagtig video med Star Wars-indledning og forslagets to ophavsmænd som den dynamiske duo, der tegnede og fortalte fremtiden. Den ene af de to ‘plotsters’ var belgieren Julien De Smedt og den anden - ham i den store orange jakke - var Bjarke Ingels.

Han afslørede sig øjeblikkeligt som en helt naturlig, afslappet og først og fremmest usædvanlig cool arkitektkommunikatør: Med det skæve signatursmil, glimtet i øjet og et dovent attack som en surfer-dude stjal han øjeblikkeligt billedet - og har sådan set fastholdt det siden: Plot er forsvundet, tegnestuen BIG er opstået, og Bjarke Ingels er i dag en feteret international ‘starchitect’ og ifølge Time Magazine et af verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker.

Godt gået af en hurtigtsnakkende dreng i en stor, orange jakke - men forståeligt - for BIG gør alt rigtigt, når man snakker om at kommunikere arkitektur. Andre arkitekter skumler og kalder det pop, men når ingen kigger, studerer de alle sammen tidskrifterne for at finde ud af, hvad det dog er, han kan, den unge BIG-Aladdin.

Opskriften
Bjarke Ingels ville oprindeligt være tegneserietegner - eller filminstruktør - og det er da også tydeligt at BIGs succes i høj grad trækker på begge de ambitioner. Ingels’ første tegnestue hed Plot, fordi dens unge ejere netop ville pege på det faktum, at hvis historien - plottet - ikke er der, så er der ingenting.

Plot vakte øjeblikkeligt opsigt med et forslag om en offentlig plads på taget af Magasin i København og med det hurtigt realiserede havnebad på Islands Brygge, men BIGs projekter har taget legen til et helt nyt niveau: De er tegneserieprojekter eller - som det blev formuleret i tegnestuens manifest, da de i 2009 fik deres første soloshow på Dansk Arkitektur Center - pragmatiske utopier, hvilket oversat til normaldansk er nøjagtig det samme.

Visonære modeller udfyldte rummet mellem vægcollagerne på DAC-udstillingen.

BIG (der helt i tegnestuens ånd skal skrives med versaler) laver projekter, et barn kan forstå - sjove og overraskende historier, der altid omfavner problemerne i stedet for at forsøge at skjule dem. 'Yes is more' er BIGs manifest kogt ned til en Maggiterning - og netop denne kompromisløse vilje til at angribe problemerne med humor og seriøsitet i forening er noget hele kommunikationsbranchen kunne lære meget af.

Aikido-design kalder Bjarke Ingels det - kunsten at bruge angriberens kraft til sit eget forsvar er helt central, hvis man vil praktisere ‘Yes is more'-design uden at miste sin skarphed og relevans. Et kraftværk med en skibakke på taget, et yin-yang-formet pandaanlæg, et villakvarter ovenpå et p-hus osv, osv.

Zoologisk Haves nye pandaanlæg. Visualisering: BIG og Schønherr.

Som en ‘almindelig’ arkitekt engang sagde: ‘BIG laver de ting, vi andre har på bordet i den første brainstorm’. Vi andre siger altid: ‘Aaaaa - det er for meget’. Men BIG siger: ‘YES - der er den.’ Det er ikke tilfældigt, at alle BIGs projekter har et enkelt logoagtigt ikon, der i en enkelt form beskriver hovedidéen. Men samtidig med at projekterne er båret af en enkelt idé, er de både komplekse og virkelige - de er faktisk arkitektur og ikke bare branding. Og det er den første lærestreg:

Substans er alt
Man kan ikke snakke tomhed op. I brandingens ungdom var det moderne at sige, at produktet sådan set var ligegyldigt - når bare historien var god, kunne man gøre alt interessant. Virkeligheden har vist sig at være stik modsat. Og for BIG begynder og slutter kommunikationen faktisk i projektet. Hvis dét ikke kan noget, er der intet at fortælle.

