Nettohund napper designer-godbid

For at lave den perfekte lortestorm har du brug for 1. en skurk, 2. et offer og 3. en meget delevenlig video. Anne Black krydser klinger med Netto - der er med andre (usagte) ord lagt i ovnen til en ordentlig omgang shitstorm.
The People vs. Netto. En historie om ofre, skurke og sociale medier. Animation: Jesper Andersen
The People vs. Netto. En historie om ofre, skurke og sociale medier. Animation: Jesper Andersen
Anne Black er keramiker. Hun laver vaser - vaser, som Netto (efter sigende) har kopieret. Derfor har hun lavet en Facebook-video, der lydløst forklarer hele situationen, og i skrivende stund er den delt næsten 6000 gange. 
 

Jeg føler mig...kopieret! NETTO påstår hårdnakket at de ikke sælger kopier af mit design. Like og del gerne hvis du er uenig med NETTO. Kh Anne

Opslået af anne black på 4. april 2016
 
Anne Blacks patosfyldte video på Facebook: Jeg føler mig...kopieret! NETTO påstår hårdnakket at de ikke sælger kopier af mit design. Like og del gerne hvis du er uenig med NETTO. Kh Anne
 
Offeret, skurken, det halve kongerige - og en video på SoMe
Den perfekte lortestorm har en nogenlunde simpel opskrift. Ingredienserne er få, omend forskellige, og de er alle til stede i denne sag: et tydeligt offer, en klar skurk, en delbar video og en åbenlys uretfærdighed.
 
Det tydelige offer er Anne Black selv. Som hun skriver i sin video, har hun viet sit liv til at lave hvide urtepotter, og når vi sætter en kunstner over for storkapitalen, så ved vi godt, hvem der er offeret.
 
I rollen som den klare skurk har vi Netto. De er ikke bare skurken, fordi de har kopieret produktet, men også fordi de ikke vil indrømme dét, som vi alle kan se: nemlig at det må være en kopi. Om der overhovedet er tale om en kopi, lader vi imidlertid stå hen med spørgsmålet, om mere end én kan finde på at lave den samme, lidt kønsløse urtepotte. Det samme gælder spørgsmålet om den egentlige skurk - er det Netto eller underleverandøren Ronald A/S, der har kopieret Anne Blacks design. Ikke fordi det ikke er relevant, men fordi den her historie handler meget mere om følelser end om nuancer.
 

Er der gået Esben Lunde i den for Netto? Foto: Polfoto/Søren Sielemann
 
At videoen er delbar, er der ingen tvivl om. Blandt andet fordi den helt åbenlyst har en stil, som lægger sig op af virale videoer. I stedet for at tale bruger Anne Black håndskrevne tavler, og videoen ligner dermed de videoer, der har floreret om overgreb mod kvinder, social uretfærdighed og meget andet. Det giver den en aura af seriøsitet, og får det til at fremstå som en sag, der er langt vigtigere end, undskyld mig, en kopi af nogle skide urtepotter.
 
Ingen ord, men et meget stærkt budskab. Ovenfor eksempler fra en kampagne, hvor ofre for seksuelle overgreb tager ordet tilbage.
 
Project Unbreakable startede som et fotoprojekt med formålet "..taking the power back of words once used against them"
 
Det handler om følelser. Anne Black skriver direkte, at hun føler sig kopieret (min fremhævelse), men man kan se på hendes let forpinte ansigtsudtryk, at det stikker dybere end det. Hendes silent-approach og det, at hun ikke på noget tidspunkt i videoen siger et ord, gør hende til et endnu tydeligere offer. Netto har ikke kun plagieret, men også taget hendes stemme fra hende.
 
Endelig er der tale om en sag, som er åbenlyst uretfærdig. Enhver idiot kan jo se, at produkterne er ens helt ned i detaljen, ligesom vi alle sammen godt kan regne ud, at det nok ikke er en uafhængig kunsthåndværker, der kopierer Netto, men den anden vej rundt. Der er masser af nuancer i sagen, man kan diskutere, men det står ikke til diskussion, at der er sket en uretfærdighed, og det gør den nem at dele og vise, man er enig.
 
Anne Black versus Netto. Gæt en kopi. 
 
Og hvad så?
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan det her ender? Netto har efter meget fodslæb udtalt sig til pressen og er også begyndt at svare folk på Facebook med en generisk ”det handler om jura, men vi mener ikke, der er tale om en krænkelse” - og det er så dét.
 
Omvendt griber folk heller ikke til handling og svinger dankortet. Jeg har endnu til gode at se rasende posts om udsolgt keramik og folk, der vælter hinanden i farten for at få fingrene i den nyeste Anne Black. Så der er nok heller ikke optræk til en ny Kähler-gate.
 
20. december 2015 var der inviteret til store Smadre-Kähler-vaser-dag. Foto: Polfoto/Anton Unger
 
Når alt kommer til alt, er meningen med sådan en video heller ikke at skabe forandring. Jo, for Anne Black handler det helt sikkert om at råbe Netto op og om at få hjælp til at gøre det, men ikke – tror jeg – for alle dem, som har delt eller liket videoen. For hvis man virkelig ville have Netto til at gøre noget anderledes, ville man jo sige det til dem. Så ville man poste videoen på Nettos side, stille spørgsmål og forlange svar – altså ligesom folk gjorde, da Bilka fyrede en ung mand for at ytre sig, eller da Zoo slagtede en giraf foran et nysgerrigt publikum.
 
Men det er der ikke mange, som gør. Lige nu ser det ud til, at folk bare deler for at vise, at det sgu også er for dårligt. Altså lidt som med Ghitas kjole. Du ved, den alle mente lignede noget, der var løgn. Måske fordi, og nu tænker jeg bare højt, at selvom det helt åbenlyst er forkert, at Netto kopierer andres værker, så er det jo også bare tre keramikting, der – uanset hvad man ellers synes om dem – ikke ser særligt originale ud.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job