|
Aziah Kings vilde Twitter-fortællinger
Køn, klasse og stripper-tweets

Skrevet af
For nylig gik internettet amok over en historie om to pigers voldsomme strippereventyr til Florida. Historien udkom på Twitter og var skrevet af den 19-årige sorte, amerikanske stripper Aziah King. Med sit effektive sprog og usædvanlige, tragikomiske plot er den en ny type forhandling om femininitet og racehierarki. Også herhjemme bør vi nu overveje, hvordan fortællinger på sociale medier kan udvikle og diskutere minoritetsroller.
”So you guys wanna know why me and this bitch fell out? It is a bit long, but full of suspense,” skrev stripperen Aziah King, aka Zolar Moon, på Twitter den 28. oktober.
 
Sådan startede historien, som foldede sig ud over 158 tweets. Udover at være pakket ind i et utroligt nærværende og street-wise sprog – og en perfekt provokerende brug af emojis – indeholdt historien et mord, et selvmordsforsøg, menneskesmugling, strip og prostitution. Men på trods af historiens tragiske udvikling blottede den nogle vigtige problemstillinger omkring køn og prostitution gennem en stemme, der sjældent kommer til orde offentligt.
 
Den 19-årige stripper Aziah King, aka Zolar Moon, fik internettet til at gå amok med sin historie på Twitter om sit voldsomme og tragiske strippereventyr til Florida.
 
Selvom historien udspillede sig i USA, er Aziah Kings Twitter-fortælling et eksempel på, at vi her i Danmark også skal lytte og værne om en alsidig digital debat. En digital debat, som for tiden er under kritik, da Facebook først for nylig har lukket ned for hadgrupper mod danske minoritetskvinder, såsom radiovært og samfundsdebattør Ayse Dudu Tepe, læge og debattør Haifaa Awad og samfundsdebattør Khaterah Parwani. 
Den digitale debat er for tiden også under kritik, da Facebook over en længere periode har nægtet at lukke ned for hadgrupper mod danske minoritetskvinder som radiovært og samfundsdebattør Ayse Dudu Tepe. Kilde: Facebook
 
Der er forskel på Aziah King og eksempelvis Ayse Dudu Tepe, men deres historier og indspark er vigtige, da de bygger bro mellem kulturer og er førstehåndsfortællinger fra mennesker, der er midt i samfundet.
 
 
Lynhurtigt efter at Aziah King havde tweetet historien om sin strippereskapade, som nu er blevet fjernet fra hendes Twitter-profil, men som stadig kan læses via Storify og Screengrabs, gik den viralt. Især ’BlackTwitter’ så den som ’hilarious’ og ’empowering’ og ’wild’. Sangerne Missy Elliot og Solange tweetede begejstret om King. Alle havde dog ikke samme reaktion. Detaljerne i historien er blevet debatteret heftigt i de amerikanske medier. Det er kommet frem, at Aziah King vist har broderet lidt på nogle af begivenhederne, blandt andet mordet. Men ifølge Washington Post er historien ’mostly true’.
 
Sådan startede Aziah Kings Twitter-fortælling om hendes stripperliv, der nærmest har karakter af et filmplot. Kilde: Twitter. 
 
Men det ændrer ikke ved, at historien stadig er relevant, men samtidig dybt tragisk. Og som Zeba Blay skriver i Huffington Post, er historien egentlig ikke noget, vi bør grine af. Men hvorfor fungerer King så alligevel som en stærk, ung feministisk rollemodel?
 
”Pussy is worth thousands”
Aziah Kings første tweet var ledsaget at fire letpåklædte selfies af hende selv og den omtalte ’bitch’, Jess. Aziah King er sort, og Jess er hvid. 
Aziah Kings afslutning på den hektiske Twitter-fortælling, der i alt bestod af 158 tweets. Kilde: Twitter.
 
De mødte hinanden på den amerikanske sportsbar Hooters, der er kendt for de meget letpåklædte servitricer. Efter ”we vibing over our hoeism or whatever” inviterede Jess vores hovedperson til Tampa i Florida. Der kunne de tjene mange penge på at strippe. I Florida tvinger pimp’en Z Jess til at prostituere sig og Aziah King, der nægter at trappe, til at hjælpe. Det resulterer i, at Aziah King agerer Jess’ pimp, og hun ender med at overvære Jess have sex med et par kunder (og Z).
 
I rollen som pimp får Aziah King blandt andet Jess til at sætte prisen op. For som hun provokerende og nøgternt siger: ”Pussy is worth thousands”. Jess ender med at have sex med over 20 fyre på en aften. Hele situationen eskalerer ved, at Jess bliver taget til fange og gennemtævet på grund af en territoriestrid. Deres pimp bliver ifølge Aziah King nødt til at slå fangetageren ihjel, smide Jess over skulderen og flygte.
 