Man kan grine og gøre nar, men hvert eneste af de skøre BIG-projekter løser faktisk et problem, optager en vanskelig grund eller præsenterer en umulig udfordring - og det er nøglen. I modsætning til hvad de fleste tror, er det svært at få rigtig gode idéer - og BIGs projekter har dem til overflod.

Et andet signaturprojekt er Museet for Søfart i Helsingør. Alle andre deltagere i konkurrencen havde fyldt dokken op med museum. Det var kun BIG, der kunne se, at hullet kun er sjovt hvis det bliver ved med at være et hul. Det blev en overlegen konkurrencesejr. En af den slags, hvor man bare tænker: Selvfølgelig!!

Samtidig kan man kaste et blik på det landskab, BIG kommunikerer i. Der skiller BIG sig også ud - på samme måde som den orange jakke i et hav af sorte rullekraver. Hvor alle andre arkitekter taler om ‘materialitet’, ‘stoflighed’, ‘rumlig grammatik’, ‘social bæredygtighed’ og lignende helt hermetiske begreber uden kommunikativ kraft, snakker BIG bare om det, alle kan forstå.

Det er da sjovt med et kæmpestort hus, der er formet som et ottetal - og som man kan cykle op på!!! - eller at sende Den Lille Havfrue til Kina!! - og selvfølgelig skal pandaen bo i et yin-yang-hus - og skibakken!!.....

På den yderste tip af Ørestad Syd med direkte udsigt til Kalvebod Fælled ligger en stor sløjfeformet bygning med navnet 8tallet. Tilsammen udgør VM husene, Bjerget og Ottetallet det, BIG kalder ‘Ørestadstrilogien’.

Det første folkelige gennembrud i Danmark kom med den danske pavillon til EXPO i Shanghai i 2010. Den mærkelige kringleform var sjov nok, men den egentlige showstopper var ideen om at flytte Den Lille Havfrue til Kina hen over sommeren. Nok mere interessant som ide end som udførelse, men et eksempel på, hvordan BIGs projekter altid formår at erobre samtalen.

Når Bjarke Ingels fortæller om tegnestuens arbejde, bruger han altid helt almindelige ord - og taler om helt almindelige erfaringer - båret af engagement og lyst. Kort sagt, helt modsat den måde, alle hans kolleger taler. Han har taget det alvorlige ud af arkitekturen uden at give køb på seriøsiteten, som arkitekten Boris Brorman Jensen prægnant har formuleret det. Så det er den anden lærestreg:

Sig noget andet end dine konkurrenter
Hele arkitektverdenen i Danmark siger det samme - og tegner de samme projekter. For en udenlandsk gæst ville det være umuligt at kende den ene tegnestues arbejde fra den andens. Kun én virksomhed skiller sig ud - gæt selv hvilken. Det er naturligvis svært at være original, men udefra set er konformiteten i dansk arkitektur et stort problem, og derfor er der grund til at lægge mærke til hvad BIGsterne finder på.

De siger selv, at hemmeligheden er en nådesløs selvkritik ved de interne møder, en vilje til at slå yndlingsidéen ihjel og en tro på, at den bedste idé altid vinder. Samtidig gør BIG sig altid umage for ikke blot at koge den arkitektoniske idé ned til det mest enkle - også narrativet - plottet - bliver masseret, så det kan forklares til en femte klasses skoleelev på to minutter.

Udsigten fra et andet meget omtalt BIG-projekt: Forbrændingsanstalten på Amager. Visualisering: BIG.

BIGs idéer præsenteres altid i en serie argumenter, der fremstår som logiske løsninger på et enkelt problem - det er meget overbevisende - og de færreste gør sig den umage at tænke over, om slutmålet virker logisk i forhold til udgangspunktet. Ingen vil ødelægge festen - for lortet virker jo.

Og det er den tredje lærestreg: Hvis du ikke har noget at sige - så lad være.

