Debat: ”Intet tyder på, at det vil lykkes denne gang”

Uffe Gardel, tidligere tillidsmand på Berlingske, retter hård kritik mod gårsdagens strategiskifte hos Berlingske Media: ”Intet tyder på, at det vil lykkes denne gang,” skriver han i dette debatindlæg. Koncernchef: ”Hvis du holder øje, vil du opleve, at produkterne bliver forbedret måned for måned”.
Journalist og kommunikationsrådgiver Uffe Gardel betvivler den nye strategi hos Berlingske Media. Kilde: Ritzau / Linda Kastrup
Journalist og kommunikationsrådgiver Uffe Gardel betvivler den nye strategi hos Berlingske Media. Kilde: Ritzau / Linda Kastrup
af Uffe Gardel
Artiklen blev oprindeligt bragt på Journalisten.dk
 
Som sprogmenneske har jeg altid haft en fest ud af at sammenligne erhvervslivets mediebudskaber med Det Tredje Riges værnemagtsberetninger. Fra 1942 gik det som bekendt den forkerte vej med krigen, men det afholdt ikke presseofficererne fra at fortælle om ”hårde afværgeslag” og ”strategiske frontforkortninger”, under hvilke man havde trukket de tyske tropper tilbage ”til stillinger, der var forberedt bag dem”.
 
At man i den forbindelse havde måttet rømme vigtige byer over hals og hoved, gik man lidt lettere hen over.
 
Nu er det så Berlingske Medias tur: En ”dramatisk og gennemgribende digital forvandling” skal sikre, at koncernens titler bliver ”de førende digitale titler på hvert deres område”. Og det skal ske ”inden årets udgang”.
 
Det siger koncernchef Anders Krab-Johansen til Berlingske i en artikel, som ikke er signeret, men ligner en tekst fra kommunikationsafdelingen, hvilket betyder, at man kan gå ud fra, at Krab er citeret nøjagtigt, og nøjagtigt som han ønsker at blive citeret.
 
Samtidig fyrer man syv procent af medarbejderne og yderligere en del outsources. Titler nedlægges, sites slås sammen, salgskanaler lukkes. Fronterne forkortes, og man satser på de stillinger, man tror at kunne forsvare.
 
Samtidig, forklares det, vender man nu produktionsgangen på hovedet: Fremover hedder det ”digital først”. Al kraft skal gå til at producere indhold til de digitale platforme.
 
Jeg har to små bekymringer på mine gamle kollegers vegne. Den ene er, at jeg har hørt det meste før. Den anden er, at intet tyder på, at det vil lykkes denne gang.
 
Det gælder så meget desto mere, som man skærer alt nyt fra, al udvikling, alle specialsites; kun hovedprodukterne står tilbage. Det bliver virkelig en front uden brohoveder. Ekstra Bladet tjener penge på digitalt salg. BT opgiver helt forretningsområdet. JP/Politikens Hus eksperimenterer på livet løs med digitale småmedier; Berlingske lukker AOK – og i øvrigt også papirmediet Kids News, mens Business nedlægges som selvstændigt site.
 
”Digital first” tror jeg, at jeg hørte om første gang i 2007, efter at Lisbeth Knudsen var blevet chefredaktør og senere koncernchef. Det blev reelt kun til et tilløb.
 
Et par år senere skulle det være alvor, og man ansatte et tungt digitalt navn, Mads Vad Kristensen fra Microsoft, som digital direktør. Han sagde følgende:
”Et af nøgleelementerne i at få en digital strategi til at fungere er at finde en proces for, hvordan man kan prøve og tage fejl hurtigt og billigt. Så man kan tilpasse sig i retning af en model, som faktisk virker bedre end den, der slog fejl.”
 
Det sagde Mads Vad, og så rejste han igen. Senere kom nye strategiplaner, hvor man prøvede og fejlede og prøvede og fejlede, og hver gang ledsaget af spareplaner af samme størrelse som den, der nu gennemføres. Man forsøgte med stykbetaling og abonnement og metered models og premium-salg, og man oprettede et væld af sites, som man få år efter lagde sammen til færre sites igen.
 
