|
|
Arzrounis modsvar til Trads om Corydon
Sniksnak, superreformist!

Debattør David Trads roser Bjarne Corydon for at have gjort op med Børsens infantile superliberalisme. Christopher Arzrouni synes ikke, David Trads har forstået, hvad Corydon gør. Foto: Ritzau/Scanpix.

David Trads synes, Corydon handler klogt i sin forvandling af Børsen fra liberalistisk klubblad til erhvervslivets mainstream tænketank. Christopher Arzrouni er ikke enig i hverken præmissen eller konklusionen.
Bjarne Corydon er i gang med en ond gammeldags udrensning på Børsen. Ud ryger Thomas Bernt Henriksen, Ole P. Kristensen og Amalie Lyhne. Den røde polemiker David Trads jubler over opgøret med den ”infantile superliberalisme”.
 
Nødvendighedens politik skal sættes igennem i Børsens ledere. Det betyder i praksis, at Børsens profil skal være økonomisk teknokratisk og ikke økonomisk liberal. Og det er naturligvis chefredaktørens ret. Om det vil give flere læsere og flere penge i kassen, må vi se.
 
Corydon påstår, at hans udgangspunkt er fakta. Javel, javel. Alle bortset fra Alternativet interesserer sig for fakta. Spørgsmålet er snarere, hvad man stiller op med fakta.
 
Af fakta udspringer der ikke nødvendigvis nogen politik. Især ikke, når det er uklart, hvad nødvendigheden egentlig er. Er det lavere selskabsskat? Her taler Corydon i tunger. Er det lavere topskat? Her er Corydon tavs. Er det reformer af den offentlige sektor, som kan øge produktiviteten? Her er Corydon positiv, men som sædvanlig ukonkret. Først og fremmest har hans hidtidige Børsen-ledere handlet om at retfærdiggøre og fremhæve sin tid som finansminister. Tak for det. Men markedet for taknemmelighed er begrænset.
 
Det må man i første omgang sande blandt de øvrige snart tidligere Børsen-lederskribenter.
 
Ud ryger den venlige Thomas Bernt Henriksen; en mand, der har tjent Børsen vel i mange år som debatredaktør, lederskribent og førhen som økonomisk redaktør. Har David Trads ret i, at Thomas Bernt er en ”infantil superliberalist”? Pjat og vrøvl. Bernt er klassisk ordentlig konservativ med en fornemmelse for gode institutioners betydning for et velfungerende marked. Han har i årevis været fast gæst i Davos, hos World Economic Forum, som bestemt ikke er noget yndet rejsemål for ”ekstreme liberalister”.
 
Debatredaktør Thomas Bernt Henriksen.
 
Ud ryger også Ole P. Kristensen, som er tidligere professor, dr.scient.pol., tidligere direktør i Falck og tidligere topembedsmand i Fødevareministeriet. En alvidende og alsidig mand, som David Trads for nogle år siden  på Facebook polemisk spurgte, hvem egentlig var. Hvilket siger mere om Trads end om Ole P. Kristensen. Men sidstnævnte er åbenbart også ”infantil ultraliberalist”.
 
Endelig er der farvel til Amalie Lyhne, som var David Trads' kollega i tiden på den hedengangne nyhedsavis. Her skiftedes de til at skrive ledere. Så noget kunne Lyhne åbenbart, inden David Trads fik brug for at skrive en nedgørende klumme, hvor han tog hendes navn forfængeligt som ”infantil ultraliberalist”.
 
Nu er det efterhånden sjældent, jeg læser Trads’ klummer uden at blive betalt for det. Men hans seneste klumme på Kforum er da morsom nok i al sin infantilitet, al den stund Trads både gør sig til den store strateg på avismarkedet (hvem husker Nyhedsavisen?) samtidig med, at han hylder fakta (hvem husker Trads’ ynkelige karaktermord på kirkeministerens særlige rådgiver, Henrik Gade Jensen?).
 
Trads tager udgangspunkt i, at erhvervsfolk er ”pragmatikere”. Jovist. Når det handler om at tjene penge. Bortset fra det er de fleste af dem temmelig borgerlige. Erhvervsfolk svarer konsistent ”lavere skatter”, ”lavere byrder på erhvervslivet”, ”mere for pengene i den offentlige sektor” osv., når man spørger dem om deres politiske dagsordener. Derudover er mange erhvervsledere nysgerrige på både historie og idehistorie. Og det har Børsens hidtidige linje netop været bygget på.
 