En kort, en lang, en trekant, en stang

Bjarke Ingels arbejdede i sin ungdom på Rem Koolhaas' tegnestue OMA og har taget meget af sin pragmatiske tilgang med fra sin hollandske læremester. Forskellen er, at hvor arbejdsklimaet på OMA var præget af frygt, så ønskede Ingels, at hans egen virksomhed skulle være helt modsat. OMA med humor med andre ord.

Desuden er der en forskel i klarhed. Hvor OMAs projekter er mangefacetterede, komplekse og tolkningsåbne former, søger BIG altid det enklest mulige formsprog - i en enkel, nemt kommunikerbar manifestation: Cirklen, pandaanlægget (og et ikke realiseret projekt til en svømmehal), Bakken, Trekanten, Kvadratet - og det store U i New York.

Denne formmæssige enkelhed kan virke banal, men som med en god popsang er det faktisk meget svært at gøre det banale interessant - slet ikke alle kan skrive en Beatles sang - og slet ikke alle arkitekter kan få vild og spændende arkitektur ud af de geometriske grundformer.

Og Bjarke Ingels sætter gerne sin person i spil sammen med værkerne. Han er i dag en slags levende reklamesøjle for BIGs arkitektur, der med sin spektakulære 'in your face'-attitude passer perfekt til verdens ambitiøse virksomhedsledere.

Og verdensgennembruddet er så her: West 57th street. En skyskraber, New York aldrig har set magen til. En såkaldt ’court scraper’ der BIGamistisk parrer en dansk boligkarre med en amerikansk skyskraber. Verdens arkitektpresse bor i New York, så med denne knock-out af et projekt viste BIG, at nu var de kommet til byen.

Når Zoo vælger BIG som arkitekter til det nye pandaanlæg er det i høj grad også en marketingøvelse. Projektet er garanteret avisforsider. Det ville det ikke være med en nok så fin, men mindre PR-orienteret arkitekt.

Anlægget er dog fint nok. Yin-yang-idéen er classic BIG i sin evidente oplagthed, men samtidig har formsproget en klar pointe i forhold til pandapasningens udfordringer. Desuden vil det cirkulære pandaanlæg blive et nyt, centralt fokuspunkt i haven. Det er nemt at forstå, at direktøren for Zoo er glad.

BIGræne
Arkitekter er en af de mest humorforladte erhvervsgrupper i Danmark. Arkitekter er alvorsmænd og -kvinder, der vogter store og vigtige hemmeligheder. Sidst arkitekturen havde et folkeligt gennembrud som det, BIG repræsenterer, var i 1980'erne, da den hæslige - men sjove - postmodernisme hærgede. Den viste sig at være en kunstnerisk blindgyde - det bliver interessant at se, om BIG og den pragmatiske utopi ender i den samme arkivskuffe en dag.

BIG er i dag en tegnestue med mere end 400 medarbejdere og kontorer i København, New York og London. Firmaet laver projekter over hele verden - og mange af dem, så det er klart, at Bjarke Ingels ikke kan have en lige stærk rolle i alle projekter - der må nødvendigvis være masser af andre medarbejdere, der træffer de afgørende beslutninger. Problemet er, at BIG en dag bliver BRAND mere and arkitektur - og så kan man godt begynde at skrive nekrologen.

Ved sidste års arkitekturbiennale i Venedig havde BIG inviteret venner og forretningsforbindelser på en sejltur i lagunen. Helt i tråd med den BIGske ethos havde de lejet to både, der lignede gamle sørøverskibe - komplet med sorte flag med BIG-logoet på.

Stemningen og musikken var høj, alle festede og smilede over endnu en barnlig og fræk tegneseriegestus, men når man fra kajen iagttog de to skibe med de sorte flag, kunne man ikke lade være med at tænke, at der er forskel på at være piraten - og på at være dem, der klæder sig ud som piraterne. Så måske bliver også BIGs forfriskende energi en dag ramt af entropien.

Vi håber det ikke.