Sølvrævinderne slår igen

Det knopskyder med nye digitale medier i Danmark. Blandt de større og profilerede finder vi Føljeton, som blev lanceret for nylig, Zetland, som kommer i ny version 14. marts, og nu har endnu et medie set dagens lys: Point of View International. Det stikker i mange retninger, men det er endnu ikke stukket af.
Her er flere sølvræve end vårharer. De lader sig ikke kue af de etablerede medier, men griber til handling. Foto: Kamilla Bryndum
Her er flere sølvræve end vårharer. De lader sig ikke kue af de etablerede medier, men griber til handling. Foto: Kamilla Bryndum
POV Internationals hovedhistorie onsdag d. 3. februar. Se sitet her
 
Født ud af et stort netværk og delvist drevet af harme fra sagen om Annegrethe Rasmussens påståede plagiat er POV International gået i luften med en række personer, der er fast tilknyttet blogmediet. POV International er startet af netop Annegrethe Rasmussen, og i førerhuset har hun også Signe Wenneberg og Morten Bay. I freelance-stald råder POV International over navne som Susanne Sayers, Kim Jong Andersen, Monica Krog-Meyer, Trine-Maria Kristensen, Jørgen Dragsdahl og en række flere, 23 i skrivende stund.
 
Et ræs mod bunden
 
Det er uden tvivl glædeligt med flere uafhængige medier i Danmark, men det sker desværre som følge af nedlæggelsen af flere og flere journalistiske arbejdspladser. Det har skabt et kompetitivt freelance-miljø og et ræs mod bunden, hvor mange forståeligt står af.

Sølvrævene slår igen

En god del af  bidragyderne på POV International kan muligvis bedst betegnes som nogle, der har en stor fremtid bag sig, forstået på den måde, at der er flere sølvræve end vårharer. Men i stedet for at lade sig kue af de etablerede medier, griber de her til handling og sætter ting i værk. Det kan jeg lide.
 
POV Internationals Facebookside, der stærkt nærmer sig de 6000 følgere
 
Allerede to dage efter lanceringen havde POV International over 5.000 følgere på Facebook. Det er godt gået og vidner om to ting: Danskerne er stadig journalistisk sulte. Og de tre stiftere af POV International og deres crew kender, forstår og formår at udnytte de sociale medier. Er man ikke stødt på i hvert fald Signe Wenneberg og Annegrethe Rasmussens navne på Facebook den senere tid, har man ikke været på Facebook. Filosofien er nu, at Facebook ikke skal eje deres indhold, det skal de selv på POV International. Forståeligt.
 
Fra højt udenrigsjournalistisk niveau til damebladsfnidder
 
Lukker man i første omgang øjnene for teksten og kigger udelukkende på de visuelle elementer, er POV International kaotisk. Sidens design ligner internettets identitetskrise omkring 1999. Der ligger tydeligvis ikke strategiske tanker bag de visuelle elementer, og med stock-billeder og meget lidt stringens i layoutet er den æstetiske oplevelse ikke just lækker. “Designet” er en Wordpress-skabelon, og kriteriet for at komme på benene har vist været tempo frem for elegance. Og så at gøre det billigt. Fair nok. Men kønt er det ikke.
 
 
Blandt andet halter manchetten lidt efter. Det er, som om størrelsesforholdene ikke passer helt sammen? 
 
 
På forsiden kunne visningen af artiklerne og dertil hørende overskrifter godt trænge til en kærlig hånd 
 
 
Der lader ikke til at være noget fast redaktionelt fokus på POV International. Artiklerne spænder lige fra nyhedsjournalistik fra USA over kritik af New Public Management og til et portræt af en sort standup-komiker, der døde i 1907. Det fraværende redaktionelle fokus vil for nogle gøre POV International til et spændende sted at gå på opdagelse. For andre vil det være et uoverskueligt rod, der er umuligt at få orden på. 
 
