Don’t be evil - be BIG

Inden for kort tid kan både Google, Apple, Facebook og Amazon rykke ind i spritnye lokaler tegnet af en håndfuld af denne verdens stjernearkitekter. Google har været klog nok til at alliere sig med den danske tegnestue BIG. BIG er på rekordtid blevet poster boy for en ny tids rastløst eksperimenterende og legende arkitektur, der mere end nogen anden matcher Googles selvforståelse som enfant terrible og teknologiorakel. BIG har leveret det klart bedste bud på et domicil-design, der er lige så revolutionerende som den fremtid, teknologigiganten er i fuld gang med at skabe.
Der bliver bygget stort for tiden i Silicon Valley. De frække drenge i klassen, der erobrede verden med deres visionære teknologier, er blevet voksne og har fået penge på kontoen. Nu handler det om legacy, og der bliver investeret i domiciler. Når den kulturelle og økonomiske magt og vælde konsolideres, skal det kunne ses. De nye domiciler handler selvfølgelig ikke om pladsproblemer, de handler om kommunikation.
 
Sådan kommer Googles nye hovedkvarter til at se ud. 
 
At Bjarke Ingels’ BIG er blandt de få udvalgte arkitekter, der giver form til en ny tid, er ikke nogen overraskelse. Efter en længere research-fase, hvor Google ikke rigtig kunne beslutte sig, endte virksomheden med at invitere det umage par BIG og London-baserede Heatherwick Studio til at komme med et fælles bud på det nye Googleplex i Mountain View. Et projekt, der er mere by end bygning. Det er endt som et projekt, der er med til at sætte scenen for BIG som den tegnestue, der mere end nogen andre skubber til grænserne for, hvad arkitekturen er og betyder som kulturel markør.
 
Googles nye BIG-designede HQ. Loftet, som er teltduge af glas, er spændt ud over en indre modulby. Modulerne kan flyttes rundt af specialdesignede robotter. 
 
Der er mange ting, der gør tegnestuen BIG store både herhjemme og internationalt. Tegnestuen kan fortælle historier med deres arkitektur som ingen andre. Og BIG's fornemmelse for det politiske spil, der omgiver store projekter, har på rekordtid gjort Bjarke Ingels til poster boy for progressiv arkitekturtænkning, der ubesværet pendulerer mellem det visionært fabulerende og pragmatisk løsningsorienterede. Det kan kun lade sig gøre, fordi BIG tillader sig selv den frihed, det er, at lade fascinationen af den radikale løsning på en udfordring overtrumfe den stilistiske formøvelse.
 
Googles nye domicil er netop dét: tegnestuens ultimative arkitektoniske frihedserklæring i betydningen, at “alt kan lade sig gøre”, hvis grundkonceptet og fortællingen er stærk nok til at forene et hav af forskelligrettede interesser, institutionel modstand og behov hos klient og offentlighed.
 
Den evige Casual Friday
Facebooks Mark Zuckerberg har tydeligvis et ambivalent forhold til den medieopmærksomhed, virksomhedens nye domicil i Menlo Park har fået. Det er tegnet og opført af Frank Gehry, en af branchens gamle hanelefanter, en absolut sværvægter og på sin vis yesterday's news.
 
Facebook og Gehry virker på mange måder som et mærkeligt match. Og Facebook fik da også nærmest presset Gehry ned i halsen, hvis man skal tro Zuckerberg. Zuckerberg sendte tirsdag den 7. april en hilsen til sine mange proselytter gennem en noget atypisk statusopdatering på sin hjemmeside. Her fortæller han lakonisk, at Facebook er klar til at flytte ind i det nye domicil, og leverer en subtil sviner af Frank Gehry.
 
 
Facebooks Mark Zuckerberg leverer en subtil sviner af Frank Gehry, der har designet Facebooks hovedkvarter. 
 
Mark Zuckerberg siger flere ting mellem linjerne:

1) Jeg er aktionærernes ven og spilder - modsat mine kolleger - ikke milliarder på ligegyldig arkitektur, der alligevel ikke skaber nogen værdi.

2) Vores virksomhedskultur er den evige, uformelle start-up - og ikke optaget af den fimsede, corporate overklasses forfængelige optagethed af statussymboler. I symbolsk forstand synes Zuckerberg at sige, at Facebook aldrig rykker ud af kollegieværelset. Og bare rolig, chefen vil altid have t-shirt på i den evige kombination af Casual Friday og kollegiefest, der er Facebooks virksomhedskultur

3) Frank Gehry er i bund og grund en lidt ynkelig, opportunistisk krejler, der vil gøre alt for at blive associeret med det, Facebook repræsenterer. Men det kan han godt glemme. Han fik kun opgaven, fordi han var billigst og havde noget software, der kunne gøre byggeriet hurtigt færdigt. 
 
 
Sådan ser Facebooks højborg ud, designet af Frank Gehry. 
 
