Stop stave-nazierne nuuuuuu

Kære Nanna Just, Susanne Staun og alle andre, der jævnligt gør opmærksom på, hvor sjuskede og utålelige vi andre er, når vi ikke lige fanger et nutids-r. Kunne I ikke tage at gøre det, I beder os andre om: Stop jer selv, stop jeres perfiditeter.
Ved du, Nanna, at en staveplade er et hjælpemiddel for psykisk udviklingshæmmede eller multihandicappede, og at det er topmålet af arrogance og hånlig adfærd at anbefale de, der staver ringere end du, at bruge sådan en?
 
Ved du, Susanne, at spastisk lammelse er en alvorlig sygdom, og at alle anstændige mennesker for længst er holdt op med at bruge ordet spasser som en nedladende betegnelse for folk, der måske ikke er vildt stærke inden for et eller andet område?
Stop stave-nazierne nuuuu!
 
Ved I, at der findes en lang række former for læsevanskeligheder, og at op mod 20% af befolkningen lider under én af disse? Tænker I nogensinde over, at vi rent faktisk ikke kan stave bedre, end vi gør, men at I derimod, jer, der så rummeligt omtaler jer selv som stave-nazier, sådan set selv kan vælge, om I vil opføre jer bare en lille smule anstændigt?
 
Har I en idé om, hvor mange mennesker der undlader at dele, hvad de har på hjerte, fordi de ganske enkelt ikke orker jeres hysteri? Har I en idé om, hvor mange der hellere end gerne ville give deres besyv med på de sociale medier, men som tier, fordi de ikke har behov for jeres hån?
 
Ved I, hvor mange der ikke sender en hilsen til deres kære, fordi I har valgt at gøre det til en skam ikke at kunne stave eller formulere sig ordentligt?
 
Spekulerer I over, hvor triste folk bliver, når dagen skal hilses velkommen, og den respons, man får, er jeres evindelige hylen op om, hvor ulideligt, ulæseligt eller decideret vammelt det er, at vi andre ikke er lige så dygtige, som I er til at læse eller skrive?
 
At stave dårligt er ikke en skam.
 
Trods jeres nidkære indsats og evigt løftede pegefinger så er det “at fluekneppe enhver statusopdatering og hidse sig tydeligt op over sjuskede formuleringer og sprogfejl” ikke en god egenskab. Tværtimod er det baseret på en selvfed selvopfattelse, der måske i langt højere grad trænger til at blive irettesat end vores andres manglende evne til at gennemskue kommareglerne.
 
Hvorfor er I egentlig sådan? Gør det ondt på jer? Er I virkelig så krampagtigt optaget af grammatik, at det gør fysisk ondt indeni jer? Holder I op med at trække vejret, hvis ikke I straks påpeger selv den mindste grammatiske fejl?
 
Eller mangler I evnen til at glædes over, hvor dygtige I selv er, fremfor at have travlt med, hvor dårlige andre er til det? Er det virkelig nødvendigt for jer at sætte jer selv op på en piedestal og føje spot til skade?
 
Hvis det virkelig ikke er til at leve med, så må I søge læge, for det er en lille verden, og vi er mange om den. Hvis I ikke kan leve med vores fejlbarlighed, så bliver det jer - de perfekte - der kommer til at se den anden vej eller bare lære at leve med, at jorden har sin egen akse, og at den ikke drejer sig om jer.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job