 
Hun er formidabel - og et trækplaster for POV International. Foto: Polfoto
 
Annegrethe Rasmussen er en af de få, der kan formidle amerikanske forhold, så det bliver relevant for danskere. Hun er formidabel, så er det sagt, og hævet over al tvivl om korrekt kildeangivelse står i hvert fald ét faktum krystalklart tilbage: Hun er produktiv og velskrivende som ind i helvede. Og et af de klart største aktiver på POV International.
 
En anden historie, der er med til at skubbe POV i gang, er Lars Luplaus glimrende klumme om mediernes brug af anonyme kilder med henvisning til den verserende Dyrby-sag og dens klæbrige sensationselementer komplet med plastikrockere, skruppelløse journalister, lokalpolitikere og letlevende damer. Det er gjort interessant også for andre end mediefolk, og jeg vil som læser have meget mere af den slags.
 
Når bølgerne går højt på POV International, er læsningen god og ikke mindst i øjenhøjde. Når de går lavt, er vi under et dårligt redigeret Alt for Damerne-niveau. Christel Skousen Thrane varsler, at hun vil afdække over flere blogposts, hvordan man er en god chef, og det hele er selvfølgelig skrevet i jeg-form med udgangspunkt i egne erfaringer efter samtaler med veninder. “Vælg din chef med omtanke. Vælg dit liv med omtanke,” slutter teksten. Okay, tak for det råd. POV International har en flad struktur og vistnok ingen chefer. Man burde dog overveje en redaktør.
 
 
Christel Skousen Thrane giver gode råd om jobsøgning - og om livet generelt
 
POV International stikker i mange retninger, men det er endnu ikke stukket af. Hverken på den gode eller den dårlige måde. Der er både rigtig gode og mindre gode indholdselementer, og det er selvfølgelig også et spørgsmål om smag. Der er heller ingen, der elsker alt, Politiken skriver. Men blogmediets overordnede raison d’être må gerne stå endnu mere tydeligt frem. Det kommer forhåbentlig, når det hele bliver snittet til, og de mest utilpassede gevækster bliver skåret fra.
 
Hvad er forretningsmodellen?
 
Mange af de både, der bliver sat i mediesøen i disse år, vil med garanti kæntre. På verdensplan har kun meget få knækket koden til at gøre en forretning ud af et uafhængigt, digitalt medie, for hvor kommer pengene fra, hvis de ikke kommer fra annoncer? Forhåbningen er selvfølgelig, at blot et par stykker af de danske vil overleve. Og med overleve menes vokse sig store nok til at være rigtige virksomheder, der har en stemme i samfundet, betaler løn til deres medarbejdere og fortsætter med at undersøge de ydre rammer for journalistikkens spændvidde.
 
Hvorvidt forretningsmodellen for POV International er holdbar, er endnu for tidligt at konkludere. Facebook-likes er gratis, og velmenende tanker er toldfri. POV International har en forretningsmodel, der beror på læsernes gavmildhed og velvilje til at støtte. På sitet proklamerer man, at man ikke gider “betalingsmure og store reklamer, der overtager hele din skærm. Med inspiration fra amerikanske NPR og Wikipedia modtager vi i stedet donationer fra folk, der værdsætter det, vi skriver.” Derfor kan man både støtte med faste og enkelte donationer, og både til en fælles pulje og den enkelte skribent. Interessant? Bestemt. Set før? Ja. Holdbart med dansk som sprogområde? Jeg ville elske at tage fejl, men umiddelbart: Nej.
 
Social kapital som foretrukket betalingsmiddel
 
En anden dansk platform drevet mere på idealisme end omsætning er denfri.dk. I 2013 forsøgte folkene bag at indføre frivillig brugerbetaling på artikler, man syntes særligt godt om. Betalingen gik direkte til skribenten via Flattr. Et overordentligt populært indlæg gav 55 kr. Det vistnok mest honorerede indlæg gav 187 kr. Nogle vil kalde det en fin begyndelse. Andre ville genbesøge Dansk Journalistforbunds hjemmeside og få bekræftet, at de anbefalede takster for freelancere starter ved 825 kr. i timen.
 
