Luderen i porcelænsbutikken

Anmeldelse af "Den lyserøde elefants guide til sociale medier". Forlaget People’s Press har fortjent en bøde af betragtelig størrelse for at besnære en instagrammer til at tro, at hendes opdateringer burde udgives som bog. Det skulle de aldrig have været. Som i ever. 
Den lyserøde elefant - aka instagrammeren, der disser sine kønsfæller for at være for selvoptagede, poppede og pinlige på sociale medier - har udgivet en bog på People's Press. Det skulle hun ikke have gjort.
Den lyserøde elefant - aka instagrammeren, der disser sine kønsfæller for at være for selvoptagede, poppede og pinlige på sociale medier - har udgivet en bog på People's Press. Det skulle hun ikke have gjort.
af Nanna Kalinka Bjerke
Guiden til de sociale medier er på 90 sider, hvis man er mildt stemt, men har en samlet tekstmængde, som svarer nogenlunde til den anmeldelse, du sidder med her. Guiden skal forestille at være et oprør mod de kvinder, der ”STINKER” på de sociale medier, og som ifølge den såkaldte ”forfatter” er nogle ludere og kællinger, der med deres stupide opdateringer forhindrer ligestilling i Danmark. Det lyder fristende og lige til at hoppe på. Skidesjov idé, ikke? Og fedt cover, right?
 
 
Allerede tyve linjer nede på første side går det op for en, at bogen og markedsføringens lækre indpakning med referencer til Pussy Riot og andre undergrundsbevægelser er bluff, endda mega-bluff. For at blive i samme sprogskuffe som Elefantdamen: Det er simpelthen narrefisse af værste skuffe. Hvis det der skal forestille at være et indblik i et interessant SoMe-fænomen, så er den virtuelle verden fortabt.
 
Det er en sjældent set elendig bog med et chokerende indsnævret livssyn bakket op af et ordforråd i extra small. Forlaget skriver, at vi her har at gøre med en 29-årig kvinde, der gerne vil være anonym, men det umodne sprog peger væsentligt nedad aldersmæssigt. Man har lov at håbe, at Elefantens påståede alder er forkert, ellers står det lige så skidt til med det danske sprog, som profeterne siger.
 
 
Bitterfissen uden vid og bid
Medmindre man er under indflydelse af ydre substanser, vil man formodentlig ikke trække på smilebåndet en eneste gang undervejs. For folk, der selv bander som en sømand og måske har formet deres eget beskidte vokabularium efter Kaptajn Haddock, så er denne drænede Jumbobog en endnu større skuffelse.
 
Kvinden med den lyserøde hue kan kun 8 -10 bandeord, og dem misbruger hun så bare igen og igen.
 
 

Du er ik' Steve Jobs so!

Et billede slået op af DEN LYSERØDE ELEFANT (@denlyserodeelefant) den

 
"Luder" er et af favoritudtrykkene, hvorfor det optræder fire gange på hver side. Det bliver ikke sjovere af, at både det og andre raffinementer som ko, so, thailuder er skrevet i VERSALER til de kællinger, som pisser Elefantdamen så voldsomt af. Faktisk irriterer det hele hende så meget, at hun får ”lange patter” på den ene eller anden måde på hver eneste side, og et stort antal gange må ty til den eneste perspektivering, hun kender, nemlig den, at ”ikke engang hendes senile oldemor ville...”
 
 

Så er årets mest prætentiøse uge ved vejs ende og vi graver en gammel kending frem 🙏🏼🙏🏼🙏🏼 #denlyserodeelefant

Et billede slået op af DEN LYSERØDE ELEFANT (@denlyserodeelefant) den

 
Bogens forfatter påstår at ville redde ”sit køn fra ydmygelse”. Var det bare så vel. Guiden gør det præcis modsatte. Den bærer ved til bålet, fordi den ikke bare udstiller de kællinger, der poster baby- og dyrebilleder, men også elefantkællingen selv. Det mildt sagt psykologisk interessante forhold til sit eget køn minder om Bitterfissen i hendes storhedstid, bortset fra, at der her mangler vid og bid.
 