"Decided to be Zola's story for my job's Florida themed Halloween party. #Zola", lyder et tweet fra en ung kvinde. Der er også snak om en filmatisering.  Vi har ikke hørt det sidste til Zola/Aziah King. Kilde: Twitter
 
King tager tilbage til Detroit, mens Jess, der ellers er totalt forslået, bliver i Florida for at trappe med Z. I løbet af historien har Jess’ kæreste, som også er med på turen, prøvet at begå selvmord, og Z har vist sig at være menneskesmugler. Og hele turen viser sig efterfølgende måske at være mere eller mindre orkestreret af Z og Jess.
 
Min genfortælling er ikke historien værdig – den skal læses. For som mange af de amerikanske medier var inde på, bringer den en hel masse problematikker i spil, som går langt ud over et hypermoderne sprogbrug.

Styrken i den digitale førstehåndsfortælling
“The stories, that we all have, are right in front of us, but we don’t capture them. The stories we have within us are a reflection of us and the world,” siger Jim Jorstad fra University of Wisconsin i sin TED Talk om 'digital storytelling’ fra 2013.
 
“The stories, that we all have, are right in front of us, but we don’t capture them. The stories we have within us are a reflection of us and the world,” - Jim Jorstad, TED Talk 'Digital Storytelling', 2013. Kilde: YouTube.
 
Aziah King brugte Twitter til at fortælle en historie fra en verden, som normalt er lukket for andre, men som er virkeligheden for kvinder verden over. Det var ikke en journalist, der hev den ud af hende eller lagde en vinkel ned over den. Det blev godt nok gjort senere, men som udgangspunkt stod hendes stemme stolt, alene og uredigeret. Den type førstehåndsfortællinger skaber en form for intimitet mellem læser og forfatter, som gavner vores kulturelle horisont og gør, at vi føler, at vi er sammen i verden (hvilket vi også er), påpeger professor Sara Ahmed i interviewet ’Not without Ambivalence’ fra magasinet ’Interventions: International Journal of Postcolonial Studies’.
 
Som samfund skal vi være bedre til at skabe grobund for en god og alsidig debat. Der er naturligvis forskel på den type historie, som Aziah King fortæller, og den debat, som eksempelvis de danske minoritetskvinder indgår i. Men ikke desto mindre skal Danmark, som Ayse Dudu Tepe også pointerer på sin Facebook-profil, have en bedre lovgivning og nogle ordentlige retningslinjer for vores onlineadfærd, som fremmer en alsidig onlinedebat. En onlinedebat, som gør, at piger som Aziah King, der ellers ikke bliver repræsenteret ret meget i gængse medier, kan fortælle deres historie.
 
Til trods for ”at Facebook er meget lukket om sig selv”, som Ayse Dudu Tepe skriver på sin Facebook-profil, og at man tydeligt ser en køns- og racediskriminerende sammenhæng mellem de billeder og sider, Facebook og andre sociale medier gerne vil lukke ned, er de sociale medier stadig en god platform for personlig historiefortælling, der kan skubbe til stagnerede opfattelser af samfundet.
 
Ayse Dudu Tepe, som har været udsat for adskillige hadsider, pointerer på sin Facebook-profil, at vi i Danmark burde have en bedre lovgivning og nogle ordentlige retningslinjer for vores onlineadfærd, som fremmer en alsidig onlinedebat. Kilde: Ayse Dudu Tepes Facebook
 
De sociale medier er et vindue ind i brugernes verden. Der er naturligvis forskel på kvaliteten eller relevansen af de mange forskellige tweets og statusopdateringer, vi læser hver dag. Og der er naturligvis også en form for performance i, hvordan eksempelvis Aziah King vælger at fremstille sig selv og sin oplevelse i Florida. På den måde bliver hendes Twitter-fortælling måske også i højere grad en form for autofiktion end reel, faktuel viden.
 
På overfladen er det en sjov og rå udbasunering af en forfærdelig oplevelse. Men med ord og sætninger som "hoeism" og "I’m a full nude kind of bitch" smækker hun samtidig – uden undskyldninger og ’pæn pige’-mentalitet – en version af virkeligheden på bordet, som vi skal tage stilling til. En virkelighed, der på sin egen måde belyser problemstillinger om køn, race og prostitution.

Nye feministiske rollemodeller
Man kan nemt argumentere for, at Aziah King er en del af et fundamentalt kvindeundertrykkende erhverv. Men den måde, Aziah King fortæller historien på, og hendes refleksioner undervejs i historien, og efter den kom ud, vidner om en pige, der er alt andet end et offer i en undertrykkende industri. Ifølge historien har hun klare grænser for, hvad hun vil gå med til. Hun er et eksempel på en pige, der har taget kontrol over sin tilværelse og bruger sin seksualitet, præcis som hun har lyst. Hun tager ansvar for sit eget liv.
 