Kan man drive et medie for 20 kr? Nej vel og desværre.
 
Til Journalisten udtaler Signe Wenneberg i et velkomstinterview, at hun sidder oppe hele natten for at skrive, fordi det er sjovt. Og at den sociale kapital, hun honoreres med, langt overstiger den monetære, der lige nu er ikke-eksisterende. Det er meget sympatisk og meget, meget gavmildt over for læserne.
 
Med et glimt i øjet kan man sige, at det er så frit og freelance, at det næsten er arrogant: Meget få skrivende har tid og økonomisk overskud til at drive sideprojekter med så store ambitioner, som POV International har. Et økonomisk incitament er da heller ikke glemt hos Signe Wenneberg, som i sit første indlæg ‘Intet varer evigt’ tordner mod de eksisterende medier og forholdet mellem dem og freelancere:
 
“Lønnen blev forhandlet ned ad absurdum. Så det nu mere er reglen end undtagelsen, at man bliver bedt om at skrive uden honorar og skal høre på redaktører, der ikke kan finde ud af at brande deres egen røv om det så gjaldt livet, som kvidrer ”jamen, du bliver brandet af det”. Nej tak du.”
 
Fri os fra disruption
 
Jeg dvæler et øjeblik mere ved Signe Wennebergs blogpost, da den foruden at være en ganske underholdende tekst også tjener som en slags manifest for POV International. Der er ingen tvivl om, at POV International og særligt Wenneberg har noget på spil. Harmen over Annegrethe Rasmussens behandling efter plagiat-sagen er så dirrende, at den nærmest enerådigt tjener som benzin til at køre POV Internationals motor rundt.
 
 
Signe Wennebergs blogpost - en stille påmindelse om, at intet varer evigt
 
Men Wenneberg vil noget mere, hun fornemmer nye tider og nye medieparadigmer, og hun har helt ret, der er noget undervejs. Hvad det er, ved ingen, men omstillingen til noget mere digitalt, noget mere uafhængigt og noget, der ikke er finansieret af tvunget abonnement eller irriterende annoncer er i fuld gang. Måske bliver det de gamle medier, der får omstillet sig først. Mange gør i hvert fald glimrende forsøg. Måske det bliver et helt nyt medie, der ændrer alt.
 
Bliver det POV International? Hmm, hvor nyt er det at starte et blogfællesskab? Vi så de første for over 15 år siden. POV International nævner flere gange på sitet og Facebookbegrebet disruption som noget, de måske er en del af. Åh, disruption. Snart kan man ikke åbne Berlingske Business en ærlig dag i februar, uden at en journalistpraktikant skriver så sultent om den næste store disruption, at alle værkførere, klejnsmede og anlægsgartnere rundt om i det ganske land må ryste i bukserne af den næste store disruption-tsunami, der smadrer deres lille virksomhed ovre i Hobro.
 
Den barmhjertige donationsøkonomi
 
Som læseglad medieforbruger i den ende, der læser rigtig, rigtig mange ting og helst på en skærm, så er jeg per definition begejstret for lanceringen og eksistensen af alle digitale medier. Det er fedt at opleve drive, der gør, at de ikke kan sidde stille, og det er fantastisk, at verdens bedste opfindelse, det frie internet, tillader os at publicere alt.
 
Hvis noget kommer til at disrupte mediebranchen, bliver det ikke en dansk virksomhed. Sprogområdet er for smalt, musklerne er for svage, økonomien er for lille. Men alle revolutioner kommer som bekendt nedefra, og et eller andet sted skal det jo starte, for der er noget fundamentalt galt fat med den måde, medierne eksisterer på i dag.
 
POV International er et sympatisk, demokratisk og hjertevarmt projekt, jeg håber det bedste for. Med stor opbakning på Facebook er blogmediet kommet godt fra start. Den rigtige test består i, om momentum kan opretholdes, hvis den barmhjertige donationsøkonomi ikke er så barmhjertig alligevel, og skribenter med knap så meget ild i fingrene som stifterne begynder at falde fra. 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job