 
Snablen ned i pengekassen
Et af de råd, Jumbobogen tilbyder, er at ”tage pis på dig selv”, og det skulle instagrammeren nok selv overveje som strategi for et langt liv på de sociale medier. Elefanten ejer ikke selvrefleksionens kunst, giver intet af sig selv undervejs, og hvis det er hendes egen form for ”humor”, der skal redde de sociale medier, kommer det ikke til at ske.
 
Den mission, der måske er, er sådan set fin nok. De 25 regler, som Elefantdamen og hendes redaktør (sådan en har der gud-hjælpe-mig været på) har kastet ud med tom hjerne på siderne og fået til at fylde, kan mange kvinder – og mænd - lære noget af.
 
Guiden har fuldkommen ret i, at det er forurening af sjælen at se madbilleder, babybilleder, rejsebilleder, kæledyr og selfies med trutmund og mærkevarer, og at de besynderlige selvrepræsentationer og dårligt selvværd på de sociale medier kan være trættende for omverdenen.
 
 
Det kunne man godt harcelere hysterisk morsomt over, men den elegance har Elefantdamen ikke. Foreløbig har forlaget kun ønsket at få snablen ned i en pengekasse, og derfor ladet hende udgive et lille bitte hæfte i hardcover, hvor nogen ”fået mit mund-diarré til at se sofistikeret ud”, som hun skriver på sin takkeside.
 
Et kejsersnit af en kirurg på stoffer
#denlyserodeelefant har 66.000 følgere på Instagram, og der ligger det store pattedyr naturligvis begravet. Det høje antal følgere oversætter et forlag straks til et potentielt bogsalg, og så har vi balladen. Bogen er et skoleeksempel på, hvordan de sociale mediers kendetegn og styrker ikke lader sig oversætte direkte til andre medier.
 
Det er en ikke-bog udgivet som bog, og det er sgu synd for instagrammeren. Korte, ofte syrede sentenser fungerer på Instagram, Facebook, Twitter eller Snapchat i små doser.
 
 

Så stopper lyve-festen kål-Kirsten!!!!! #denlyserødeelefant

Et billede slået op af DEN LYSERØDE ELEFANT (@denlyserodeelefant) den

 
 
Her er de syet sammen til 90 siders ævl som et kejsersnit af en kirurg på stoffer, selvom der ligger adskillige artikler og pdf’er med de samme råd overalt nettet.
 
Bogen er læst på under 20 minutter, samtidig med at man kan se Arrow med sin teenager. Det giver en minutpris på næsten 7,50 kr. Det er ikke bare lige i overkanten for en Jumbobog, det er decideret skandaløst. Det er ikke første gang, People’s Press forsøger sig med anonyme skribenter, og heller ikke første gang, de hopper på en lige-her-og-nu-bølge. Fair nok; der skal noget særligt til at sælge bøger i dag.
 
Problemet er her, at man ikke blot belemrer den fysiske verden med endnu mere glittet papir. Man gør også en vordende, måske sjov og i hvert fald filterløs kvinde en bjørnetjeneste ved at tilbyde hende en forlagskontrakt. Måske er det tanken, at Elefantdamen skal springe ud en dag for offentligheden som en del af markedføringsstrategien, men bogens meget ringe karakter gør, at det i lang tid fremover giver god mening at gemme sig bag #denlyserodeelefant.
 
Må man tilføje et par til bogens 25 regler, så kommer de her:
#26 Udgiv aldrig en bog, hvis du udtrykker dig bedst på få tegn.
#27: Forbliv for guds skyld anonym, hvis nogen får dig til at udgive makværk.
#28: Lad være med at give penge for noget, du kan tjekke ud på de sociale medier gratis.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også