Selvom man kan argumentere for, at Aziah King er en del af et fundamentalt kvindeundertrykkende erhverv, gør hendes fortællinger på Twitter og hendes refleksioner undervejs i historien, at man får indtrykket af en pige, der er alt andet end et offer i en undertrykkende industri.

“Living a feminist life does not mean adopting a set of ideals or norms of conduct, although it might mean asking ethical questions about how to live better in an unjust and unequal world,” skriver Sara Ahmed i introduktionen til sin nye bog 'Living a Feminist Life'. Bogen er endnu ikke udgivet, men hun har bragt uddrag af introduktionen til bogen på sin blog ‘Feministkilljoys’.

Med sin historie gør King op med ideen om, at alle strippere er ofre. Ved at lukke os ind i sin verden skubber hun til nogle klassiske feministiske kvindeidealer og åbner for en ny fortolkning og diskussion af feminisme. Og netop derfor er hun en interessant og relevant stemme at lytte til, for som Ahmed pointerer, handler det at være feministisk rollemodel ikke nødvendigvis om at passe ind i nogle specifikke rammer – det handler lige så meget om at stille spørgsmålstegn ved diskriminerende rammer.

Hvad med de triste stripperskæbner?
“So how do we praise one woman for empowering herself through telling her own story, when that story also trivializes the abuse of another woman?”, spørger Zeba Blay i Huffington Post.

Som Zeba Blay skriver, er det vigtigt ikke at glemme, hvad Aziah Kings historie også beskriver: en forslået, voldtaget og udsat Jessica. Som bliver nedværdiget og endda nævnt ved navn. I den sammenhæng minder historien lidt om Rihannas ’Bitch Better Have My Money’-video, der også viste en sort kvinde nedgøre en hvid kvinde.
 
I Rihannas ’Bitch Better Have My Money’-video nedgør en sort kvinde en hvid kvinde – ligesom i Aziah Kings historie. Kilde: YouTube
 
Det er ikke i orden, at én kvindes styrke skal ske på bekostning af en anden kvinde. Men når det er sagt, kan man også argumentere for, at der ligger noget ironisk i, at det er en sort kvinde, der lige pludselig pimper en hvid kvinde. En rollefordeling, der fra et historisk perspektiv typisk har været omvendt.
 
Det er vigtigt, at der bliver taget kritisk stilling til Aziah Kings historie. Både fordi den bringer nogle interessante problemstillinger i spil som feminitet og racehierarki. Men også fordi den afslører en hård virkelighed, hvis ikke mange så i hvert fald nogle strippere er en del af. Ved at belyse den hårde virkelighed på sin egen måde beviser Aziah King også, at det er vigtigt, at der kæmpes for rettigheder og systemer, der gør det nemmere for piger i Kings og Jessicas erhverv at få hjælp. Og det må man ikke glemme, bare fordi vores hovedperson har lært at tage vare på sig selv.
 
 
Kings Twitter-fortælling er taget af hendes Twitter-profil, men hele historien kan læses via Storify. Kilde: Storify.
 

Relaterede artikler

Moderne helte er fucked up - Du har juleferie lige om lidt. Tænd for skærmen, og læg benene op: Dine antihelte står klar til at underholde dig med de...
Insta-brand dig selv - Overskrift.dk lancerede i sidste uge Instagram-listen, der viser de mest populære instagrammere i Danmark. Det er en god...
Twitter-tossen Trump - Ondskabsfuld, narcissistisk og underholdende. Sådan lyder de mest anvendte ingredienser i den p.t. mest succesfulde opsk...
Dumme svin og vage voksne - Debatten om (nordsjællandske) folkeskole- og gymnasieelevers grænseoverskridende adfærd og seksuelle krænkelser af hinan...
Manspreading spreder sig heldigvis - Måske sidder du i toget, i metroen eller i bussen og læser det her. Måske sidder du med røven godt til rette i sædet, be...
#onefingerchallenge - En ny, vovet udfordring har set dagens lys. Betegnelsen er #onefingerchallenge, der basalt set beskriver udfordringens f...
Her er Twitterkongen 2016 - Det absolut mest benyttede hashtag blandt danskere på Twitter var #dkpol, der blev brugt i over 800.000 tweets. Dernæst ...
Årets (anti)feministiske fuck-ups - Kvindernes Internationale Kampdag fejres hvert år den 8. marts for at sætte fokus på kvindernes stilling i verden. Kvind...

Giv din stemme

10 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Ugens profil

Niels Ditlev

Niels Ditlev skifter 1. maj fra kommunikations- og pressechef chef i WWF Verdensnaturfonden til kommunikationschef i Danske Regioner.

Kursus

KOM17

Ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Netværk

Kommunikatører

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

Skriv, så det sælger – i alle digitale kanaler

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kom til K-dag om Facebook

Lær Facebooks vigtigste og nyeste funktioner

29. august

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.