Nu trækker man sig helt op på bjerget. Vil man kunne holde stillingen? Intet tyder på det. Mediehuset og dets ejer, belgiske De Persgroep, vil ikke oplyse digitale brugertal, antallet af sidevisninger eller digital omsætning, og når en erhvervsvirksomhed ikke har lyst til at fortælle om sine salgstal, er det gerne, fordi der ikke er så meget at fortælle.
 
Dog har vi fået ét tal i dag, og det skal vi huske: Berlingske har ”omkring 14.000 digitale abonnenter”, oplyser Krab.
 
Det er dér, man er nået til, efter mere end 10 års 'digital first' og snart fem år med en regulær betalingsmur.
 
14.000 abonnenter giver små 17 millioner i årsindtægt ved Berlingskes nuværende pris, og det kan finansiere, højt sat, 35 journalister.
 
Kan man så i det mindste blive ”førende”? Nu har Krab ikke fortalt, hvad han mener med ”førende”, og han og De Persgroep giver os som sagt ikke mange tal, vi ville kunne måle en førerposition på.
 
Berlingske er i kvalitetsmæssig forstand stadig en fremragende avis, og Weekendavisen er mere end det. Men intet tyder på, at Berlingske Media kan blive ”førende” i nogen meningsfuld forretningsmæssig forstand. De nyeste sammenlignelige digitale trafiktal, vi har, er efterhånden mere end fire år gamle, og de viste, at Berlingske-koncernen lå bagefter i antal sidevisninger. BT lå under Ekstra Bladet, Berlingske under Politiken og Jyllands-Posten og Business efter Børsen.
 
Kontrollerede digitale abonnementstal har vi ingen af fra de store mediehuse, men Politiken har dog fortalt, at man har 20.000 digitale abonnenter. Da Politikens abonnementspris er tre gange så høj som Berlingskes, må det betyde, at Politiken har en digital abonnementsindtægt, der er fire gange så høj som Berlingskes.
 
Alt dette er medarbejderne i koncernen naturligvis fuldt vidende om, så det er en demoraliseret trup, Krab har kommandoen over. Strategitrætheden er overvældende, og tilliden til, at ledelsen denne gang har en god plan, er tilsvarende lille.
 
Skal Krab lykkes, er han i det mindste nødt til at kommunikere klart. Foreløbig går det ikke så godt.
 
Krab selv sagde som sagt, at alle digitale titler skal være ”førende”, og det skulle ske ”inden årets udgang”. Der er imidlertid knas på ledningen i felttelefonen, så BT’s chefredaktør, Michael Dyrby, har hørt forkert, eller også kunne han simpelt hen ikke tro den ordre, han fik. I hvert fald siger han om sin egen strategi, at BT skal være ”en ledende nyhedsleverandør” – ikke dén ledende – kun ”på mobilen”, kun i ”i Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg” og først i 2020 – fire væsentlige modifikationer af Krabs udmelding.
 
Tilsvarende er det med den nyhed, der måske var mest chokerende for medarbejderne: outsourcingen af avisernes layoutfunktion. Her får vi to forklaringer: At det er strategisk – ”vi er et digitalt mediehus” – og at det er mere ”fleksibelt”, hvilket jo bare betyder billigere. Krab har sagt begge dele, og de kan naturligvis begge være sande, men et klart budskab er det ikke.
 
Kort og godt: Intet tyder på, at dette vil lykkes. Medarbejderne må trøste sig med, at der såmænd nok kommer en ny strategi igen om et par år.
 
-
 
Uffe Gardel er kommunikationsrådgiver og journalist. Han arbejdede fra 1987 til 2015 som journalist på Berlingske og var i mange år tillidsmand på avisen. Han var i to måneder i 2017 ansat som kommunikationsmedarbejder for Berlingske Media.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også