Men i går kom den så endelig. Anna Mees længe ventede udmelding om sagen. Desværre sidder den ikke lige i skabet, selvom hun har haft rigtig god tid til at gå og tænke over den.
I posten på hendes Facebook-side omtaler hun eksempelvis konsekvent hele bryllupsmiséren som “en historie”. Men det er ikke blot en historie. En historie er opdigtet. Det er det her ikke. Det er et faktuelt forløb. Igen er det mere klædeligt eksplicit også retorisk at tage ansvar for den situation, man har bragt sig selv i.
Skru helt ned for klynkeri og offer-retorik
En anden fælde, Anna Mee hopper i, er, at hun i sin iver efter at fremstå angrende og menneskelig overgør det med kvalmende brug af følelsesladede udsagn. Der bliver drejet lige en tand for meget på gashåndtaget til patos-Puch-Maxi’en.
Hun genbruger konsekvent udtrykket ”jeg er så ked af”, ligesom hun skriver "udover det ville jeg lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg faktisk har været så påvirket af hele situationen, at jeg i perioder helt har ønsket, at vi slet ikke var blevet gift, selvom jeg selvfølgelig elsker min mand."
Nå da. Men altså. Du giftede dig dog med ham. På Københavns Rådhus. Der var fade nok, og Jeanette stod for cavaen. Men det tog dig bare alt alt for lang tid at finde ud af, at du også skulle betale regningen for det. Vi har ikke ondt af dig. Du er ikke et offer. Igen: Erkend og tag ansvar.
Og så lige et lille råd med på vejen.
Når du står i en situation, hvor du inden for en uge både har postet en video med 32 spørgsmål til dig selv på din Facebook-wall, og hvor det er kommet frem, at du har spildt en embedsmands tid ved at stille 84 spørgsmål om fadølsfustager og kagetallerkener til dit bryllup, er det måske ikke det mest hensigtsmæssige træk i verden at lave en opdatering, hvor du stiller dig selv 7 spørgsmål, som du i samme ombæring selv svarer på.
Måske er spørgsmål bare ikke vejen frem for dig? – hvad enten du selv stiller dem eller besvarer dem. Eller måske endda begge dele.
For langt de fleste opstillede kandidater til kommunalvalget 2017 er samtlige forsider på alle landets aviser fire uger før valget et rent drømmescenarie. For Anna Mee er det lige nu katastrofalt. Og lige så krampagtigt, som hun har klæbet sig selv fast til taburetten, ligeså krampagtigt har hun hele vejen igennem fastholdt, at det var hendes ret at holde en gratis bryllupsfest.
Hun har ikke lyttet til kritikken, før det begyndte at vælte frem med dårlige pressehistorier, og hun stod i stiv kuling fra både øst og vest på sociale medier. Nu kan der også sættes spørgsmålstegn ved, om hun kryber til korset, fordi hun har indset, at hun har begået en fejl – eller fordi presset fra medierne og borgerne, undskyld turisterne, er blevet for stort.
Onsdag d. 25. oktober, kl. 11.00 meldte Anna Mee Allerslev ud, at hun nu har trukket sig. Det er nok et klogt valg, hvis ikke Radikale skal belastes yderligere af hendes mange sager. Nu er der kun tilbage at se, hvordan hendes afskedsreception skal afholdes. Og om det bliver Jeanette, der igen træder til og hjælper med cava’en.