Trads går meget op i, at Børsens tidligere chefredaktør, Anders Krab-Johansen, var ”ideologisk”. Måske skulle Trads i stedet have noteret sig, at Krab kunne tjene penge til avisen. Masser af penge. Godt klaret af en ”ideolog”, ikke sandt? Lad os se, om Bjarne Corydon kan gøre kunststykket efter.
 
Tidligere chefredaktør Anders Krab-Johansen.
 
Et helt konkret problem bliver at være relevant for læserne. Det kan man sagtens være uden flammende ledere. Men lederne er trods alt med til at skabe en loyalitetsforbindelse mellem avisen og dens publikum.
 
Børsens nye lederskribenter hvoraf en del er journalister på avisen får en række praktiske problemer. Og jeg tror godt, at Bjarne Corydon er klar over dem, for han er kløgtigere end David Trads.
 
For det første: Hvad skal Børsens nye lederskribenter stille op? Hvad er egentlig linjen? Hvad kan man tillade sig at mene om skat, arbejdsmarkedsregulering osv.? Skal man skrive af efter Corydons Politiken-kronik fra 20. august 2012? Her messede Corydon f.eks., at tiden er kommet til at ”styrke den socialdemokratiske velfærdsstat”, at ”den finansielle sektors grådighed var den primære drivkraft bag den finansielle krise”, og gode pasningsforhold for børn er ”mere værd end en sænkning af selskabsskatten”. Er det linjen? Selvfølgelig kan man slå op i Folketingstidende og se, hvad Corydon i sin tid lagde stemme til. Men verden udvikler sig.
 
For det andet: Hvad skal journalisten stille op, når han/hun det ene øjeblik skal have en redaktionel artikel på plads efter et solidt interview med en politiker, og så det andet øjeblik måske skal hudflette vedkommendes politik? Det bliver sjovt at se politiske journalister som Morten Crone og Helle Ib bekende politisk kulør i Børsens ledere. Jeg glæder mig da.
 
Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS og jeg har en aftale om at drikke champagne, hver gang Børsens ledere anbefaler lavere selskabsskat eller lavere topskat. Og husk nu: Champagne er en mousserende vin og dermed pålagt en ekstraafgift (så vi er faktisk med til at spytte i statskassen).
 
Lidt sjov skal vi jo have, al den stund Børsens ledere nok i praksis fortsat vil være borgerlige, men bare lidt sværere at forstå.

Relaterede artikler

Vil du debattere med en Børsen-plakat? - Børsens holdningskampagne #dndk er blevet kaldt Godfather-agtig, selvsmagende og uforståelig. Men hvad er den egentlig f...
Da Børsen blev et brand - Et mediemarked under pres har tvunget de landsdækkende aviser ud i modige satsninger. Mens JP og Berlingske introducerer...
Lisbeth Knudsen: Genialt af JP/Politiken - Bonniers har i dag solgt dagbladet Børsen. Købet er et strategisk meget stærkt initiativ fra JP/Politiken, vurderer Berl...
Kong Krab af nicherne - Stort set alle roser Lars Munch og Stig Ørskov for at have betalt 800 millioner kroner for Børsen. Men er det et genialt...
Far Brandes er skuffet. Meget skuffet - Med købet af Børsen har JP/Politikens Hus valgt at sætte pengene på print. Det er en historisk fejltagelse, som vil brem...
Gode grunde til at smide din papiravis ud nu - 2016 bliver det første år uden avis i min postkasse. Jeg har i mange år abonneret på Weekendavisen, og ofte har vi også ...
Festdag nej - flop ja - Nutiden kalder Konkurrencestyrelsen... Kom ind... Kom ind ... Nutiden kalder. Konkurrencestyrelsen kunne ikke acceptere ...
Brander blå Bjarne Børsen bedre? - Valget af Bjarne Corydon til Børsens chefredaktør er headhunterens ønskedrøm. Han får nu et job, som ingen kunne forudse...
Helt fair: Her er Bjarnes fem fejl - Bjarne Corydon har udgivet sit første egentlige manifest som en fri mand: en leder i Dagbladet Børsen. Får vi at se, hve...
Slut prut med infantil superliberalisme - Det Børsen, som Corydon overtog, var alt for meget infantilt superliberalisme med en alt for lille målgruppe. Nu skubber...

Giv din stemme

53 stemmer
1,9/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

35 JOB

SOME-medarbejder

Se alle job Indryk job

Kursus

Skab en sammenhængende PA- og PR-indsats

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Rådgiver

Frist: 30. september

Digital Marketing Manager

Frist: 14. oktober

Digital marketingansvarlig

Frist: 30. september
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.