Apples megalomani
Prisen for mest bizarre og megalomane projekt går uden tvivl til Apples doughnut-formede hyperdomicil i Palo Alto. Apple er gået i den diametralt modsatte retning end Facebook. Projektet, der er designet af en anden af branchens forbenede hard hitters, Sir Norman Foster, er skabt i Apples ånd. Et reduceret design i form af en stramt cirkulær figur. Det ligner dog mest af alt et overdimensioneret rumskib, der er nødlandet i den amerikanske forstadsørken. Ifølge Fast Company er prisen i omegnen af fem milliarder dollars.
 
 
Apples runde, doughnut-formede, rumskibslignende hovedkvarter, der er designet af Sir Norman Foster.

Apples hovedkvarter er ikke et tidløst vartegn for en ny verdensorden i teknologiens tegn, som de måske havde håbet. Cirklen er måske en tidløs markør, men Apples nye domicil virker allerede forældet, inden det overhovedet er færdigbygget. Hvor Facebook forsøger sig med et modbillede på industrialderens domicilmonumentalitet, så plumper Apple i med begge ben.
 
 
Bygningen er et tragikomisk vidnesbyrd om, hvor galt det kan gå, hvis man ikke finder de rigtige samarbejdspartnere. Og ikke mindst hvor svært det kan være at navigere i arkitekturens verden, selvom man forsøger at helgardere sig ved at hyre nogle af branchens mest garvede aktører. Præsentationen af projektet for de lokale myndigheder var i øvrigt en af de sidste gange, en stærkt afkræftet Steve Jobs viste sig offentligt. Klippet viser med al tydelighed, at projekter i den størrelse, som Apple forsøger sig med, i bund og grund er bypolitik. Og at Steve Jobs på udebane virker helt menneskelig.
 
Don’t be evil - be BIG
Google har valgt en helt tredje og mere progressiv vej. Modsat kollegerne i Facebook og Apple har de begået en genistreg ved at invitere BIG og Heatherwick ombord på projektet. Resultatet er blevet en saliggørende nutidsfuturisme, der modsat de andre teknologigiganters projekter rent faktisk peger ind i fremtiden.
 
Projektet består i al sin slående enkelhed af en række glasoverdækkede bygningskomplekser, der ligger spredt på et 23 hektar stort område. Det ligner mest af alt teltduge af glas spændt ud over en indre modulby af kontorfaciliteter og semioffentlige rum. Det radikale i projektet er, at modulerne kan flyttes rundt af specialdesignede robotter. Google i dag er med al sandsynlighed en helt anden virksomhed end Google om ti år. Projektet er grundlæggende et modulsystem, der kan konfigureres, efter hvilke projekter Google kaster sig over i fremtiden. Det er en materialiseret version af drømmen om den evige foranderlighed, som især 50’erne og 60’ernes avantgardistiske futurister flirtede med, men aldrig fik realiseret. BIG's Googleplex er et seriøst bud på, hvordan man kan forene permanensen, der på mange måder er et af arkitekturens grundvilkår, med behovet for foranderlighed. En gordisk knude, arkitekturen altid kun har drømt om at kunne løse.
 
Indenfor skal man kunne dyrke yoga og motionere. 
 
Google er en af de få virksomheder i verden, der med en vis ret kan sige, at de ejer definitionsretten på fremtiden. Én ting er deres verdensomstyrtende søgemaskine. Noget andet er deres teknologiske frontalangreb på alt fra bilindustrien til teleselskabernes dominans. Google er indbegrebet af den permanente revolution, som teknologiudviklingen dikterer. Og deres domicil skal være det samme; i evig forandring.
 
Endnu et billede af Googles hovedkvarter, hvor man også skal kunne dyrke små bede med grønt. 
 
Det er godt set af Google, når de har valgt BIG som samarbejdspartner. For BIG forstår intuitivt Googles natur. Det omskiftelige er en del af BIG's metodiske DNA. Tegnestuens analytiske og pragmatiske tilgang virker altid til at have forrang over overfladiske stilistiske greb og den skabede signaturfetichisme, der længe har martret senmoderne arkitektur.
 
Modsat Norman Foster og Frank Gehry repræsenterer BIG et konceptuelt opgør med den gode smag i form af arkitektonisk stilisme, der ikke vil andet end at se ud. I BIG's arkitektur er det argumenter og tyngden i analysen, der bærer projekterne, som ser forskellige ud, alt efter hvor og til hvem de er skabt. Ofte i form af postmoderne hybrider, der ubesværet forener tilsyneladende væsensforskellige funktioner (skibakken på Amagerforbrændingen er det hidtil bedste eksempel). Med Google ved roret er der en realistisk chance for, at BIG's ambitioner rent faktisk kan blive til noget på den helt store skala. Den største kunst i arkitekturen er som bekendt at få overtalt en bygherre til at hoppe med på vognen.
 
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job